Papers by Anders Klostergaard Petersen
Colossians’s Grounding Traditionalization of Paul
Paul’s Use of Πίστις/Πιστεύειν as Epitome of Axial Age Religion
Shedding new light on Paul's understanding of baptism: A ritual‐theoretical approach to Romans 6∗
Studia Theologica - Nordic Journal of Theology, 1998
En proposant une lecture theorique du rituel de Romains 6, l'A. affirme que l'on evite de... more En proposant une lecture theorique du rituel de Romains 6, l'A. affirme que l'on evite des problemes epistemologiques et interpretatifs qui sont courants dans les etudes protestantes au sujet de la theologie baptismale paulinienne. Par la mort et la resurrection de Jesus-Christ ainsi que par la participation a sa signification par le bapteme, le chretien est definitivement ecarte du pouvoir du peche; il est incorpore dans un nouvel ordre d'etre. En fait, dans Romains 6, Paul affirme simplement que la vie post-baptismale constitue une facon d'etre liminaire
Enoch and the Synoptic Birth Narratives
SBL Press eBooks, Sep 7, 2017
Religionsvidenskabeligt tidsskrift, Dec 1, 2013
Tema: Religionshistorie og kulturel evolution Dette nummer af Religionsvidenskabeligt Tidsskrift ... more Tema: Religionshistorie og kulturel evolution Dette nummer af Religionsvidenskabeligt Tidsskrift har en delvis anden type indhold end normalt. Flere af artiklerne angår aktuelle enkeltudgivelser -det drejer sig om Hans J. Lundager Jensens artikler om Robert Bellahs Religion and Human Evolution og om Peter Sloterdijks Du musst dein Leben ändern samt om Anders Klostergaard Petersens artikel om Robert Bellah og Hans Joas, eds., The Axial Age and Its Consequences. Genremaessigt ligger disse redegørende og diskuterende artikler imellem boganmeldelser og 'normale' artikler. Grunden til dette lidt uortodokse valg er, at netop disse bøger har en saerstilling, fordi de kan vaere med til at bevirke en nyorientering af religionshistorien. I samme retning peger en artikel skrevet til dette nummer af den tyske forsker Bernhard Lang; i forlaengelse af Bellahs skema for historisk evolution argumenterer han for en saerlig fase i religionshistorie, det tidlige agerbrug, ind imellem Bellahs to første faser, tribal religion og arkaisk religion. Langs artikel slutter med en nyttig liste over forskningsbidrag, som forud for, parallelt med og alternativt til Bellahs model diskuterer en evolutionaert baseret religionshistorie. Religionsvidenskabens fagvifte omfatter akademisk velkonsoliderede discipliner som religionssociologi og religionspsykologi samt en maengde mere eller mindre selvstaendige retninger, der kan betegnes som sammensaetninger eller specifikationer (fx religionsantropologi, -semiotik; kønsforskningsorienteret religionsvidenskab; kognitiv religionsvidenskab). I denne fagvifte er religionshistorien den aeldste dimension og den, der historisk har vaeret omdrejningspunktet i etableringen af religionsvidenskaben som akademisk faglighed. Men religionshistorien har også mest vaeret en formel betegnelse for et antal staerkt specialiserede vidensfelter, forankret nationalt eller regionalt, og med lige så taette eller taettere forbindelser til andre videnskaber og videnskabelige kompetencer, som kraevedes for indsigt i de enkelte felter. Traditionelt har filologierne vejet tungt som et obligatorisk vidensfelt. I nutidig religionshistorie kommer dertil uundvaerlig indsigt i geografi, økonomi, historie, antropologi osv. som forudsaetning for indsigt i bestemte områder. Det har betydet, at religionshistorien i praksis er blevet i høj grad regionaliseret og med en relativ svag bevidsthed om faellesskab om en saerlig disciplin -ud over faellesskabet omkring et ubestrideligt relevant, men også temmelig elementaert saet af religionsfaenomenologiske beskrivelseskategorier. Med andre ord vil 'religionshistorie' i praksis oftest sige faellesmaengden af religionshistorierne eller endog punktuelle undersøgel-
Imperial Politics in Paul: Scholarly Phantom or Actual Textual Phenomenon?
