Albert Einstein - Wikipedia, den frie encyklopædi

Albert Einstein - Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til indhold
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Albert Einstein
Albert Einstein i
1921
, da han modtog
Nobelprisen
Personlig information
Født
14. marts
1879
1879-03-14
Ulm
Württemberg
Tyskland
Død
18. april
1955
(76
år)
Princeton
New Jersey
USA
Dødsårsag
hjerte-kar-sygdom
Gravsted
National Museum of Health and Medicine
Statsborger i
Tyske kejserrige
(1879–1896, 1914–1918)
Statsløs
(1896-1901)
Schweiz
(1901–1955)
Østrig-Ungarn
(1911–1912)
Weimarrepublikken
(1919-1933)
USA
(1940-1955)
Bopæl
Tyskland
Italien
Schweiz
USA
Serbien
(dav.
Østrig-Ungarn
Religion
Panteisme
, Albert Eisteins egen religiøse opfattelse
Politisk
parti
Deutsche Demokratische Partei
Far
Hermann Einstein
Mor
Pauline Koch
Søskende
Maja Einstein
Ægtefæller
Elsa Einstein
(1919-1936)
Mileva Marić
(1903-1919)
Børn
Eduard Einstein
Hans Albert Einstein
Lieserl Marić
Familie
Lina Einstein
(kusine),
Elsa Einstein
(kusine)
Uddannelse og virke
Uddannelses
sted
ETH Zürich
Akademisk vejleder
Alfred Kleiner
Professorater
professor, akademiker
Forsknings
område
Fysik
Faglig interesse
Fysik
Deltog i
Første Congrés Solvay
Cinquè Congrés Solvay
Arbejdssted
Schweizisk patentkontor
Bern
Zürichs Universitet
Karlsuniversitetet
Det Preussiske Videnskabsakademi
Kaiser Wilhelm-selskabet
Universitetet i Leiden
Institute for Advanced Study
Princeton
Elever
Ernst G. Straus
Kendt for
Generel relativitetsteori
Speciel relativitetsteori
Brownske bevægelser
Fotoelektrisk effekt
E=mc²
EPR-paradokset
Kendte
værker
Samlet feltteori
generel relativitetsteori
speciel relativitetsteori
Plancks konstant
, Einsteins feltligninger
med flere
Hovedværk
"Folgerungen aus den Capillaritätserscheinungen"
(1901)
Påvirket af
Mahatma Gandhi
George Bernard Shaw
, Paul Valery,
Thomas Young
Karl Pearson
med flere
Nomineringer og priser
Udmærkelser
Nobelprisen i fysik
(1921)
Copleymedaljen
(1925)
Max Planck-medaljen
(1929)
Nobelpris
Fysik 1921
Signatur
Eksterne henvisninger
Albert Einsteins hjemmeside
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
redigér på Wikidata
Albert Einstein
(født
14. marts
1879
, død
18. april
1955
) var en
tysk
teoretisk
fysiker
med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion. I dag huskes han især som grundlæggeren af den specielle og den almene
relativitetsteori
og for sit
pacifistiske
engagement i politiske og sociale forhold. Han blev tildelt
Nobelprisen i fysik
1921
for sin beskrivelse af den
fotoelektriske effekt
. Einstein betragtes som en af det tyvende århundredes vigtigste videnskabsmænd, eftersom hans teorier og videnskabelige arbejde i høj grad ligger til grund for vores nuværende forståelse af universet.
Baggrund
Albert Einstein blev født i den sydtyske by
Ulm
, men familien flyttede umiddelbart efter fødslen til
München
i 1880, hvor faren, Hermann Einstein, åbnede en mindre elektronikvirksomhed sammen med sin bror . Hermann havde en baggrund som sælger og
ingeniør
, og den nyoprettede virksomhed beskæftigede sig med at fremstille
dynamoer
, altså apparater der producerer (omdanner til)
jævnspænding
. I 1885 lykkes det virksomheden at sikre en ordre, der ville at sikre, at den berømte
Oktoberfest
blev belyst for første gang i dens historie vha. dynamoer.
Det endte dog med, at faderens virksomhed i 1894 måtte lukke. Den primære årsag var, at virksomheden tabte en stor ordre om retten til at levere elektricitet til München, til
Siemens
. Dette nederlag skyldtes i høj grad, at faderens virksomhed havde satset på
jævnspænding
mens Siemens havde satset på
vekselspænding
. I denne forbindelse (og jf.
the War of Currents
) så triumferede
vekselspændingen
og dennes fordele overfor
jævnspænding
Uddannelse
Albert Einstein blev som seksårig, på trods af sin jødiske baggrund, indskrevet i den katolske grundskole
Petersschule
, hvorfra han som niårig blev overflyttet til
Luitpold Gymnasium
(i dag kendt som Albert Einstein Gymnasium). På grund af familiens føromtalte økonomiske vanskeligheder valgte de i
1894
at flytte til
Torino
og få måneder senere til
Pavia
. Albert Einstein blev i München for at afslutte gymnasiet, eftersom det var farens ønske, at han skulle forfølge en karriere som elektroingeniør. Albert brød sig dog ikke om gymnasiets undervisningsmetoder, hvorfor han i
1895
valgte at afbryde skolegangen for at følge efter forældrene til
Italien
Som 16-årig, i 1895, forsøgte Albert uden studentereksamen at blive indskrevet på
Zürichs
polytekniske højskole. Han bestod dog ikke optagelsesprøven, selv om han fik topkarakterer i
fysik
og
matematik
, og derfor tog han i
1896
studentereksamenen på gymnasiet i
Aarau
Schweiz
. Straks herefter påbegyndte Albert fysikstudiet på Zürichs polytekniske højskole og fire år efter fik han sit
diplom
i 1900.
