1943 - Wikipedia, den frie encyklopædi

1943 - Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til indhold
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
1943
MCMXLIII
19. århundrede
20. århundrede
21. århundrede
1920'erne
1930'erne
1940'erne
1950'erne
1960'erne
◄◄
1938
1939
1940
1941
1942
1943
1944
1945
1946
1947
1948
►►
1943
Dødsfald
Fødsler
Begivenheder
Film
Litteratur
Musik
Politik
Sport
1943 i andre
kalendere
Gregoriansk kalender
1943
MCMXLIII
Ab urbe condita
2696
Armensk kalender
1392
ԹՎ ՌՅՂԲ
Kinesiske kalender
4639 – 4640
壬午 – 癸未
Etiopisk kalender
1935 – 1936
Jødisk kalender
5703 – 5704
Hindukalendere
Vikram Samvat
1998 – 1999
Shaka Samvat
1865 – 1866
Kali Yuga
5044 – 5045
Iransk kalender
1321 – 1322
Islamisk kalender
1362 – 1363
Konge i Danmark:
Christian 10.
1912
1947
Se også
1943 (tal)
Begivenheder
redigér
rediger kildetekst
Januar
redigér
rediger kildetekst
2. januar
– Tyske tropper påbegynder tilbagetrækningen fra
Kaukasus
15. januar
Pentagon
, verdens største kontorbygning i
Washington, DC
USA
, færdiggøres
24. januar
Advokat
Ingeborg Hansen bliver den første kvinde, der procederer i
Højesteret
31. januar
Slaget ved Stalingrad
: De store tyske styrker ved
Østfronten
Rusland
(6. armé under generalfeltmarskal Friedrich Paulus) kapitulerer efter et halvt års blodige kampe
Februar
redigér
rediger kildetekst
2. februar
– de sidste tyske tropper ved
Stalingrad
overgiver sig til russerne
6. februar
- den tyske rigsbefuldmægtigede
Werner Best
bliver forestillet for Kronprins
Frederik
i overværelse af stats- og udenrigsminister
Erik Scavenius
9. februar
- arbejdstiden i
våbenindustrien
USA
sættes til minimum 48 timer om ugen
22. februar
Hans Scholl
Sophie Scholl
og
Christoph Probst
henrettes i München efter at have spredt antinazistiske løbesedler på
Ludwig-Maximilians universität
Marts
redigér
rediger kildetekst
10. marts
– første vellykkede våbennedkastning i Jylland
16. marts
Slaget om Atlanterhavet
kulminerer med, at tyske
ubåde
sænker 27 handelsskibe
20. marts
Montgomerys
ottende armé bryder gennem
Mareth-linjen
Tunis
22. marts
- et par militærbarakker ved
Langelandsgades Kaserne
Århus
bliver sprængt i luften
April
redigér
rediger kildetekst
19. april
Tyske
besættelsestropper rykker ind i den jødiske
ghetto
Polens
hovedstad
Warszawa
for at foretage en ”udrensningsaktion mod de tilbageværende jøder”, men de møder uventet hård modstand
Maj
redigér
rediger kildetekst
1. ma
j - grundet WWII indføres der rationering på mad i USA
1. maj
- tyske flyvere bomber og synker SS Erinpura. 799 mister livet
15. maj
Komintern
opløses på foranledning af
Josef Stalin
16. maj
- den jødiske opstand i
Warszawas
ghetto
ophører
16. maj -
RAF
angriber tyske dæmninger ved Möhnesee og Edersee
22. maj
- den tyske
admiral
Karl Dönitz
indstiller
ubådsoperationer
i Nordatlanten
28. maj
- under en ildkamp i det gamle glasværk i
Ole Rømersgade
Århus
dræbes den unge
sabotør
Willy Schmidt
30. maj
Dronning Alexandrines Bro
mellem
Sjælland
og
Møn
indvies. Den faste forbindelse mellem Bogø og Møn indvies
Juni
redigér
rediger kildetekst
10. juni
Kuglepennen
patenteres i USA af
Laszlo Biro
11. juni
Himmler
beordrer alle jødiske ghettoer i
Polen
ødelagt
12. juni
Tyske nazister
likviderer 1.180
jøder
Berezjany
Ukraine
som et led i
holocaust
29. juni
- amerikansk tropper går i land på
New Guinea
Juli
redigér
rediger kildetekst
5. juli
Panserslaget ved Kursk
indledes. Den 13. juli er slaget afgjort til russernes fordel.
