IC4 - Wikipedia, den frie encyklopædi

IC4 - Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til indhold
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
IC4
IC4 MG 5832 afgår fra
Østerport
i 2014
Interiør fra MG 5855
I drift
2007–2011, 2012–
Producent
AnsaldoBreda
Bygget i
Pistoia
Reggio Calabria
Napoli
Verona
Piacenza
og
Randers
Erstattede
IC3
MR
og lokomotivfremførte dobbeltdækkervogne
Bygget
2003–2013
Antal bygget
82
Nb 1
Antal i drift
Ca. 40
Nb 2
Formation
4 vogne
(MG-FH-FG-MG)
Litrering
MG 56xx - FH 66xx -
FG 68xx - MG 58xx
MG 5601–5608,
MG 5610–5683
Kapacitet
204 sæder
Operatør
DSB
Bane(r) betjent
Aarhus H
Esbjerg
Østerport
Holbæk
Kalundborg
Aarhus H–
Odense
København H
Aarhus H–
Aalborg
Østerport–
Næstved
Nykøbing F
(indtil 2022)
Fredericia–
Vejle
Herning
Struer
(indtil dec. 2020)
Odense–
Svendborg
(indtil dec. 2020)
Odense–
Fredericia
(indtil 2019)
Specifikationer
Karrosseri
Aluminium
Toglængde
86,53 m
Vognlængde
19 m (mellemvogne)
24 m (motorvogne)
Bredde
3,15 m
Højde
4,20 m
Gulvhøjde
1,29 m
(MG- og FG-vogne)
0,60 m (FH-vogne)
Indgang
Trin (MG- og FG-vogne)
Niveau (FH-vogne)
Døre
Maks. hastighed
200 km/t
Nb 3
Vægt
170 t
nominel vægt, DSB 170,5 t
Acceleration
0,9 m/s
Motor(er)
Iveco
dieselmotorer
Effekt
4 × 560 kW
(i alt 3000 hk)
Transmission
Mekanisk
Opvarmning
Klimaanlæg
Bremsesystem(er)
Trykluftbremse, dynamisk bremse og magnetskinnebremse
Sikkerhedssystem(er)
Dansk
ATC
Koblingssystem
Scharfenberg
Sporvidde
1435 mm
IC4
, litreret
MG-FH-FG-MG
, er
DSB
's nyeste
lyntogs
- og
intercity
togsæt
, der er produceret af
AnsaldoBreda
Italien
, og som har lagt navn til
IC4-sagen
. Et IC4-togsæt er
dieseldrevet
og består af fire vogne med i alt 204 siddepladser. Toget er bygget til en maksimalt tilladt hastighed på 200 km/t. I modsætning til
IC3-toget
er der adgang til elektricitet ved alle sæder og flexvogn med niveaufri indstigning. Op til tre IC4-togsæt kan
sammenkobles
med i alt 612 siddepladser. Det er dog ikke muligt at op- og nedformere i almindelig drift.
Togsættene skulle have været på skinner fra
2003
2006
, hvor de skulle udgøre rygraden i trafikken mellem landsdelene, men var længe forfulgt af leveringsvanskeligheder. Først i løbet af
2007
indsattes fire enkeltkørende togsæt i overvåget prøvedrift. Fra
november
2011
til
juli
2012
var hele serien af IC4-togsæt taget ud af drift som følge af bremseproblemer.
Det 82. og sidste togsæt blev leveret til DSB i
september
2013
, og i oktober
2014
rundede IC4-togene 10 mio. km i drift. I december samme år konkluderede en uafhængig rapport, at IC4 var en dårlig investering, men at 77 af togsættene kunne være i drift i
2019
På baggrund af fortsat lav driftsstabilitet fremlagde DSB i december
2016
en minimalistisk indsættelsesplan, der bl.a. indebærer, at der anvendes 77 IC4-togsæt fordelt på ca. 40 togsæt i drift med passagerer og ca. 37 togsæt i drifts- og værkstedsreserve. 5 af de oprindelige 82 togsæt skrottedes i
2017
. Endvidere vil IC4 primært blive anvendt som
regionaltog
frem mod indsættelsen af nye
IC5
togsæt i
2027
Baggrund
redigér
rediger kildetekst
Hovedartikel:
IC4-sagen
Realiseringen af DSB’s strategiske plan ”
Gode Tog til Alle
” (GTA) fra
1998
indebar nye og bedre tog, hyppigere afgange, kortere rejsetider og således også indkøb af en ny generation af fjerntog.
10
11
Med IC4 skulle lyntogsnettet udvides, antallet af afgange over hele landet skulle forøges med næsten 30
% frem til 2006, og byer i yderområderne ville få kortere afstand til hovedstaden med hyppigere afgange og kortere rejsetid. Eksempelvis ville rejsetiden fra
Aalborg
til
København
kunne reduceres med 35 minutter og fra
Skive
til København med 40 minutter.
10
På denne baggrund underskrev DSB's bestyrelsesformand
Knud Heinesen
den
11. december
2000
efter et
EU-udbud
en ordre på 83 dieseltogsæt fra den italienske togproducent
AnsaldoBreda
til en samlet pris på omkring fem
mia.
kr.
12
Stykprisen pr. togsæt var 54 mio. kr.
Adtranz
Alstom
Bombardier
og
Siemens
var med i udskillelsesløbet.
13
Eftersom IC4 er
dieseldrevet
, kan det ligesom
IC3
sikre direkte forbindelser mellem fx
København
og de dele af
Danmark
, som endnu ikke har
elektrificerede
jernbanestrækninger.
10
Design, teknik og indretning
redigér
rediger kildetekst
Design
redigér
rediger kildetekst
Fronten på IC4 er beklædt med
glasfiber
IC4-togets design er resultatet af et samarbejde mellem DSB's designteam – med vægt på nordiske designtraditioner – og det italienske designfirma
Pininfarina
, der bl.a. er kendt for at designe
Ferrari-sportsvogne
14
Det udvendige design med den aerodynamiske højhastighedssnude i stil med mange
højhastighedstog
Europa
bryder markant med designtraditionen fra flexlinersystemet på
IC3
IR4
og
Øresundstogene
, hvilket bl.a. indebærer, at der ikke kan etableres gennemgang mellem flere sammenkoblede togsæt.
15
Ifølge DSB udgør konstruktionen af frontpartiet en anseelig crash-zone, idet kobling,
styrtbøjler
og to stålsøjler giver en stødabsorbering på op til seks mega
joule
14
Ifølge DSB's daværende designchef,
Pia Bech Mathiesen
, har målet med IC4 være at kombinere italiensk og skandinavisk designtradition, så den skandinaviske tradition for ægthed i materialerne føres sammen med en italiensk stylingtradition. Ifølge Mathiesen skulle ægtheden give sig udslag i, at sæder i læderlook og plastic malet som træ ikke er at finde i IC4.
12
Et tog skal holde i mange år. Måske op til 35 år, så det er ikke alene vores børn, men også vores børnebørn, der kommer til at bruge IC4. Vi har derfor lagt vægt på, at toget på alle planer skal være slidstærkt. Det gælder udseendet, hvor vi har arbejdet med at skabe lyse og lette rum. (...) Stolene skal stå for et hårdt slid. Derfor er de beklædt med stof, der er mørkere i farvevalget. Midterfladen på stolen er det sted, der bliver mest slidt og plettet, så her er en mere mønstret flade end den øvrige del af stolen. I materialevalget følger vi i øvrigt dansk designtradition. (...) Vi har for eksempel udformet nakkestøtten, så den er beklædt med
læder
. Det er et sted, der er udsat for meget slid. Men læder kan netop blive yndefuldt ved slid.
16
— Pia Bech Mathiesen (2005)
I 2001 arbejdede i alt 30 teknikere og designere fra AnsaldoBreda og Pininfarina og 15 fra DSB med toget.
14
På de første skitser, der fremvistes i 2000, var IC4 i rød og hvid bemaling med mørkeblå vinduesbånd og blå markeringer ved indstigningsdørerne.
17
Da det første togsæt kom til Danmark i 2003, var det imidlertid i den nye hvid/grå og mørkeblå designlinje, der var indført på DSB's øvrige tog.
Teknik
redigér
rediger kildetekst
Fællesbogie
fra togsæt 31.
Et IC4-togsæt er i hver endevogn (MG) udrustet med to højtydende og energieffektive
dieselmotorer
med
common rail
direkte indsprøjtning
. Der er tale om fire 20-liters
V8-motorer
fra
Iveco
, der i alt yder 2240 kW og via en mekanisk gearkasse trækker på nærmeste aksel.
18
Togets "powerpack" - som Ivecos motor udgør sammen med kølesystem,
gearkasse
generator
og
kompressor
- er samlet på en stor ramme, der hurtigt kan afmonteres og sendes til reparation.
14
De to mellemvogne, FH og FG, har - ligesom IC3-togets mellemvogn FF
19
- ingen motorer. Ligeledes er vognkasserne bygget af
aluminium
, og de fast sammenkoblede vogne er monteret på
fællesbogier
. Til toget er benyttet 15 større underleverandører - de fleste italienske - og nogle få fra
Tyskland
Spanien
og Danmark, fx informationssystemer fra Focon, toiletsystem fra Semca og Jupiter og møbelstoffer fra firmaet Gabriel i Aalborg.
14
IC4-togsættets højest tilladte hastighed er 200 km/t, som dog tidligst forventes udnyttet fra
2018
, når der tages hul på første etape af
timemodellen
20
21
Indtil da er den maksimalt tilladte hastighed 180 km/t på de danske skinner. Togets maksimalt tilladte hastighed har i flere perioder været begrænset til henholdsvis 160 km/t i forbindelse med den betingede typegodkendelse i
2007
, 140 km/t i november
2011
i forbindelse med bremseproblemerne, 169 km/t i
2012
som følge af midlertidige modificeringer af bremsesystemet, 140 km/t i efteråret
2012
som følge af
løvfald
22
og 160 km/t fra december 2012 og indtil ultimo august 2013, hvor
Havarikommissionens
endelige rapport forelå. Som følge af rapporten gav
Trafikstyrelsen
tilladelse til at hæve hastigheden til 180 km/t, men indtil DSB's yderligere test var færdige, var hastigheden i løvfaldsperioden fra 1. oktober til 30. november begrænset til 140 km/t.
23
24
I februar 2015 gav Trafikstyrelsen permanent tilladelse til normal hastighed i løvfaldsperioderne.
25
IC4 er godkendt til at køre 180 km/t også gennem
Storebæltstunnellen
, hvorimod IC3-togene af komfortmæssige hensyn kun må køre gennem tunnelen med maksimalt 140 km/t. Forskellen skyldes den
trykbølge
, som togene danner, når de kører ind i tunnelen. Eftersom IC3-toget kun vejer 97 ton, og IC4-toget vejer 160 ton, opleves rystelserne kraftigere i det lette IC3-tog ved samme hastighed.