Under sit studieophold i Zürich havde Albert frabedt sig sit tyske
statsborgerskab
. Dette var sket med faderens accept, eftersom den på det tidspunkt 17-årige Einstein ville undgå den tyske
værnepligt
. Derfor var han i en periode
statsløs
, og først i
1901
fik han schweizisk statsborgerskab.
Ægteskaber
Albert Einstein mødte sin første hustru i forbindelse med sit studieophold på
Zürichs
polytekniske højskole.
Mileva Maric
studerede ligeledes
fysik
og
matematik
på skolen, og det var på trods af, at disse fag var domineret af mandlige studerende. Således var hun faktisk den eneste kvindelige studerende i klassen, og derfor endte det med, at hun tilbragte megen tid sammen med den unge Albert Einstein. I kontrast til Einstein så endte det dog med, at Mileva dumpede en del af sine eksamener.
Grundet pludselig graviditet blev Albert og Mileva gift i
1903
. Parret fik to sønner, Hans Albert (1904) og Eduard (1910). Den yngste af de to sønner blev sendt på institution for
skizofreni
og døde på en anstalt. Den ældste, Hans Albert, flyttede til
Californien
, blev universitetslærer og havde ikke megen kontakt med sin far. Endvidere fik Albert og Milevas datteren Lieserl, der blev født før de blev gift. Det er dog uvist hvad der skete med hende, idet nogle mener, at hun døde som spæd, mens andre mener, at hun blev bortadopteret.
Albert og Mileva blev skilt i
1916
. Det var Einstein som ønskede en skilsmisse, og i forbindelse med denne skilsmisse blev Mileva stillet de præmiepenge, som følger med en
Nobelpris
i udsigt. Einstein havde på dette tidspunkt endnu ikke vundet prisen, man han var ganske sikker på, at det blot var et spørgsmål om tid. Mileva, som selv havde studeret fysik og endvidere havde læst korrektur på nogle af mandens videnskabelige artikler, kunne godt se det fornuftige i dette forslag, og hun indvilligede derfor i betingelserne for skilsmissen. Mileva flyttede efter skilsmissen tilbage Zürich med børnene, og da Einstein endelig vandt Nobelprisen i 1921, blev Einsteins præmiepenge, som lovet, overført til hende. Hun valgte herefter at investere disse penge i et ejendomskompleks i Zürich.
Den
2. juni
1919
giftede Albert Einstein sig på ny. Denne gang med sin kusine Elsa Löwenthal, født Einstein. Efternavnet havde hun fra sin mand af første ægteskab. Elsa var tre år ældre end Albert. Fra dette ægteskab var der ingen børn.
Patentkontor
Efter at have bestået sine eksamener i forbindelse med studiet i Zürich i 1900, søgte Einstein diverse akademiske stillinger på forskellige universiteter. I næsten to år forsøgte han at finde arbejde inden for den akademiske verden - dog uden held. Tidligere lærere og bekendte indenfor den akademiske verden havde beskrevet som arrogant og ikke mindst intolerant, hvilket besværliggjorde hans muligheder for at finde arbejde ved et universitet.
Einstein havde i denne periode kun været i stand til at finde nogle forskelligartede vikariater, hvilket lige akkurat sikrede en indtægt som kunne opretholde hans eksistensgrundlag. Generelt var det en turbulent og trist periode i Einsteins liv. Foruden de mange afslag fra diverse universiteter, så døde hans far, Hermann Einstein, i 1902. Faderen nåede dermed aldrig at se Albert få succes, hvorfor Hermann ved sin død betegnede sønnen som en fiasko.
Albert Einstein blev, på bagrund af et tidligere vikariat, i 1903 fuldtidsansat som teknisk sagsbehandler på
patentkontoret
Bern
. På dette tidspunkt var Einstein blevet nødt til at nedprioritere jagten efter en universitetsstilling, eftersom han var nødsaget til at sikre sin familie økonomisk. Derfor havde han været tvunget til at finde en fuldtidsstilling. Einstein var dog yderst overkvalificeret, hvorfor han ikke behøvede at bruge megen tid på sit arbejde, og derfor kunne den unge Einstein i stedet fordybe sig i fysikken.
Sammen med nogle af sine venner dannede Einstein en forening kaldet '
The Olympia Academy
' i Bern. Dette var en forening som regelmæssigt mødtes og diskuterede diverse filosofiske og naturvidenskablige problemer.
