Grønland - Wikipedia, den frie encyklopædi

Grønland - Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til indhold
Koordinater
76°N
39°V
76°N 39°V
76; -39
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Grønland
Kalaallit Nunaat
Flag
Nationalvåben
Nationalmelodi
Nunarput utoqqarsuanngoravit
Grønlandsk
"Vort land, som er blevet så gammelt!"
Nationaldag
21. juni
Hovedstad
og største
by
Nuuk (Godthåb)
64°10′N
51°44′V
64.167°N 51.733°V
64.167; -51.733
Officielle sprog
Grønlandsk
Kalaallisut
Inuktun
Tunumiisut
Dansk
Etnicitet
(2018
Oprindelig status
88,9
Inuit
(inklusive multietnisk
europæisk
inuit
, hovedsageligt
danskere
og andre
nordiske
folk)
Ikke oprindelige:
7,8
Danskere
1,1
Nordiske
1,4
% andre
Demonym
Grønlandsk eller
grønlænder
/grønlændere
Regeringsform
Unitær
parlamentarisk
konstitutionelt monarki
Monark
Kong Frederik 10.
Statsminister
Mette Frederiksen
Rigsombudsmand
Julie Præst Wilche
Formand for Grønlands regering
Jens-Frederik Nielsen
Autonomt konstituerende land inden for
Kongeriget Danmark
Hjemmestyre
1. maj
1979
Selvstyre
21. juni
2009
Areal
Total
2.166.086
km
nr.
12
Vand
83,1
Befolkning
Anslået
2025
56 542
Tæthed
0,14 (i forhold til isfrit område)
/km
BNP
KKP
Anslået
2020
Total
20,1
mia.
DKK
Pr. indbygger
358.800
DKK
HDI
(1998)
0,927
høj
Valuta
Danske kroner
DKK
Tidszone
UTC
-02:00
GNT
Sommertid
UTC
-01:00
GST
Kører i
højre side af vejen
Kendings-
bogstaver
(bil)
KN
Luftfartøjs-
registreringskode
OY
Helikoptere
OY-H
Internetdomæne
.gl
Telefonkode
+299
ISO
3166-kode
GL
GRL
304
Tal fra 2000: 410.449
km² isfrit; 1.755.637
km² dækket af is.
Den almindelige tidszone er UTC-02:00. Dog benytter
Danmarkshavn
og
Pituffik Space Base
andre tidszoner.
For alternative betydninger, se
Grønland (flertydig)
Se også artikler, som begynder med Grønland
Grønland
grønlandsk
Kalaallit Nunaat
, [
kaˈla:ɬit ˈnuna:t
) er et
selvstyrende
område inden for
Kongeriget Danmark
. Området består af øen af samme navn, beliggende mellem
Ishavet
og
Atlanterhavet
, øst for Davis Strædet og
Canadas arktiske øer
, og mere end 100 mindre øer. Øen Grønland er verdens største ø, hvoraf 3/4 er dækket af en
iskappe
, der er verdens største isdækkede område udenfor
Antarktis
. Grønland hører geografisk til det
nordamerikanske
kontinent
, mens det geopolitisk hører til
Europa
. Med en befolkning på 56 542 (2025) er Grønland det land i verden, som har den
laveste befolkningstæthed
10
Der har boet mennesker i Grønland i mindst 4.500
år. Det var primært arktiske folkeslag, som indvandrede fra
Canada
11
I begyndelsen af det
10. århundrede
bosatte norske vikinger sig i det sydlige Grønland. Efterkommerne af disse forsvandt i slutningen af det
15. århundrede
. Det første
Inuit
-folkeslag ankom i det
13. århundrede
. I starten af det
18. århundrede
blev der igen skabt kontakt mellem
Skandinavien
og Grønland.
Danmark-Norge
opfattede landet som et norsk
biland
, og da den danske konge i 1814 afstod Norge til Sverige efter
napoleonskrigene
, overgik Grønland sammen med de øvrige norske bilande
Færøerne
og
Island
ifølge
fredsaftalen
til Danmark. Grønland blev dermed formelt en dansk koloni i 1814.
Ved ændringen af den
danske grundlov
den 5. juni 1953 blev landets kolonistatus ophævet, og landet blev herefter et
dansk amt
. Grønland blev medlem af det daværende
EF
sammen med Danmark i 1973. Grønland fik
hjemmestyre
den 1. maj 1979 og trådte efter en
folkeafstemning
ud af EF igen i 1985. I 2008 stemte grønlænderne ved
en ny folkeafstemning
med 75
% af stemmerne for at flytte mere magt fra
Danmarks regering
via en ændring fra det hidtidige hjemmestyre til et mere vidtgående lokalt
selvstyre
Under den nuværende politiske struktur har Danmarks regering ansvaret for udenrigsanliggender, forsvar, politi, det juridiske system og
pengepolitikken
(dvs. den fælles valuta kronen). Den danske stat giver desuden årligt et
bloktilskud til Grønland
, der i 2024 var 4,3 mia. kr., og dækker direkte forskellige udgifter på ca. 1 mia. kr. til områder som forsvar, politi og retsvæsen.
Grønlandske politikere udtrykker jævnligt ønske om
grønlandsk selvstændighed
som et langsigtet mål. I 2025 blev spørgsmålet særlig debatteret i forbindelse med, at USA's præsident
Trumps ønske om at erhverve Grønland
skabte en alvorlig udenrigspolitisk krise for
Rigsfællesskabet
. USA's pres under Grønlandskrisen bevirkede dog, at spørgsmålet om selvstændighed foreløbig blev sat på pause af de grønlandske politikere.
Historie
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel:
Grønlands historie
Grønland omkring 1500
Tidlige forhistoriske kulturer
redigér
rediger kildetekst
forhistorisk tid
var Grønland hjemsted for flere forskellige forhistoriske inuit "palæoeskimoiske" kulturer.
12
De første forhistoriske inuitter- eller mere kendt som "palæoeskimoer" menes at stamme fra
Asien
, hvorfra de første
inuitiske
stammer vandrede over
Beringstrædet
til
Alaska
og videre til de nordlige canadiske øer, hvorfra de formodentlig omkring år 2500
f.Kr. i gode klimaperioder vandrede over det snævre stræde til Inglefield Land i
Nordøstgrønland
. Denne kultur benævnes
Independence I-kulturen
13
Independence I-kulturen varede indtil omkring 1300
f.Kr.
14
Fra omkring 2500 f.Kr. til 800 f.Kr. blev det sydlige og vestlige Grønland desuden beboet af
Saqqaq-kulturen
, der jagede fra bopladser i det nordlige og østlige Grønland fra
Diskobugten
til
Scoresbysund
14
Efter at Saqqaq-kulturen forsvandt, opstod
Independence II-kulturen
i det nordlige Grønland og den tidlige
Dorset-kultur
i det vestlige Grønland. Der er en vis debat om tidspunktet for overgangen fra Saqqaq til tidlig Dorset.
14
Dorset-kulturen var den første kultur, der befolkede hele Grønlands kystnære områder, både på vest- og østkysten. Dorset-kulturens befolkning levede primært af landpattedyr som rener og moskusokser.
13
Norrøn bosættelse
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel:
Vikingernes ekspansion
Mens inuitterne var jægere og nomader, har Grønland i tidlig tid også haft en befolkning, der var landbrugere. Det var
nordboerne
, skandinaver udvandret til Grønland, der for en tid levede i det sydlige Grønland under en midlertidig varmeperiode. Det var dem, der gav øen navnet Grønland. På det tidspunkt var der skovområder i Grønland, og man dyrkede bl.a. korn på markerne. En anden forklaring på navnet finder man i islandske sagaer, hvori det siges, at den norsk-fødte
Erik den Røde
var drevet i eksil for
mord
. Sammen med sine
trælle
og sin
familie
drog han til Grønland for at finde et land, der efter sigende skulle ligge mod nordvest. Han gav landet dets navn i håb om, at det tiltalende navn ville tiltrække folk, der ville bosætte sig i landet.
15
16
17
18
De sidste skriftlige vidnesbyrd om
norrøne
grønlændere er fra et ægteskab i 1408 i
Hvalsey Kirke
, der i dag er de bedst bevarede ruiner efter nordboerne i Grønland.
Fra 986 e.Kr. blev Grønlands vestkyst altså beboet af
islændinge
og
nordmænd
i to bosættelser ved fjordmundinger i det sydvestlige Grønland.
19
De var ikke i kontakt med den sene Dorset-kulturs indbyggere, der beboede de nordlige og østlige dele (uvist hvor længe), men fra 1300-tallet med Thule-kulturen der kom fra nord. Norrøne grønlændere undergav sig norsk styre i det 13.
århundrede. Kongeriget Norge var i personalunion med
Danmark
fra 1380 og en del af
Kalmarunionen
fra 1397.
20
Bosættelserne, såsom
Brattahlid
, bestod i 4-5 århundreder, men forsvandt engang i det 15.
århundrede, måske i starten af den
den lille istid
21
Dvs. beboelsen varede ca. lige så lang tid som fra deres forsvinden til i dag.
Fortolkninger af
iskerner
og
muslinger
tyder på, at områderne omkring fjordene i det sydlige Grønland mellem 800 og 1300 e.Kr. har oplevet et relativt mildt klima med temperaturer adskillige grader højere end normalt i Nordatlanten
22
og med træer og urteagtige planter og kvægopdræt.
Byg
blev dyrket som en afgrøde op til den 70.
breddegrad, måske kun som foder - ligesom i dag.
23
Desuden viser iskernerne, at Grønland har oplevet dramatiske temperaturskift mange gange i løbet af de seneste 100.000
år.
24
Landnámabók
noterer sig de vintre, hvor "gamle og hjælpeløse blev dræbt og kastet ud over klipperne".
25
Disse bosættelser forsvandt i løbet af det 14. og 15.
århundrede, årsagerne er uklare.
Vesterbygden
var allerede forladt omkring
1350
26
Teorier om degeneration var moderne i 1930'erne, men der er ikke fundet degenererede skeletter. Et fald i temperaturerne under den lille istid og/eller væbnede konflikter med inuit er formentlig også forklaringer på kulturens nedgang og forfald. Engelske og tyske pirater hærgede ret voldsomt på Ísland i 1400-1500-tallene,
27
Newfoundland blev opdaget 1472, og bragte fiskere til torskebankerne der og videre op i Davis Strædet.
Rerum Danicarum Historia
nævner
Johannes Pontanus
at det fortælles at
Den sorte død
forårsagede at man ikke længere foretog årlige tilbagevendende sejladser til Grønlands kyster fra Danmark.
26
Thule-kulturen
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel:
Thule-kulturen
Det er Thule-kulturens folk, der er forfædre til den nuværende befolkning i Grønland, og der er ikke fundet gener fra de tidligere palæo-eskimoer hos nulevende grønlændere.
13
28
29
Thule-kulturen begyndte at migrere fra
Alaska
omkring år 1000
e.Kr. og nåede Grønland omkring år 1300. Thule-kulturen var den første, der indførte de tekniske opfindelser som
hundeslæden
og
harpunen
, som forbindes med Grønland i dag, samt
uloen
, der er et redskab af jern.
30
1500-1814
redigér
rediger kildetekst
Mens der var handel mellem Grønland og Norge i de første par århundreder, ophørte denne i 1300-tallet. I midten af 1300-tallet forsvandt Vestribyggð og omkring 1500 også Eystribyggð, som nordboerne var forsvundet fra.
31
I slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet blev Grønland besøgt af adskillige ekspeditionsnavigatører og blev efterfølgende brugt til hvalfangst af hollandske, hamborgske og engelske hvalfangere. Selvom Danmark proklamerede Grønland for sig selv, var Danmark økonomisk svækket af
Trediveårskrigen
og var ude af stand til at etablere en rentabel hvalfangst. Europæisk hvalfangst i Grønland intensiveredes med den faldende hvalfangst ud for
Svalbard
fra omkring 1700 og fortsatte et godt stykke ind i kolonitiden frem til omkring 1800.
32
Kong
Christian IV
's ekspeditioner til Grønland i årene
1605
1607
kom i stand med henblik på at finde den forsvundne østlige nordbobosættelse og hævde dansk suverænitet over Grønland.
33
Ekspeditionerne mislykkedes, dels på grund af manglende erfaring med vanskelige arktiske is- og vejrforhold, dels fordi ekspeditionernes ledere blev givet instrukser om at søge efter Østerbygden på østkysten af Grønland lige nord for
Kap Farvel
, som er næsten utilgængelig på grund af
drivis
. Kaptajnen på alle tre rejser var den engelske opdagelsesrejsende,
James Hall
34
Efter de nordiske bosættelser døde ud, kontrolleredes området af forskellige inuit-grupper, men den danske regering havde ikke glemt eller opgivet Grønland. Da kontakten med Grønland blev genetableret i det tidlige
18. århundrede
, var det på privat initiativ, den dansk-norske trone hævdede da stadig sin suverænitet over øen.