26
Maksimalt tilladt hastighed
Juni 2007-
Maj 2011-
27
Nov. 2011
Juli 2012-
Okt. og nov. 2012
Dec. 2012 - sep. 2013
Okt. og nov. 2013
Dec. 2013-sep. 2014
Okt. og nov. 2014
24
Dec. 2014-
km/t
160
180
140
169
140
160
140
180
140
180
GSM-R
Ifølge
Banedanmark
skulle det første IC4-tog oprindelig være udstyret med en GSM-R-førerrumsradio til det nye
signalsystem
ved årsskiftet 2013/14. Tidsplanen er efterfølgende ændret, så installationen af GSM-R i IC4 er planlagt til februar 2016. Ifølge DSB er der som ved alle andre litra tekniske udfordringer. På IC4 er en af dem at finde en generisk løsning, idet der forekommer en del litravarians, fordi IC4 stadigvæk er et tog under udvikling.
28
Indretning
redigér
rediger kildetekst
Sæder i vis-a-vis-opstilling.
IC4 er indrettet med brede ind- og udstigningsdøre i midten af hver vogn, som det kendes fra
S-togene
Nb 4
Indvendigt er toget indrettet med fire
vestibuler
og 12
kupéer
med mellem 8 og 32 siddepladser.
Sæderne er opstillet vis a vis og i flyopstilling. De to motorvogne (MG) er på nær et par skillevægge og opstillingen af sæder stort set ens indrettet. Toget er indrettet med enhedsklasse med samme komfortniveau ved alle pladser, så standardpladser og DSB 1'-pladser kan fordeles fleksibelt efter behov. Sammenlignet med standardpladserne i IC3 og IR4 er der i IC4 bedre benplads, og midterarmlænene er bredere end i IC3 og IR4.
Nb 5
Vestibule og indgang til handicaptoilettet.
Der er elektronisk pladsreservationssystem,
internet
og
230 V elstik
ved alle sæder,
29
og det var oprindelig meningen, at der med tiden skulle etableres en mindre bistro i flexvognen.
30
Mellemvognen FH er indrettet delvist med gulv i perronhøjde og rummer cateringfaciliteter,
togførerkupé
, et handicaptoilet, et flexrum med 12 klapsæder og plads til
cykler
og
barnevogne
samt to kupéer, heraf en med en ledig plads til en
kørestol
. For at togservice kan komme rundt i toget, er der i begge ender af lavgulvsarealet anbragt særlige elevatorer til salgsvognen.
31
IC4 har to standardtoiletter og et handicaptoilet med puslebord svarende til et toilet for hver 68 passagerer ved 100
% belægning.
31
Hvert toilet har en fækalietank på 420 liter.
I juni 2015 udvidede DSB adgangen til
internettet
, så det blev gratis for alle rejsende i IC3, IC4 og
IR4
uanset hvor i landet, togene kører. Samtidig opgraderedes forbindelsen fra
3G
til
4G
32
AnsaldoBredas
fabrik i
Pistoia
Produktion og levering
redigér
rediger kildetekst
Produktion
redigér
rediger kildetekst
Produktionen af IC4 begyndte på fabrikken i
Pistoia
Toscana
i oktober 2001, og i december 2001 kunne DSB's daværende administrerende direktør,
Henrik Hassenkam
, fremvise en
mock-up
af toget i
Torino
33
Første togsæt kom til Danmark i september 2003 med henblik på test.
34
35
Produktionen af den egentlige
serieleverance
(MPTO) startede i 2009 med første levering i april 2010.
Fra 2003 sendte DSB inspektører til fabrikkerne i Italien for at holde øje med produktionen. For at matche AnsaldoBredas intensiverede produktion besluttede DSB i foråret 2010 at øge antallet af inspektører i Italien betragteligt, så der altid var bemanding - også i weekenderne. Således var der fuld bemanding i Piacenza fra den 3. maj og i Verona fra den 18. maj 2010.
36
I 2011 var i alt 28 inspektører beskæftiget med IC4.
37
Inspektørernes rolle var at gennemgå togsættene, når produktionen af bestemte togdele var færdig herunder 1) rå vognkasser til et togsæt, 2) vognkasser monteret med hovedkomponenter, 3) bogiesæt bestående af bl.a. hjulsæt, bremseudstyr og akselvendegear og 4) færdigbygget og rutinetestet togsæt. Hvis der var fejl, skulle de udbedres inden næste inspektion.
38
Produktionssteder
redigér
rediger kildetekst
IC4 produceredes på fem forskellige fabrikker i Italien. I 2008 blev fabrikken i
Verona
taget i brug for at øge produktionen, som følge af DSB's ultimatum.
39
På AnsaldoBredas fabrik i Pistoia og underleverandøren OFV's fabrik i Verona produceredes vognkasserne til MG-vognene, og togsættene samledes, testedes og inspiceredes forud for aflevering til Danmark. Boogierne og togcomputeren produceredes på AnsaldoBredas fabrik i
Napoli
, og på AnsaldoBredas fabrik i Reggio Calabria produceredes vognkasserne til FG og FH-vognene, der herefter slutmonteredes i Pistoia eller Verona. Underleverandøren SITAV i
Piacenza
producerede som det eneste sted vognkasserne til både MG, FG og FH-vognene, og togsættene testedes og inspiceredes, inden de sendtes til Danmark.
40
Ifølge DSB's projektdirektør,
Torben Kronstam
, viste en audit i foråret 2011, at alle ledere og medarbejdere på produktionsstedet i Reggio Calabria var positive og samarbejdsvillige, og Kronstam håbede derfor, at den ånd ville smitte af på de øvrige produktionssteder, hvor kvalitetsplanlægningen fortsat lod meget tilbage at ønske.
41
Levering
redigér
rediger kildetekst
IC4-testtog ved Sonnesgade i
Aarhus
i juli 2006.
Uddybende artikel:
IC4's leveringsoversigt
De første togsæt, der kom til Danmark i 2003, leveredes med skib. De efterfølgende togsæt leveredes dog ad jernbane gennem Europa typisk med ellokomotiv indtil den dansk-tyske grænse, hvor enten
CFL Cargo
eller
DB Schenker Rail
sørgede for den resterende del af transporten med diesellokomotiv til Aarhus. I
Danmark
bruges DSB's lokomotiver
MZ 1425
ME 1502
(fra foråret 2011 til og med 2012)
42
og ME 1531 (siden 2012)
43
til at trække IC4 til teststrækningerne på
Falster
og i
Sønderjylland
, ligesom lokomotiverne bruges til at fragte nedbrudte IC4 til værkstedet i Aarhus.
44
I 2003-2004 kom et antal togsæt til Danmark, som dog aldrig overdroges til DSB, fordi togsættene ifølge DSB bl.a. havde problemer med teknikken og var tungere end oprindeligt specificeret. Ifølge Atkins-rapporten overdroges de fire togsæt - der var de første i drift med passagerer i 2007 - heller ikke til DSB, eftersom togsættene blev taget ud af drift i februar 2008. Ikke desto mindre indgår disse togsæt i NT++-leverancen, der afsluttedes med forliget i maj 2009.
45
Indtil 2011 talte de 14 NT++-togsæt med i den samlede leverance. Da togene ombyggedes fra 2011 til MPTO-standard, talte de kun med i den samlede leverance, efter at de leveredes på ny. I august 2013 oplyste DSB, at AnsaldoBreda forventede at levere 82 af de 83 togsæt inden deadline ultimo september.
46
47
Således overdroges det 82. - og sidste - togsæt til DSB den 27. september 2013.
Ifølge DSB's årsrapporter fra 2008-2013 er de 82 togsæt leveret som angivet i tabellen nedenfor. Et mere detaljeret billede af det langvarige og brogede produktions- og leveringsforløb fremgår af Atkins-rapporten og DSB's månedlige statusrapporter til Transportministeriet og Folketingets Transportudvalg.
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Antal togsæt leveret
48
49
17
22
15
12
I alt
16
33
55
70
82
Prototypetogsættene (NT++)
redigér
rediger kildetekst
De første 14 togsæt leveret i henhold til forliget med AnsaldoBreda, NT++-togsættene, var de første togsæt, der kørte med passagerer i Nord- og Østjylland fra sommeren 2007 og i landsdelstrafikken fra august 2008. MG 5604, 5606-08 og 5611-20 er alle NT++-togsæt.
45
Togsættene er individuelt opbyggede
prototyper
, eftersom de er bygget, inden AnsaldoBreda fik en egentlig serieproduktion på benene. NT er en forkortelse for National Traffic, eftersom de i henhold til forliget skulle godkendes til enkeltkørende drift i landsdelstrafikken.
50
51
De serieproducerede togsæt (MPTO)
redigér
rediger kildetekst
IC4-togsæt ved værkstedet i Sonnesgade i
Aarhus
(2014).
Togsættene fra AnsaldoBredas egentlige
samlebåndsproduktion
(MG 5621-5683) benævntes MPTO P1, da de leveredes til DSB i den aftalte konfiguration i henhold til forliget fra maj 2009. MPTO står for 'Modified Preliminary Take Over' og P1 for 'Pakke 1'. Fra april 2010, hvor den egentlige serieproduktion startede, leveredes op til 3 togsæt om måneden.
52
I nogle måneder leveredes imidlertid kun 2, 1 eller slet ingen togsæt.
53
Nb 6
Det første serieproducerede IC4-togsæt var MG 5624 bygget på fabrikken i
Verona
og leveret til DSB den 23. april 2010. Toget blev sat i drift i 2011. De tre efterfølgende togsæt (MG 5625, 5626 og 5628) benyttedes til DSB’s test af tre sammenkoblede IC4 og sattes først i drift senere. Da MG 5625 leveredes, havde det ifølge DSB kun 183 fejl sammenlignet med de første individuelt opbyggede togsæt, der havde op til 1800 fejl.
54
MG 5621-23 benævntes MPTO-referencetogene og blev leveret som en del af forliget fra 2009. De indgik derfor ikke i den egentlige serieleverance men betegnedes MPTO, fordi de havde samme specifikationer som togsættene i den efterfølgende serieleverance. MG 5621-23 var de første tog, der kunne sammenkobles. Umiddelbart efter leveringen af MG 5621 og 5622 i slutningen af 2009 påbegyndte DSB test med disse togsæt i sammenkoblet kørsel på lukket spor.
