Coree d'u Sud - Wikipedia
Zumbe a 'u condenute
Coordinate
36°N 128°E
36°N
128°E
Da Uicchipèdie, 'a 'ngeclopedije lìbbere.
Coree d'u Sud
dettaglie
Coree d'u Sud - Localizzazione
Date amministrative
Nome comblete
Repubbleche de Coree
Nome ufficiale
대한민국
Daehan Minguk
大韓民國
Lènghe ufficiale
coreane
Capitale
Seoul
(10.276.968 ab. / 2003)
Politiche
Forme de governe
Repubbleche
Capo di Stato
Moon Jae-in
Capo di Governo
Hwang Kyo-ahn
'Ndipendenze
Da 'u Giappone,
15 aguste
1945
Superficie
Totale
99.646
km²
107º
% de le acque
0,3%
Popolazzione
Totale
49.044.790 ab.
(2003)
24º
Denzetà
493 ab./
km²
Nome de le javetande
Template:AggNaz/Coree d'u Sud
Sciugrafije
Continende
Asia
Fuse orarie
UTC
+9
Economie
Valute
Won sudcoreane
PIL
(nominale)
1,276,000 milione de $ (2006) (
13º
PIL pro capite
(nominale)
24,783 $ (2007) (
34º
ISU
(2005)
0,921 (ìrte) (
26º
Varie
Codece
ISO 3166
KR
, KOR, 410
TLD
.kr
Prefisse tel.
+82
Sigle autom.
ROK
Late de guide
Destre (↓↑)
Inne nazionale
Aegukga
Feste nazionale
15 aguste
Coree d'u Sud - Mappe
Cange le date sus Uicchidate
Manuale
'A
Repubbleche de Coree
(jndr'ô
Hangŭl
대한민국; jndr'ô
Coreane
Daehan Minguk
; jndr'ô
Hanja
大韓民國) chiamate comunemènde
Coree d'u Sud
, jè 'nu Paise de ll'
Asie oriendale
ca occupe 'a vanne meridionale d'a
penisole coreane
. Confine a nord cu 'a
Coree d'u Nord
, a ovest cu 'u
Mar Gialle
(e nnande 'a
Cine
), a sud cu ô
stritte de Coree
ed a est cu 'u
Mare Oriendale
(e nnande 'u
Giappone
). 'A soje capitale,
Seoul
, jè 'a seconne metropule cchiù granne d'u munne (nnande a
Tokyo
). 'U paisagge ète prevalentemènde mundagnose, nonostande stu fatte cu le soje 48 miglione de crestiáne, 'a Coree d'u Sud jè 'u vendesime
paise cchiù denzamènde jàvitate ad 'u munne (nnande ad 'u
Bangladesh
ed a
Taiwan
). Scave archeologgeche honne dimostrate ca 'a
Coree
jè state javitate accumenzanne da 'u
Paleoliteche 'nferiore
; me 'a
storie d'a Coree
accumenze jndr'ô 2133 a.C. cu 'a funnazione de
Gojoseon
da parte de
Dan-gun
. Nnande a ll aunificaziune de le
Ttré regne de Coree
sutte 'u
Regne de Silla
jndr'ô 668 d.C., se sonde succedute le dinastie
Goryeo
(고려, 高麗, traslitterate pure cumme
Koryo
da cui derive 'u nome
Coree
) e
Joseon
(조선, 朝鮮) fine a lle 'nvasiune giapunise d'a Coree jndr'ô
1910
. Nnande a ll'occupaziune sovieteche e statunitense d'u Paise conseguente ad 'a
seconne uerre mondiale
, 'a Coree avène scucchiáte jndr'à
Coree d'u Nord
, sutte a le 'nfluenze sovieteche, e Coree d'u Sud, sutte a quèdde statunitense. 'U
20 sciùgne
1950
'u nord, appoggiate d'a
RPC
e da ll'
Aunìone Sovieteche
ha 'nvase 'u sud, causanne 'na
uerre
ca s'ète congluse cu 'nu armistizie jndr'ô
1953
e ca ha accìse 4 miglione de crestiáne.