1721
blev en ekspedition under ledelse af den dansk-norske missionær
Hans Egede
sendt til Grønland,
35
uvidende om den norrøne bosættelse stadig var at finde på øen. Egede anlagde
en dansk koloni
bestående af handelsstation og
mission
. Missioner og handelsstationer blev skabt på den danske konges vegne og Grønland blev en del af kongeriget
Danmark-Norge
Efter 15 år i Grønland efterlod Hans Egede sin søn
Paul Egede
med ansvar for missionen i Grønland og rejste til Danmark, hvor han etablerede et grønlandsk seminarium. Den nye koloni blev anlagt i
Godthåb
på den sydvestlige kyst. Efter
Hans Egede
fulgte
Herrnhuternes
mission i 1733.
36
Grønland var i 1261 blevet et
biland
under den norske konge, og det blev derfor fortsat betragtet som norsk efter at
Hans Egede
slog sig ned i Grønland i 1721.
37
Kielertraktaten til norsk ishavsimperialisme
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel:
Konflikten om Østgrønland
Sommertelte i
Ammassalik
på østkysten, slutningen af 1800-tallet/begyndelsen af 1900-tallet.
Da rigsfællesskabet mellem Danmark og Norge efter
Freden i Kiel
i 1814 blev opløst, og
Norge
efter
Den svensk-norske krig
samme år indgik en personalunion med
Sverige
, forblev de tidligere norske oversøiske områder Grønland,
Færøerne
og
Island
og de fælles kolonier som
Vestindien
under den danske konge.
37
Personalunionen mellem Sverige og Norge omfattede kun en fælles udenrigspolitik og blev opløst i 1905.
Fra slutningen af 1800-tallet fik Norge en førende rolle i udforskning af og kapløbet om at sikre sig suverænitet over polare områder i
Arktis
og
Antarktis
. Norges politik i de polare områder kaldes i Norge
ishavsimperialismen
og sikrede Norge suverænitet over
Svalbard
Dronning Maud Land
Jan Mayen
og
Bouvetøen
Fridtjof Nansens
Grønlandsekspedition i 1888 indledte også et nyt norsk fokus på Grønland. En gruppe nordmænd besatte med den norske regerings accept dele af Østgrønland i perioden
10. juli
1931
1933
37
Norge gav dette område navnet
Eirik Raudes Land
og lod det bestyre af en
sysselmand
. Dette resulterede i
Konflikten om Østgrønland
, hvor Danmark indklagede Norge for
den internationale domstol
Haag
Holland
. Norge tabte sagen ved en kendelse den
5. april
1933
, hvorefter landet trak sig ud.
38
39
Anden Verdenskrig
redigér
rediger kildetekst
Da Danmark blev besat af
Nazi-Tyskland
den
9. april
1940, blev Grønland styret af
Eske Brun
40
Forbindelsen mellem Danmark og Grønland blev brudt, hvorefter Danmarks
gesandt
i Washington,
Henrik Kauffmann
, på egen hånd indgik en aftale med
USA
, kendt som Grønlandstraktaten af 1941. Han underskrev "på kongens vegne" og med tilslutning fra
landsfogederne
i Grønland en overenskomst med
USA
om forsvaret af Grønland og levering af forsyninger til grønlænderne (som Danmark var afskåret fra at levere). Den gav
USA
ret til at bygge
militære
anlæg i den daværende danske
koloni
. Den danske regering protesterede mod overenskomsten, afskedigede Kauffmann og sigtede ham for
højforræderi
. De danske
generalkonsuler
USA
erklærede sig dog solidariske med ham, hvorefter også de blev afskediget, hvorefter USA overtog forsvaret af Grønland, men anerkendte dansk overhøjhed til Grønland. Dette ledte til begyndelsen af amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland.
Den amerikanske tilstedeværelse forsvarede landet mod en mulig tysk invasion.
41
Under krigen forsynedes Grønland med varer fra
USA
og
Canada
, idet der solgtes
kryolitminen i Ivittuut
Under
2. verdenskrig
var Grønland en vigtig mellemstation for de allieredes flytransporter fra
USA
til
England
Siriuspatruljen
, der blev grundlagt i 1942, fik til opgave at bevogte de nordøstlige kyster med hundeslæder. Da de fandt adskillige tyske
vejrstationer
42
alarmerede de de amerikanske soldater, som derefter ødelagde dem.
Efterkrigstiden
redigér
rediger kildetekst
Grønland havde været et beskyttet og meget isoleret samfund indtil 1940.
43
Grønland var en koloni, og man mente, at dette samfund ville blive udsat for udnyttelse eller endda udryddelse, hvis landet blev åbnet. Derfor opretholdtes et strengt monopol på
grønlandsk handel
, der dog blev ophævet i 1950.
44
Med G-50-rapporten fra
1950
blev de første skridt til moderniseringen af Grønland taget. Grønland skulle være en moderne
velfærdsstat
med Danmark som forbillede.
37
I 1953 blev Grønland derfor en del af det danske rige og styredes som et amt. Denne periode varede indtil
Grønlands Hjemmestyre
indførelse i
1979
37
Efter Anden Verdenskrig udviklede
USA
en
geopolitisk
interesse i Grønland og tilbød at købe Grønland fra Danmark for USD 100.000.000, men Danmark afslog tilbuddet.
45
46
47
48
49
De følgende år prøvede Danmark at få USA til at tilbagetrække deres militære styrker. Der blev dog efter Danmarks indtræden i
NATO
indgået en ny
Grønlandstraktat
, der fastlagde rammerne for den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland. I 1950'erne blev amerikanske baser og radarstationer udbygget; mest kendt er
Thule Air base
50
der blev påbegyndt i 1951 og afsluttet i 1953, som en del af en
NATO
's samlede
koldkrigs-strategi
Med grundloven af 1953 blev Grønlands koloniale status ophævet, og øen blev et amt i det danske rige, idet grønlænderne fik dansk
statsborgerskab
. Dette resulterede også i en ændring i den danske politik overfor Grønland; man gik fra kolonialisering til assimilation og danisering. Dansk var embedssprog, og grønlændere tog til Danmark for at få en uddannelse. Som et forsøg blev der i denne periode sendt en snes særligt fremmelige børn til Danmark for at lade dem få en dansk skolegang, så de kunne vende tilbage til Grønland som forbilleder. Forsøget er problematiseret i en bog af
Tine Bryld
og er skildret i filmen
Eksperimentet
Hjemmestyre og selvstyre
redigér
rediger kildetekst
Regeringsformand
Jens-Frederik Nielsen
på et pressemøde med Mette Frederiksen i 2026
Moderniseringen af Grønland vendte et selvforsynende
jægersamfund
til et urbaniseret lønmodtagersamfund. I perioden
1952
1963
opførtes omkring 3.000 boliger,
sygehusene
blev udbygget og
tuberkulosen
næsten udryddet fra 1963. Det førte imidlertid også til en fornyet hævdelse af grønlandsk identitet hos den grønlandske elite, som etablerede en hjemmestyrebevægelse, som nåede sit foreløbige højdepunkt i
1970'erne
51
Som en konsekvens af politiske komplikationer i forbindelse med Danmarks indtræden i EF i
1972
fremmedes ønsket om hjemmestyre, der blev indført i 1979 og gav Grønland begrænset selvstyre med eget parlament, Landstinget, mens
Folketinget
fortsat havde ansvaret for udenrigspolitik, sikkerhed og naturressourcer. Loven trådte i kraft den 1. maj 1979 og blev overrakt af Dronning Margrethe II ved en højtidelighed i Grønland. Dronningen var Grønlands
statsoverhoved
, indtil indsættelsen af Kong Frederik X i 2024.
I 1985 ophørte Grønlands
EF
medlemskab i protest mod unionens fiskeribestemmelser og forbud mod handel med sælskind.
52
Grønland ændrede i forbindelse med medlemskabets ophør, status til et
OLT
-land med et associeret forhold til
EF
. Grønlænderne blev OLT-borgere og forblev derfor også
unionsborgere
i EF, som vi i dag kender som
Den Europæiske Union
(EU). En folkeafstemning om øget selvstyre
53
blev gennemført den 25. november 2008 og resulterede i et ja.
54
Den 21. juni 2009 overtog Grønland ansvaret for en række nye områder. Desuden blev grønlænderne anerkendt som et selvstændigt folk i henhold til
folkeretten
55
Danmark har fortsat ansvar for bl.a.
udenrigsanliggender
og
forsvar
56
57
58
59
Danmark yder Grønland et årligt bloktilskud på 4,3 milliarder kroner (2024) og afholder desuden direkte en række andre udgifter i Grønland, der indebærer udgifter på over 1 mia. kr. Det drejer sig bl.a. om politi, retsvæsen og forsvar.
60
Hvis Grønland begynder at få indtægter af sine naturressourcer, vil tilskuddet gradvist blive formindsket.
Grønlandsk selvstændighed?
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel:
Grønlandsk selvstændighed
Ønsket om fuld
grønlandsk selvstændighed
har spillet en væsentlig rolle i grønlandsk politik i 2020’erne. Selvstyreloven fastlægger, hvordan en eventuel proces, der fører til fuld selvstændighed for Grønland, skal forløbe: Hvis den grønlandske regering
Naalakkersuisut
ønsker det, kan den indlede forhandlinger med den danske regering om en aftale om fuld selvstændighed. En sådan aftale skal efterfølgende opnå samtykke fra det grønlandske parlament
Inatsisartut
og fra
Folketinget
og derpå godkendes ved en folkeafstemning i Grønland.
61
Spørgsmålet om økonomi anses for at være afgørende for, om og i så fald hvornår Grønland vil ønske at blive fuldt selvstændig. I 2025 finansieres omkring en tredjedel af den grønlandske offentlige sektor af bloktilskuddet fra Danmark, og dertil kommer yderligere udgifter til bl.a. politi og forsvar, som den danske stat betaler. Bortfalder disse tilskud, vil Grønland blive et økonomisk fattigere samfund med en offentlig velfærd, der vil være lavere end de standarder, der hidtil har været gældende. Økonomien er derfor det stærkeste argument for dem, der ønsker at bevare
Rigsfællesskabet
. Nogle grønlandske politikere håber, at øgede indtægter fra brancher som turisme, fiskeri og muligvis minedrift kan gøre den grønlandske økonomi bæredygtig, men der var i 2025 ikke udsigt til, at disse brancher kunne komme til at spille en væsentligt større rolle indenfor i hvert fald de følgende ti år.
62
Grønlandskrisen 2025-2026
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel:
Trumps ønske om at erhverve Grønland
I begyndelsen af januar 2025 udtalte den tiltrædende amerikanske præsident
Donald Trump
, at han
ønskede, at USA skulle kontrollere og eje Grønland
, og at han ikke ville afvise, at USA ville bruge militær og økonomisk magt for at få kontrollen over området. Han truede også Danmark med en
handelskrig
, hvis landet ikke fulgte hans vilje. Trumps udtalelser skabte en alvorlig udenrigspolitisk krise for
Kongeriget Danmark
63
64
I januar 2026 blev konflikten optrappet, da Trump flere gange gentog sit krav om, at USA skulle overtage Grønland, og truede Danmark og flere andre europæiske lande med at indføre en straftold allerede fra 1. februar 2026, hvis de modarbejdede USA's ønske.
65
Grønlandskrisen bevirkede samtidig, at selvstændighedsspørgsmålet foreløbig blev sat på pause i den grønlandske opinion.
66
Politik
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel:
Grønlands politik
USA's viceforsvarsminister
Paul Wolfowitz
og stab mødtes i 2004 med den danske udenrigsminister
Per Stig Møller
(højre) og Grønlands landsstyremedlem
Josef Motzfeldt
(midt) i Pentagon for at diskutere forsvarsemner af fælles interesse.
Historisk
redigér
rediger kildetekst
Med gennemførelsen af Lov om
Grønlands Hjemmestyre
overførtes kompetence og dermed ansvar fra danske politiske myndigheder til grønlandske politiske myndigheder, der overtog såvel det økonomiske som det forvaltningsmæssige ansvar for en række opgaver fra den danske stat.
67
Fra denne dato var det derfor Grønlands Hjemmestyre, der havde såvel den lovgivende som den udøvende myndighed på et antal nærmere definerede områder.
67
Ved en folkeafstemning om selvstyre i Grønland den
25. november
2008
stemte 75,54
% af
21.355 af 28.268 vælgere ja og 6.663 (23,57
%) nej til spørgsmålet om selvstyre. Valgdeltagelsen blev på 71,96
%.
68
Ja-stemmerne udgjorde således 54,36
% af de 39.285 stemmeberettigede vælgere. Den
21. juni
2009
indførtes selvstyret officielt, idet Dronning Margrethe
II overrakte selvstyreloven til Landstingets formand,
Josef Motzfeldt
69
Med selvstyreloven blev grønlandsk gjort til det officielle sprog i Grønland.
70
1985
forlod Grønland efter en
folkeafstemning
den
23. februar
1982
Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
(EØF), i modsætning til Danmark, som stadig er medlem.
71
Stemmeprocenten var på 74,9
%, og 53
% var for udtræden, mens 47
% var imod.