I august 2010 vakte det forundring, at de 16 senest leverede serieproducerede togsæt, der var leveret siden april 2010, endnu ikke var godkendt til at køre med passagerer, herunder til sammenkoblet kørsel. DSB forklarede den 24. august 2010 i personalebladet,
DSB i dag
, at de 16 togsæt blev brugt til at teste og optimere IC4-produktet. Således benyttedes fire togsæt til at oplære lokomotiv- og togførere, fire togsæt benyttedes på værkstedet i Aarhus, så værkstedet kunne lære de serieleverede tog bedre at kende, to togsæt benyttedes til at teste to sammenkoblede togsæt, og siden august 2010 havde yderligere tre togsæt været brugt til at teste tre sammenkoblede togsæt.
55
Nogle af de 58 IC4-tog der i januar 2012 ventede på reparation i
Aarhus
56
Det var forventet, at kvaliteten af de serieproducerede tog generelt var højnet i forhold til NT++-togsættene, men i foråret 2011 var de senest leverede tog så fejlbehæftede, at de ikke umiddelbart kunne indsættes i drift. DSB nægtede derfor at modtage flere togsæt, før kvalitetskravene var opfyldt.
57
58
Leverancerne genoptoges i løbet af sommeren 2011.
I perioden januar til august 2012 leverede AnsaldoBreda 9 IC4-togsæt i MPTO-standard til DSB svarende til gennemsnitligt lidt mere end et togsæt om måneden. Efterhånden som flere og flere togsæt leveredes til DSB - og opstillingssporene i Aarhus blev fuldt udnyttede - begyndte DSB i løbet af 2013 at parkere nogle af togsættene i Randers og i Aalborg.
59
Øvrige togsæt
redigér
rediger kildetekst
MG 5601-03, 5605 og 5609-10 er håndbyggede prototyper, der i første omgang ikke overdroges til DSB. Togene - på nær togsæt nr. 9 - blev efterhånden trukket til Italien, hvor AnsaldoBreda genopbyggede dem. Den 13. marts 2012 modtog DSB det første ombyggede tog (MG 5602) fra Italien og det andet (MG 5603) den 9. juni 2012. Togene sattes efterhånden i drift fra 2013 (bl.a. MG 5610).
Nb 7
Togsættet i Libyen
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel:
IC4-sagen
I januar 2011 kom det frem, at et dansk IC4-tog - der efterfølgende viste sig at være MG 5609 - på overraskende vis og uden DSB's viden befandt sig i
Libyen
. Ifølge
Nyhedsmagasinet Ingeniøren
befandt toget sig på en 5 km lang teststrækning i forbindelse med en jernbane, der skulle anlægges mellem
Tunesien
og
Egypten
. DSB vidste ikke, hvorfor toget holdt i Libyen og troede først, at fotoet var falsk. DSB måtte dog efterfølgende konkludere, at der måtte være tale om et udstillingstog, som højst sandsynligt skulle leveres til DSB på et senere tidspunkt.
60
Ingeniøren
gravede videre i sagen og fandt ud af, at togsættet var blevet foræret af Italien til Libyens
diktator
Gaddafi
i anledning af hans 40 år som landets leder. Toget lignede udefra et almindeligt dansk IC4-tog, men indeni var DSB's sæder bl.a. erstattet med store hvide
sofaer
gulvtæpper
gardiner
og
standerlamper
60
Efter
oprøret i Egypten
var det i februar 2011 usikkert, om toget ville komme ud af Libyen igen og i hvilken stand. Atkins' IC4-rapport fra november 2011 beskrev det med ordene: "Givet den nuværende situation i det land kan dette togsæt vise sig umuligt at få tilbage." ("Given the present situation in that country, this trainset may prove unrecoverable.")
61
Den
21. marts
2013 fandt
journalist
Frederik Linde fra
DR2
-programmet
Dårligt Nyt
togsættet uden for
Tripoli
i Libyen.
62
63
64
Efter at AnsaldoBreda efterfølgende kompenserede DSB for det manglende togsæt, har DSB accepteret, at togsættet aldrig leveres.
Ombygning og opgradering
redigér
rediger kildetekst
Ombygning
redigér
rediger kildetekst
DSB
's filialværksted i Augustenborggade i
Aarhus
, hvor
AnsaldoBreda
lejede sig ind.
I perioden 2011-2013 ombyggede DSB NT-togsættene og de tre togsæt leveret umiddelbart efter NT-togsættene (togsæt 21-23) på
Bombardiers
værksted i Randers som underleverandør for AnsaldoBreda, hvorefter DSB efterfølgende installerede opgraderingspakkerne ligesom i de serieproducerede togsæt (MPTO).
65
Togsæt 23 var det første togsæt, der ombyggedes i Randers i forsommeren 2011 ud fra en 7-punktsplan, hvor togsættene splittedes ad, og bl.a. ledningsnet og eludrustning udskiftedes. Endvidere isoleredes togets front, som oprindelig slet ikke var isoleret og forårsagede kolde førerrum.
27
Den 11. december 2011 var det første NT-togsæt, MG 5604, færdigombygget på værkstedet i Randers, efter at
håndværkerne
havde arbejdet på det i 10 måneder svarende til 20.000 timer. Ombygningen indebar, at kabler og stik udskiftedes, og rørgennemføringer tætnedes, så alle togets vitale dele kunne bringes op til en kvalitet, som burde resultere i en bedre driftsstabilitet. Kun togcomputeren,
bogierne
(hjulophæng, bremseudstyr, aksler og akselvendegear) og motorerne ændredes ikke ved ombygningen. I slutningen af 2011 forventede DSB på sigt at bruge 8000 timer pr. togsæt, da de resterende NT++-togsæt skulle ombygges.
66
Inden ombygningen af NT++-togsættene kunne de genkendes ved, at de i modsætning til de fleste serietog kørte med åbne frontkoblingslåger. Således kunne togene i forbindelse med nedbrud nemt trækkes til værkstedet i Aarhus af et af IC4-projektets assistancelokomotiver.
Pr. 31. december 2012 var 6 af de 14 NT-togsæt ombygget i Randers. Ifølge DSB blev produktionsplanlægningen vanskeliggjort af, at materialerne blev modtaget fra AnsaldoBreda ucyklisk og i tilfældig rækkefølge. Ombygningen af NT-togsættene forsinkedes bl.a. pga. manglende leverancer af hovedkomponenter. Ifølge DSB var de sidste togsæt i produktionsforløbet i en meget dårlig stand, da de havde været hensat i en længere periode og manglede en del hovedkomponenter.
67
68
I 2014 var 9 af de 14 NT-togsæt ombygget i Randers, og ved årets udgang var det ikke besluttet, om de resterende fem togsæt (nr. 06, 07, 12, 13 og 14) skulle ombygges.
69
Opgradering
redigér
rediger kildetekst
IC4-tog på værksted i
Aarhus
(2005).
Forliget fra 2009 indebar, at AnsaldoBreda serieproducerede togsættene i MPTO-standard, hvorefter de opgraderedes af DSB på værkstederne i Aarhus og i Randers. For bedst muligt at supportere leverance af materiel til køreplanen K13 og fremover flyttede DSB med virkning fra slutningen af februar 2013 den fremtidige ombygning og opgradering af IC4 og IC2 til Randers, så Aarhus blev rent driftsværksted og Randers produktionsværksted.
NT-togsættene ombyggedes først til MPTO-standard i Danmark forud for indbygning af diverse opgraderingspakker. Opgraderingen af togene skete løbende og i forskellige pakker:
Pakke 1: Basispakken. Består af 27 ændringer, herunder sammenkoblet kørsel med to togsæt, internet, tætning af taget, optimering af skydetrin, lydisolering samt software-opgraderingen "TCMS pakke 1".
Pakke 2d: Vinterpakken. Består af bl.a. isolering samt optimering af klimaanlægget og toilettanken.
Pakke 2: Består af 44 ændringer, herunder sammenkoblet kørsel med tre togsæt, eliminering af vibrationer fra undervognen, nye vinduesviskere, samt software-opgraderingen "TCMS pakke 2".
Pakke 3: Består af ca. 80 ændringer.
Ifølge DSB er pakke 2 monteret i alle togsæt, der kører passagertrafik. Pr. 31. december 2012 var 40 MPTO-togsæt udrustet med enten pakke 2 eller 2d.
67
I april 2015 vurderede DSB, at ansøgningen om ibrugtagningstilladelse for AnsaldoBredas driftsforbedrende softwarepakke ville kunne sendes til Trafikstyrelsen i december 2015.
70
Ved udgangen af september 2015 afsluttede DSB og AnsaldoBreda testene i Fredericia af den opdaterede software til togcomputeren.
71
Støjmålinger (2013)
redigér
rediger kildetekst
DSB vurderede, at togenes komfort ville øges, efterhånden som de forskellige opgraderingspakker indbyggedes, men i oktober 2013 viste støjmålinger foretaget af teknologi- og rådgivningsvirksomheden Delta for
Ingeniøren
, at støjniveauet inde i IC4's motorvogne var dobbelt så højt som i IC3. I IC3 målte Delta et støjniveau omkring 65 dB(A) og i IC4 et støjniveau på 75 dB(A), altså en forskel på 10 dB, som af det menneskelige øre opfattes som en fordobling af støjniveauet. DSB erkendte, at støjniveauet i IC4-togene var uacceptabelt højt, og at der arbejdedes på at reducere støjniveauet.
72
Målingerne viste imidlertid også, at støjniveauet i de af IC4-togets vogne, der ikke har motor, var på samme niveau som i IC3.
73
Togtype
Sted
Hastighed (km/t)
dB(A)
73
S-tog
Passagersæde
45
S-tog
Passagersæde
90
62
IC3
Vogn 11 plads 32
54
IC3
Vogn 11 plads 32
80
58
IC3
Vogn 11 plads 32
120
61
IC3
Vogn 11 plads 32
140
63
IC3
Vogn 11 plads 32
180
66
IC4
Vogn 64 plads 22
115
75
IC4
Passagerafsnit
140
75
IC4
Cykler/kørestole
140
61
IC4
Mellemgang
140
74
I maj 2014 oplyste DSB, at man havde løst støjproblemet fra udstødningen. Det havde man gjort ved i hovedudstødningen at indsætte en lille skillevæg, der forebyggede
resonans
fra motorerne.
74
Idriftsættelse
redigér
rediger kildetekst
MG 5865 (Fredericia, 2021)
Indsættelsesforløbet for kommerciel drift har været langstrakt og er sket i forskellige faser. Tre gange har DSB indstillet passagerdriften med IC4: Første gang i perioden
22. februar
til
2. marts
2008
som følge af indvendige lugtgener fra togets udstødning,
75
anden gang i perioden
15. november
2011
til
11. juli
2012
som følge af bremseproblemer og tredje gang fra den 7. til den 26. marts
2017
efter flere episoder, hvor en hydraulikpumpe var gået løs.
76
77
78
79
Dobbeltkoblet drift med passagerer har fundet sted i perioderne fra september 2010 til november 2011, fra august 2013 til juni 2014 og igen fra august 2015.