Religionsvidenskabeligt tidsskrift, Mar 11, 2016
In the current article I raise the question of asceticism as a ubiquitous and multifarious phenom... more In the current article I raise the question of asceticism as a ubiquitous and multifarious phenomenon in human culture. Contrary to much traditional scholarship on asceticism within the history of religion that has focused almost exclusively on the phenomenon as confined to a Judaeo-Christian and Indian context, I point to the importance of bringing the later phenomena into dialogue with previous examples in tribal and archaic types of religion. In anthropology there has from an early period been a strong acknowledgement of the pervasiveness of ascetic practices not least in conjunction with ritual. Yet, this appreciation has never really been taken into consideration by scholars working on subsequent forms of asceticism. By means of genealogically typological reflections, I aim to develop a full scale understanding that will enable us to take the entire gamut of ascetic practices and phenomena into consideration. My ruminations rest on a biocultural evolutionary approach that allow...
Formen, literarische
Lexikon der Bibelhermeneutik, Dec 2, 2022
Religionsvidenskabeligt tidsskrift, Mar 5, 2019
Anmeldelse af Kasper Bro Larsen, Jesus, Tænkepause 64, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 2018
Religionsvidenskabeligt tidsskrift, Aug 18, 2003
Hervor mit weißer Hand, Da singt es und da klingt es Von einem Zauberland.
From Qumran to the Synagogues: Selected Studies on Ancient Judaism, written by Géza G. Xeravits
Journal for the study of Judaism in the Persian, Hellenistic and Roman period, Jan 28, 2021
Religionsvidenskabeligt tidsskrift, May 30, 2020
Jan Assmann har, som det fremgår af en raekke af hans tidligere artikler, haft et anstrengt forho... more Jan Assmann har, som det fremgår af en raekke af hans tidligere artikler, haft et anstrengt forhold til forestillingen om en aksetid. 1 Lejlighedsvis har han ført den tilbage til AEgypten til det 18ende dynasti under Akhenaton i midten af det 14 århundrede, andre gange har han helt afvist tankens berettigelse. Med hans nyeste bog bliver det klart, hvor hans problem ligger i forhold til at anerkende aksetiden eller, hvad jeg foretraekker at kalde kosmos-religion, som en saerlig religionstype, der fik afgørende kultur-og religionshistorisk betydning ikke blot i datiden, men for hele den efterfølgende udvikling frem til i dag. Det vender jeg tilbage til. Samtidig pointerer Assmann i indledningen, hvordan han i dag på baggrund af understregninger i sit genfundne gymnasietidseksemplar af Jaspers' Vom Ursprung und Ziel der Geschichte må erkende, hvordan aksetidsproblemstillingen ikke alene har fulgt ham gennem hele karrieren, men også øvede afgørende praeg på hans studievalg. Han voksede op i et hjem, hvor diskussioner af Spenglers Der Untergang des Abendlandes, Jean Gebsers Ursprung und Gegenwart og Jaspers' bog var dagligt konversationsemne. Derfor er Assmann også oplagt til at aflaegge regnskab for aksetidsdiskussionens historie. Han kender sin ånds-og idehistorie. Bogen vidner om et tysk bogmarked, hvor der fortsat kan produceres bibliofile monografier af høj forskningsmaessig kvalitet til relativt få penge. 200 kr. for en fornemt indbundet bog med indlagt bogmaerketråd understreger Tysklands status som europaeisk kulturnation, hvor den slags Feinschmeker-litteratur har et vaesentligt større publikum end i de fleste andre lande. Ud over en kort indledning med introduktion af centrale begreber og en tilsvarende korfattet afslutning, hvor Assmann sammenfatter sit eget syn på problemstillingen under det assmannske perspektiv 'kulturel erindring', består bogen af 12 kapitler med enkelte indlagte ekskurser. Hovedkapitlet på mere end 60 sider drejer sig om aksetidstaenkeren par excellence, Karl Jaspers. Bogen er den hidtil mest omfattende gennemgang og diskussion af taenkere, som har forholdt sig til problematikken. Dieter Metzler og Hans Joas har tidligere peget på 20 aksetidstaenkere, og Joas har skrevet den hidtil mest udførlige bog om 1
Ancient Judaism: New Visions and Views. By Michael E. Stone
Journal for the study of Judaism in the Persian, Hellenistic and Roman period, 2013
Index of Ancient Sources
BRILL eBooks, 2017
Index of Subjects
BRILL eBooks, 2017
Index of Modern Authors
BRILL eBooks, 2017
Hvor ny er den nye Paulus-tolkning?