10. juli
Sicilien
erobres af
de allierede
11. juli
- i det der betegnes som historiens største slag mellem
tanks
- slår russerne tyskerne i
slaget om Prokhorovka
19. juli
- for første gang bomber
allierede
fly
Italiens
hovedstad
Rom
23. juli
RAF
indleder
operation Gomorrah
; En total-bomning af Hamborg, der først slutter 3. august og koster 42.600 mennesker livet
25. juli
– Italiens leder,
Benito Mussolini
, blev arresteret og sat i husarrest på ordre af den italienske konge. Italien får herefter aftalt en våbenhvile med amerikanerne, hvilket gør at tyskerne ophæver alliancen med italienerne. Overalt i
Sydeuropa
foretager tyske styrker, massevis af henrettelser af italienske tropper
August
redigér
rediger kildetekst
5. august
- britiske tropper rykker ind i
Catania
på
Sicilien
12. august
- tyskerne forlader
Sicilien
16. august
- befolkningen i
Odense
følger eksemplet fra
Esbjerg
og går i
folkestrejke
24. august
Forum
på
Frederiksberg
sprænges i luften i en
sabotageaktion
gennemført af modstandsgruppen
Holger Danske
24. august - de voldsomme uroligheder i
Odense
, der er startet
17. august
, slutter, da arbejdet i byen bliver genoptaget. Den tyske kommandant i Odense har måttet give betydelige indrømmelser, men for sent, da urolighederne har spredt sig til en række andre byer
25. august
Italiens
premierminister
Benito Mussolini
træder tilbage og bliver arresteret
28. august
- som følge af folkeopstande i flere byer stiller
tyskerne
den
danske
regering krav om indførelse af blandt andet forbud mod
strejker
og forsamling i offentlighed, censur og dødsstraf for
sabotage
29. august
- i en fælles koordineret indsats, lykkedes det den danske flåde at sende 13 af sine skibe til Sverige og sænke 30 andre ved
Holmen
. Dette for at undgå, at de skulle kunne benyttes af den tyske besættelsesmagt
29. august
– Danmark erklæres i
undtagelsestilstand
og tyskerne afsætter regeringen
(Slutningen af august) – danskerne er utilfredse med regeringens fredsaftaler med Tyskland, og
Augustoprøret
starter med demonstrationer og strejker rundt omkring i landet
September
redigér
rediger kildetekst
9. september
Italien
angribes for første gang på fastlandet af de allierede; Briterne går i land ved
Taranto
og amerikanerne ved
Salerno
10. september
- bombe mod Samsøgades Skole i
Århus
. Skolen er overtaget af tyskerne
11. september
- tyskerne indtager
Rom
12. september
– via Operation
Gran Sasso raid
, får
SS
-Hauptsturmführer
Otto Skorzeny
atter befriet Mussolini, og
Hitler
indsætter ham igen som leder af det nordlige Italien
17. september
- det engelske Royal Air Force fly Halifax BB309 med polsk besætning bliver ramt af skud og styrter ned i byen
Slaglille
ved Sorø. Besætningen på fem og fem personer i et hus på jorden omkommer.
23. september
- under beskyttelse af den
tyske hær
grundlægges den
fascitiske
lydstat
Salò-republikken
i det nordlige Italien under ledelse af
Benito Mussolini
23. september - i
Auschwitz
indledes eksperimentel gasning af jøder
Oktober
redigér
rediger kildetekst
Fabrikken Siemens Elektricitet på Blegdamsvej i København i brand efter sabotagen den 8. oktober 1943
1.
2. oktober
– jagten på de danske jøder indledes. Størstedelen, ca. 7.000 er blevet varskoet om det og slipper væk til
Sverige
, men ca. 500 bliver fanget og deporteret til
Theresienstadt
, hvor ca. 50 omkommer
1. oktober
De allierede
rykker ind i
Napoli
1. oktober -
Den Grafiske Højskole
København
bliver indviet.