2007-2011
redigér
rediger kildetekst
Fra juni 2007 og frem til driftstoppet i november 2011 som følge af bremseproblemer indsattes togene gradvist efter følgende plan:
Enkeltkørende togsæt i regionaltrafikkken i overvåget prøvedrift (betinget typegodkendelse) forud for den egentlige typegodkendelse (fra juni 2007).
Enkeltkørende togsæt i landsdelstrafikken i overvåget prøvedrift (fra august 2008).
Dobbeltkoblede togsæt i regionaltrafikken (fra september 2010).
Dobbeltkoblede togsæt i landsdelstrafikken (fra januar 2011).
Overvåget prøvedrift med passagerer
redigér
rediger kildetekst
Det første egentlige gennembrud kom i sommeren 2007, da Trafikstyrelsen den 13. juni 2007 offentliggjorde, at DSB pr. 12. juni 2007 havde fået tilladelse til overvåget prøvedrift med passagerer på strækningen Aarhus-Aalborg.
80
IC4 kunne således køre sin jomfrutur med passagerer som regionaltog i
Nordjylland
den 25. juni 2007. Ifølge DSB indebar "overvåget prøvedrift", at DSB ikke kørte med IC4 efter en fast køreplan, og at toget på nogle afgange kørte med passagerer, mens det på andre afgange ikke havde passagerer om bord (driftssimulering).
81
MG 5604 var det første IC4-togsæt i drift som regionaltog på den nordjyske strækning.
81
Udover MG 5604 fik også MG 5608 i august, MG 5606 i september og MG 5607 i oktober 2007 tilladelse til overvåget prøvedrift med passagerer på strækningen Lindholm-Aarhus-Fredericia-Padborg.
82
Nb 8
Ifølge en artikel i
Århus Stiftstidende
den 21. november 2007 havde det første togsæt (MG 5604) i efteråret 2007 rundet 50.000
km, heraf 37.000
km med passagerer.
Landsdelstrafik
redigér
rediger kildetekst
Med driftserfaringerne fra Nordjylland kunne IC4 efterhånden testes for kørsel i
Storebæltstunnellen
, og den 4. december 2007 oplyste DSB i en pressemeddelelse, at man forventede, at AnsaldoBreda i starten af 2008 ville ansøge om typegodkendelse til landsdelsdrift.
83
På denne baggrund ansøgte AnsaldoBreda og certificeringsvirksomheden
TÜV
i marts 2008 Trafikstyrelsen om en typegodkendelse for i alt 14 enkeltkørende NT++-togsæt i landsdelsdrift.
Den 7. august 2008 havde IC4 premiere i intercity- og lyntogstrafikken mellem landsdelene.
84
MG 5613 afgik som
lyntog
26 fra
Aalborg
kl. 08.59 og ankom kl. 13.29 i spor 1 på Københavns Hovedbanegård, hvor bl.a. DSB's daværende administrerende direktør
Søren Eriksen
, et stort presseopbud og mange interesserede borgere tog imod det nye tog.
85
Fra december 2008 var IC4 indsat i et dagligt løb mellem Aalborg og Københavns Lufthavn, Kastrup. Den 31. august 2009 øgedes antallet af daglige afgange mandag til torsdag til 17 svarende til i alt 98 afgange om ugen. Med introduktionen af IC Lyn Nonstop øgedes antallet af ugentlige afgange i løbet af 2010 til 105. Ifølge DSB var belægningsgraden for Non Stop lyntogene i perioden januar 2010 - november 2011 knap 40
%.
86
Sammenkoblet drift
redigér
rediger kildetekst
Togsæt 57 (tv.) og 42 med den oprindelige
sammenkoblingsløsning
Det næste store skridt var at indsætte IC4 i sammenkoblet drift. Eftersom et enkelt IC4-togsæt kun har siddepladser til ca. 200 passagerer, er sammenkoblet drift en forudsætning for, at IC4 også kan anvendes i myldretiden.
87
Test af MG 5621 og 5622 i sammenkoblet kørsel påbegyndtes på lukket spor uden for værkstedet i Aarhus i 2009, og i april 2010 startede de egentlige testkørsler mellem
Vojens
og
Tinglev
I denne forbindelse oplyste DSB, at man forventede at sætte to sammenkoblede IC4-tog i drift i løbet af tredje kvartal 2010.
54
To sammenkoblede togsæt forventedes at indgå som fast element i køreplanen fra 2011.
88
Den 24. september 2010 kørte IC4 for første gang sammenkoblet som plantog mellem Aarhus og Kolding. Den 9. november 2010 meddelte DSB, at der var opnået typegodkendelse for de senest leverede tog til sammenkoblet drift. På denne baggrund indsatte DSB sammenkoblede IC4-tog mellem landsdelene fra den 17. januar 2011.
87
Driftsstabiliteten voldte imidlertid fortsat problemer, og i foråret og sommeren 2011 var der dagligt kun mellem 0 og 3 løb med sammenkoblede IC4-tog.
89
I november 2011 måtte togene tages helt ud af drift som følge af mulige bremseproblemer.
90
91
2012-
redigér
rediger kildetekst
Da togene atter indsattes i passagerdrift fra juli 2012 efter bremsesagen,
92
93
var det i første omgang igen som enkeltkørende togsæt i regionaltrafikken.
Siden 2012 har togene været indsat gradvist efter følgende plan:
Enkeltkørende togsæt i regionaltrafikkken mellem Aarhus og hhv. Esbjerg, Aalborg og Frederikshavn (fra juli 2012).
Enkeltkørende togsæt i landsdelstrafikken i enkelte lyntogsafgange mellem Aarhus og Kbh. H/CPH Lufthavn (fra december 2012). Udvidet til kørsel med dobbeltkoblede togsæt (fra august 2013). Ændret til enkeltkørende togsæt (fra juni 2014). Og mellem Frederikshavn og Aarhus (fra 2015).
Enkeltkørende togsæt i regionaltrafikken mellem Slagelse og Kbh. H (fra december 2013).
Enkeltkørende togsæt i regionaltrafikken mellem Kalundborg/Holbæk og Kbh. H/Østerport (fra august 2014).
Dobbeltkoblet i landsdelstrafikken og i regionaltrafikken mellem Kalundborg/Holbæk og Kbh. H/Østerport (planlagt fra december 2014 men udskudt til august 2015).
94
95
96
Enkeltkørende i regionaltrafikken
redigér
rediger kildetekst
Togsæt 02 ankommer til
Aarhus H
i april 2014.
Aarhus-Esbjerg og Aarhus-Aalborg(-Frederikshavn)
IC4 havde repremiere i den almindelige drift fra 11. juli 2012 til 12. august 2012, hvor 1 togsæt kørte mellem Aarhus H og Esbjerg mandag til fredag.
97
Fra 13. august 2012 til 23. september 2012 kørte 4 togsæt dagligt mellem Aarhus H og hhv. Aalborg og Esbjerg.
98
99
I perioden fra 24. september 2012 til 11. november 2012 øgedes antallet til 8 togsæt dagligt mellem Aarhus H og hhv. Aalborg og Esbjerg,
100
og fra 12. november 2012 til 8. december 2012 planlagdes med 12 togsæt dagligt mellem Aarhus H og hhv. Aalborg og Esbjerg.
Slagelse-København H
Siden december 2013 har IC4 indgået i den sjællandske regionaltogstrafik mellem København H og
Slagelse
i et nyt regionaltogssystem mandag-fredag i form af en myldretidsafgang fra Slagelse kl. 7.42 og en afgang fra København H kl. 15.59.
101
Togsystemet har til formål at øge frekvensen i myldretiden mellem Slagelse og København og aflaste IC-trafikken.
Østerport-Holbæk-Kalundborg
Togsæt 24 på
Østerport
i april 2015.
Fra den 18. august 2014 indsattes enkeltkørende togsæt på
Nordvestbanen
, da strækningen mellem
Lejre
og
Vipperød
var udbygget til dobbeltspor. Det skete i form af 10-12 daglige afgange, hvor de erstattede de lokomotivfremførte dobbeltdækkertog primært på afgange uden for myldretiden.
På hverdage var der afgang fra Østerport kl. 6.56 (mod
Holbæk
), 9.36 (fra Kbh. H mod
Kalundborg
), 9.56 (mod Holbæk), 12.56 (mod Holbæk), 15.32 (fra Kbh. H mod Kalundborg) og 19.27 (mod Kalundborg). Fra Holbæk køres kl. 8.29, 11.29, 12.09 (fra Kalundborg), 14.29 og 23.09 (fra Kalundborg). I weekender og på helligdage var der færre afgange.
Fra køreplansskiftet den 14. december 2014 tredoblede DSB antallet af afgange med IC4 på Nordvestbanen fra 12 til 36 daglige afgange (enkeltture) blandt andet for at give IC4 flere kilometer i hjulene. Ifølge DSB's trafikinformationschef,
Tony Bispeskov
, betød det blandt andet, at IC4 startede "fra kold" fra morgenstunden i Kalundborg, hvor der ikke var noget IC4-værksted. Derfor var der håndværkere til stede sammen med erfarne IC4-lokomotivførere, og samtidig var der et IC4-tog i reserve i Kalundborg, så to togsæt overnattede i Kalundborg. Eftersom IC4 fortsat ikke var godkendt til sammenkoblet kørsel, benyttedes togsættene stadigvæk fortrinsvis uden for myldretiden, men ifølge DSB anvendtes de også på nogle afgange på de travle tidspunkter. Det skyldtes, at der i køreplanen K15 var fire togsystemer i myldretiden på den opgraderede Nordvestbane, herunder flere hurtige afgange.
102
103
Odense-Svendborg
I marts 2015 og indtil videre er IC4 fast vikar i et enkelt løb på
Svendborgbanen
, mens et af banens
Desiro
-togsæt er på et længerevarende værkstedsophold.
104
Enkeltkørende i landsdelstrafikken
redigér
rediger kildetekst
Den 9. december 2012 - da køreplanen for 2013 (K13) trådte i kraft - planlagdes med 19 togsæt dagligt mellem Aarhus H og hhv. Aalborg, Esbjerg og Kastrup, og IC4 havde således repremiere i landsdelstrafikken.
105
106
DSB var dog tilbageholdende med at indsætte IC4 i landsdelstrafikken, og fra december 2012 til juni 2013 kørtes mandag-fredag blot to daglige afgange (benævnt LynX) fra Aarhus kl. 5.54 og 6.54 og to daglige afgange fra København H kl. 15.22 og 16.22 med stop i Vejle, Odense og Nyborg. Ifølge DSB var belægningsgraden for LynX-togene siden opstarten i december 2012 over 60
%.