71
Grønland har indgået et "partnerskab" med EU for perioden
2007
2013
om et beløb på 25
mio.
euro
indenfor områderne
uddannelse
, mineralske råstoffer,
energi
turisme
og
kultur
forskning
og
fødevaresikkerhed
72
Aktuel styreform
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikler:
Grønlands parlament
og
Grønlands regering
Grønland er en del af
Rigsfællesskabet
og har i henhold til
Selvstyreloven
selvstyre. Selvstyret består af
Grønlands parlament
, Inatsisartut, og
Grønlands regering
, Naalakkersuisut. Grønlands parlament, Inatsisartut, har 31
medlemmer og mødes til to samlinger om året, en i foråret og en om efteråret, i
Nuuk
. Regeringen (tidligere Landsstyret) varetager
den udøvende magt
i Grønland.
Grønlands statsoverhoved er
Frederik 10.
Kongen udnævner en
rigsombudsmand
, der er stedfortræder for den danske regering og monarkiet. I 2011 blev
Mikaela Engell
valgt som afløser for
Søren Hald Møller
73
Siden
1953
har Grønland i henhold til
Grundlovens
§28 valgt to medlemmer til
Folketinget
74
Aaja Chemnitz Larsen
fra
Inuit Ataqatigiit
og
Aki Mathilda Høegh Dam
fra
Siumut
har siden
folketingsvalget den 5. juni 2019
repræsenteret Grønland i Folketinget.
75
Tidligere har der været et samarbejde på tværs af partierne i
Den Nordatlantiske Gruppe
, men den blev nedlagt efter valget i 2011.
76
Områder som Grønland og Danmark er fælles om, kan afgøres i samarbejde mellem Selvstyret og Folketinget. Disse anliggender omfatter bl.a. udenrigs- og forsvarspolitik, politi og domstole og valuta.
Ved
kommunevalg
skal man have
dansk indfødsret
og skal have boet i kommunen i seks uger før valget. Man skal have haft fast bopæl i Grønland i mindst seks måneder forud for valget og have haft fast bopæl i det danske rige i mindst tre år. Ved valg til parlamentet skal man ligeledes have boet i Grønland i seks måneder før valget.
77
De grønlandske kvinder fik
stemmeret
i 1948.
78
14 af 31 valgte til Grønlands parlament i 2025 var kvinder, hvilket svarede til 45
% af alle parlamentsmedlemmerne.
79
Begge de to grønlandske repræsentanter i det danske Folketing i 2026,
Aki-Matilda Høegh-Dam
og
Aaja Chemnitz
, var kvinder.
Økonomi og erhverv
redigér
rediger kildetekst
Godsarbejde i
Upernavik
Overordnet
redigér
rediger kildetekst
Grønland udgør en lille åben økonomi med en meget kraftig specialisering i fiskeri, hvilket gør landets økonomi ret afhængig af fangstmulighederne og udviklingen i fiskeripriserne på verdensmarkedet.
Grønlands BNP var i 2021 på 20,3 mia. kr., og BNP pr. indbygger var på 361.000 kr.
Den grønlandske økonomi klarede sig godt i begyndelsen af 2020'erne, hvor der var pandemi, energikrise og krig i Europa. De gunstige grønlandske konjunkturer skyldtes gode forhold for industrien og kraftige
infrastruktur
-investeringer.
80
For fiskeriet er de vigtigste arter rejer, hellefisk og torsk.
81
Især spiller rejefiskeriet en dominerende rolle, hvilket gør Grønland til en af verdens mest specialiserede økonomier.
82
Rejefiskeriet er kvotereguleret ud fra
Grønlands Naturinstituts
vurdering af, hvad et biologisk holdbart niveau for fiskeriet er.
Råstofudvindingen
i Grønland har været svingende. Den danske økonomiprofessor
Torben M. Andersen
vurderede i januar 2025, at minedrift næppe ville komme til at spille nogen væsentlig rolle i den grønlandske økonomi indenfor i hvert fald de næste ti år.
62
Offentlige finanser
redigér
rediger kildetekst
Den offentlige sektor i Grønland afholdt i 2022 udgifter for 12.8 mia. kr., mens indtægterne udgjorde 13,5 mia. kr.
Bloktilskuddet fra den danske stat var i 2024 på 4,3 mia. kr.
60
og udjgorde dermed omkring en tredjedel af Grønlands offentlige indtægter. Det fremskrives hvert år med et beløb svarende til inflationen. Hvis Selvstyret i fremtiden overtager flere sagsområder, som Danmark nu styrer, vil beløbet ikke stige.
83
Udover bloktilskuddet har den danske stat udgifter i Grønland til en række områder, der ikke er overtaget af selvstyret, fx til politi, domstole, fængsler, fiskeriinspektion, forsvar og forskning.
84
Disse udgifter beløb sig til mere end 1 milliard kr. i 2024.
60
Selvstyrets aktiviteter finansieres af løbende skatter og overførsler fra udlandet,
84
ikke mindst bloktilskuddet fra Danmark, samt et beløb ifm. salg af fiskerilicenser og den årlige kompensation fra EU.
85
De kommunale aktiviteter finansieres primært via kommunale skatter på indkomst og et kommunalt bloktilskud fra Grønlands Selvstyre.
84
Den grønlandske
finanspolitik
vurderes af Grønlands Økonomiske Råd ikke at være
holdbar
. Andelen af erhvervsaktive i befolkningen forventes at falde i fremtiden på grund af befolkningsudviklingen. Udgifterne til ældre og sundhed forventes at stige, og udgiftspresset vil ikke være finansieret med de gældende regler. I øjeblikket udgør bloktilskuddene fra Danmark lidt over halvdelen af Grønlands Selvstyres indtægter.
81
Erhvervsliv
redigér
rediger kildetekst
Grønlandsk designet og produceret sælskindsjakke.
Grønland blev ramt af en økonomisk nedgang i begyndelsen af
1990'erne
, men siden
1993
er økonomien blevet forbedret. Der har været ført en stram
finanspolitik
siden slutningen af
1980'erne
, som har bidraget til at skabe overskud på de offentlige budgetter og lav
inflation
Grønlands økonomi er baseret på et snævert erhvervsmæssigt grundlag med fiskeindustrien som den dominerende sektor med godt 90
% af landets eksport. Hovedparten af fiskefabrikkerne ejes af
Royal Greenland
, der ejes af Grønlands Selvstyre.
Grønlands Turist- og Erhvervsråd
står i spidsen for udviklingen af turismesektoren. De store afstande splitter hjemmemarkedet op i mange små enheder, som har store driftsudgifter.
Der er ikke
ejendomsret
til jord i Grønland. Man kan bygge parcelhuse, hvis man får en byggetilladelse, da ingen kan købe ejendomsretten til jord i Grønland.
86
Handel og produktion er stadig domineret af selvstyreejede virksomheder som
KNI
(engros og detailhandel),
Tusass
Royal Arctic Line
Arctic Umiaq Line
m.fl. Disse bliver i dag drevet som aktieselskaber, hvor selvstyret har aktiemajoriteten.
Trods genoptagelse af flere
kulbrinte
- og
mineral
-efterforskningsaktiviteter vil det tage flere år, før en eventuel kulbrinteproduktion kan komme i gang. Grønlands olieselskab,
Nunaoil
, blev oprettet for at hjælpe med at udvikle en kulbrinteindustri i Grønland. Formanden for
Grønlands Økonomiske Råd
, der rådgiver Selvstyret, Torben M. Andersen, vurderede i januar 2025, at der ikke ville kunne nå at ske en væsentlig udvikling i minedriften indenfor de næste 5-10 år. Minedrift i Grønland er meget omkostningstung på grund af isen og de geografiske forhold.
82
Geografi
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikler:
Grønlands geografi
Grønlands indlandsis
Grønlands gletsjere
og
Byer i Grønland
Kort over Grønland
Grønland. Et screenshot fra
NASA World Wind
Grønland er det tredjestørste land i
Nordamerika
før
Mexico
, og har et areal lige over to millioner km². Det ligger mellem den 59. og 84.
breddegrad og 11. og 74.
længdegrad. Øen afgrænses i syd af
Atlanterhavet
, i vest af
Davis Strædet
og
Baffinbugten
, i nordvest af
Smith Sund
og
Nares Strædet
, i nord af
Lincolnhavet
og
Wandelhavet
, der begge er en del af
Ishavet
. Mod øst dannes afgrænsningen af
Grønlandshavet
og
Danmarksstrædet
, hvorfra der kun er 240
km til
Island
. Det nærmeste land mod vest er Canada, som Grønland (pr.
2022) også deler sin eneste landegrænse med på
Hans Ø
87
Grønland har
verdens største nationalpark
, er verdens største ø og er det største afhængige territorium i verden. Grønland har tre tidszoner: En for henholdsvis Øst-, Vest og Nordgrønland. I Vestgrønland er zonen
GMT
minus tre timer, Østgrønland GMT minus én time og i Nordgrønland GMT minus fire timer.
Øen er langs kysten præget af dybe fjorde, høje bjerge og en enorm stor mængde af øer og rev iblandet isbjerge og pakis, der omgiver den. Kystlinjen er på over 44.000
km og øerne strækker sig fra 59°
sydlig bredde
Kap Farvel
til 83°
nordlig bredde til øen
Kaffeklubben
. Grønland er 2.670
km lang og ca. 1.050
km bred. Grønlands sydspids,
Kap Farvel
Nunap Isua
, ligger på højde med
Stockholm
og
Oslo
. Fra Grønlands nordspids,
Kap Morris Jesup
, er der 740
km til
Nordpolen
. Grønland er dermed det nordligste landområde på
jorden
kilde mangler
Ligesom på Antarktis har der i det indre af Grønland samlet sig enorme mængder af frossen nedbør. På midten er temperaturen næsten konstant under nulpunktet og nedbøren smelter dermed ikke. Lag på lag af sne og is danner den i gennemsnit 1.500
m høje
indlandsis
, der presser overskydende is, som store og små
isbjerge
, ud i havet. Kun 410.449
km
eller 19% af øens areal på 2.166.086
km
er isfrit, idet indlandsisen dækker alt undtagen en snæver kant langs med randen. Øens højeste punkt er
Gunnbjørns fjeld
, der er på 3.700
m; størstedelen af Grønland ligger imidlertid under 1.500 meters højde.
Forskere har siden 50'erne ment, at
indlandsisen
, der dækker landet, faktisk kan skjule tre separate øer, der blev dækket af
gletsjere
i løbet af den seneste geologiske
afkølingsperiode
88
89
90
Grønlands sydøstlige kyst
Indlandsisen har et volumen på cirka 2.850.000
km³.
91
Vægten af den massive indlandsis har udøvet et tryk på det centrale areal, der danner et bassin, der ligger mere end 300 m under
havoverfladen
92
93
94
Isen
flyder
mod kysten fra midten af øen.
Alle byer og bygder
i Grønland er beliggende langs den isfri kyst; befolkningen er koncentreret langs vestkysten. Den nordøstlige del af Grønland er ikke en del af en kommune, men er i stedet for verdens største nationalpark.
Mindst fire videnskabelige ekspeditioners stationer og lejre er blevet etableret på indlandsisen i den isdækkede centrale del af Grønland:
Eismitte
North Ice
, Nord-GRIP Camp og The Raven Skiway. I øjeblikket er der en fast station,
Summit Camp
, på indlandsisen. Forskerstationen ved
Jørgen Brønlund Fjord
, der udmunder i
Independence-fjorden
, var indtil 1950 den nordligste permanente udpost i verden.
Det nordligste Grønland,
Peary Land
, er ikke dækket af en iskappe, fordi luften er for tør til at producere
sne
. Hvis indlandsisen i Grønland skulle smelte helt væk, ville havoverfladen stige med mere end 7 m.
95
Scoresby Sund
i det østlige Grønland er den længste
fjord
i verden
Mellem 1989 og 1993 borede amerikanske og europæiske
klimaforskere
et par 3
km lange iskerner ud af Grønlands indlandsis. Analyser af lagdelingen og den kemiske sammensætning af kernerne har skabt ny viden om klimaændringerne på den
nordlige halvkugle
i løbet af 100.000
år og vist, at verdens
vejr
og
temperatur
ofte har skiftet hurtigt fra en tilsyneladende stabil tilstand til en anden med verdensomspændende
konsekvenser
96
Gletsjere i Grønland bidrager også til en stigning i det globale havniveau med et hurtigere tempo end tidligere antaget.
97
Mellem 1991 og 2004 viste overvågninger af vejret på et sted (
Swiss Camp
), at den gennemsnitlige vintertemperatur var steget næsten 6
°C.
98
Anden forskning har vist, at højere snefald fra den
nordatlantiske oscillation
forårsagede det indre af indlandsisen til at blive tykkere med et gennemsnit på 6
cm pr. år mellem 1994 og 2005.
99
Grønlands topografi viser høje bjerge langs kysterne, mens store dele af det indre af øen ligger under havniveau.
En nylig undersøgelse tyder på, at planeten har været meget varmere for relativt nylig i
geologisk tid
Forskere, der har udtaget prøver på to km fra Grønlands gletsjer for at finde det ældste plante-DNA har sagt, at planeten var langt varmere for hundreder af tusinder af år siden end generelt antaget.