3. oktober
– første
V-2 raketter
sendes mod
London
fra
Peenemünde
4. oktober
2. verdenskrig
Amerikanske
styrker erobrer
Salomonøerne
8. oktober
- Fabrikken Siemens Elektricitet A/S på Blegdamsvej i København saboteres
13. oktober
Italien
erklærer krig mod sin tidligere partner
Tyskland
14. oktober
Hareskov Kuranstalt
bliver saboteret, da det var planen, at det skulle huse tyske soldater
19. oktober
Streptomycin
, som er det første
antibiotiske
middel mod
tuberkulose
, bliver isoleret af forskere på
Rutgers University
New Jersey
USA
22. oktober
Filippinerne
erklærer sig uafhængig
27. oktober
- den tyske øverstbefalende,
general von Hanneken
, flytter sit hovedkvarter fra
København
til
Silkeborg
Natten til den 13. december 1943 blev en engelsk Lancaster, som bragte lederen af SOE i Danmark, Flemming B. Muus, tilbage fra møder i London, skudt ned. Flyet var på vej til nedkastningspladsen ved Gyldenløveshøj, men måtte nødlande ved Bonderup. Besætningen og Muus overlevede.
November
redigér
rediger kildetekst
18. november
- Massive engelske bombeangreb på
Berlin
22. november
Franklin D. Roosevelt
Winston Churchill
og
Chiang Kai-Shek
mødes for at diskutere, hvorledes
Japan
kan besejres.
28. november
Franklin D. Roosevelt
Winston Churchill
og
Stalin
mødes i
Teheran
og diskuterer bl.a. planer for invasion af Vesteuropa og Sydfrankrig
December
redigér
rediger kildetekst
4. december
Marskal Tito
overtager styret i det jugoslaviske kongedømme og ændrer det til en kommunistisk republik.
13. december
- Halifax BB378 med danskeren
Flemming Muus
om bord, bliver skudt ned omkring Bonderup. Alle overlever
24. december
Præsident
Franklin Delano Roosevelt
udnævner den hidtidige
skrivebordsgeneral
Dwight D. Eisenhower
til Commander-in-Chief af invasionen i
Europa
, "
Operation Overlord
26. december
Scharnhorst
sænkes af britiske styrker
2. verdenskrig
- Krigsåret 1943
Danmark
Finland
Frankrig
Grækenland
Italien
Japan
Jugoslavien
Norge
Sovjetunionen
Sverige
Tjekkoslovakiet
Tyskland
USA
Begivenheder
Schalburgkorpset
Panserslaget ved Kursk
Scharnhorst (slagskib)
Født
redigér
rediger kildetekst
Januar
redigér
rediger kildetekst
5. januar
Henning Jensen
, dansk skuespiller.
11. januar
Karsten Vogel
, saxofonist i
Burnin Red Ivanhoe
– studievært i
DR
18. januar
Paul Freeman
, engelsk skuespiller.
24. januar
Sharon Tate
, amerikansk skuespillerinde (død
1969
) - myrdet.
27. januar
Lars Engberg
, tidligere overborgmester i
Københavns Kommune
(død
2017
).
Februar
redigér
rediger kildetekst
3. februar
Lars Barfod
, dansk pyrotekniker.
3. februar
Blythe Danner
, amerikansk skuespillerinde.
5. februar
Michael Mann
, amerikansk filminstruktør.
7. februar
Kirsten Christensen
, dansk kunstmaler og keramiker (død
2026
).
9. februar
Joe Pesci
, amerikansk skuespiller.
9. februar –
Joseph Stiglitz
, amerikansk økonom.
20. februar
Mike Leigh
, engelsk filminstruktør.
25. februar
George Harrison
, engelsk musiker (død
2001
).
Marts
redigér
rediger kildetekst
8. marts
Lynn Redgrave
, engelsk-amerikansk skuespillerinde (død
2010
).
15. marts
David Cronenberg
, canadisk filminstruktør.
19. marts
Mario Monti
, italiensk politiker.
20. marts
Lone Kellermann
, dansk sangerinde og skuespillerinde (død
2005
).
22. marts
Ulrik Federspiel
, tidl. departementschef, ambassadør og direktør for udenrigsministeriet.
29. marts
John Mayor
, britisk premierminister.
29. marts –
Hanne Passer
, dansk tegner og kunstner (død
2007
).
29. marts –
Eric Idle
, engelsk skuespiller og komiker.