86
Fra slutningen af juni til den 19. august 2013 kørte der ingen IC4 i landsdelstrafikken, fordi de lyntogsafgange - der normalt fremførtes af IC4 - ikke kørte i sommerferieperioden.
Fra juni til december 2014 planlagdes de fire daglige lyntogsafgange mellem Aarhus og København atter som enkeltkørende, indtil den nye og forbedrede sammenkoblingsfunktion forventedes klar fra december 2014, hvilket dog måtte udskydes.
Sammenkoblet drift
redigér
rediger kildetekst
Togsæt 57 og 42 afgår fra
København H
for
DSB Skolerejser
(juni 2013).
Dobbeltkoblet i landsdelstrafikken
På trods af at IC4 siden den 28. februar 2012 løbende blev driftssimuleret med dobbeltkoblede togsæt, indgik IC4 ikke dobbeltkoblet som hverken
intercity
-tog eller
lyntog
i landsdelstrafikken i knap to år fra efteråret 2011 og indtil august 2013. Siden december 2012 oplyste DSB i statusrapporterne, at man arbejdede på at indsætte dobbeltkoblede togsæt i landsdelstrafikken. Bortset fra sporadiske afgange som dobbeltkoblede interregionaltog på fredage i forsommeren
107
og i dobbeltkoblet kørsel i enkelte afgange for DSB Skolerejser i sommeren 2013, kørte IC4 ikke sammenkoblet i den almindelige drift. I april 2013 vurderede DSB, at tre forbedringer var nødvendige for at indsætte IC4 yderligere i landstrafikken: For det første skulle hastigheden hæves til 180 km/t med DTU's anbefalinger in mente, for det andet skulle sammenkoblingsfunktionaliteten forbedres på baggrund af Atkins' anbefalinger, og for det tredje skulle stationstiden afkortes.
108
Fra den
19. august
2013
indgik IC4 igen som dobbeltkoblede togsæt i landsdelstrafikken, da togene indsattes på lyntogsafgangene mandag-fredag mellem Aarhus og København (fra Aarhus kl. 5.54 og 6.54 og fra København H kl. 15.22 og 16.22).
109
110
Ifølge DSB kunne tidsplanen for indsættelsen af dobbeltkoblede togsæt blive justeret pga. leverance (dvs. togsæt til rådighed), regularitet og pålidelighed. Allerede inden de dobbeltkoblede tog genintroduceredes i den almindelige køreplansdrift antydede DSB i statusrapporterne, at det var ønsket om mindst mulig kommerciel og trafikal risiko, der betød, at man var tilbageholdende med at indsætte togene i dobbeltkoblet kørsel i den almindelige drift.
I december 2013 måtte 16 (svarende til 27,6
%) af de 58 planlagte dobbeltkoblede afgange helt eller delvist realiseres med anden togtype end IC4.
111
I juni 2014 indstillede DSB kørslen med sammenkoblede togsæt som følge af problemer med togenes computere og koblinger, der førte til dårlig kommunikation mellem sammenkoblede togsæt og dermed ustabil drift. DSB regnede med at genoptage kørslen med sammenkoblede IC4-togsæt senest i december 2014, når softwaren var opdateret og koblingerne ombyggede,
112
113
95
hvilke dog måtte udskydes.
Ifølge DSB's indsættelsesplan pr. 31. maj 2015 forventes IC4 atter at indgå (dobbeltkoblet) i IC-trafikken fra 2016.
114
Dobbeltkoblet i regionaltrafikken
Togsæt 19 med ny frontkobling på
Esbjerg Station
(juli 2015).
Dobbeltkoblede IC4-togsæt forventedes indsat som regionaltog på Nordvestbanen (Østerport-Holbæk-Kalundborg), da køreplanen for 2015 (K15) trådte i kraft den 14. december 2014
94
95
men måtte udskydes, fordi den nødvendige software endnu ikke var godkendt.
96
Den 16. juni 2015 sendte DSB ansøgningen om typegodkendelse til sammenkoblet kørsel med op til tre togsæt og optimerede bremser til Trafikstyrelsen. Den 30. juni havde styrelsen stillet supplerende spørgsmål til DSB, som DSB skulle besvare.
115
Den 11. august 2015 fik DSB tilladelse til kørsel med både to og tre sammenkoblede togsæt. Ifølge DSB ville dobbeltkoblede togsæt blive indsat på Nordvestbanen i løbet af uge 34 (17.-23. august).
116
Torsdag den 20. august 2015 havde togsæt 04 og 38 driftspremiere som sammenkoblede togsæt på Nordvestbanen.
117
Toget afgik kl. 5.56 fra København H, 7.38 fra Kalundborg, 17.07 fra Østerport og 19.58 fra Kalundborg.
118
Multipel 3
I august 2013 forventede DSB, at testkørsel med tre sammenkoblede togsæt i blandet trafik ville påbegyndes i december 2013.
119
I et svar til Folketingets Transportudvalg i maj 2014 oplyste transportministeren, at DSB forventede at indsætte 3 sammenkoblede togsæt i landsdækkende trafik fra august 2015.
120
Ansøgningen om typegodkendelse til sammenkoblet kørsel med op til tre togsæt blev sendt til Trafikstyrelsen den 16. juni 2015.
115
I august 2015 fik DSB tilladelse til at køre med op til 3 sammenkoblede togsæt i drift.
116
Ifølge direktør i DSB Operation, Anders Egehus, ønskede man erfaring med de dobbeltkoblede togsæt og et rimeligt niveau af driftsstabilitet, inden man ville indsætte 3 sammenkoblede togsæt i drift formentligt i InterCity-trafikken.
116
Den 11., 12. og 13. august 2015 planlagdes med driftssimulering af 3 sammenkoblede togsæt mellem Aarhus og Esbjerg i et dagligt returløb.
121
Onsdag den 9. marts 2016 kørte 3 IC4-togsæt sammenkoblet for første gang med passagerer. Det skete som IC Lyn 210 med afgang 5.27 fra Aarhus H og ankomst på København H 8.35. Toget var rettidigt på hele turen. Ifølge DSB var der dog brug for flere erfaringer, før tre sammenkoblede togsæt ville blive en fast del af køreplansdriften.
122
Multipel 4
I maj 2014 forventede DSB, at 4 sammenkoblede togsæt ville indgå i den landsdækkende trafik fra januar
2017
, og at togsættene til den tid også ville være godkendt til at kunne driftskoble.
123
I juni 2014 testkørtes togsættene 03, 35, 47 og 64 sammenkoblet på
Gedserbanen
124
125
I november 2014 oplyste DSB, at der endnu ikke var fastlagt en dato for kørsel med fire sammenkoblede togsæt, og at man i stedet fokuserede på at indhente erfaringer med to og tre sammenkoblede togsæt.
126
Yderligere indsættelse
redigér
rediger kildetekst
Havarikommissionens
endelige rapport fra den 30. august 2013 - der konkluderede, at bremserne fungerer, som de skal under normale forhold, men at den maksimalt tilladte hastighed indtil videre fortsat skulle reduceres fra 180 km/t til 140 km/t i løvfaldsperioden - indebar, at DSB i oktober og november 2013 og 2014
24
måtte sløjfe stoppet i Odense i de i alt fire daglige lyntogsafgange mandag-fredag mellem København og Aarhus, der fremførtes med IC4. I stedet standsede togene kun i Nyborg og Vejle, og fra København afgik togene kl. 15.14 og 16.14 i stedet for 15.22 og 16.22.
127
Med Havarikommissionens rapport var der dog samtidigt givet grønt lys til at indsætte flere IC4-tog i trafikken. Ifølge DSB ville det dog først ske i december 2013, fordi der ikke kunne sættes flere IC4-tog på skinnerne, så længe man arbejdede på køreplanen for 2014, der trådte i kraft den 14. december. Desuden havde DSB brug for en reserve af tog, der kunne sættes ind i tilfælde af nedbrud. Ved udgangen af august 2013 var 45 IC4-tog godkendt til kørsel med passagerer, mens 66 togsæt havde gennemgået driftssimulering.
128
Ved udgangen af august benyttedes de 17 togsæt i drift således: 9 togsæt mellem Aarhus og Esbjerg, 4 togsæt mellem Aarhus og København, 3 togsæt mellem Aarhus og Frederikshavn og 1 togsæt mellem Aarhus og Aalborg.
119
I starten af september 2013 forventede direktør i
DSB Vedligehold
Steen Schougaard Christensen
, at antallet af kørte kilometer med IC4-toget i december 2013 - når køreplanen for
2014
var trådt i kraft - ville øges fra ca. 200.000 km om måneden til 350.000 km. Efter sommerferien 2014 forventede man, at tallet ville stige til 750.000 km. Ifølge vedligeholdelseschefen ville hovedparten af de leverede IC4-tog kunne gøres så driftsstabile, at de kan indsættes i almindelig drift. På det tidspunkt forventede man, at 64-74 togsæt skulle indgå som en fast del af den almindelige trafik.
129
I november 2013 forventede DSB, at alle 82 togsæt i løbet af
2015
ville være godkendt til at køre med passagerer.
130
Ifølge en artikel på Ing.dk i december 2013 skrues der op for anvendelsen frem til 2018, hvor DSB skal levere 75 køreklare togsæt hver dag.
131
Ligeledes i december 2013 forventede DSB 37 togsæt i drift ved køreplanen K14-3's ikrafttræden den 18. august 2014.
131
Senere i december 2013 fremgik det dog af et svar til Folketingets Transportudvalg, at mængden af togsæt, der indgik i driftspuljen, aktuelt var udfordret. DSB havde derfor foreløbigt reduceret det planlagte forbrug af IC4 frem til udgangen af januar 2014 med fire togsæt, dvs. fra de planlagte 24 til 20 togsæt.
132
IC4-produktionen udvidedes i august 2014 med enkeltkørende togsæt på ca. ti daglige afgange på
Nordvestbanen
I oktober 2014 oplyste DSB, at man håbede at kunne indsætte 37 driftstog - der også kan sammenkoble i drift - inden køreplanen, der trådte i kraft den 15. december.
133
94
95
Togsæt 19 i
Odense
(februar 2015).
Den 13. oktober 2014 rundede IC4-togene 10 mio. kørte km.
134
Pr. 30. september 2014 udgjorde driftsreserven 11 ud af de 32 driftstogsæt. 67 (81,7
%) af de 82 togsæt var godkendt til passagerdrift. 77 (93,9
%) af togsættene havde ibrugtagningstilladelse.
Ifølge DSB's statusrapport fra januar 2015 leveredes dagligt mellem 36 og 38 togsæt til driften. Heraf var der en "meget høj" driftsreserve på 16 togsæt svarende til 42-44
%.
135
I 2015 var IC4 fast vikar i et enkelt løb på
Svendborgbanen
, mens et af banens
Desiro
-togsæt var på et længerevarende værkstedsophold.