Annus Mirabilis Afhandlinger, Mirakelåret 1905
Albert Einstein og
Niels Bohr
, i
Brussel
til
Solvay konferencen
1930
, startet af
Ernest Solvay
1911
Einstein erhvervede sig sin
doktorgrad
1905
fra
universitetet i Zürich
. I denne forbindelse havde
Alfred Kleiner
, professor i fysik, været vejleder. Disputatsen havde titlen:
Eine neue Bestimmung der Moleküldimensionen
Året 1905 må nok betegnes som værende Einsteins mest produktive år, hvad angår udgivelse af videnskabelige artikler. Foruden ovenstående doktorgradsafhandling, som også blev udgivet i et anerkendt fysisk tidsskrift, så udgav Einstein fire epokegørende artikler, som alle senere skulle vise sig at ændre fysikfaget og den dertilhørende opfattelse af universet. Af denne grund betegnes året 1905 som Einsteins "
mirakelår
", og de fire artikler fra 1905 går under betegnelsen som
Einsteins
Annus Mirabilis afhandlinger
og danner i dag grundstenene for den moderne fysik, og endvidere udgjorde de et paradigmeskift i forhold til den klassiske fysik.
Einsteins fire epokegørende artikler
De fire artikler blev alle udgivet indenfor ca. seks måneder i slutningen af 1905 (juni-november). Umiddelbart var reaktionerne ikke særligt positive eller store, da der ikke for alvor var mange indenfor den akademiske verden som tillagde dem betydning. Den manglende opmærksomhed og interesse skyldes bl.a. at artiklerne beskæftigede sig med nogle kontroversielle emner. Endvidere var nogle af artiklernes konklusioner i modstrid med gængse opfattelser indenfor fysik, hvorfor disse kunne være svære at acceptere for andre fysikere. Dertil skal det tillægges, at Einstein på daværende tidspunkt ikke var specielt kendt, og han arbejdede tilmed for et patentkontor og ikke et universitet ligesom andre fysikere.
Overblik over de fire epokegørende udgivelser:
Titel
Afleveret
Udgivet
Fokusområde
Über einen die Erzeugung und Verwandlung des Lichtes betreffenden heuristischen Gesichtspunkt
18. marts 1905
9. juni 1905
Fotoelektriske effekt
Über die von der molekularkinetischen Theorie der Wärme geforderte Bewegung von in ruhenden Flüssigkeiten suspendierten Teilchen
11. maj 1905
18. juli 1905
Brownske bevægelser
Zur
Elektrodynamik
bewegter Körper
30. juni 1905
26. september 1905
Speciel relativitetsteori
Ist die
Trägheit
eines Körpers von seinem Energieinhalt abhängig?
27. september 1905
21. november 1905
Masse-energi ækvivalens
I den første artikel
, "
Om et heuristisk synspunkt angående lysets frembringelse og omdannelse
", introducerede han teorien om den
fotoelektriske effekt
, principper som bl.a. den moderne
laser
bygger på. Einstein beskriver i denne artikel lyset som værende en
elementarpartikel
, hvilket stod i kontrast til den daværende opfattelse af lys, som man opfattede som
bølger
. Artikel var dermed stærkt medvirkende til tilblivelsen samt udviklingen af begrebet
fotoner
. Det var endvidere denne artikel, som indbragte Einstein
Nobelprisen i fysik
i 1921.
Den anden artikel
var en kort artikel som omhandler
Brownske bevægelser
. Artiklen ligger i forlængelse af Einsteins føromtalte doktorafhandling, som han blot havde afleveret to uger tidligere. Brownske bevægelser er et fænomen der blev opdaget af
Robert Brown
1827
. Her havde Brown vha. et
mikroskop
studeret, hvordan nogle mikroskopiske smådele (
pollen
) opførte sig, når de kom i kontakt med en væske (vand). I denne forbindelse fandt Brown, at de mikroskopiske smådele lavede nogle uregelmæssige bevægelser eller "
dansede
", så snart de kom i kontakt med væsken. Dette var et yderst bemærkelsesværdigt resultat, som ingen rigtigt kunne forklare.
Det var disse mærkelige bevægelser, som Einstein, næsten 80 år efter det for første gang var blevet iagttaget, ønskede at forklare i sin videnskabelige artikel. Einstein indså nemlig, at disse bevægelser kun kunne forklares såfremt
atomet
eksisterede. Altså påviste han, at atomet måtte eksistere, og desforuden udregnede han også atomets størrelse.
Det er værd at bemærke, at på daværende tidspunkt (i 1905) var den gængse holdning i det videnskabelige samfund, at et stof ikke havde nogen mindste bestanddel. Altså kunne man blive ved med at opdele stoffet, hvorfor atomet, som per definition er den mindste bestanddel, heller ikke kunne eksistere. Man betragtede i bedste fald atomet som værende et værdifuldt begreb, men man betvivlede hvorvidt atomet reelt eksisterende. Fysikere og kemikere var dermed opdelt i to grupper: dem der mente atomet eksisterende, og dem der
ikke
mente atomet eksisterede. Sidstnævnte gruppe udgjorde på daværende tidspunkt majoriteten. Einsteins artikel vendte dog dette på hovedet, idet han endegyldigt konkluderede at atomet måtte eksistere.
Einsteins statistiske diskussion af
atomets
opførsel gav imidlertid eksperimenterende fysikere mulighed for at tælle atomer ud fra almindelige observationer i mikroskoper.