31. marts
Christopher Walken
, amerikansk skuespiller.
April
redigér
rediger kildetekst
2. april
Troels Kløvedal
, dansk forfatter (død
2018
).
17. april
Tommy Nutter
, britisk skrædder (død
1992
).
22. april
Christian Kjær
, dansk jurist og finansmand.
22. april –
Louise Glück
, amerikansk digter og nobelprismodtager (død
2023
).
Maj
redigér
rediger kildetekst
5. maj
Michael Palin
, engelsk skuespiller og komiker.
8. maj
Waage Sandø
, dansk skuespiller
13. maj
Kurt Trampedach
, dansk billedkunstner (død
2013
).
13. maj –
Mary Wells
, amerikansk soulsanger, kendt for hittet "My Guy" (død
1992
).
14. maj
Kristian Ebbensgaard
regionsrådsformand
Region Sjælland
og tidligere
amtsborgmester
Roskilde Amt
22. maj
Betty Williams
, nordirsk fredsforkæmper (død
2020
24. maj
Svend Auken
, dansk politiker og minister (død
2009
).
Juni
redigér
rediger kildetekst
7. juni
Ann-Britt Mathisen
, dansk speaker, programmedarbejder og studievært (død
2006
).
7. juni –
Ole Rendbæk
, dansk direktør og erhvervsleder (død (
2003
).
11. juni
Hans Peter Jensen
, dansk kemiker og rektor for
Danmarks Tekniske Universitet
1986−2001.
12. juni
Johnny Reimar
, dansk sanger, guitarist, producer, tekstforfatter og tv-vært (død
2026
).
13. juni
Malcolm McDowell
, engelsk skuespiller.
14. juni
Niels Boserup
, dansk journalist og erhvervsleder (død
2021
).
15. juni
Poul Nyrup Rasmussen
, tidligere dansk statsminister.
15. juni –
Johnny Hallyday
, fransk rocksanger og skuespiller.
19. juni
Peter Belli
, dansk sanger (død
2023
).
22. juni
Klaus Maria Brandauer
, østrigsk skuespiller.
24. juni
Finn Ejnar Madsen
, dansk psykolog og oprører (død
2004
).
25. juni
Carly Simon
, amerikansk sangerinde og sangskriver.
29. juni
Little Eva
, amerikansk sanger (død
2003
).
Juli
redigér
rediger kildetekst
3. juli
Kurtwood Smith
, amerikansk skuespiller.
5. juli
Jørgen Poulsen
, tidl. generalsekretær i dansk
Røde Kors
10. juli
Arthur Ashe
, amerikansk tennisspiller (død
1993
).
26. juli
Mick Jagger
, engelsk rockmusiker.
30. juli
Giovanni Goria
, italiensk politiker (død
1994
).
August
redigér
rediger kildetekst
3. august
Prinsesse Christina, fru Magnuson
, svensk prinsesse.
11. august
Pervez Musharraf
Pakistans
statsoverhoved (død
2023
).
17. august
Robert de Niro
, amerikansk skuespiller.
26. august
Torben Krogh
, dansk journalist, forfatter og chefredaktør (død
2007
).
29. august
Arthur B. McDonald
, canadisk astrofysiker.
September
redigér
rediger kildetekst
6. september
Roger Waters
, engelsk rockmusiker.
21. september
Jerry Bruckheimer
, amerikansk filmproducer.
29. september
Lech Wałęsa
, polsk præsident.
Oktober
redigér
rediger kildetekst
1. oktober
Jean-Jacques Annaud
, fransk filminstruktør.
8. oktober
Chevy Chase
, amerikansk komiker.
15. oktober
Penny Marshall
, amerikansk skuespillerinde og filminstruktør (død
2018
).
22. oktober
Catherine Deneuve
, fransk skuespillerinde.
29. oktober
Helle Hertz
, dansk skuespillerinde.
November
redigér
rediger kildetekst
7. november
Joni Mitchell
, canadisk musiker.
12. november
Wallace Shawn
, amerikansk skuespiller.
23. november
Kristen Touborg
, dansk politiker (død
2017
) - dræbt i en trafikulykke.
28. november
Randy Newman
, amerikansk sanger.
30. november
Terrence Malick
, amerikansk filminstruktør.