DNA
fra træer, planter og insekter, herunder
sommerfugle
og
edderkopper
, fra isen under det sydlige Grønland blev anslået til at være 450.000 til 900.000 år gammelt, efter resterne hentet fra denne for længst forsvundne boreale skov. Dette synspunkt står i skarp kontrast til det herskende synspunkt om, at en frodig skov af denne art ikke kan have eksisteret i Grønland for 2,4
millioner år siden. Disse DNA-prøver tyder på, at temperaturen formentlig har nået 10
°C om sommeren og -17
°C om vinteren. De angiver også, at i den sidste
mellemistid
, for 130.000-116.000
år siden, hvor temperaturen i gennemsnit 5
°C var højere end nu, var gletsjerne i Grønland ikke helt smeltet væk.
100
I 1996 fandt den amerikanske
Top of the World
-ekspedition verdens nordligste ø ud for Grønland:
ATOW1996
. En endnu mere nordlig ø blev spottet under ekspeditionens tilbagerejse, men øens status er endnu ikke bekræftet.
I 2007 blev eksistensen af en ny ø kundgjort.
Uunartoq Qeqertoq
(engelsk: "Warming Island", Opvarmningsøen) har altid ligget ud for Grønlands kyst, men har været dækket af en gletsjer. Denne gletsjer blev opdaget i 2002, da den smeltede, og i 2007 var den fuldstændig smeltet væk, så øen kunne ses i sin helhed.
101
Øen fik status af "
Place of the Year
" i
Oxford Atlas of the World
i 2007
102
Geologi
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel:
Grønlands geologi
Grønlands
geologiske
historie går 3.800 mio. år tilbage og indeholder dannelser fra næsten alle geologiske
perioder
. Således finder der dannelser fra det tidligste
Prækambrium
Spor af liv
redigér
rediger kildetekst
I Isua grønstensbæltet ved Nuuk er fundet af
stromatolit
-fossiler de næstældste spor af liv på Jorden dateret til at være 3.700 million år gamle, 200 millioner år ældre end tilsvarende fund i Australien.
103
Grønlands råstoffer
redigér
rediger kildetekst
I Grønland er geologien ofte nem at observere pga. lav bevoksning. Her ses en jura/trias forkastning ved Trailløen på Østgrønland
Der har været
kulminedrift
i Grønland i mindre grad både i 17-, 18- og 1900-tallet.
Fra 1854 til 1987 blev der udvundet og solgt
kryolit
fra minen ved
Ivittuut
, som rummede verdens største kryolitforekomst. Der var tale om et meget stort og langvarigt mineprojekt, hvor den samlede salgsværdi af den brudte kryolit over den 133-årige periode omregnet til 2025-beløb svarer til ca. 800 milliarder kroner.
104
Der blev bygget en mineby op omkring minen, hovedsagelig bemandet af minearbejdere og funktionærer fra Danmark. Da minen var udtømt, blev minebyen nedlagt i 1987.
Under forhandlingerne om grønlandsk hjemmestyre var spørgsmålet om rettighederne til den grønlandske undergrund – og dermed råstofferne i Grønland – et centralt og vanskeligt forhandlingspunkt. Forhandlingerne endte med et kompromis om, at "den fastboende befolkning i Grønland har grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer". Derfor blev det fastsat ved lov, at "forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse" af de ikke-levende ressourcer fandt sted i henhold til aftale mellem den danske regering og Landsstyret. Bestemmelsen afgjorde således ikke spørgsmålet om,
hvem
der havde ret til råstofferne, men alene hvem der kunne
disponere
over dem.
For at sikre den politiske ligestilling mellem Grønland og Danmark på råstofområdet blev der etableret fælles beslutningskompetence, så der ikke kunne træffes væsentlige beslutninger på området, uden at der var enighed mellem den danske regering og Landsstyret. I praksis opnåedes dette ved at begge parter kunne nedlægge
veto
, hvis der skulle udstedes en tilladelse til efterforskning eller udnyttelse. Til dette formål oprettedes
Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland
, der var et dansk-grønlandsk politisk forum, hvor centrale spørgsmål vedrørende råstofområdet drøftedes. Fællesrådets opgave var at følge udviklingen på råstofområdet samt at afgive indstilling til den danske regering og Landsstyret i forbindelse med udstedelse af tilladelser på råstofområdet.
Forvaltningen af råstofaktiviteterne i Grønland blev fra 1. juli 1998 udøvet af Råstofdirektoratet i Godthåb, der var sekretariat for Fællesrådet, i et tæt samarbejde med bl.a.
Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser
(GEUS),
Energistyrelsen
og
Danmarks Miljøundersøgelser
(DMU). Som noget af det første efter selvstyrets indførelse blev råstofområdet hjemtaget og hører i dag under Grønlands ansvarsområder.
Klima
redigér
rediger kildetekst
Nordlys
Klimaet i Grønland er overvejende arktisk. Det vil sige, at middeltemperaturen selv i årets varmeste måned ikke når over 10
°C. I dalene, der ligger i forlængelse af de dybeste fjorde, overstiger middeltemperaturen dog lige grænsen på 10
°C over den nordlige polarcirkel. Landets store udstrækning medfører betydelige klimatiske variationer mellem Nord- og Sydgrønland, men der er også store variationer mellem kystområderne, specielt mellem det område, hvor der er åbent vand hele året, og områder inde i landet.
Det åbne hav virker i sommermånederne afkølende på luften, mens det i vinterperioden virker opvarmende. Derfor er vintrene milde og somrene kølige langs kysten i det sydlige Grønland, mens det langs kysten nord for åbentvandsområdet er kølige somre og kolde vintre. Forskellen mellem vinter- og sommertemperaturer vil endvidere øges desto længere man bevæger sig ind i landet, hvor klimaet bliver fastlandspræget, med varme somre og kolde vintre. Men da luften er tør, virker det ikke så drastisk, som det kan lyde. Således kan man sammenligne temperaturerne for kystbyen
Holsteinsborg
med temperaturerne for indlandsbygden
Søndre Strømfjord
, der ligger ca. 150
km fra kysten, men på nogenlunde samme breddegrad som Holsteinsborg. I januar
2003
var middeltemperaturen -12
°C i Søndre Strømfjord, mens den i Holsteinsborg var -7
°C. I juli 2003 var middeltemperaturen 11
°C i Søndre Strømfjord, men kun 7
°C i Holsteinsborg. Sommertemperaturerne fordelt over hele Grønland er overraskende ensartede på grund af sommerens
midnatssol
nord for
polarcirklen
Temperatur-ekstremer
redigér
rediger kildetekst
Den 30. juli 2013 måltes den højeste
temperatur
nogensinde i Grønland; 25,9
°C i
Maniitsoq
(Sukkertoppen).
105
Der blev målt -69,6
°C den 22. december 1991 inde i landet i 3.105 meters højde ved en vejrmålestation, Klinck, der var opsat midlertidigt, hvor indlandsisens topografiske højdepunkt er. Positionen er 72°18'Nord, 40°28'Vest. En af de laveste temperaturer blev målt til -52,1
°C den 29. januar 1989 i
Hall Land
i Nordgrønland.
106
Nedbør
redigér
rediger kildetekst
Nedbørsforholdene varierer betydeligt i Grønland. I Sydgrønland varierer de årlige nedbørsmængder fra ca.
800 til over 1.400
mm. Længere nordpå og inde i landet aftager nedbørsmængderne kraftigt. I de nordligste egne og inde i landet er den årlige nedbør således under 200
mm, mens den enkelte steder, f.eks. i
Peary Land
, er så ubetydelig, at området kan betegnes som en
arktisk
ørken.
Daglængde
redigér
rediger kildetekst
Dagens længde varierer betydeligt på forskellige lokaliteter i Grønland alt efter årstid. Nanortalik i Sydgrønland og
Godthåb
i Midtgrønland, der ligger syd for polarcirklen, har ikke perioder med midnatssol eller
polarnat
og den længste dag for de to lokaliteter er henholdsvis 18,5 og 20,5
timer. Ved polarcirklen vil der være få dage med midnatssol og polarnat. Jo nordligere, jo længere bliver de to perioder. I
Ilulissat
nord for polarcirklen er der således ca. to måneder med midnatssol og polarnat, i
Upernavik
ca. tre måneder og i
Thule
knapt fire måneder.
107
Transport
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel:
Transport i Grønland
Landstransport
redigér
rediger kildetekst
Der er veje i byerne, men ikke mellem byerne,
108
fordi kysten har mange fjorde, der ville nødvendiggøre færgeforbindelser eller broer. Der er dog et relativt veludviklet system af veje i Søndre Strømfjord, ligesom der i et vist omfang findes grusveje i Sydgrønland, mellem fåreholderstederne.
108
Snescooter
og
hundeslæde
er også udbredte transportmidler, men kræver naturligvis et underlag af sne.
109
Lufttransport
redigér
rediger kildetekst
Air Greenlands
Boeing 757-200
Kunuunnguaq
, i Søndre Strømfjord.
De mest udbredte transportmidler er
fly
og
helikoptere
110
Der er både lufttransport internt i Grønland og mellem øen og andre nationer. Grønland har to store internationale lufthavne,
Narsarsuaq
der er en tidligere amerikansk luftbase i Sydgrønland,
111
og
Søndre Strømfjord
, ligeledes en tidligere amerikansk base. Søndre Strømfjord ligger 300
km nord for Godthåb og er Grønlands vigtigste lufthavn.
112
Disse to lufthavne fordeler trafikken til landets øvrige bosteder, idet den videre befordring foregår med mindre fly af
DHC-7
- eller
DHC-8
-typen og
helikoptere
, fx
Sikorsky S-61
. Ved begge lufthavne bor meget få mennesker,
113
hvoraf de fleste arbejder med at betjene de rejsende. Søndre Strømfjord er gennem de sidste 20 år blevet Grønlands største bygd.
114
Man har igennem de senere år opnået at almindelige små fly kan lande ved alle byer, hvor man førhen var henvist til dyre helikopterrejser.
115
Flytransport er i høj grad støttet fra det offentlige; rutenettet er delt i en støttet del, der beflyves på såkaldte servicekontrakter med selvstyret, og en kommerciel del, der beflyves som en forretning.
116
Den vigtigste og største rute går fra Søndre Strømfjord til København. Der er derudover forbindelser til Island og Canada.
117
I maj 2007 igangsatte
Air Greenland
en sommerrute til og fra
Baltimore
i USA,
118
men ruten blev indstillet den
10. marts
2008
på grund af finansielle tab.
119
Air Iceland
opererer to gange om ugen fra
Keflavík
til
Jakobshavn
120
Ud over disse ruter er der internationale flyvninger mellem
Narsarsuaq
og København. Air Iceland driver også ruter mellem
Reykjavík
og Narsarsuaq, Jakobshavn og Godthåb på vestkysten og
Kulusuk
og
Scoresbysund
på østkysten. Der er 12
lufthavne, fem heliporte og 42
helistop
i landet. Lufthavnene drives af
Grønlands Lufthavnsvæsen
121
Skibstransport
redigér
rediger kildetekst
Krydstogtsskibet MS «Fram» på jomfrurejse ankret ud for havnen i Upernavik, Grønland. I baggrunden et isbjerg
Der er person- og fragttransport med kystnære færger i Grønland.
Arctic Umiaq Line
sejler en gang om ugen, idet det tager 76 timer at gøre turen i hver retning (fra Jakobshavn i Nord til Narsaq i syd).
122
Diskobugten
kan man sejle med
Disko Line
mellem flere byer og bygder.
117
Skibsfarten kan besværliggøres pga. isbjerge og tilfrosset havvand i vintermånederne.
123
Da der er tale om store afstande og ustabilt vejr, må man ofte have tålmodighed, når man rejser i Grønland. Der er havneanlæg i 16
byer, anløbs- og fiskeribroer i 60
bygder.
Kommunikation
redigér
rediger kildetekst
Fjeldet
Sermitsiaq
ved Godthåb har givet navn til en
grønlandsk avis
Telefonlinjer i brug: 23.159 (2007)
Mobiltelefoner: 53.021 (2007).
Tusass
har lovsikret monopol på mobiltelefoni.
124
Radiostationer: AM 5, FM 12
Radioer: 98 pct. af alle husstande har radio (2002)
TV-stationer:
Kalaallit Nunaata Radioa
landsdækkende TV (
hjemmeside
Arkiveret
24. september 2005 hos
Wayback Machine
) samt flere lokale TV-stationer
TV-apparater: 97 pct. af alle husstande har TV (2002)
Aviser:
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
(AG) og
Sermitsiaq
. Aviserne er ultimo 2009 blevet lagt sammen til en koncern, men udgives dog som to forskellige aviser, som udkommer hver en gang om ugen.)
Internetudbydere:
Tusass
er langt den største internetudbyder i Grønland. Selskabet er i konkurrence med de mindre udbydere Nanoq Media og Comby (2019).
125
126
ADSL-internetbrugere: 10.480 (2007)
127
Grønlands opdeling
redigér
rediger kildetekst
Urbanisering
i Grønland
Grønlands befolkning fordeler sig med ca. 50-60.000 indbyggere i 18
byer og ca. 8.517 indbyggere i ca. 60
bygder, som er beliggende på øer eller halvøer, overvejende langs den grønlandske vestkyst. Kun ca. 3.514 mennesker er bosat på Østgrønland, fordelt på to byer og ni bygder. Centraliseringen af befolkningen har medført, at mange mindre bygder ikke har helårsbeboelse mere.