Den tredje artikel
indeholdt den
specielle relativitetsteori
, som omhandler sammenhængen mellem tid og rum. Denne teori erstattede den
Newtonske
opfattelse af tid og rum, der var blevet udformet af
Galileo Galilei
og især
Isaac Newton
over 200 år tidligere. Et af aspekterne ved Newtons love var, at de klart gjorde op med forestillingen om en absolut hviletilstand. Dermed eksisterede det absolutte rum ikke, hvorfor det ikke var muligt at tildele en begivenhed en absolut position i rummet.
Endvidere havde
James Clerk Maxwell
40 år tidligere, i 1865, påvist nogle sammenhænge der tydeligt påviste, at lyset altid ville have samme hastighed . Dette var et problem, eftersom det absolutte rum var blev modbevist igennem Newtons love. Derfor stod Maxwell opdagelse i stærk kontrast til Newtons. Det skal i denne sammenhæng dog nævnes, at Isaac Newton selv troede på et absolut rum, hvilket modsiges i hans egne love, eftersom dette i højere grad var i overensstemmelse med hans opfattelse af en absolut gud.
Einstein beundrede Isaac Newton og James Clerk Maxwell, som ligeledes er beskrevet som to af hans helt stor forbilleder og idoler, og derfor brugte han megen tid på at fundere over modsigelserne mellem de to teorier: hvordan kunne lys bevæge sig med en konstant fart i henhold til Maxwell, mens at Newtons love forudsagde, at alle hastigheder var relative? I denne sammenhæng valgte Einstein at tage udgangspunkt i Maxwells teori, og forstillede sig bl.a., at han bevægede sig med lysets hastighed, når han kørte i
bus
væk fra det gamle
ur
Zytglogge,
i centrum af Bern. Han spekulerede dermed over, hvad viserne på uret i så fald ville vise? Ligeledes undrede han sig over, hvad et spejl ville vise, når han bevægede sig med lysets hastighed?
Disse dagdrømmerier fik Einstein til at formulere den
specielle relativitetsteori
, som bygger på to postulater: at alle inertialsystemer er lige gode til at foretage fysisk eksperimenter, og at alle inertialsystemer måler den samme hastighed for lys i
vakuum
. Såvel medførte den specielle relativitetsteori, at vores forståelse af universet blev ændret, og teorien viste bl.a., at
lysets hastighed
ikke kunne overstiges. Faktisk kan vi aldrig opnå lysets hastighed, omend der (teoretisk) intet er er i vejen for at vi bevæger os med eksempelvis 99,99% af lysets hastighed. En anden konsekvens af teorien er, at tiden går langsommere, desto hurtigere man bevæger sig.
Et begreb som
rumtid
er et centralt begreb i teorien, og derfor er det heller ikke underligt, at
science-fiction
-genren fik en renæssance i kølvandet på udgivelsen af både den generelle og specielle relativitetsteori.
Den fjerde artikel
indeholdt sammenhængen mellem
masse
og
energi
. Denne artikel indeholdt den verdensberømte formel:
E = m ּּּ• c
Ligningen fastslår, at der er en fundamental sammenhæng mellem masse og energi, hvor
angiver lysets hastighed i vakuum (= 299.792.458 m/s). Adskillige personligheder har betegnet ovenstående ligning som:
'verdens mest kendte ligning'
. Således har størstedelen af verdens befolkningen kendskab til dens eksistens, omend man muligvis ikke har kendskab til den bagvedliggende teori samt ligningens anvendelsesmuligheder.
Ligningen har spillet en stor rolle i forbindelse med udviklingen af
atombomben
og
kernekraft
Den Generelle Relativitetsteori (1906-1916)
De mange banebrydende artikler i 1905 gjorde ikke Einstein kendt eller verdensberømt med det samme. Han havde endnu ikke skabt sig et navn indenfor det fysiske samfund, og mange af de andre
fysikere
ville derfor ikke anderkende mange af hans kontroversielle teorier.
Einstein bliver accepteret i det videnskabelige samfund
En anden tysk fysiker,
Max Planck
, så muligheder og potentiale i Einstein og hans artikler fra 1905, specielt hans artikel omhandlende den specielle relativitetsteori. Planck bidrog derfor positivt til udbredelsen af denne teori, således at den hurtigere blev accepteret i især det tyske videnskabelige miljø.
I 1906 arbejde Einstein dog stadig på patentkontoret i Bern, og det var først i 1908, at han blev udpeget som lektor ved universitet i Bern. På dette tidspunkt blev Einstein dog betragtet som en af de ledende fysikere, og derfor gik der også blot et år, før han, i 1909, blev rekrutteret til
universitetet i Zürich
på anbefaling af tidligere vejleder,
Alfred Kleiner
. Man havde netop åbnet et
fakultet
i teoretisk fysik på universitet i Zürich, og her havde Einstein fået en titel som '
associate professor
i teoretisk fysik'
. I april
1911
fik Einstein dog endelig den fulde titel som
professor
, idet han blev ansat ved
Charles-Ferdinand Universitetet
Prag
, hvilket også medførte, at han fik
Østrig-Ungarns
statsborgerskab.
Billede af de deltagende ved
Solvay Konferencen
i 1911. Anden mand fra højre er Einstein.