104
I maj 2015 leveredes 36 togsæt til driften, hvoraf 9 togsæt (25
%) indgik som driftsreserve.
114
I foråret 2015 var der ifølge DSB 831
136
ugentlige afgange med IC4 fordelt på følgende strækninger:
København-Holbæk/Kalundborg: 314 ugentlige afgange svarende til gennemsnitligt 45 om dagen
Aarhus-Esbjerg: 259 ugentlige afgange svarende til gennemsnitligt 37 om dagen
Aarhus-Aalborg-Frederikshavn: 228 ugentlige afgange svarende til gennemsnitligt 32 om dagen
København-Aarhus: 20 ugentlige afgange svarende til 4 om dagen (mandag-fredag)
Slagelse-København: 10 svarende til 2 om dagen (mandag-fredag)
I alt var der i foråret 2015 ca. 118 daglige afgange med IC4 svarende til ca. 3560 afgange om måneden.
Fra køreplanen K16 (december 2015) indgik IC4 endvidere i det nye
Ringe
Nyborg
-regionaltogssystem.
Prose-rapporten (december 2014)
Den
5. december
2014 offentliggjordes den uafhængige Prose-rapport. Rapportens hovedkonklusion var, at IC4 kan bringes i en stand, hvor togsættene kan bruges som intercitytog og dermed spille en hovedrolle i den danske togtrafik som oprindelig tiltænkt. På grund af forsinkelsen i leveringen af togsættene og flådens deraf følgende kortere brugbare levetid betegnede Prose den foretagne investering som dårlig, men Prose forventede og anbefalede, at DSB kan have 74 (77) af de 82 IC4-tog i drift i
2019
137
138
139
DSB's indsættelsesplan (juni 2015)
I juni 2015 i forbindelse med statusrapporten pr. 31. maj offentliggjorde DSB nedenstående indsættelsesplan, herunder de funktionelle forudsætninger for henholdsvis minimums- og maksimalindsættelse.
140
Ifølge DSB er
minimumsindsættelse
det antal togsæt, som er nødvendige af hensyn til den forventede køreplan og udfasningen af
ME-lokomotiverne
Maksimalindsættelse
er det antal IC4, som vil kunne indsættes, hvis de skitserede forudsætninger opfyldes.
140
2019
forventes 77 togsæt anvendt, heraf 9 til værkstedsreserve og evt. 2 til driftsreserve.
140
Udvikling (år/periode)
Implementering
Min.indsættelse (forudsætning)
Maks.indsættelse (forudsætning)
Start
Daglig leverance til drift (togsæt)
Driftsbehov ekskl. driftsreserve
Mulig indsættelse inkl. driftsreserve
2013
Regional Vest
27
14
14+
2014.1
Øget indsættelse i Re Vest
Test af fastkobling på X-Lyn
jan-14
30
19
19+
2014.2
Øget indsættelse i Re Øst
aug-14
32
16
16+
2015.1
Yderligere indsættelse i Re Øst
To softwarepakker indbygget
dec-14
36
20
20+
2015.2
Trafikudvidelse Nordvestbanen
Ny typegodkendelse
Fastkoblet kørsel
aug-15
40
20
40
2016
Indsættelse i udvalgte IC
180 km/t
45
22
45
2017
Øget indsættelse i IC og Sydbanen
pga. udfasningen af ICE'erne
Optimerede holdetider
Kobling på vendestationer
55
32
55
2018
Øget indsættelse i IC
og udfasning af ME-lokomotiverne
Driftskobling
63
52
63
2019
Fuld indsættelse i fjerntrafikken
Driftskobling fuld anvendelig
200 km/t
68
66
68
DSB's IC4-anbefaling (december 2016)
Den 15. december 2016 offentliggjorde DSB til Folketingets Transportudvalg i en 44 sider lang rapport sin anbefaling af IC4's videre anvendelse. Rapporten konkluderede i hovedtræk:
141
At IC4 er en
del af løsningen
frem mod indsættelse af
IC5
2027
At der sker en
minimalistisk idriftsættelse
af IC4, hvor der frem til udfasningen anvendes 77 togsæt fordelt med ca. 40 togsæt i drift med passagerer og ca. 37 togsæt i drifts- og værkstedsreserve.
At IC4 primært anvendes i
regionaltrafikken
At der fremover alene fokuseres på at forbedre IC4-togsættenes
driftsstabilitet og tilgængelighed
. Derfor indstilles arbejdet med at indføre fire sammenkoblede togsæt, driftskobling og forbedre komforten i passagerafsnittene.
At der som en
forsikring af konsekvenserne
af yderligere forværring af IC4-togsættenes driftsstabilitet forberedes udbud af vogne, som vil kunne anvendes sammen med et eventuelt yderligere antal ellokomotiver.
I 4. kvartal 2018 anvendtes 75 togsæt, hvoraf 52 togsæt indgik i driftspuljen. Af disse indsattes 36-40 togsæt i daglig drift. De resterende togsæt udgjorde en driftsreserve. Der planlagdes med 6 togsæt i Regional Vest (Odense-Fredericia, Fredericia-Struer og Odense-Svendborg), 17 togsæt i Regional Øst (Østerport-Kalundborg og Østerport-Nykøbing F), 7 togsæt Aarhus-Esbjerg og 6 togsæt i InterCity- og lyntog (Aarhus-Aalborg og Aarhus-København).
142
I august 2020 udtalte
Rigsrevisionen
at DSB havde færdiggjort togene, og afsluttede sagen.
143
144
I april 2021 valgtes eltog (senere navngivet
IC5
), til at stå for intercity-driften fra 2024.
145
IC5 bliver dog først klar i 2027.
Driftsstabilitet
redigér
rediger kildetekst
Målsætninger
I oktober 2011 vurderede Atkins, at det burde være realistisk at øge driftsstabiliteten, så IC4-flåden kunne køre i gennemsnit 7000 km mellem tekniske hændelser (der forsinkede toget mere end 5 minutter og 59 sekunder) i løbet af 2013, 15.000 km i oktober 2015, 20.000 km i april 2018 og 25.000 km mellem hændelser i 2022.
146
Af Prose-rapporten fra december 2014 fremgik følgende mål for km mellem tekniske hændelser:
147
Km mellem hændelser (MDBF)
Fase 1 (K13-3)
Fase 2 (K14-1)
Fase 3 (K14-3)
Fase 4 (K15-1)
Fase 5 (K15-3)
Fase 6 (K17)
Fase 7 (K18)
Fase 8 (K19)
Fjern- og Regional Øst (km)
6000
8000
10.000
12.000
14.000
16.000
18.000
20.000
Regional Vest (km)
5000
6000
7000
8500
10.500
13.000
16.000
20.000
Realiseret
I 2009-2011 kørte IC4 gennemsnitligt ca. 2000 km
148
mellem tekniske hændelser. Togets performance øgedes til 3600 km i 2012,
148
4500 km i 2013,
148
ca. 6500 km i 2014
149
og 7400 km i 2015.
150
I 2009-2011 kørte IC4 15.000-17.000 km mellem nedbrud, der indebar, at toget måtte tages ud af drift.
148
I 2012-2015 forbedredes tallet til 53.000-67.000 km.
148
149
150
Driftsudvikling (2012-2015)
2012
67
148
2013
135
148
2014
135
2015
150
Antal km i drift
488.827
2.969.244
3.436.008
5.504.881
Rettidighed (%) 4:59
93,9
93,0
93,6
Km mellem hændelser (MDBF)
3600
4519
6461
7400
Km mellem nedbrud
53.200
57.101
60.794
67.200
Fra og med 2016 ændredes opgørelsen af rettidighed/punktlighed til det skærpede målkrav på 2 minutter og 59 sekunder.
Driftsudvikling (2016-)
2016
151
Antal km i drift
6.526.000
Rettidighed (%) 2:59
79,2
Km mellem hændelser (MDBF)
4804 (4:59)
2007-2011
redigér
rediger kildetekst
Togsæt 19 passerer
Rødovre Station
i december 2010.
I maj 2011 oplyste DSB, at den utilstrækkelige driftsstabilitet blev et stadig større problem i takt med en stigende anvendelse af IC4 i den daglige drift.
152
Ifølge Atkins-rapporten fra 2011 kørte de 14 NT-togsæt i perioden fra januar til juli 2011 i gennemsnit 2014 km mellem tekniske hændelser. En teknisk hændelse er et forhold ved toget, der medfører, at det forsinkes mere end 5 minutter og 59 sekunder. 12 af MPTO-togsættene kørte i samme periode i gennemsnit 1771 km mellem tekniske hændelser, og andre 6 MPTO-togsæt kørte fra februar til august 2011 i gennemsnit 1837 km mellem hændelser. DSB begrundede dette med, at de serieproducerede tog ikke havde kørt lige så mange kilometer som prototyperne, og at driftsstabiliteten forventedes øget, efterhånden som opgraderingspakkerne indbyggedes. Til sammenligning kørte DSB's 96 IC3-togsæt i perioden fra februar 2008 til januar 2009 i gennemsnit 33.750 km mellem hændelser.
153
Ifølge Atkins var IC4's driftsstabilitet under alle omstændigheder lav, men en lav driftsstabilitet er ifølge Atkins ikke ualmindeligt, når nye tog sættes i drift. Fx kørte Øresundstogene i det første driftsår i 2000 kun 2500 km mellem hændelser, hvilket steg til 17.000 km mellem hændelser de efterfølgende fem driftsår.
153
2009
148
ÅTD
Km mellem hændelser (MDBF)
2200
Km mellem nedbrud
15.900
2010
Februar
154
Marts
154
Antal km i drift
58.000
82.000
2010
148
ÅTD
Km mellem hændelser (MDBF)
1800
Km mellem nedbrud
17.100
2011
148
ÅTD
Km mellem hændelser (MDBF)
1800
Km mellem nedbrud
15.200
2012-
redigér
rediger kildetekst
2012
Efter at togene i juli 2012 genindsattes i kommerciel drift, kørte de i juli-september 2012 med en rettidighed på 97
% og oktober-december 2012 med en rettidighed på 93-94
%.
67
I juli 2012 kørte togene ca. 2000 km mellem hændelser, hvilket svarede til niveauet inden bremsesagen. Driftsstabiliteten øgedes til 4400 km mellem hændelser i september 2012 for efterfølgende at falde til 3300 km i december 2012.
67
Antallet af togafgange steg fra 30 i juli til 893 i december 2012. I uge 50 måtte 110 (36,9
%) af de 298 planlagte IC4-afgange erstattes med IC3 eller MR. I uge 51 erstattedes 14 (4,7
%) af de 298 afgange med IC3 eller MR.
67
På trods af kørselsforbuddet i 1. halvår tilbagelagde IC4 i resten af 2012 i alt 488.827 km med passagerer.