I bygderne varetages opgaverne af en bygdebestyrelse bestående af tre til fem medlemmer. En del af disse bygder er meget små, hvor der typisk bor 30-75 indbyggere, mens der kun er meget få bygder, der har over 200
indbyggere.
Landsdele, præstegæld og kommuner
Grønland er inddelt i landsdelene:
Vestgrønland
(Kitaa),
Nordgrønland
(Avannaarsua) og
Østgrønland
(Tunu).
Administrativt er landet siden 1.januar 2018 inddelt i 5
kommuner. Den
1. januar
2009
blev de tidligere 18
kommuner sammensluttet til fire i en grønlandsk pendant til den danske
strukturreform
. Kommunerne kom til at hedde:
Kujalleq
Qaasuitsup
Qeqqata
Sermersooq
. Kommunerne blev sammensat som følger:
Kommune Kujalleq blev slået sammen af:
Narsaq Kommune
Nanortalik Kommune
og
Qaqortoq Kommune
Qaasuitsup Kommunia blev slået sammen af:
Kangaatsiaq Kommune
Aasiaat Kommune
Qasigiannguit Kommune
Qeqertarsuaq Kommune
Uummannaq Kommune
Upernavik Kommune
Qaanaaq Kommune
og
Ilulissat Kommune
Qeqqata Kommunia blev slået sammen af:
Sisimiut Kommune
og
Maniitsoq Kommune
Kommuneqarfik Sermersooq blev slået sammen af:
Ammassalik Kommune
Ittoqqortoormiit Kommune
Ivittuut Kommune
Nuuk Kommune
og
Paamiut Kommune
Fra 1.januar 2018 blev
Qaasuitsup
Kommunia delt i to: en nordlig kommune,
Avannaata Kommune
, og en sydlig kommune,
Qeqertalik Kommune
. Qaasuitsup Kommune "Stedet med polarmørke" (på
grønlandsk
: Qaasuitsup Kommunia) var verdens arealmæssigt største og nordligste kommune på i alt 660.000
km² med 18.243 indbyggere (2008).
Kommunekoden
var 958.
De tre landsdele
Kommunerne
Kirkelig opdeling
redigér
rediger kildetekst
Kulusuk
, en bygd
Folkekirken i Grønland er et stift med biskop. De tre landsdele har hver sin provst. De gamle kommuner er stadig i kirkelig sammenhæng administrative enheder, nemlig de såkaldte præstegæld. Der er således 17
præster, en i hver af de gamle kommuner. Dog omfatter præstegældet i Paamiut begge kommunerne Ivittuut og Paamiut.
128
Det kommunale selvstyre er af væsentlig ældre dato end hjemmestyret. Allerede i
1975
fik kommunerne den grad af selvstændighed de har i dag. Kommunerne opnåede bl.a. ret til at udskrive skatter. De kommunale opgaver er ikke defineret i nogen lov, men kommunerne har – som i Danmark – ret til selv at bestemme hvilke opgaver de vil påtage sig, alene begrænset af lovgivningen. De vigtigste kommunale opgaver er en række tekniske funktioner, sociale opgaver, opgaver inden for kultur, undervisning og idræt samt lokale miljøopgaver. Kommunerne er sammensluttet i de grønlandske kommuners landsforening,
KANUKOKA
Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat
).
De kommunale opgaver finansieres dels ved egne indtægter, i form af skatter, dels indtægter udefra, hovedsagelig i form af bloktilskud fra Grønlands Hjemmestyre. Desuden foregår der en betydelig omfordeling via udligningen af skatter fra de mere velstillede til mindre velstillede kommuner. Desuden opkræves en fælleskommunal skat. Kommunerne er i dag borgernes vigtigste kontaktled til hele den offentlige sektor. Inden for den enkelte kommunes grænser er der desuden en række bygder, hvor kommunalbestyrelsen er ansvarlig for såvel drift som styrelse af disse.
Områder uden for kommunal inddeling
redigér
rediger kildetekst
Beliggenheden af
Hans Ø
i Kennedy-kanalen på grænsen mellem Grønland (Danmark) og Canada
Områder udenfor kommunal inddeling omfatter:
Grønlands Nationalpark
på ca. 972.000
km² omfatter hele den nordøstlige del af landet
Hans Ø
er den nordligste ø i Kennedy-kanalen. Øen er delt mellem
Canada
og Grønland og har Grønlands eneste landgrænse
Franklin Ø
er den midterste af de tre øer i
Kennedy-kanalen
mellem Grønland og
Ellesmere Island
Crozier Ø
er den sydligste af tre øer i Kennedy-kanalen
Kaffeklubben
er opkaldt efter en uformel kaffeklub på
Geologisk Museum
på
Københavns Universitet
Eirik Raudes Land
, fra 1933 Kong Christian
X's land
Thule Air Base
Pituffik
Peary Land
er en halvø i det nordlige Grønland opkaldt efter
Robert E. Pearys
ekspedition 1891-1892
Prins Christians Sund
(grønlandsk:
Ikerasassuaq
) er en vejrstation øst for Grønlands sydspids
Kap Farvel
Kultur
redigér
rediger kildetekst
Befolkning
redigér
rediger kildetekst
Befolkningspyramide for Grønland 2010
Grønlands befolkning er et
multietnisk
folk
, overvejende af blandet
inuit
og
nordeuropæisk
oprindelse med en større dansk etnisk minoritetsgruppe. Det er kun 140
år siden, den sidste indvandring fra Canada fandt sted. Vestgrønlænderne er mere blandet med europæerne end øst- og nordgrønlænderne. Flertallet af det grønlandske folk har grønlandsk som modersmål, mens et mindretal af de etniske grønlændere, udover den danske minoritet, har dansk som modersmål.
kilde mangler
Den hurtige udvikling i Grønland har betydet radikale ændringer i den traditionelle familiestruktur, der har resulteret i, at der er opstået mange sociale problemer, som Grønlands befolkning har fælles med andre befolkninger, der har gennemlevet lignende samfundsmæssige forandringer.
kilde mangler
Der var 56 542 indbyggere i 2025. 49 738 af disse eller 88% af befolkningen var født i Grønland, mens de sidste 6804 var født uden for Grønland. I hovedstaden Nuuk boede der 19 903 personer.
Befolkningstætheden var på 0,14 pr. km² isfrit areal (2021).
Hvert år offentliggør Grønlands Statistik antallet af grønlændere i Danmark. Her medregnes alle personer, der er født i Grønland. I 2023 var dette tal på 17.079 personer.
129
Specielt tidligere i 17-1800-tallet var der mange blandede norsk-grønlandske par, og blandt blandingsslægterne kan nævnes Dalager-, Egede- og Motzfeldt-slægterne. Baggrunden er, at koloniembedsfolkene frem til 1814 var for en stor dels vedkommende fra Norge. Mange af de tyske familienavne i Grønland, som f.eks. Chemnitz, Kleist og Kreutzmann, stammer fra koloniembedsfolk med tysk baggrund (fra før 1864), specielt fra
Slesvig-Holsten
(Hertugdømmerne), som giftede sig med grønlandske kvinder. Men der sås også navneadoption fra specielt de kristne Herrnhut-missionærer
Herrnhuter
. De tyske missionærers efternavne blev således i flere tilfælde overtaget af grønlandske familier som familienavne.
kilde mangler
Grønland har i årtier haft en af verdens højeste selvmordsrater. I 2021 angav en undersøgelse, at der var 45 selvmord, hvilket svarer til en rate på 81 pr. 100.000 indbyggere årligt. Det var ca. 8 gange mere end i Danmark.
130
Kultur
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikler:
Grønlandsk køkken
Grønlandsk musik
og
Grønlandske kunstnere
Billeder fra Grønland
Kultursammenstødet mellem nordboerne og inuit dokumenteres af arkæologiske fund, fx er et fragment af en
ringbrynje
fundet i Grønland,
131
mens en figur af
hvalrostand
er blevet fundet i
Bergen
132
Begge genstande er klare vidnesbyrd om samhandelen.
Inuit-kulturen dominerede dog øen fra slutningen af middelalderen til rekoloniseringen i det tidlige 18. århundrede, hvor den europæiske kultur blev genindført. I dag er den grønlandske kultur en blanding af traditionel inuit kultur og
dansk kultur
133
"...[K]ategorierne 'grønlandsk' og 'dansk' [er] ikke entydige, afgrænsede kategorier – qua koloniseringen er den moderne grønlandske kultur en blandingskultur, og stort set alle grønlændere har danskere i slægten."
To udtryk for grønlandsk kultur har vundet global betydning:
Kajakken
134
og
anorakken
135
. Både begreberne og genstandenes design findes over hele verden.
Siden grønlandiseringen fra 1970'erne og frem er der kommet en stigende interesse for den traditionelle inuit-kultur, herunder trommedans og -sang. I 2021 blev traditionen optaget på
UNESCOs verdensarvsliste
over immateriel kulturarv.
136
Nyere grønlandsk musikkultur
137
omfatter
salmesang
og andre former for
korsang
138
, men også populære
rockbands
og
kunstnere
, bl. a. i 1970'erne
Sumé
(rock), i 1990'erne og starten af 0'erne
Nuuk Posse
(hiphop) og
Chilly Friday
(rock), senere i 0'erne
Siissisoq
(rock og heavy metal), og gennem hele perioden frerm til i dag
Rasmus Lyberth
, som deltog i det danske
melodigrandprix
i 1979 med en sang på grønlandsk.
139
Simon Lynge
er den første kunstner fra Grønland, der har fået et album udgivet i
Storbritannien
, og som også har optrådt på den britiske
Glastonbury Festival
Uddannelse
redigér
rediger kildetekst
Skolebørn i den grønlandske nationaldragt.
Den grønlandske uddannelsessektor er opdelt i grundskoleuddannelser, studieforberedende uddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.
140
I den grønlandske folkeskole er der 10
års undervisningspligt, og skolen er opdelt i et yngstetrin for de første tre år, et mellemtrin der dækker de næste fire år og et ældstetrin, der varer tre år.
140
Der er trintest efter yngste- og mellemtrinnet.
140
Grønland har haft ansvaret for folkeskolen siden 1. januar 1980.
141
Der findes studieforberedende uddannelser i hele landet. Der er en handelsskole og et
gymnasium
i Qaqortoq (Julianehåb), en handelsskole og et
gymnasium
i et Nuuk (Godthåb), et
gymnasium
i Aasiaat (Egedesminde) og et kombineret teknisk og alment gymnasium i Sisimiut (Holsteinsborg). Der udbydes desuden gymnasiale suppleringskurser i Mantiisoq (Sukkertoppen) og i Sisimiut (Holsteinsborg).
140
Alle studieforberedende uddannelser er dansksprogede.
140
Erhvervsuddannelse består af skole- og praktikophold og varer typisk fra to til fem år.
140
En række uddannelser har indbygget skole- og praktikophold i Danmark; nogle uddannelser foregår udelukkende i Grønland.
Skoleophold i Grønland gennemføres på brancheskolerne og på praktikpladser i grønlandske virksomheder.
140
Brancheskolerne omfatter
handelsskolen i Qaqortoq
Levnedsmiddelskolen INULI
Grønlands Maritime Skole
handelsskolen i Nuuk
Center for Sundhedsuddannelser
Bygge- og Anlægsskolen
Jern- og Metalskolen
samt
Fisker- og Fangerskolen
142
Videregående uddannelse i Grønland er som i Danmark delt i tre typer:
140
Korte (akademimerkonom, procestekniker og serviceøkonom)
Mellemlange (journalist, lærer, socialpædagog, socialrådgiver og sygeplejerske)
Lange (samfundsvidenskab, teologi, arktisk teknologi, kultur- og samfundshistorie samt sprog, litteratur og medier)
De videregående uddannelser kan bl.a. tages på
Grønlands Universitet
Herudover er der mulighed for at søge optagelse på uddannelser i Danmark og i andre lande.
140
Religion
redigér
rediger kildetekst
Kirken i Scoresbysund, Østgrønland
Den traditionelle grønlandske religion (
inuitisk religion
), som inuitterne før i tiden praktiserede, har i nutiden kun en begrænset indflydelse.
Leif Eriksson
bragte år 1000
kristendommen
til Grønland, men først med
Hans Egede
begyndte man at omvende inuitter til kristendommen fra 1721.
I 2025 er 91% af den grønlandske befolkning medlem af
den danske folkekirke
. Det gjaldt 96% af den del af befolkningen, der er født i Grønland, og 53% af tilflytterne.
143
Der findes også mindre religiøse samfund, som
katolikker
baptister
Jehovas vidner
og tilhængere af
Bahai
Det
Ny Testamente
blev oversat til
grønlandsk
mellem
1766
til
1893
, og den første oversættelse af hele
Bibelen
blev afsluttet i 1900. En ny oversættelse blev afsluttet i 2000.