Den første
Solvay Konference
blev afholdt i efteråret 1911, og her blev Einstein inviteret, hvilket for alvor var med til at statuere hans ledende position indenfor det fysiske samfund. Han var den anden yngste af de i alt 24 fysikere der var blev inviteret, som bl.a. talte
Max Planck
Ernest Rutherford
Marie Curie
samt den danske fysiker
Martin Knudsen
Solvay Konferencen
er en tilbagevende konference, som afholdes med jævne mellemrum, og det var således heller ikke sidste gang Einstein deltog i denne vigtige konference.
1912
valgte Einstein at tage tilbage til universitetet i Zürich, hvor han arbejde frem til
1914
. Der var i mellemtiden, i 1911, blevet oprettet et elite-institut i
Berlin
Kaiser Wilhelm Institut
, som havde til formål at fremme forskningen i de naturvidenskabelige fag. I denne forbindelse havde især Max Planck, som i forvejen havde en ledende position på instituttet, ytret sig positivt i forhold til at få Einstein tilknyttet instituttets fysikafdeling. Planck havde været stærkt medvirkende til udbredesen af Einsteins specielle relativitetsteori, og derfor var det også Plancks opfattelse, at Einstein var "
hans opdagelse
", hvorfor det for Planck var vigtigt at få Einstein tilknyttet instituttet. Derfor rejste Max Planck og
Fritz Haber
, som var en kendt tysk
kemiker
der ligeledes var tilknyttet
Kaiser Wilhelm Instituttet
, i 1914 (umiddelbart før
første verdenskrigs
udbrud) til Zürich med et jobtilbud, som ville gøre Einstein til den ledende fysiker på instituttets afdeling for fysik. Dette job medførte, at Einstein kunne slippe for at undervise og i højere grad fokusere på selvvalgte forskningsemner. Det lykkes Planck og Haber at overtale Einstein, og Einstein indvilgede derfor i at flytte til Berlin. Således arbejde Einstein på
Kaiser Wilhelm Institut
i perioden 1914-1932, og han blev på ny tysk statsborger.
Udformningen af den Generelle Relativitetsteori
Den specielle relativitetsteori gælder kun under nogle
specielle
omstændigheder, nemlig i de tilfælde hvor man kan se bort fra
tyngdekraften
. Dette var et problem for Einstein, eftersom han ønskede at skabe en komplet
naturlov
som ikke var underlagt nogle restriktioner. Det var i midlertidigt problematisk at udvide teorien, eftersom dette betød, at man var nødsaget til at gøre op med
Newton
s forståelse af tyngdekraften. For mange fysikkere virkede denne opgave som alt for uoverskuelig, hvorfor bl.a. Max Planck også havde frarådet Einstein at begynde at gøre op med den gængse forståelse af tyngdekraften. Dette ville Einstein dog ikke høre på, eftersom han ønskede at skabe en fuldendt teori.
I perioden
1907
til
1915
udarbejdede Albert Einstein således den
almene relativitetsteori
. I 1907, mens han stadig arbejde på patentkontoret, fik Einstein sin første idé til hvordan han skulle udvide relativitetsteorien. Einstein har senere selv beskrevet denne idé som sin "
lykkeligste tanke
". Ud fra denne idé formulerede Einstein en artikel, som blev udgivet i 1908, der indeholder den såkaldte grundantagelse i den almene relativitetsteori,
ækvivalensprincippet
Han var overbevist om kausalitet og
determinisme
og tilhænger af
Baruch de Spinozas
filosofi og mente, at
kvantemekanikken
var ufuldstændig.
1924
skrev han tre artikler om statistisk kvantemekanik. De var noget af det seneste, han bidrog til fysikken med, selv om han fortsatte med at udgive artikler, indtil han døde. Nogle år senere begyndte han på den berømte dialog med
Niels Bohr
. Den handlede om kvantemekanik og varede indtil Einsteins død.
Einsteins mest berømte arbejde er ligningen
E=mc²
fra
1905
, der beskriver sammenhængen mellem energi og masse. Ligningen var en vigtig brik i udviklingen af
atombomben
Einstein og Hitler
Einstein (andre fra venstre) på
picnic
ved
Oslofjorden
1920
sammen med Heinrich Goldschmidt (til venstre). Siddende i midten Ole Colbjørnsen og Jørgen Vogt delvis skjult bag Ilse Einstein.
Sommeren
1920
gæstede Einstein Norge og Danmark, efter at han tidligere det år for første gang havde mødt
Niels Bohr
i Berlin. I
Oslo
var han inviteret af studenterne og holdt offentlige forelæsninger om relativitetsteorien.
Han holdt tre foredrag i løbet af sine ti dage i byen, og i løbet af opholdet foreslog flere norske forskere at tilbyde ham et professorat. Einstein var ikke uinteresseret. Lige efter første verdenskrig blev tyske videnskabsmænd
boykottet
internationalt, samtidig som
antisemittiske
holdninger var på fremmarch i Tyskland. Einstein blev dermed udsat for angreb fra flere kanter. Dertil gjorde
hyperinflationen
i Tyskland det svært for ham at opfylde sine bidragsforpligtelser overfor sin første kone og deres to børn, der var bosat i
Schweiz
. Og ikke mindst: Han og hans nye kone faldt godt til i Norge, hvor han havde mange beundrere. Men da sagen nåede den norske regering, fandtes der ingen penge til det formål. Ellers kunne universitetet i Oslo være blevet et kraftfelt for
teoretisk fysik
, på linje med København, der Niels Bohr med sin
kvantefysik
sørgede for at sætte Danmark på verdenskortet. Einstein blev i det mindste valgt til æresmedlem af
Studentersamfundet
, og senere malede
Henrik Lund
et
portræt
af ham, der hænger i Det norske videnskabsakademis lokaler.