2012
Jul.
Aug.
Sep.
Okt.
Nov.
Dec.
ÅTD
Antal km
67
5910
37.516
66.142
96.377
102.147
181.335
488.827
Antal togafgange
67
30
219
390
577
642
893
Km mellem hændelser
67
1971
2345
4409
3109
3295
3297
3600
148
Km mellem nedbrud
67
5910
37.516
32.047
24.094
51.075
181.335
53.200
148
2013
I 2013 tilbagelagdes i alt knap 3 mio. km med IC4 i drift svarende til gennemsnitligt knap 250.000 km om måneden.
135
Fejltyperne på togene i januar og februar 2013 relaterede sig til dør- og skydetrin, IDU-skærmen i førerrummet, klimaanlægget og bremsesystemet.
155
Relativt set var den faktiske daglige produktion pr. togsæt fortsat lav i januar og februar 2013. Med gennemsnitligt 17 togsæt i drift svarede dette til gennemsnitligt 450 km om dagen for hvert togsæt i drift. Niveauet for antal nedbrud steg drastisk fra december 2012 til januar 2013 men reduceredes atter i februar 2013 og endte på et niveau, der var en smule gunstigere end niveauet i november 2012. Niveauet for antal hændelser forbedredes en anelse fra december 2012 til januar 2013 og forbedredes yderligere i februar 2013 men var fortsat under det hidtil bedste niveau i september 2012. I perioden 15. januar - 28. februar 2013 planlagde DSB med 23 togsæt inkl. rotationskørsel (tomkørsel), heraf 17 togsæt i passagerdrift. Det faktiske antal togsæt i perioden varierede mellem 12 og 22 togsæt. Data om planlagt og faktisk produktion er ikke offentliggjort siden april 2013. Data om km mellem hændelser og nedbrud opgjordes i perioden juli-december 2013 "år til dato".
Fra december 2012 til oktober 2013 var der dagligt mellem 6 og 27 driftsklare togsæt.
156
I december 2013 kørte de driftsklare tog 7029 km mellem hver hændelse, der forsinkede togene mere end fem minutter. I hele 2013 var tallet dog noget lavere: 4519 km.
111
Kolonnerne i tabellen nedenfor markeret med en streg (-) markerer, at der ikke er offentliggjort data for perioden.
2013
Jan.
155
Feb.
155
Mar.
108
Apr.
108
Maj
Jun.
Jul.
157
Aug.
119
Sep.
158
Okt.
159
Nov.
160
Dec.
111
ÅTD
135
Planlagt produktion (km)
250.080
229.911
246.529
293.724
Realiseret produktion (km)
221.719
214.371
187.130
230.991
2.969.244
135
Realiseret produktion
dagsgennemsnit (km)
7152
7656
6036
7700
Rettidighed (%)
93,9
96,9
93
96,1
95,9
94,4
90,4
87,2
90,0
96,4
93,9
Pålidelighed (%)
95,4
97,6
92
98,6
95,4
96,1
92,3
90,8
92,2
96,2
Km mellem hændelser
3445
4051
4447
3629
4099
4193
4309
4361
4519
4519
148
Km mellem nedbrud
19.803
60.771
126.749
48.697
52.940
56.709
56.413
55.002
57.101
57.101
148
2014
I 2014 ankom mellem 81,8 og 97,4
% af de realiserede afgange med IC4 rettidigt (dvs. maksimalt 5 minutter og 59 sekunder forsinket) svarende til et gennemsnit for året på 92,8
%, hvilket var lavere end i 2013 (96,4
%). I 2014 var rettidigheden højest i marts og lavest i oktober.
Mellem 86,9 og 96,1
% af de planlagte afgange realiseredes på månedsbasis (pålidelighed). Pålideligheden var højest i marts og lavest i juni og gennemsnitligt for året 90,6
%, hvilket også var lavere end året før (96,2
%).
Målt på km mellem hændelser og km mellem nedbrud var udviklingen i IC4's driftsstabilitet i 2014 ikke tilfredsstillende og endte gennemsnitligt på 6461 km, hvilket var en forbedring i forhold til 2013 (4519 km). I marts kørte IC4 8528 km mellem hændelser, hvilket faldt til 4068 km i juni for igen at øges til omkring 6301 i juli og august for derefter at falde til 5606 km i september. I november steg antallet af km mellem hændelser til 15.626, hvilket var årets bedste præstation. I februar var der 292.734 km mellem nedbrud, hvilket faldt til 30.645 km i maj. I juli og august øgedes det til hhv. 39.906 og 154.515 km men faldt i september til 82.695 km og i oktober til 61.144 km. I november øgedes antallet af km mellem nedbrud til 140.000 km, hvilket kun var overgået af præstationerne i februar og august. I december halveredes niveauet til 71.000 km. Gennemsnitligt var der i 2014 60.794 km mellem nedbrud, hvilket var stort set uændret i forhold til 2013 (57.101 km).
Ifølge DSB's halvårsregnskab faldt driftsstabiliteten i 2. kvartal efter en positiv udvikling de forudgående kvartaler.
161
2014
Jan.
162
Feb.
163
Mar.
164
Apr.
165
Maj
166
Jun.
167
Jul.
168
Aug.
169
Sep.
170
Okt.
171
Nov.
171
Dec.
149
ÅTD
149
Rettidighed (%)
95,1
96,6
97,4
92,9
94,8
93,7
94,2
94,5
92,6
81,8
90,8
94,0
93,0
135
Pålidelighed (%)
87,6
92,1
96,1
93,8
91,4
86,9
89,9
91,5
93,2
88,8
89,0
87,4
90,6
Km mellem hændelser (MDBF)
7271
6970
8528
6770
4378
4068
6301
6307
5606
6369
15.626
8912
6461
Km mellem nedbrud
76.349
292.734
83.149
43.521
30.645
31.324
39.906
154.515
82.695
61.144
140.630
71.295
60.794
Realiseret produktion (km)
3.436.008
135
2015
2015
Jan.
135
Feb.
172
Mar.
173
Apr.
70
Maj
114
Jun.
115
Jul.
174
Aug.
175
Sep.
176
Okt.
177
Nov.
178
Dec.
150
ÅTD
150
179
Planlagt produktion (km)
450.000
Realiseret produktion (km)
400.333
370.000
410.000
432.015
546.604
486.216
473.530
463.183
456.000
487.000
480.000
500.000
5.504.881
Rettidighed (%)
95,5
97,0
96,4
95,2
95,1
94,4
95,4
93,6
92,7
88,9
86,4
92,9
93,6
Km mellem hændelser (MDBF)
7023
11.246
8399
8817
7699
8840
7516
6617
8800
7300
5400
5500
7400
Km mellem nedbrud
66.722
74.226
137.179
108.004
36.440
486.216
236.765
51.465
65.000
60.900
37.000
49.900
67.200
2016
Fra og med 2016 opgøres rettidighed i DSB's månedlige statusrapporter til Transport- og Bygningsministeriet og Folketinget ud fra det skærpede mål 2:59 i henhold til trafikkontrakten mellem DSB og ministeriet. Hidtil har IC4's rettidighedsdata været opgjort ud fra kriteriet 4:59. Endvidere er rettidighed opgjort i 'togrettidighed', der er inkl. aflysninger. Data fra og med 2016 er derfor ikke sammenlignelige med tidligere år. Km mellem hændelser defineres fortsat ud fra kriteriet 4:59. Data herom er derfor sammenlignelige med tidligere år. Km mellem nedbrud offentliggøres ikke længere.
MDBF faldt i 2016, hvor DSB ellers forventede, at IC4's driftsstabilitet ville forbedres.
180
I 2016 tilbagelagde flåden 1 mio. flere km end i 2015.
2016
Jan.
181
Feb.
182
Mar.
183
Apr.
184
Maj
185
Jun.
186
Jul.
187
Aug.
188
Sep.
189
Okt.
190
Nov.
191
Dec.
151
ÅTD
151
Realiseret produktion (km)
505.000
470.000
480.000
510.000
530.000
570.000
540.000
595.000
560.000
580.000
581.000
605.000
6.526.000
Togrettidighed, 2:59 (%)
80,6
83,2
80,8
79,1
75,8
75,4
85,0
81,5
81,5
79,2
68,8
83,1
79,2
Km mellem hændelser, 4:59 (MDBF)
4993
5344
4354
5046
4652
4421
4079
4256
3503
5734
5872
7213
4804
2017
Fra og med 2017 opgjordes MDBF ud fra det skærpede mål på 2:59 og ikke som tidligere 4:59.
I 2017 tilbagelagde IC4 i alt 6,5 mio. km i drift, hvilket var på niveau med 2016. Ved udgangen af 2017 udgjorde IC4-produktionen 16
% af DSB's produktion med dieselmateriel, og der planlagdes med en driftspulje på 52 togsæt, hvoraf gennemsnitligt 45 togsæt leveredes til driften. Heraf planlagdes med 40 togsæt til indsættelse i daglig drift fordelt på 20 togsæt i regional vest, 12 togsæt i regional øst og 8 togsæt som intercity- og lyntog. 75 af de 77 driftsgodkendte togsæt var i drift i løbet af 2017.
192
2017
Jan.
193
Feb.
194
Mar.
195
Apr.
196
Maj
197
Jun.
198
Jul.
199
Aug.
200
Sep.
201
Okt.
202
Nov.
203
Dec.
192
ÅTD
192
Realiseret produktion (km)
635.000
561.000
165.000
540.000
625.000
556.000
528.000
585.000
587.000
591.000
560.000
560.000
6.523.000
Togpunktlighed, 2:59 (%)
83,2
83,6
88,4
88,6
85,6
87,0
86,3
85,6
82,6
79,7
81,2
89,8
85,3
Km mellem hændelser, 2:59 (MDBF)
4542
3673
4243
4194
4407
4635
5496
5322
4256
3537
5131
4860
4492
2018
2018
Jan.
204
Feb.
205
Mar.
206
Apr.
207
2. kvartal
208
3. kvartal
209
4. kvartal
142
Åtd
142
Realiseret produktion (km)
624.000
663.000
666.000
635.000
n/a
n/a
n/a
n/a
Togpunktlighed, 2:59 (%)
90,6
84,1
88,4
89,8
n/a
n/a
n/a
n/a
Km mellem hændelser, 2:59 (MDBF)
3952
3453
4722
4668
4495
4644
6975
4387
Kundetilfredshed
redigér
rediger kildetekst
Ifølge DSB viste en kundetilfredshedsmåling i 4. kvartal 2014, at IC4 var DSB's mest populære togtype med en score på 7,9 på en skala fra 1-10.