December
redigér
rediger kildetekst
4. december
Gitte Haslebo
, dansk forsker, forfatter og erhvervspsykolog.
6. december
Johnny Hallyday
, fransk rocksanger og skuespiller (død 2017)
8. december
Jim Morrison
, amerikansk sanger (død
1971
).
11. december
John Kerry
, amerikansk politiker.
18. december
Keith Richards
, guitarist hos
The Rolling Stones
23. december
Harry Shearer
, amerikansk skuespiller (
The Simpsons
).
31. december
John Denver
, amerikansk sanger og skuespiller (død
1997
).
31. december –
Pete Quaife
, britisk rockmusiker (
The Kinks
) (død
2010
).
31. december –
Ben Kingsley
, engelsk skuespiller.
Dødsfald
redigér
rediger kildetekst
Januar
redigér
rediger kildetekst
4. januar
Kate Price
, irskfødt amerikansk skuespillerinde (født
1872
).
5. januar
Albert Helsengreen
, dansk skuespiller og teaterdirektør (født
1854
).
5. januar –
George Washington Carver
, amerikansk agronom (født
1864
).
7. januar
Nikola Tesla
, serbisk-amerikansk opfinder (født
1856
).
15. januar
Eric Knight
, amerikansk forfatter (født
1897
).
19. januar
Reinhold Hansen
, dansk direktør og stifter (født
1889
).
21. januar
Aimo Cajander
, finsk statsminister (født
1879
).
22. januar
Axel Møller
, dansk arkitekt (født
1862
).
28. januar
Clara Nebelong
, dansk skuespiller (født
1881
).
31. januar
Agis Winding
, dansk skuespiller (født
1875
).
Februar
redigér
rediger kildetekst
1. februar
H.C.V. Møller
, dansk ingeniør, havnebygmester og -direktør (født
1854
).
11. februar
Bess Houdini
, hustru, scenepartner til
Harry Houdini
(født
1876
).
23. februar
Thomas Madsen-Mygdal
, dansk politiker og tidl. statsminister (født
1876
).
25. februar
Christian Rimestad
, dansk forfatter og kritiker (født
1878
).
Marts
redigér
rediger kildetekst
marts
Gertrud Kolmar
, tysk digter (født
1894
).
5. marts
Louis Treumann
, østrigsk tenor (født
1872
).
9. marts
Nis Petersen
, dansk forfatter (født
1897
).
12. marts
Gustav Vigeland
, norsk billedhugger (født
1869
).
15. marts
Betty Nansen
, dansk teaterchef, instruktør og skuespiller (født
1873
).
19. marts
Frank Nitti
, italiensk-født amerikansk gangster (født
1886
).
26. marts
Marie Krogh
, dansk fysiolog og læge (født
1874
).
28. marts
Sergei Rachmaninoff
, russisk komponist (født
1873
).
April
redigér
rediger kildetekst
3. april
Conrad Veidt
, tysk skuespiller (født
1893
).
7. april
Alexandre Millerand
, fransk præsident (født
1859
).
9. april
Edvard Weie
, dansk maler (født
1879
).
18. april
Isoroku Yamamoto
, japansk admiral (født
1884
).
30. april
Mogens Clemmensen
, dansk arkitekt og arkæolog (født
1885
).
30. april –
Otto Jespersen
, dansk forfatter og sprogforsker (født
1860
).
30. april –
Beatrice Webb
, engelsk socialist og socialreformator (født
1858
).
Maj
redigér
rediger kildetekst
2. maj
Viktor Lutze
, tysk politichef i
Hannover
og chef i
SA
fra
1934
, omkom i en bilulykke (født
1890
).
3. maj
Ingolf Elster Christensen
, norsk jurist, officer, embedsmand og politiker (født
1872
).
14. maj
Henri La Fontaine
, belgisk jurist og modtager af Nobels fredspris (født
1854
).
21. maj
Ivar Bentsen
, dansk arkitekt (født
1876
).
26. maj
Edsel Ford
, amerikansk bilfabrikant (født
1893
).
Juni
redigér
rediger kildetekst
1. juni
Leslie Howard
, engelsk skuespiller (født
1893
).
19. juni
Nicolai Hansen
, dansk arkitekt (født
1867
).
26. juni
Karl Landsteiner
, østrigsk biolog, fysiker og nobelprismodtager (født
1868
).