Da 'u 15 aguste 1948 'a Coree d'u Sud jè 'na
repubbleche presidenziale
(pure ce duranne 'a seconne legislature d'u 1960 ha pigghiate pe' 'nu certe timbe 'a forme de
repubbleche parlamendare
) e, sus 'a base d'u
PIL
nnumenale (
FMI
, 2008) jè 'a quarte economije cchiù granne d'Asie ed 'a quinneceseme jndr'ô munne. Specialmènde ôsce jè famuse cumme 'nu paise de ìrte tecnologgije 'mbormateche sus 'a base de 'nu ìrte levèlle de lle resorse umane pe' cui ète recanosciute cumme settime paise ad 'u munne seconne l'
Innece de Educaziune
de
sveluppe umane
ONU
, 2008). Inoltre, fàce parte de le 30 pajèsere
OCSE
e jndr'ô 2010 ha svolte 'nu ruole cruciale jndr'ô nuève vertice globbale
G20
cu
State Aunìte
Cine
Frange
Inghilterre
Canada
Sciugrafije e clime
cange
cange 'a sorgende
'A Coree d'u Sud occupe 'a vanne meridionale d'a Penisole Coreane, ca se spànne pe'
1 100
km da 'u
continende asiateche
verse sud. Quèste penisole monduose ète vagnate a ovest da 'u
Mar Gialle
e a est da 'u
mar Oriendale
. 'A punde meridionale d'a penisole se revolge ad ô Stritte de Coree e ad 'u
Mar Cenise Oriendale
. L'aree totale d'u paise jè de
99 617,39
km²
'A Coree d'u Sud pòte essere scucchiáte jndre quàtte reggione funnamendale: a est 'na vanne cu ìrte mundagne e stritte chianure costiere; a ovest 'na vanne cu ambie chianure costiere, bacine fluviale e vasce colline; jndr'à vanne de sudovest se iacchiene mundagne e valle, mendre a sudest 'a reggione jè dominate da 'u bacine d'u jume
Nakdong
'U territorie sudcoreane jè prevalentemènde mundagnose, spesse non g'ète coltivabbele. Le territorie adibite a ll'agricolture, ca se iacchiene a ovest e sudest, costituiscone sule 'u 30% d'u territorie naziunale.
Ad 'u larije d'a penisole sonde destrebbuite cirche tremila isole, 'a maggior parte de lle quale sonde piccele e non ge sonde javitàte.
Jeju-do
se iacchie a cirche 100 km a sud da lle coste d'a Coree, e cu 'na grannèzze de 1.845
km²
jè 'a cchiù granne isole d'u paise.
Jeju
tène pure 'u cchiù ìrte punde d'a Coree: ô Halla-san, 'nu vulcane spende ca raggiunge le
1 950
metre de ìrtezze sus a 'u levèlle d'u mare. Le isole cchiù oriendale d'a Coree sonde
Ulleung-do
Dok-do
, mendre
Mara-do
Ieo-do
sonde le cchiù meridionale.
'U monde
Seorak-san
jndr'à reggione de Gangwon-do.
Clime
cange
cange 'a sorgende
'U clime d'u luèche ète relativamènde temberate, cu 'na bbuèna vanne de le precipitaziune jnr'à ll'estate, duranne 'a cussìditte staggione de lle chiogge
jangma
(장마). Le 'nvìerne pòtene essere assaje fridde.
Seul
le temberature medie jndre
scennàre
cangene da -7 °C a -1 °C, mendre jndre
luglie
pòtene cangià da 22 °C a 29 °C. Le temberature 'nvìernale sonde cchiù ìrte jndr'à coste sudoriendale, e assaje cchiù vasce jndr'à lle vallate mundane de lle 'nderne. Le precipitaziune sonde congentrate da
sciùgne
settèmmre
. 'A coste meridionale ète soggette ad alcune tifone estive ed a forte chiogge. Le precipitaziune annue cangiane da lle
1 370
mm de
Seul
a le
1 470
de
Busan
Ambiende
cange
cange 'a sorgende
Jndr'à lle aree urbane se tènene prubblème associate a lle
'nguinamènde de ll'arije
e de ll'acque, a cause de lle scareche de materiale 'ndustriale jndr'à lle curse d'acque. 'U Cheonggye-cheon ète une de le cchiù recende tendative de recupere de une de le
torrende
ca scurrene pe' 'u paise.
'A Coree d'u Sud jè membre de 'nu munne de organizzaziune 'ndernazionale sus a ll'ambiede.
Lènga
cange
cange 'a sorgende
'A
lènga
naziunale jè 'u
coreane
; jè parlate pure le
'nglise
piccè ète 'nzegnate jndre 'nu mode approfunnite a scole.