144
I 1993 blev Grønland et selvstændigt
stift
. Nærmere regler for kirken i Grønland fastsættes af landstinget. Sagsområdet er et eksempel på et område, der er fuldstændig overgået til selvstyret. Da folkekirken er en del af grundloven kan lovgivningen for den grønlandske kirke ændres af landstinget inden for disse brede rammer. Der er p.t. ikke vedtaget en forvaltningslov for kirken i Grønland og derfor er der opstået en ret speciel praksis. De grønlandske provstier har eksempelvis selvstændige hovedkonti til egen drift og provstiets præstelønninger, og forhandler direkte med centraladministrationen herom, som ét eksempel på et krydsfelt uden afklaring. Biskoppen fører altså tilsynet med den gejstlige betjening, men kan grundlæggende ikke ”gøre noget ved det” dersom et område findes at skulle betjenes anderledes, idet provstens selvstændige bevilling bliver bestemmende for hvad der skal ske. Den grønlandske kirke forvaltes altså p.t. på provsteniveau. Der er imidlertid en forvaltningslov i støbeskeen der dog ikke har været til vedtagelse endnu.
145
Uddybende artikel:
Inuitisk religion
Sprog
redigér
rediger kildetekst
Et to-sproget skilt i Godthåb, der viser forskellen på de to sprog.
Uddybende artikel:
Grønlandsk (sprog)
De to fremherskende sprog i Grønland er grønlandsk (
kalaallisut
) og dansk. Kalaallisut er et
inuitsprog
, og dansk er et
germansk
sprog. Grønlandsk er det sprog af de eskimoisk-aleutiske sprog, som tales af flest.
Kalaallisut indeholder tre indbyrdes relativt forskellige hoveddialekter: Østgrønlandsk (
tunumiutut
), vestgrønlandsk (
kitaamiutut
), og nordgrønlandsk (
avanersuarmiutut)
146
Vestgrønlandsk er det dominerende sprog, men ifølge
UNESCO
er dialekten sårbar (
vulnerable
), mens de to øvrige er i regulær fare (
definitely endangered
).
147
Både grønlandsk og dansk har været anvendt i offentlige anliggender siden indførelsen af hjemmestyret i 1979, og størstedelen af befolkningen kan tale begge sprog. Grønlandsk blev det eneste officielle sprog i juni 2009.
148
I praksis er dansk stadig meget udbredt i administrationen, som et sprog for videregående uddannelse,
149
men også som det første eller eneste sprog for dele af befolkningen i Godthåb og andre større byer. En debat om den rolle, grønlandsk og dansk skal have i fremtidens samfund er i gang.
150
Landet har ingen analfabetisme.
151
Man kan studere vestgrønlandsk på
Eskimologi og Arktiske Studier
på
Københavns Universitet
152
Der undervises i
engelsk
i grønlandske skoler, og sproget bruges som tredje sprog.
153
Sport
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikler:
Grønlands Boldspil-Union
og
Grønlandsmesterskabet i badminton
Fodboldkamp i
Uummannaq
Fodbold er Grønlands nationalsport. Sporten er organiseret i
Grønlands Boldspil-Union
Kalaallit Nunaanni Arsaattartut Kattuffiat
), der dog ikke er medlem af
FIFA
154
Grønland er derimod det 17. medlem af
NF-Board
155
Grønland lavede i 2015 en samarbejdsaftale om at anlægge fire til seks kunstgræsbaner frem mod 2025.
156
Grønland deltager i
Island Games
og
Arctic Winter Games
(AWG), som afholdes hvert andet år. I 2016 blev AWG afholdt i
Nuuk
157
158
Noter
redigér
rediger kildetekst
TV 2 Nyhederne - Grønland går over til selvstyre
TV
2 Nyhederne - Ved overgangen til selvstyre, er grønlandsk nu det officielle sprog.
Lex.dk - Det danske sprog
Lex.dk - Det danske sprog
"The World Factbook – Central Intelligence Agency"
cia.gov
. Arkiveret fra
originalen
9. maj 2020
. Hentet 21. marts 2008
"Bekendtgørelse af ILO-konvention nr.
169 af 28. juni 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater"
Retsinformation.dk
. 9. oktober 1997.
Statistikbanken, Grønlands Statistik, besøgt 6. august 2025.
Grønland i tal 2024. Grønlands Statistik, dateret maj 2024.
Færøerne og Grønland
"United Nations Island Directory"
. Arkiveret fra
originalen
28. marts 2009
. Hentet 30. november 2009
Stern, Pamela (juli 2004). "The Dictionary".
Historical dictionary of the Inuit
. Lanham, Maryland: The Scarecrow Press, Inc. s.
89
ISBN
0810850583
OCLC
54768167
. Hentet 21. juni 2009
Population density (people per sq. km of land area). worldbank.org, besøgt 17. juni 2023.
"Saqqaq-kulturen kronologi"
Arkiveret
7. december 2013 hos
Wayback Machine
Nationalmuseet
. Modtaget 2. august 2013
Grønlands forhistorie
af Hans Christian Gulløv"
Gyldendal
via
Google Books
. Hentet 29. marts 2012
"Indvandringerne til Grønland"
. Grønlands Turist og Erhvervsråd. Arkiveret fra
originalen
24. marts 2012
. Hentet 29. marts 2012
"Saqqaq-kulturen"
. Arkiveret fra
originalen
19. april 2011
. Hentet 29. marts 2012
"12. februar 2007"
. Gutenberg.org. 8. marts 2006
. Hentet 6. september 2010
Þorgilsson, Ari.
"Íslendingabók."
fra
Íslendinga Sögur.
Reykjavik: Sigurður Kristjánsson, 1891. p.
10, set 29. maj 2009
How Greenland got its name
The Ancient Standard
. Set 2. januar 2012.
Grove, Jonathan.
"The place of Greenland in medieval Icelandic saga narrative"
, fra
Norse Greenland: Selected Papers of the Hvalsey Conference 2008
, Journal of the North Atlantic Special Volume
2 (2009), 30–51, p.
30
The Fate of Greenland's Vikings
, af Dale Mackenzie Brown,
Archaeological Institute of America
, 28. februar 2000
Boraas, Tracey (2002).
Sweden
. Capstone Press. s.
24.
ISBN
0-7368-0939-2
Diamond, Jared M. (2006).
Collapse: how societies choose to fail or succeed
. Harmondsworth [Eng.]: Penguin.
ISBN
0-14-303655-6
Arnold C. Cold, Earth Magazine, juni 2010, pg.
" "Kulturgeschichte des Klimas: Von der Eiszeit zur globalen Erwärmung: Amazon.de: Wolfgang Behringer: Bücher"
. Amazon.de. 9. september 2009
. Hentet 6. september 2010
Alley P, Mayewski P, Peel D, Stauffer B (1996).
"Twin Ice Cores From Greenland Reveal History of Climate Change, More"
Earth in Space
(2): 12-13.
{{
cite journal
}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (
link
(Arnold 2010)
Thomas Høvsgaard
(2008).
"Den svar Pestilentze - på Grønland? En vandring ad historieskrivningens vildveje"
Historisk Tidsskrift
: 188-196.
ISSN
0106-4991
Wikidata
Q136724540
Knud J Krogh: Erik den Rødes Grønland. Nationalmuseet 1967. s 121.
Saillard J, Forster P, Lynnerup N, Bandelt HJ, Nørby S (2000).
"mtDNA variation among Greenland Eskimos: the edge of the Beringian expansion"
American Journal of Human Genetics
67
(3): 718-726.
doi
10.1086/303038
ISSN
0002-9297
PMID
10924403
{{
cite journal
}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (
link
Sidste skridt i menneskehedens rejse kortlagt | Videnskab.dk
"Nålen og harpunen"
Jyllands-Posten
. Arkiveret fra
originalen
2. november 2012
. Hentet 29. marts 2012
Jette Arneborg:
Grønland – historie.
Den Store Danske
Hans Christian Gulløv, Peter A. Toft:
Den førkoloniale tid
In:
Grønland. Den arktiske koloni
(=
Danmark og kolonierne
).
Gads Forlag,
Kopenhagen
2017
ISBN
978-87-12-04955-5
s.
16–43.
"Medieval History of Greenland"
. Arkiveret fra
originalen
27. februar 2012
. Hentet 22. april 2012
"Hall, James"
. Dictionary of Canadian Biography Online
. Hentet 22. april 2012
"Grønland"
. jp.dk. Arkiveret fra
originalen
2. november 2012
. Hentet 22. april 2012
"Herrnhuterne eller brødremenigheden i Grønland 1733-1900"
(PDF)
. Tidsskriftet Grønland
. Hentet 22. april 2012
Axel Kjær Sørensen (25. maj 2020),
"Grønlands historie"
danmarkshistorien.dk
Aarhus Universitet
, arkiveret fra
originalen
23. april 2022
, hentet 8. november 2021
"Polarhistorie.no –
Norsk polarforskning
. Arkiveret fra
originalen
18. marts 2011
. Hentet 7. februar 2010
Legal Status of Eastern Greenland
Arkiveret
11. maj 2011 hos
Wayback Machine
, PCIJ Series
A/B No.
53 (1933)
"Banebrydende nyt om Grønlands historie"
Sermitsiaq
. Hentet 19. april 2012
In Danger Undaunted: The Anti-Interventionist Movement of 1940-1941 by Justus D. Doenecke:
. Books.google.com. 8. juli 1941.
ISBN
9780817988418
. Hentet 6. september 2010
Cornelia Lüdecke:
Historische Wetterstationen auf Spitzbergen – ein Besuch im Sommer 2000
In:
Polarforschung.
Bd. 71, 2001 (2002),
ISSN
0032-2490
, S. 49–56, (PDF; 1,7
MB).
"Eske Brun - det moderne Grønlands ophavsmand?"
. Sermitsiaq
. Hentet 19. april 2012
Grønlands historie. danmarkshistorien.dk, dateret 25. maj 2020, besøgt 8. januar 2025.
Ritzau
(16. august 2019),
"Grønland er ikke til salg, hr. præsident"
Kristeligt Dagblad
, hentet 8. november 2021
Mads Buur Bach (16. august 2019),
Regeringen: - Grønland er ikke til salg for dollars, rubler eller yen
TV 2
, hentet 8. november 2021
Miller, John J. (7. maj 2001),
"Let's Buy Greenland! — A complete missile-defense plan"
National Review
(engelsk), arkiveret fra
originalen
7. januar 2010
, hentet 8. november 2021
"Deepfreeze Defense"
. Time Magazine. 27. januar 1947. Arkiveret fra
originalen
21. februar 2009
. Hentet 17. marts 2012
Miller, John J. (7. maj 2001).
"Let's Buy Greenland! — A complete missile-defense plan"
National Review's National Political Reporter
. National Review.
"The History Behind the U.S. Attempt to Buy Greenland | TIME"
. Arkiveret fra
originalen
20. oktober 2020
. Hentet 19. september 2020
Jvf. Natalia Loukacheva. 2007. The Arctic promise: legal and political autonomy of Greenland and Nunavut. University of Toronto Press p.
25
Stern, 2004, pp. 55-56
Cowell, Alan (26. november 2008).
"Greenland Vote Favors Independence"
New York Times
. Hentet 4. maj 2010
"Vejledende folkeafstemning om selvstyre. 25. november 2008"
. SermitValg. 26. november 2008
. Hentet 26. november 2008
'Draft'
' Act on Greenland Self-Government"
(PDF)
. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
27. juli 2011
. Hentet 6. august 2011
"Nearly independent day"
. The Economist. 20. juni 2009
. Hentet 20. juni 2009
"Greenland set for self-rule"
. The Australian. 2009-06-19. Arkiveret fra
originalen
2009-06-24
. Hentet 20. juni 2009
Boswell, Randy (19. juni 2009).
"Greenland takes big step towards full independence"
Canwest News Services
. Canada.com. Arkiveret fra
originalen
24. juni 2009
. Hentet 20. juni 2009
Hansen, Jesper (7. maj 2008).
"Greenland on the Self-Rule-Road"
. Arctic-council.org. Arkiveret fra
originalen
7. april 2010
. Hentet 6. september 2010
Redegørelse om rigsfællesskabet 2024. Afgivet af statsministeren (Mette Frederiksen) den 28. februar 2024. ft.dk.
Hvis Grønland vil være selvstændigt, kræver det et ja fra Folketinget: Her er partiernes svar. Artikel på berlingske.dk 3. januar 2025.
Selvstændighed? Mette Frederiksen har det stærkeste kort på hånden. Artikel på berlingske.dk 6. januar 2025.
Professor: Grønland er ikke en del af rigsfællesskabet, når Trump går af. Artikel på politiken.dk 16. januar 2025.
Han var udenrigsminister under Muhammed-krisen: ‘Det her er langt værre’. Artikel på dr.dk 22. januar 2025.
"Kampen om Grønlands fremtid - TV 2"
nyheder.tv2.dk
. 18. januar 2025.
Krabbe, Sebastian H. (18. januar 2026).
"Yankee, go home!"
Weekendavisen
"Lov om Grønlands hjemmestyre"
. Retsinformation
. Hentet 20. marts 2012
"Folkeafstemningen om Selvstyret"
. 3. februar 2009
. Hentet 20. marts 2012
"På nationaldagen den 21. juni 2009 fejrede Grønland indførelsen af Selvstyret"
. Landstinget. Arkiveret fra
originalen
7. november 2012
. Hentet 20. marts 2012
"Selvstyreloven"
Retsinformation
. Hentet 20. marts 2012
"EU-oplysningen"
. Arkiveret fra
originalen
19. august 2012
. Hentet 20. marts 2012
"EU og Grønland i partnerskab"
. nanoq.gl. 14. juli 2009
. Hentet 20. marts 2012
"Ny rigsombudsmand holder sjældent fri"
Sermitsiaq
. 1. februar 2011.