Efter mordet på den tyske udenrigsminister
Walther Rathenau
1922
, blev Einstein udsat for mordtrusler fra højreekstremister. Allerede i 1921 skrev
Hitler
om "
hebræernes dyrkelse af tysk videnskab
". Efter Hitlers magtovertagelse i
1933
blev Einstein beskyldt for at udvikle "jødisk fysik". Einstein flygtede til
USA
, hvor han fik en stilling ved
Institute for Advanced Study
Princeton
New Jersey
. Han fik amerikansk
statsborgerskab
1940
. Han brugte de sidste femten år af sit liv som en yderst aktiv
pacifist
, og forsøgte at udvikle en samlende teori for
den generelle relativitet
og
kvantemekanikken
. Han døde i
Princeton
1955
Einstein gik ind for udviklingen af
atombomben
for at sikre, at Hitler ikke lykkedes først. Allerede
2. august
1939
sendte han et brev til præsident
Franklin D. Roosevelt
, i hvilket han opfordrede Roosevelt til at igangsætte et program for fremstilling af atomvåben. Men efter verdenskrigens afslutning gik han ind for atomvåbennedrustning og skabelsen af en verdensregering. Han er medforfatter til
Russell-Einstein-manifestet
om faren ved atomvåben.
Israel og Einstein
Da præsident
Chaim Weizmann
døde i 1952, blev Einstein tilbudt at blive
Israels
anden præsident, men han afslog. Hans religiøse overbevisning lå nærmere
Spinozas
panteisme
. Han mente, at Gud viste sig gennem naturlovenes hellige harmoni og afviste eksistensen af en
personlig gud
, der skulle være i stand til at interagere med mennesker. Blandt de store
religioner
foretrak han
buddhismen
Død
Albert Einstein døde kort efter indlæggelse på et hospital i Princeton. Ved en obduktion blev Albert Einsteins hjerne fjernet uden tilladelse og gemt for nærmere undersøgelser. Hjernen var forsvundet i lang tid, idet en videnskabsmand mente, den var hans ejendom. I
Michael Paternitis
bog
Chauffør for Albert Einstein – gennem USA med geniets hjerne i en plasticboks
beskrives hjernens sidste rejse til den rette ejermand.
Se også
Einstein-ring
Einsteinium
Referencer
Albert Einstein, Dissertation Zürich, 30. April 1905:
Eine neue Bestimmung der Moleküldimensionen.
Buchdruckerei K. J. Wyss, Bern 1905, genoptrykt i:
Annalen der Physik
1906, pp 289–305
A. Einstein
(1905). "Über einen die Erzeugung und Verwandlung des Lichtes betreffenden heuristischen Gesichtspunkt".
Annalen der Physik
(tysk).
322
(6): 132-148.
doi
10.1002/ANDP.19053220607
ISSN
0003-3804
Zbl
36.0883.01
Wikidata
Q29037366
{{
cite journal
}}
Tjek
zbl=
hjælp
Albert Einstein
(maj 1905). "Über die von der molekularkinetischen Theorie der Wärme geforderte Bewegung von in ruhenden Flüssigkeiten suspendierten Teilchen".
Annalen der Physik
(tysk).
322
(8): 549-560.
doi
10.1002/ANDP.19053220806
ISSN
0003-3804
Zbl
36.0975.01
Wikidata
Q8079432
{{
cite journal
}}
Tjek
zbl=
hjælp
Albert Einstein
(1905).
"Zur Elektrodynamik bewegter Körper"
Annalen der Physik
(tysk).
322
(17): 891-921.
doi
10.1002/ANDP.19053221004
ISSN
0003-3804
OL
10276008W
Zbl
36.0920.02
Wikidata
Q3020388
{{
cite journal
}}
Tjek
zbl=
hjælp
Albert Einstein
(1905). "Ist die Trägheit eines Körpers von seinem Energieinhalt abhängig?".
Annalen der Physik
(tysk).
323
(13): 639-641.
doi
10.1002/ANDP.19053231314
ISSN
0003-3804
Wikidata
Q29396757
Nils Voje Johansen:
Einstein i Norge
, forlaget Cappelen, Oslo 2005,
ISBN
82-02-24730-6
Forr, Gudleiv (22. juni 2010).
"Einstein i Norge"
Dagbladet
Paterniti, Michael:
Chauffør for Albert Einstein – gennem USA med geniets hjerne i en plasticboks
ISBN
87-14-29721-3
Der er for få eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de påstande, som fremføres i artiklen.