Divisiune amministrative
cange
cange 'a sorgende
Suddivisiune amministrative d'a Coree d'u Sud
Evoluziune demografeche d'a Coree d'u Sud da 'u 1961 ad 'u 2003
'A Coree d'u Sud jè scucchiáte amministrativamènde jndre 'na Cetate Speciale (
Teukbyeolsi
; 특별시; 特別市), 6 Cetate Metropolitane (
Gwangyeoksi
, singolare e plurale; 광역시; 廣域市), e 9 Provinge (
do
, singolare e plurale; 도; 道) de cui une a statute speciale. Le nome fornite sonde jndr'ô
tagliáne
Revised Romanization
Hangul
, e
Hanja
Cetate speciale
cange
cange 'a sorgende
Seoul
Seoul Teukbyeolsi;
서울특별시; —特別市)
Cetate metropolitane
cange
cange 'a sorgende
Busan
Busan Gwangyeoksi;
부산광역시; 釜山廣域市)
Daegu
Daegu Gwangyeoksi;
대구광역시; 大邱廣域市)
Incheon
Incheon Gwangyeoksi;
인천광역시; 仁川廣域市)
Gwangju
Gwangju Gwangyeoksi;
광주광역시; 光州廣域市)
Daejeon
Daejeon Gwangyeoksi;
대전광역시; 大田廣域市)
Ulsan
Ulsan Gwangyeoksi;
울산광역시; 蔚山廣域市)
Provinge
cange
cange 'a sorgende
Gyeonggi
Gyeonggi-do;
경기도; 京畿道)
Gangwon
Gangwon-do;
강원도; 江原道)
10
Nord Chungcheong
Chungcheongbuk-do;
충청북도; 忠淸北道)
11
Sud Chungcheong
Chungcheongnam-do;
충청남도; 忠淸南道)
12
Nord Jeolla
Jeollabuk-do;
전라북도; 全羅北道)
13
Sud Jeolla
Jeollanam-do;
전라남도; 全羅南道)
14
Nord Gyeongsang
Gyeongsangbuk-do;
경상북도; 慶尙北道)
15
Sud Gyeongsang
Gyeongsangnam-do;
경상남도; 慶尙南道)
Provinge speciale autoguvernate
cange
cange 'a sorgende
16
Jeju
Jeju Teukbyeol jachido
; 제주특별자치도; 濟州特別自治道)
Note
cange
cange 'a sorgende
'Ndruche pure
cange
cange 'a sorgende
Immigraziune jndr'à Coree d'u Sud
Coree
Coree d'u Nord
Statère d'u munne
Otre pruggette
cange
cange 'a sorgende
Altri progetti
Uicchimedie Commons
Uicchimedie Commons
tène files multimediale sus
Coree d'u Sud
Condrolle de autorità
VIAF
EN
132441370
ISNI
EN
0000 0001 2308 8103
BAV
EN
IT
JA
494/814
LCCN
EN
n79126802
GND
DE
4078029-6
BNE
ES
XX451274
(data)
BNF
FR
cb11863345f
(data)
J9U
EN
HE
987007554791505171
NSK
HR
000443042
NDL
EN
JA
00573706
Collegaminde fore a Uicchipèdie
cange
cange 'a sorgende
Schede d'a Coree d'u sud da 'u site Viaggiare Secure
- Site curate da 'u Ministere de lle Estere e da ll'ACI
Corea.it - sito web sus 'a Sud Coree ed 'a culture coreane viste da 'nu tagliàne
kr
Cricci.com - Cendre Recerche culturale 'mbrà Coree e Itaglie
'N
State d'u munne
Asia
Medie oriende
Arabie Saudite
Bahrain
Cipre
Emirate Arabe Aunìte
Giordania
Iran
Iraq
Isdraele
Kuwait
Libano
Oman
Palestine
Qatar
Siria
Turchie
Yemen
Asia cèndrale
Afghanistan
Armenie
Azerbaigian
George
Kazakistan
Kirghizistan
Russie
Tagikistan
Turkmenistan
Uzbekistan
State
de facto
'ndipendente
Abcasia
Ossezia d'u Sud
Sub continende indiane
Bangladesh
Bhutan
Indie
Maldive
Nepal
Pakistan
Sri Lanka
Estréme oriende
Cine
Giappone
Coree d'u Nord
Coree d'u Sud
Mongolia
Taiwan, Repubblica di Cina
Indocine
Myanmar
Brunei
Cambogia
Filippine
Indonesie
Laos
Malesia
Singapore
Thailandie
Timor Est
Vietnam
Predecessore
State pe'
innece de sveluppe umane
Successore
Singapore
26º puèste
Slovenie
Pigghjete da "
Categorije
Pagine con argomenti di formatnum non numerici
P37 differende sus Uicchidate
P38 differende sus Uicchidate
P78 differende sus Uicchidate
P85 differende sus Uicchidate
P395 uguale sus Uicchidate
P474 uguale sus Uicchidate
Coree d'u Sud
Pàggene ca avessera stà in Uicchipèdie
Pàggene cu le mappe
categorije scunnute:
P625 lette da Uicchidate
Vôsce cu codece VIAF
Vôsce cu codece ISNI
Vôsce cu codece BAV
Vôsce cu codece LCCN
Vôsce cu codece GND
Vôsce cu codece BNE
Vôsce cu codece BNF
Vôsce cu codece J9U
Vôsce cu codece NSK
Vôsce cu codece NDL
Vôsce non biografeche cu codece de condrolle de autorità
Coree d'u Sud
Aggiunge 'na discussiona
US