"Danmarks Riges Grundlov"
. Hentet 11. november 2011
"Mandater og Stedfortrædere"
valg.gl
. Hentet
2019-08-23
"IA i Folketinget"
. IA. Arkiveret fra
originalen
28. oktober 2014
. Hentet 11. november 2011
KNR Nyheder, 25. februar 2008: "Valgret bør revurderes"
Hertoft, Mikael: "Da kvinderne fik stemmeret i Grønland."
Arkiveret
27. maj 2008 hos
Wayback Machine
Dagbladet Arbejderen
, 15. april 2008.
Kristensen, Kassaaluk; Veirum, Thomas (13. marts 2025).
"Større ligestilling end ved forrige valg"
www.sermitsiaq.ag
Mangel på arbejdskraft øger behovet for stram økonomisk politik i Grønland. Analyse fra Danmarks Nationalbank 1. november 2023.
"Grønland udfordret trods stærkt fiskeri. Analyse fra Danmarks Nationalbank, 16. august 2017"
(PDF)
. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
23. oktober 2017
. Hentet 23. oktober 2017
Økonomi og sikkerhed besværliggør Grønlands vej mod løsrivelse. Ritzautelegram på kristeligt-dagblad.dk 7. januar 2025.
id=266 Bloktilskuddet.
"Offentlige finanser 2010"
(PDF)
. Grønlands Statistik. 29. december 2011
. Hentet 11. november 2012
"Realøkonomisk fordeling af offentlige indtægter efter sektor, transaktion og tid"
. Grønlands Statistik
. Hentet 11. november 2012
"35 til møde om Grønland"
JydskeVestkysten
. 14. januar 2010.
Arkiveret
fra originalen 19. juli 2011
. Hentet 17. marts 2010
Kongeriget vokser: Danmark og Canada slutter fred efter 50
års ø-strid
” (13-06-2022). Altinget.
San Francisco Chronicle
"Greenland's Huge Ice Sheet Is Melting Far Faster Than Scientists Expected"
Ellensburg Daily Record
(Google News):
Greenland Icecap Bridges Three Islands
U.S. Climate Emergency Council:
"Greenland's Ice Sheet Is Slip-Sliding Away"
dødt link
"IPCC Climate Change 2001: Working Group I: The Scientific Basis"
. Grida.no. Arkiveret fra
originalen
16. december 2007
. Hentet 6. september 2010
"map (map on p.
4)"
. Arkiveret fra
originalen
18. juli 2011
. Hentet 6. september 2010
DK Atlas, 2001.
Schneider D (2003).
"American Scientist Online
— Greenland or Whiteland?"
. Sigma Xi
. Hentet 3. marts 2008
"Greenland Melt May Swamp LA, Other Cities, Study Says"
. News.nationalgeographic.com
. Hentet 6. september 2010
Alley, 2000
Roach, John (16. februar 2006).
"Greenland Glaciers Losing Ice Much Faster, Study Says"
National Geographic
. Hentet 13. september 2006
.com/ams/pdfpapers/87295.pdf
Climate variability and trends along the western slope of the Greenland ice sheet during 1991-2004
permanent dødt link
Konrad Steffen, University of Colorado, Boulder, Colorado, USA Nicloas Cullen og Russell Huff, University of Innsbruck, Innsbruck, Østrig
Satellite shows Greenland's ice sheets getting thicker
The Register
, 7. november 2005
Eske Willerslev
; Enrico Cappellini; Wouter Boomsma; et al. (6. juli 2007).
"Ancient biomolecules from deep ice cores reveal a forested southern Greenland"
Science
(engelsk).
317
(5834): 111-4.
doi
10.1126/SCIENCE.1141758
ISSN
0036-8075
PMC
2694912
PMID
17615355
Wikidata
Q24647596
McCarthy, Michael (24. april 2007).
"An island made by global warming"
The Independent
. London. Arkiveret fra
originalen
30. august 2008
. Hentet 4. maj 2010
"Place of the Year"
. Blog.oup.com. 3. december 2007
. Hentet 6. september 2010
Paleontologists Find 3.7-Billion-Year-Old Microbial Fossils in Greenland. SciNews 2016
I 130 år hev danske firmaer unikt mineral op af Grønlands undergrund og skabte en milliardforretning i Danmark. DR 2025.
"Grønland sætter temperaturrekord"
dmi
.dk. 31. juli 2013. Arkiveret fra
originalen
3. august 2013
. Hentet 1. august 2013
"Vejrekstremer i Grønland"
dmi
.dk. Arkiveret fra
originalen
16. august 2013
. Hentet 1. august 2013
"Vejret på Grønland DMI"
. Arkiveret fra
originalen
23. oktober 2006
. Hentet 22. oktober 2006
"Vejbygning og udvikling i Sydgrønland"
(PDF)
. Trafik og veje. august 2008. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
11. juli 2012
. Hentet 20. marts 2012
"Kalaallit Nunaat - Grønland"
. GreenlandJobbank. Arkiveret fra
originalen
23. maj 2012
. Hentet 20. marts 2012
"Hvordan rejser jeg rundt?"
. Grønlands Turist- og Erhvervsråd. Arkiveret fra
originalen
7. december 2011
. Hentet 22. marts 2012
"Narsarsuaq"
. Air Greenland
. Hentet 22. marts 2012
permanent dødt link
"Kangerlussuaq og Ilulissat 8 dage (G13)"
. Arkiveret fra
originalen
23. november 2011
. Hentet 22. marts 2012
"Statistikbank"
. Grønlands Statistik
. Hentet 22. marts 2012
"Qeqqata Kommunia > Om Kommunen > By og Bygder > Kangerlussuaq"
. Arkiveret fra
originalen
1. maj 2012
. Hentet 14. februar 2012
"Underskrifter mod flere lufthavne"
. Sermitsiaq
. Hentet 22. marts 2012
"Air Greenland: Service-kontrakt er for økonomisk stram"
. KNR
. Hentet 22. marts 2012
Trafikinformation om Grønland – Hvordan du kan rejse til Grønland
"Historical Maiden Flight US-Greenland — Official national guide by Greenland Tourism and Business Council"
. Greenland.com. Arkiveret fra
originalen
6. oktober 2008
. Hentet 6. september 2010
"News — Air Greenland"
. Airgreenland.com. Arkiveret fra
originalen
18. maj 2013
. Hentet 6. september 2010
"Air Iceland to open new route to Ilulissat in 2009, The Official Tourism and Business Site of Greenland"
. Greenland.com. Arkiveret fra
originalen
20. november 2008
. Hentet 6. september 2010
"Forside"
Grønlands Lufthavnsvæsen
. Arkiveret fra
originalen
13. november 2007
. Hentet 19. marts 2012
"Sarfaq Ittuk 2012"
. Arkiveret fra
originalen
16. april 2012
. Hentet 10. april 2012
"Kalallit Nunaat - Grønland"
. Greenland Jobbank. Arkiveret fra
originalen
23. maj 2012
. Hentet 10. april 2012
Flertal mod liberalisering af telefoni
, Sermitsiaq.AG, Hentet 21. juli 2019
Internet fra Nanoq Net
, Nanoq Medias Hjemmeside, hentet 21. juli 2019
Internet til Privatkunder
, Combys Hjemmeside, hentet 21. juli 2019
Grønlands Statistiks hjemmeside
Rasmussen, Henriette og Lise Lennert Olsen: "Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.
7 af 21. marts 2005 om inddeling i præstegæld".
dk.nanoq.gl
Personer født i Grønland bosiddende i Danmark efter tilknytning og tid. Statistikbanken, Grønlands Statistik, besøgt 8. januar 2025.
permanent dødt link
Grønland vil gøre op med rekordmange selvmord blandt børn og unge.
"The Fate of Greenland's Vikings"
. Hentet 20. marts 2012
The American Discovery of Europe
, p.
142, af Jack D. Forbes"
. University of Illionois Press (set via Google Books)
. Hentet 20. marts 2012
"TijdSchrift voor Skandinavistiek vol.
25 (2004), nr.
2"
. Arkiveret fra
originalen
31. juli 2013
. Hentet 20. marts 2012
kajak. Den danske ordbog. Ordnet.dk.
Hentet 3. april 2025
anorak. Den danske ordbog. ordnet.dk.
Hentet 3. april 2025
Grønlandsk kultur. Lex.dk.
Hentet 26. marts 2025
"Grønlandsk musik"
Grønlands Turist- og Erhvervsråd
. Arkiveret fra
originalen
7. april 2012
. Hentet 20. marts 2012
Otte, Andreas (2013): Musikken i Grønland og Grønland i musikken Om sted og globalisering i musik fra Grønland.
Hentet 26. marts 2025
"Rasmus Lyberth"
. imdb.com
. Hentet 20. marts 2012
"Sunngu.gl"
. Arkiveret fra
originalen
1. marts 2012
. Hentet 12. april 2012
"Landstingsforordning nr. 6 af 16. oktober 1979 om folkeskolen"
. Hentet 12. april 2012
permanent dødt link
"Grønlands Brancheskoler"
. Hentet 12. april 2012
Statistikbanken
, hentet 23. november 2025
Leif Kiil Sørensen (29. november 2000).
"Grønlandsk bibel præsenteret
Kristeligt Dagblad"
. Kristeligt-dagblad.dk
. Hentet 6. september 2010
Biskop Sofie Petersen: "Grønland, Grundloven og Gejstligheden
- Folkekirken i Grønland" 21/4-09, Grønlands Stift
www.groenlandsstift.dk
Arkiveret
25. april 2012 hos
Wayback Machine
Christian Berthelsen, Inger Holbech Mortensen og Ebbe Mortensen (1989):
Kalaallit Nunaat Grønland Atlas
. Pilersuiffik
"UNESCO Atlas of the World's Languages in danger"
. UNESCO
. Hentet 19. marts 2012
"Effective on 21 June"
. BBC News. 27. november 2008
. Hentet 6. september 2010
Det gælder fx på
Afdeling for Journalistik
Arkiveret
18. oktober 2012 hos
Wayback Machine
"Sproglov"
Sermitsiaq
. Arkiveret fra
originalen
28. februar 2012
. Hentet 19. marts 2012
"Greenland"
CIA World Factbook
. 28. oktober 2009. Arkiveret fra
originalen
9. maj 2020
. Hentet 5. november 2009
"Eskimologi - Københavns Universitet"
. Københavns Universitet
. Hentet 19. marts 2012
"Greenland Representation to the EU, Greenland Home Rule Government"
. eu.nanoq.gl. Arkiveret fra
originalen
16. maj 2014
. Hentet 6. september 2010
"Grønland bliver ikke officielt FIFA-medlem"
. dr.dk. 15. september 2010. Arkiveret fra
originalen
21. september 2010
. Hentet 17. marts 2012
"List Federations Affiliated to N.F.-Board"
. dr.dk
. Hentet 17. marts 2012
"DBU-formand: Grønland er et stykke fra optagelse i Fifa"
. Hentet 27. december 2017
Litteratur
redigér
rediger kildetekst
Alley, Richard B. The Two-Mile Time Machine: Ice Cores, Abrupt Climate Change, and Our Future.
Princeton University Press
, 2000,
ISBN
0-691-00493-5
Augustesen, Rasmus og Krister Hansen,
Det moderne Grønland
: fra koloni til selvstyre
, Frydenlund, 2011.
ISBN
978-87-7887-960-8
Bardarson, I. (ed. Jónsson, F.) "Det gamle Grønlands beskrivelse af Ívar Bárðarson (Ivar Bårdssön)", København, 1930
Ehrlich, Gretel,
This Cold Heaven: Seven Seasons in Greenland
, Vintage, 2003
Gulløv, Hans Christian,
Grønlands Forhistorie
, Gyldendal 2004.
ISBN
978-87-02-01724-3
CIA World Factbook
, 2000.
Kpomassie, Tete-Michel,
An African in Greenland
, NYRB Classics, 2001
Lund, S. 1959. The Marine Algae of East Greenland. 1.
Taxonomical Part.
Meddr Gronland.
156(1), pp.
1–245.
Lund, S. 1959. The Marine Algae of East Greenland. 11.
Geographic Distribution.
Meddr Gronland.
156, pp.
1–70.
Rosing, Minik (2017):
Amatøreskimo
, fortællinger, Tupaarnaq Publishing, 110 sider,
ISBN
9788799926824
Steffen, Konrad, N. Cullen, and R. Huff (2005). "Climate variability and trends along the western slope of the Greenland Ice Sheet during 1991-2004,"
Proceedings of the 85th American Meteorological Society Annual Meeting
(San Diego).
Stern, Pamela R. Historical dictionary of the Inuit. Scarecrow Press, 2004.