27. juni
Johan Hansen
, dansk skibsreder, politiker og minister (født
1861
).
27. juni –
Knud Arne Petersen
, dansk arkitekt og direktør (født
1862
).
30. juni
Carlo Wieth
, dansk skuespiller (født
1885
).
Juli
redigér
rediger kildetekst
11. juli
Ludvig Holstein
, dansk forfatter og filosof (født
1864
).
12. juli
Francis Beckett
, dansk kunsthistoriker (født
1868
).
16. juli
Arthur Byron
, amerikansk skuespiller (født
1872
).
22. juli
Marcus Wallenberg
, svensk finansmand (født
1864
).
August
redigér
rediger kildetekst
6. august
Helene Strange
, dansk forfatter (født
1874
).
21. august
Henrik Pontoppidan
, dansk forfatter (født
1857
).
31. august
Carl Henrik Clemmensen
, dansk redaktør (født
1901
). – myrdet
September
redigér
rediger kildetekst
23. september
Elinor Glyn
, engelsk forfatter (født
1864
).
23. september -
Ernst Trygger
, svensk statsminister (født
1857
).
Oktober
redigér
rediger kildetekst
2. oktober
Carlos Blanco Galindo
, 32.
Bolivias præsidenter
(født
1882
).
5. oktober
Ole Olsen
, dansk direktør og grundlægger (født
1863
).
9. oktober
Pieter Zeeman
, hollandsk fysiker og nobelprismodtager (født
1865
).
22. oktober
– sir
Dudley Pound
, engelsk admiral (født
1877
).
30. oktober
Henry Ussing
, dansk forfatter og præst (født
1855
).
30. oktober -
Max Reinhardt
, østrigsk instruktør (født
1873
).
November
redigér
rediger kildetekst
7. november
Dwight Frye
, amerikansk skuespiller (født
1899
).
24. november
Chr. Joachim
, dansk maler og keramiker (født
1870
).
30. november
Holger-Madsen
, dansk skuespiller, filminstruktør og manuskriptforfatter (født
1878
).
December
redigér
rediger kildetekst
1. december
Nic. Blædel
, dansk journalist og redaktør (født
1882
).
2. december
Nordahl Grieg
, norsk forfatter (født
1902
).
15. december
Fats Waller
, amerikansk jazzmusiker og -komponist (født
1904
).
15. december –
John Pratt
, 4. markis af Camden, engelsk adelsmand (født
1872
).
22. december
Beatrix Potter
, engelsk forfatter (født
1866
).
Nobelprisen
redigér
rediger kildetekst
Fysik
Otto Stern
Kemi
George de Hevesy
Medicin
Henrik Dam
Edward Adelbert Doisy
Litteratur
– Ikke uddelt
Fred
– Ikke uddelt
Film
redigér
rediger kildetekst
Alt for karrieren
, dansk film.
Det brændende spørgsmål
, dansk film.
Det ender med bryllup
, dansk film.
Drama på slottet
, dansk film.
Ebberød Bank
, dansk film.
En pige uden lige
, dansk film.
Erik Ejegods pilgrimsfærd
, dansk film.
Hans onsdagsveninde
, dansk film.
Jeg mødte en morder
, dansk film.
Kriminalassistent Bloch
, dansk film.
Mine kære koner
, dansk film.
Moster fra Mols
, dansk film.
Møllen
, dansk film.
Når man kun er ung
, dansk film.
Op med humøret
, dansk film.
Som du vil ha' mig
, dansk film.
Vredens dag
, dansk film.
Bøger
redigér
rediger kildetekst
Krigsflyver
Antoine de Saint-Exupéry
Kun den stærke er fri
Ayn Rand
Referencer
redigér
rediger kildetekst
Krigens rædsler ramte landsby - bombefly styrtede ned og dræbte familie | TV2 ØST
"Stenmagle Lokalhistoriske Forening"
. Arkiveret fra
originalen
13. december 2021
. Hentet 13. december 2021
Eksterne henvisninger
redigér
rediger kildetekst
Wikimedia Commons
har flere filer relateret til
1943
Autoritetsdata
LCCN
sh96000524
Hentet fra "
Kategorier
1943
Det 20. århundrede
Skjulte kategorier:
Artikler om enkelte år
Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link
Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID
1943
Tilføj emne