50 Years of Modelling Second Temple Judaism: Whence and Wither?
Journal for the study of Judaism in the Persian, Hellenistic and Roman period, Nov 6, 2019
The first section describes the major progress in the study of Second Temple Judaism during the p... more The first section describes the major progress in the study of Second Temple Judaism during the past fifty years, since A.S. van der Woude founded the Journal for the Study of Judaism. This part—the whence—comprises the main bulk of the argument. It also paves the way for the conclusion—the wither. There, I present some ideas potentially leading to new advances in the field. I call for an engagement with the social and natural sciences based on a gene-culture coevolutionary paradigm. In particular, adopting a biocultural evolutionary perspective makes it possible to situate the field and its empirical focus in a much larger context. Thereby, we shall be able to tackle some of the pivotal questions with which our scholarly predecessors wrestled. Finally, I discuss emotional studies that may help us to get a better grasp on a traditionally moot question in the texts we study.
Review of Clifford Ando and Jörg Rüpke (eds.), Public and Private in Ancient Mediterranean Law and Religion. Religionsgeschichtliche Versuche und Vorarbeiten 65. Berlin, Munich, and New York, De Gruyter 2015
The Bryn Mawr Classical Review, 2015
Religionsvidenskabeligt tidsskrift, Feb 2, 2009
Carsten Breengaard (CB) har i forlaengelse af min anmeldelse af hans bog Paradissekten (RvT 51) s... more Carsten Breengaard (CB) har i forlaengelse af min anmeldelse af hans bog Paradissekten (RvT 51) skrevet en replik, som jeg godt vil forholde mig til. Diskussion af faglige emner er en god ting. CB gør opmaerksom på, at jeg i anmeldelsen giver udtryk for, at jeg både har haft fornøjelse af at laese hans bog og deler mange af dens synspunkter. Derfor vil han afstå fra at drøfte faglige uenigheder eller pointer, som jeg synes at have laest for hurtigt henover. Det turde vaere tom kritik, som jeg er ude af stand til at forholde mig til; men det får vaere, hvad det er. CB ønsker med sin replik at praecisere sin tilsigtede laeserkreds. Det er fi nt, da jeg i min anmeldelse netop haevdede, at bogen i den sammenhaeng er uklar, og at det just var heri, en af dens største mangler lå. Den er ikke tynget af en traditionel videnskabelig form, men er skrevet essayistisk i et generelt velformuleret og let forståeligt sprog. Omvendt kommer den til kort som formidling, fordi den en raekke steder er skrevet indforstået til fagfaeller i det religionshistoriske og eksegetiske formskaererlaug, og subsidiaert ikke føler sig forpligtet på at skulle afl aegge regnskab til den etablerede forskning. Er det en modsaetning? Det mener i al fald CB, som med reference til to anmeldelser i gymnasiale fagblade gør opmaerksom på, at andre har taget bogen til sig som glimrende formidling og har laert af den. Det kan jeg kun bifalde, men må dog, inden begejstringen når uoverstigelige højder, påpege, at det måske også siger noget om hvor, hvornår og af hvem de pågaeldende anmeldere er uddannet. Dertil kommer, at bøgers kvalitet trods alt (endnu ikke) afgøres ved afstemning. Hvad jeg skrev, det skrev jeg. Det er en god og laesevaerdig bog, men den placerer sig mellem forskellige stole, som gør det uklart, hvem den henvender sig til. Og så til det mere saglige. Jeg deler ikke opfattelsen af en uoverstigelig afstand mellem formidling og videnskab. God videnskab er også glimrende formidling, ligesom fornem formidling er båret af kompetent videnskab. Og just det var pointen, hvilket også fremgik af min lettere karikerede spidning af en udbredt videnskabelig form: mit Fussnoten und Anhang. Det, jeg klandrer CB for, er ikke et stort manglende (tysk) noteapparat. Det er manglende formidling af centrale oplysninger. Når han haevder, at den forståelse af tidlig kristendom, han er nået frem til, og som er bogens baerende ide, repraesenterer et videnskabeligt nybrud og er ham selv (teologisk) fremmed, burde han