ISBN
978-0-8108-5058-3
Eksterne henvisninger
redigér
rediger kildetekst
Søsterprojekter med yderligere information:
Kategorien "Greenland"
på
Wikimedia Commons
Opslag
Wikiordbogen
www.norden.org
Grønlands Universitet
Arkiveret
2. december 2016 hos
Wayback Machine
GEUS Grønlands geologi
Arkiveret
1. december 2016 hos
Wayback Machine
Grønlands Naturinstitut
Grønlands Forundersøgelser
Grønlands Nationale Turistråd
Arkiveret
1. december 2016 hos
Wayback Machine
Grønlands Selvstyre
Arkiveret
19. december 2016 hos
Wayback Machine
Grønlands Statistik
Dagligt opdaterede satellitbilleder fra Grønland
www.greenland
Grønlandskort
Arkiveret
17. maj 2020 hos
Wayback Machine
DNA boret op fra indlandsisens dybeste dyb
Videnskab
2013.
Katti Frederiksen, Carl Christian Olsen:
DET GRØNLANDSKE SPROG I DAG. Rapport over det grønlandske sprog, standpunkt og anbefalinger
; Saammaateqatigiinnissamut isumalioqatigiissitaq 2017
Arkiveret
9. maj 2018 hos
Wayback Machine
Grønland
Grønland er en del af
Kongeriget Danmark
Historie
Tidslinje
Palæo-Eskimo
Dorset-kulturen
Thule-kulturen
Nordboernes kolonisering af Grønland
Skræling
Sprog
Vesterbygden
Østerbygden
Hans Egede
Freden i Kiel
Konflikten om Østgrønland
Fridtjof Nansen Land
Anden verdenskrig
Thuleulykken
Hjemmestyre
Selvstyre
Kartografiske ekspeditioner
Geografi
Bjerge
Byer
Fjorde
Flora og fauna
Floder
Geologi
Gletsjere
Indlandsisen
Klima
ændringer
Nationalpark
Stræder
Øer
efter størrelse
Politik
Administrativ inddeling
LGBT-rettigheder
Militær
Monarker
Parlament
Politiske ledere
Landsfoged (1728–1730, 1925–1979)
Inspektører (1782–1924)
Regeringsformænd (1979–nu)
Politiske partier
Retshåndhævelsen
Rigsombuddet
Selvstændighed
Udenrigspolitik
Valg
Økonomi
Grønlandsbanken
Kroner
(valuta)
Fiskeindustri
Minedrift
Nationalbank
Skat
Telekommunikation
Turisme
Transport
Virksomheder
Samfund
Demografi
Inuit
Inughuit
Grønlændere
Tunumiit
Danskere
Dansk
Notable grønlændere
Kunstnere
Inuitter
Selvmord
Kultur
Helligdage
Janteloven
Køkken
Musik
Mytologi
Religion
Rensdyrjagt
Sport
Sprog
Symboler
Flag
Nationalsange
Nunarput utoqqarsuanngoravit
Nuna asiilasooq
Nationalvåben
Tidligere kommuner og regioner i
Grønland
Regioner
Nordgrønland
Vestgrønland
Sydgrønland
Østgrønland
Kommuner
Aasiaat
Ammassalik
Ilulissat
Ittoqqortoormiit
Ivittuut
Kangaatsiaq
Maniitsoq
Nanortalik
Narsaq
Nuuk
Paamiut
Qaanaaq
Qaqortoq
Qasigiannguit
Qeqertarsuaq
Sisimiut
Upernavik
Uummannaq
Nordisk Råd
Stater
Danmark
Finland
Island
Norge
Sverige
Associerede
Færøerne
Grønland
Ålandsøerne
Observatører
Estland
Letland
Litauen
Oversøiske territorier
afhængige af
EU
-lande
Kongeriget Danmark
Grønland
Færøerne
Frankrig
Île Clipperton
Nouvelle-Calédonie
Polynésie française
Saint-Pierre-et-Miquelon
Terres australes et antarctiques françaises
Wallis-et-Futuna
Kongeriget Nederlandene
Aruba
BES-øerne
Bonaire
Sint Eustatius
Saba
Curaçao
Sint Maarten
Storbritannien
Anguilla
Bermuda
Cayman Islands
South Georgia and the South Sandwich Islands
Falkland Islands
Montserrat
Pitcairn Islands
Saint Helena
British Antarctic Territory
Britisk territorium i det indiske ocean
Turks and Caicos Islands
British Virgin Islands
Vestnordisk Råd
Færøerne
Grønland
Island
Norges historie
Norge i forhistorisk tid
Komsakulturen
Fosna-Hensbackakultur
Bleivik-fundet
Doggerland
Stenalder
(–1800 f.Kr)
Helleristningerne ved Alta
Helleristningerne ved Møllerstufossen
Bronzealder
(1800–400 f.Kr)
Nordisk bronzealder
Tidlig jernalder
(400 f.kr–500 e.Kr)
Merovingertiden
(500–793)
Vikingetid
og
tidlig middelalder
Skiringsal
Vikingernes ekspansion
Kristendommens indførelse i Norden
Ladejarlerne
Slaget i Hafrsfjord
872
Slaget ved Hjörungavágr
Slaget ved Svold
Slaget ved Nesjar
1016
Slaget ved Helgeå
1026
Slaget ved Stiklestad
1030
Borgerkrigstiden
1130-1240
Slaget på Kalvskinnet
1179
Slaget ved Florvåg
1194
Perth-traktaten
1266
Magnus Lagabøtes Landslov
Kalmarunionen
1397-1523
Høj- og senmiddelalder i Norge
Hanseforbundet
Fetaljebrødre
Bergenstraktaten
1450
Danmark-Norge
1523-1814
Pomorhandel
Fiskevær
Ladested
Norske købstæder
Norsk bjergværksdrift
Reformationen i Norge
Oslohumanisterne
Den Nordiske Syvårskrig
1563-1570
Torstenssonfejden
1643-1645
Freden i Brömsebro
1645
Norske Lov
1687
Den Store Nordiske Krig
1700-1721
Slaget i Dynekilen
1716
Angrebet på Marstrand 1719
Strilekrigen
1765
Tyttebærkrigen
1788
Slaget ved Kvistrum Bro
1788
Den Dansk-Svenske Krig 1808-1809
Sverige-Norge
1814-1905
Freden i Kiel
1814
Eidsvoll-forfatningen
Mosskonventionen
Grænsekonventionen af 1826
Embedsmandsstaten
Industrialiseringen
Fremvæksten af det norske
Unionsopløsningen
1905
Fra venstrestat til kriseforlig
1905-1940
Svalbardtraktaten
Østgrønlandsoverenskomsten
Konflikten om Østgrønland
Norge under 2. verdenskrig
1940-1945
Angrebet på Norge under 2. verdenskrig
Riksrådsforhandlingene
Administrasjonsrådet
Altmark-affæren
Beisfjord-massakren
Palatia-katastrofen
Rigel-katastrofen
Vidkun Quisling
Gebirgskorps Norwegen
Sovjetfangerne i Norge under 2. verdenskrig
Retsopgøret i Norge efter 2. verdenskrig
Norge under den kolde krig
1945-1989
Arbejderpartistaten
Olieindustri og deindustrialisering
Rådgivende folkeafstemning om Norges tilslutning til EF 1972
Norge efter den kolde krig 1989-
Rådgivende folkeafstemning om Norges tilslutning til EU 1994
Terrorangrebene i Norge 22. juli 2011
Norgesvældet
Bohuslen
Herjedalen
Jämtland
Skotland
Shetland
Orkneyøerne
Hebriderne
Isle of Man
Færøerne
Island
Grønland
Vinland
Se også:
Norge
Lokaliteter i
Grønland
Det Nordlige Ishav
Det arktiske hav
Oodaaq Ø
(sandbanke)
Kaffeklubben Ø
Kap Morris Jesup
Kap Bridgman
(halvø, næs)
Lincolnhavet
Peary Land
(halvø)
Wandelhavet
Independence-fjorden
Station Nord
(militær)
Nordostrundingen
Kennedykanalen
Kronprins Christian Land
Hans Ø
Washington Land
(en)
Ellesmere Island
Dronning Elizabeth-øerne
Canada
Svalbard
(Norge)
Kane Bassin
Nordvest-Spitsbergen nationalpark
Tobias Ø
Grønlands Grand Canyon
Nioghalvfjerdsfjordsgletsjeren
Nordgrønland (landsdel)
(tidl. betegnelse)
Hiawatha-gletsjeren
Smith Sund
Etah
(fraflyttet bygd)
Kap Alexander
Qaanaaq
(Thule)
Britannia Lake
(en)
(sø)
Danmarkshavn
(vejrstation)
Grønlandshavet
Pituffik Space Base
Grønlands Nationalpark
(Nordøstgrønland)
Kap York
Hochstetter Forland
(halvø)
Shannon (ø)
Myggbukta
(tidl. norsk fangst-, vejr- og radiostation)
Daneborg
Sirius-patruljen
Avannaata
Kommune
Clavering ø
Baffinbugten
Frænkel Land
(halvø)
Ymer (Ø)
Indlandsisen
– Ca. 3200
moh
Ella Ø
Upernavik Lufthavn
Upernavik
Summit Camp
(forskningsstation)
Traill Ø
Mestersvig
(militær forlægning)
Fleming Fjord
(en)
Maamorilik
Jan Mayen
? udenfor
Nerlerit Inaat Lufthavn
Milne Land
(ø)
Uummannaq
Ittoqqortoormiit
(Scoresbysund)
Nuussuaq-halvøen
Østgrønland
(tidl. landsdel)
Nunavut
(Canada)
Disko
(ø)
Arktisk Station
Ilulissat Lufthavn
Qeqertarsuaq
Ilulissat
(Jakobshavn)
Jakobshavn Isbræ
Ilulissat Isfjord
Gunnbjørns fjeld
(o. 3.700 m)
Qasigiannguit
(Christianshåb)
Blossevillekysten
Aasiaat
(Egedesminde)
Kangerlussuaq
(fjord)
Kangaatsiaq
("Det lille forbjerg")
Kong Christian IX Land
Vestgrønland
Sermersooq
Kommune
Qeqertalik
Kommune
Sisimiut vandkraftværk
Aajuitsup Tasia
(en)
(sø)
Kangerlussuaq Lufthavn
Kangerlussuaq
(Søndre Strømfjord)
Tasersuaq
(en)
(sø)
Kellyville Kangerlussuaq
(forskningsstation)
Lake Ferguson
(sø)
Sisimiut
(Holsteinsborg)
Mont Forel
(o. 3.391 m)
Danmarksstrædet
Drangajökull
(gletsjer)
Ísafjörður
(bygd)
Qeqqata
Kommune
Agssaussat
(bjerg, 2.140 m)
Hanngletsjeren
(de)
Kuummiit
Ammassalik Fjord
Ammassalik Ø
Tasiilaq
Kulusuk Lufthavn
Kulusuk
Maniitsoq
Maniitsoq Lufthavn
Nuuk Lufthavn
Nuuk
(Godthåb)
(hovedstad)
Reykjavik
Islands
hovedstad
Buksefjorden Vandkraftværk
Iqaluit
(Canada for langt tv)
Færingehavn
Atlanterhavet
KOMMENTARER
1) hvad?
2) hvad?
Paamiut Lufthavn
Paamiut
(Frederikshåb)
Arsuk
Kujalleq
Kommune
Ivittuut
(nedlagt mineby,
kryolit
Narsarsuaq Lufthavn
Brattahlíð
(Kvanefjeld)
Østerbygden
Kuannersuit
(mineområde)
Eriksfjord
NB FOR TÆT
Narsaq
Qorlortorsuaq
(vandfald)
Upernaviarsuk
(landbrugsskole)
Qaqortoq
(Julianehåb)
Labradorhavet
Nuugaarsuk
(lille næs)
Nanortalik
(by)
Grønland-Skotland Ryggen
Prins Christians Sund
Herjolfsnæs
Kap Farvel
Portal
Grønland
Kommuner
Øer
Byer
Bygder
Transport
Lufthavne
Heliporte
Kirker
Biota
Flora
Fauna
Bjerge, fjelde
Gletsjere
Miner
Dale
Farvande‎
Fjorde
Søer
Halvøer
76°N
39°V
76°N 39°V
76; -39
Autoritetsdata
WorldCat
VIAF
137138322
LCCN
n79059221
ISNI
0000 0001 2165 9419
GND
4022113-1
SUDOC
034018980
BNF
cb12481723m
(data)
BIBSYS
5049453
NDL
00562648
NKC
ge129206
BNE
XX4575440
KulturNav
id
DSD
Grønland
Hentet fra "
Kategorier
Grønland
Kongeriget Danmark
Øer i Grønland
Oversøiske lande og territorier
Foreslåede lande
Skjulte kategorier:
Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine
CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list
CS1: Kilder på engelsk (en)
Kilder mangler (samlet liste)
Kilder mangler siden januar 2024
Artikler med døde links (samlet)
Artikler med døde links siden august 2011
Artikler med døde links siden marts 2022
Artikler med permanent døde eksterne links
Artikler med døde links siden juli 2025
Artikler med døde links siden februar 2022
Positionskort med markeringer uden for kortet og uden for parameteren er ikke angivet
Koordinater på Wikidata
Lovende artikler
Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med BIBSYS autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID
Grønland
Tilføj emne