Ekstern henvisning
Søsterprojekter med yderligere information:
Billeder og medier
fra
Wikimedia Commons
Citater
fra
Wikiquote
Biografi om Albert Einstein
Einstein Archives Online
(engelsk)
Albert Einstein
Udvalgte artikler af/om Einstein, sites, bøger mm om Einsteins holdning til den verden han levede i. (Tidsskriftcentret.dk)
Artikel fra TIME Magazine om Einsteins religiøse holdninger
Arkiveret
12. juli 2012 hos
Wayback Machine
(engelsk)
Albert Einstein
på
Find a Grave
(engelsk)
Albert Einstein
på
gravsted.dk
Nobelprismodtagere i fysik
1901
1925
Röntgen
(1901)
Lorentz
Zeeman
(1902)
Becquerel
P. Curie
M. Curie
(1903)
Strutt
(1904)
Lenard
(1905)
Thomson
(1906)
Michelson
(1907)
Lippmann
(1908)
Marconi
Braun
(1909)
van der Waals
(1910)
Wien
(1911)
Dalén
(1912)
Onnes
(1913)
von Laue
(1914)
W. Bragg
L. Bragg
(1915)
Uddeltes ikke 1916.
Barkla
(1917)
Planck
(1918)
Stark
(1919)
Guillaume
(1920)
Einstein
(1921)
N. Bohr
(1922)
Millikan
(1923)
Siegbahn
(1924)
Franck
Hertz
(1925)
1926
1950
Perrin
(1926)
Compton
Wilson
(1927)
Richardson
(1928)
Broglie
(1929)
Raman
(1930)
Uddeltes ikke 1931.
Heisenberg
(1932)
Schrödinger
Dirac
(1933)
Uddeltes ikke 1934.
Chadwick
(1935)
Hess
Anderson
(1936)
Davidsson
Thomson
(1937)
Fermi
(1938)
Lawrence
(1939)
Uddeltes ikke 1940–1942.
Stern
(1943)
Rabi
(1944)
Pauli
(1945)
Bridgman
(1946)
Appleton
(1947)
Blacket
(1948)
Yukawa
(1949)
Powell
(1950)
1951
1975
Cockcroft
Walton
(1951)
Bloch
Purcell
(1952)
Zernike
(1953)
Born
Bothe
(1954)
Lamb
Kusch
(1955)
Shockley
Bardeen
Brattain
(1956)
Yang
T. Lee
(1957)
Tjerenkov
Frank
Tamm
(1958)
Segrè
Chamberlain
(1959)
Glaser
(1960)
Hofstadter
Mössbauer
(1961)
Landau
(1962)
Wigner
Goeppert-Mayer
Jensen
(1963)
Townes
Basov
Prokhorov
(1964)
Tomonaga
Schwinger
Feynman
(1965)
Kastler
(1966)
Bethe
(1967)
Alvarez
(1968)
Gell-Mann
(1969)
Alfvén
Néel
(1970)
Gabor
(1971)
Bardeen
Cooper
Schrieffer
(1972)
Esaki
Giæver
Josephson
(1973)
Ryle
Hewish
(1974)
Aa. Bohr
Mottelson
Rainwater
(1975)
1976
2000
Richter
Ting
(1976)
Anderson
Mott
van Vleck
(1977)
Kapitsa
Penzias
Wilson
(1978)
Glashow
Salam
Weinberg
(1979)
Cronin
Fitch
(1980)
Bloembergen
Schawlow
Siegbahn
(1981)
Wilson
(1982)
Chandrasekhar
Fowler
(1983)
Rubbia
van der Meer
(1984)
von Klitzing
(1985)
Ruska
Binning
Rohrer
(1986)
Bednorz
Müller
(1987)
Lederman
Schwartz
Steinberger
(1988)
Ramsey
Dehmelt
Paul
(1989)
Friedman
Kendall
R. Taylor
(1990)
de Gennes
(1991)
Charpak
(1992)
Hulse
J. Taylor
(1993)
Brockhouse
Shull
(1994)
Perl
Reines
(1995)
D. Lee
Osheroff
Richardson
(1996)
Chu
Cohen-Tannoudji
Phillips
(1997)
Laughlin
Störmer
Tsui
(1998)
Hooft
Veltman
(1999)
Alfjorov
Kroemer
Kilby
(2000)
Fra
2001
Cornell
Ketterlee
Wieman
(2001)
Davis
Koshiba
Giacconi
(2002)
Abrikosov
Ginzburg
Legget
(2003)
Gross
Politzer
Wilczek
(2004)
Glauber
Hall
Hänsch
(2005)
Mather
Smooth
(2006)
Fert
Grünberg
(2007)
Nambu
Kobayashi
Maskawa
(2008)
Kao
Boyle
Smith
(2009)
Geim
Novoselov
(2010)
Perlmutter
Schmidt
Riess
(2011)
Wineland
Haroche
(2012)
Englert
Higgs
(2013)
Akasaki
Amano
Nakamura
(2014)
Kajita
McDonald
(2015)
Thouless
Haldane
Kosterlitz
(2016)
Weiss
Barish
Thorne
(2017)
Ashkin
Mourou
Strickland
(2018)
Mayor
Peebles
Queloz
(2019)
Penrose
Genzel
Ghez
(2020)
Parisi
Hasselmann
Manabe
(2021)
Aspect
Clauser
Zeilinger
(2022)
Agostini
Krausz
L'Huillier
(2023)
Hinton
Hopfield
(2024)
Clarke
Devoret
Martinis
(2025)
Modtagere af
Copleymedaljen
1901–1950
Josiah Willard Gibbs
(1901)
Joseph Lister
(1902)
Eduard Suess
(1903)
William Crookes
(1904)
Dmitrij Mendelejev
(1905)
Ilja Metjnikov
(1906)
Albert Abraham Michelson
(1907)
Alfred Russel Wallace
(1908)
George William Hill
(1909)
Francis Galton
(1910)
George Darwin
(1911)
Felix Klein
(1912)
Ray Lankester
(1913)
J. J. Thomson
(1914)
Ivan Pavlov
(1915)
James Dewar
(1916)
Pierre Paul Émile Roux
(1917)
Hendrik Lorentz
(1918)
William Bayliss
(1919)
Horace Tabberer Brown
(1920)
Joseph Larmor
(1921)
Ernest Rutherford
(1922)
Horace Lamb
(1923)
Edward Albert Sharpey-Schafer
(1924)
Albert Einstein
(1925)
Frederick Gowland Hopkins
(1926)
Charles Scott Sherrington
(1927)
Charles Algernon Parsons
(1928)
Max Planck
(1929)
William Henry Bragg
(1930)
Arthur Schuster
(1931)
George Ellery Hale
(1932)
Theobald Smith
(1933)
John Scott Haldane
(1934)
Charles Thomson Rees Wilson
(1935)
Arthur Evans
(1936)
Henry Hallett Dale
(1937)
Niels Bohr
(1938)
Thomas Hunt Morgan
(1939)
Paul Langevin
(1940)
Thomas Lewis
(1941)
Robert Robinson
(1942)
Joseph Barcroft
(1943)
Geoffrey Ingram Taylor
(1944)
Oswald Avery
(1945)
Edgar Douglas Adrian
(1946)
G.H. Hardy
(1947)
Archibald Hill
(1948)
George de Hevesy
(1949)
James Chadwick
(1950)
1731–1750
1751–1800
1801–1850
1851–1900
1901–1950
1951–2000
2001–i dag
Atommodeller
Enkelt atom
Dalton-modellen
(Billiardkugle-modellen)
Thomson-modellen
(rosinbollemodellen)
Lewis-modellen
(den kubiske atommodel)
Nagaoka-model
(Saturn-modellen)
Rutherford-modellen
(planetsystem)
Bohrs atommodel
(kvantiserede kredsløb)
Bohr–Sommerfeld-modellen
(forbedring af Bohrs model)
Gryziński-modellen
(frit fald)
Schrödinger-modellen
(elektronsky)
Dirac-Gordon-modellen
(Relativistisk atommodel)
Atomer i
fast stof
Einstein-modellen
Debye-modellen
Drude-modellen
Frie elektron-model
Næsten frie elektron-model
Båndstruktur
Tæthedsfunktionsteori
Atomer i
fluider
Idealgas
Van der Waals-gas
Newtonsk væske
Bose-Einstein-kondensat
Forskere
Felix Bloch
Niels Bohr
Satyendra Nath Bose
John Dalton
Peter Debye
Paul Dirac
Paul Drude
Albert Einstein
Walter Gordon
Michał Gryziński
Irving Langmuir
Gilbert N. Lewis
Hantaro Nagaoka
Isaac Newton
Ernest Rutherford
Erwin Schrödinger
Arnold Sommerfeld
J. J. Thomson
Johannes Diderik van der Waals
Autoritetsdata
WorldCat
VIAF
75121530
LCCN
n79022889
ISNI
0000 0001 2281 955X
ORCID
0000-0001-9183-9538
GND
118529579
SELIBR
184709
SUDOC
026849186
BNF
cb119016075
(data)
BIBSYS
90053072
ULAN
500240971
HDS
028814
MusicBrainz
c98c325e-7277-46e8-8b44-e3517f3e041a
MGP
53269
NLA
36582360
NDL
00438728
NCL
000714101
NKC
jn19990002019
ICCU
CFIV035853
RLS
000021094
BNE
XX834035
CiNii
DA00708434
DSD
Albert_Einstein
Hentet fra "
Kategorier
Gravsted.dk
Født i 1879
Døde i 1955
Fysikere fra Tyskland
Fysikere fra Schweiz
Fysikere fra USA
Nobelprismodtagere i fysik
Modtagere af Copleymedaljen
Walhalla
Vegetarer
Medlemmer af Videnskabernes Selskab
Jøder fra USA
Jøder fra Tyskland
Ansatte ved Humboldt-Universität zu Berlin
Personer fra Ulm
Professorer
Medlemmer af Det Preussiske Videnskabsakademi
Skjulte kategorier:
Wikipedia semibeskyttede sider på ubestemt tid
Mange oplysninger fra Wikidata for P800 (hovedværk)
Mange oplysninger fra Wikidata for P737 (påvirket af)
Lokalt billede forskelligt fra Wikidata
CS1-fejl: Zbl
CS1: Kilder på tysk (de)
Kilder mangler (samlet liste)
Kilder mangler siden august 2018
Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine
Gravsted ej angivet
Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med ORCID autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med BIBSYS autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med ULAN autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med MusicBrainz autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med NLA autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID
Mand
Albert Einstein
Tilføj emne