135
Vedligeholdelse og eftersyn
redigér
rediger kildetekst
Togene vedligeholdes på DSB's driftsværksted ved Sonnesgade i
Aarhus
. Efterhånden som flere af togene kom ud at køre, blev kontrollen med togsættene også væsentlig mindre. Indtil udgangen af 2013 skulle hvert enkelt IC4-togsæt igennem en sikkerhedsinspektion hver 7. dag, hvilket indebar, at tre tog hver dag ikke kunne indgå i driften. Ved udgangen af december 2013 forventede DSB, at to tilfældigt udvalgte IC4-togsæt hver havde kørt 15.000 km testkørsel uden nedbrud. Fra januar 2014 forventedes hele flåden derfor at få grønt lys fra
Trafikstyrelsen
til at køre på samme vilkår og gennemgå samme eftersyn som andre tog. Det ville indebære, at IC4 fremover skulle til små eftersyn ved 20.000 og 40.000 km og et større eftersyn ved 100.000 km.
131
Som følge af at DSB i marts og april 2014 konstaterede revner i aksellejerne på en række IC4- og IC2-tog, valgte man indtil videre at bibeholde 7-dages inspektionerne.
163
I februar
2015
oplyste DSB, at man ikke længere inspicerede IC4-togsættene hvert 7. døgn. I stedet var man gået over til at inspicere togene efter 30.000 kørte km. Denne grænse havde man valgt for at finde eventuelle skader på hjul og støddæmpere så tidligt som muligt. Inspektionerne indebar visuel kontrol af løbeflader på hjulene og af togets støddæmpere. De oprindelige støddæmperne ville efterhånden blive udskiftet med en ny og bedre type.
210
Ifølge DSB's uddybende statusnotat fra den 28. august 2015 havde DSB siden januar 2015 kontrolleret hjulene ved inspektion for hver 7.500 km, ligesom detektorer, som DSB har installeret i samarbejde med Banedanmark i sporene, automatisk overvåger flåden.
211
212
I februar 2016 begyndte DSB processen med at indkøbe 275 el-tog til godt 20 mia. kr., hvoraf nogle skal afløse IC4.
213
214
215
216
Uheld og ulykker
redigér
rediger kildetekst
Marslev-hændelsen (2011)
redigér
rediger kildetekst
Togsæt 27 i
Odense
den 28. oktober 2011.
Den
7. november
2011
om eftermiddagen passerede IC4-togsæt MG 5627 – der med ca. 180 km/t var på vej fra København til Aarhus som
lyntog
47 – et signal, der viste stop ved
Marslev
, 9 km øst for Odense med det resultat, at togsættet standsede blot 374 meter bag ved et forankørende godstog, der skulle holde for stop. Efterfølgende fik hele IC4-flåden kørselsforbud, og sagen blev undersøgt af
Havarikommissionen
, der offentliggjorde en foreløbig redegørelse den 30. januar 2012.
217
Havarikommissionen offentliggjorde sin endelige rapport den 30. august 2013. Havarikommissionen konkluderede, at der blev konstateret flere fysiske og softwaremæssige fejl i togenes bremsesystemer, og at systemet til beskyttelse mod hjulblokering under glatte forhold ikke kunne hindre hjulblokering, og at togets hastighed, position og tilbagelagte afstand derfor ikke kunne fastslås under bremsningen.
218
Rangeruheld
redigér
rediger kildetekst
Den
6. august
2012
indtraf et mindre rangeruheld, da IC4-togsæt 5631 påkørte IC4-togsæt 5642 med ca. 5 km/t ved klargøringscentret i Kastrup.
219
220
Den
19. oktober
2013
påkørte et IC4-tog sporstopperen for enden af spor 2 på
Esbjerg Station
ved lav hastighed.
221
Den
9. december
2013 stødte et IC4-tog sammen med et andet IC4-tog ved Esbjerg Station, da togene skulle
sammenkobles
. Ingen kom til skade ved uheldet, der resulterede i skader på togenes koblinger og på fronten på minimum et af togsættene. Begge togsæt var testtog, der ikke indgik i den kommercielle togdrift, og ifølge DSB ville de to togsæt ikke komme til at mangle i den almindelige drift. Hændelsen blev efterfølgende undersøgt af Havarikommissionen.
222
Den
19. december
2014 stødte MG 5838 sammen med MG 5646, der holdt stille på rangerterrænet ved
Aalborg Station
. Uheldet skete ved ca. 5 km/t, og DSB igangsatte en intern undersøgelse af hændelsen. Bortset fra en lokomotivfører i det kørende tog var begge tog tomme ved sammenstødet.
223
Storebælt (2019)
redigér
rediger kildetekst
Hovedartikel:
Togulykken på Storebæltsbroen 2019
Den
2. januar
2019
kl. 07.35 var to sammenkoblede IC4-togsæt, der var på vej fra
Aarhus
til
København
som lyntog 210, involveret i en
togulykke på Storebælt
på
Vestbroen
mellem
Sprogø
og
Fyn
. Otte passagerer omkom og 16 blev såret, da lyntoget ramte eller blev ramt af et eller flere objekter fra et godstog.
224
Hensatte og skrottede togsæt
redigér
rediger kildetekst
I 2013 og 2014 hensatte DSB de fem NT-togsæt 06, 07, 12, 13 og 14. Ultimo 2014 var det ikke besluttet, om de skulle ombygges.
69
I august 2016 oplyste DSB i forbindelse med resultatet for 1. halvår 2016, at de fem hensatte IC4-togsæt sammen med alle 23 IC2-togsæt udfases straks, og at de 28 togsæt blev nedskrevet.
225
Dermed udgør den samlede flåde af IC4-togsæt 77 af de oprindeligt 83 bestilte. I marts 2017 var DSB i gang med at gøre de fem hensatte togsæt klar til ophugning.
226
Den 23. marts blev togsæt 13 - der i august
2008
var det første togsæt i landsdelstrafik - flyttet til en midlertidig skrotplads uden for
Randers
, hvor det ville blive klippet i stykker og herefter kørt til et sorteringsanlæg i
Grenaa
227
Milepæle
redigér
rediger kildetekst
2003
: Det første IC4-togsæt præsenteres for pressen på værkstedet i Aarhus.
2007
: Den 25. juni testkøres det første af fire IC4-tog i overvåget prøvedrift med passagerer på strækningen mellem
Aarhus H
og
Lindholm
2008
: Den 7. august kører IC4 for første gang med passagerer i landsdelstrafikken i overvåget prøvedrift på strækningerne Aarhus – Lindholm og Aalborg – København.
2009
: Den 4. maj udsteder Trafikstyrelsen betinget typegodkendelse til togsæt, der kan sammenkobles.
2010
: I april påbegyndes serieleverancen med op til tre togsæt om måneden, som færdiggøres af DSB på IC4-værkstedet i Aarhus og
Bombardiers
værksted i Randers. Den 24. september kører to togsæt sammenkoblede for første gang med passagerer på fredage mellem Aarhus og Kolding. I december testkøres IC4 for første gang på
Gedserbanen
med tre sammenkoblede togsæt (MG 5625, 5626 og 5628).
228
229
2011
: Den 17. januar kører IC4 for første gang sammenkoblet i landsdelstrafikken.
2012
: Den 28. februar påbegynder DSB driftssimuleringer med IC4, og den 11. juli kører IC4 med passagerer for første gang siden bremsesagen i november 2011. Den 18. december indgår DSB og AnsaldoBreda aftale om slutleverancerne.
2013
: Den 19. august køres der atter med sammenkoblede togsæt i landsdelstrafikken. Den 27. september overdrages det 82. og sidste togsæt til DSB i Aarhus.
2014
: Den 5. december offentliggøres den uvildige Prose-rapport, der konkluderer, at IC4 er en dårlig investering men anbefaler, at togene fortsat bør videreudvikles.
2015
: I februar giver Trafikstyrelsen DSB permanent tilladelse til, at IC4 kan køre med normal hastighed i løvfaldsperioden.
25
Den 11. august udsteder Trafik- og Byggestyrelsen typegodkendelse til drift med 2 og 3 sammenkoblede togsæt, og til at starte med indsætter DSB dobbeltkoblede togsæt på Nordvestbanen.
116
2016
: I modsætning til Proses anbefaling fra december 2014 erkender DSB, at IC4 ikke kan afløse IC3 - indtil nye
eltog
kan overtage fjerntrafikken - og justerer på ny indsættelsesplanen for IC4.
230
Ifølge DSB vil IC4 være en del af løsningen frem mod de nye tog i
2024
, men IC4 vil primært køre som regionaltog, og maks. 40 af de 77 togsæt vil være i drift ad gangen.
141
Trivia
redigér
rediger kildetekst
IC4's vognkasser er bygget af aluminium – ligesom IC3 fra 1990 og DSB's
litra MA
-lyntog fra 1963.
IC4's vognkasser hviler på
fællesbogier
– ligesom IC3 fra 1990 og DSB's røde lyntog,
litra MS
, fra 1935.
Den samlede IC4-flåde ville have haft i alt knap 17.000 siddepladser svarende til alle indbyggerne i enten
Nyborg
Nykøbing Falster
eller
Kalundborg
Ingen
modeltogs
-IC4 er "i drift", fordi modeltogsfabrikanterne ville være helt sikre på, at IC4 også fik et liv på de virkelige spor.
231
Galleri
redigér
rediger kildetekst
75 års togdesign: Både IC4 (tv.) fra
00'erne
og
MS-lyntoget
(i midten) fra
1935
hviler på
fællesbogier.
MG 5639 med blåt DSB-logo og grønne markeringer ved dørpartiet
MG 5653 med rødt logo og røde markeringer ved dørpartierne
Klimaanlægget set fra oven
Førerrummet i MG 5632
Passager
informations
systemet i vestibulen
32-sæders kupé i kombineret flyopstilling og vis-a-vis
Flexrummet
Flexvognen er forberedt på indbygning af en mindre bistro
Handicap
toilettet i lavgulvsvognen
En ledig plads til kørestol i lavgulvsvognen
Vinduespartiet i lavgulvsvognens kupé for kørestolsbrugere
Bagagehylder i kupéerne forrest i MG-vognene
El-stik ved hvert sæde. Midterarmlænene er bredere end i IC3 og IR4
Armlæn og små DSB-logoer på vægbeklædningen
Se også
redigér
rediger kildetekst
IC2
ICE TD
IC4's tidslinje 1998-2008
IC4's tidslinje 2009-
Noter og kilder
redigér
rediger kildetekst
Noter
redigér
rediger kildetekst
DSB bestilte oprindelig 83 togsæt, men kun 82 leveredes som følge af, at et enkelt togsæt 5609 strandede i
Libyen
. DSB råder over i alt 74 driftsgodkendte IC4-togsæt.
Ved udgangen af 3. kvartal 2019 planlagde DSB med en driftspulje på 42 togsæt heraf 34-37 togsæt til indsættelse i daglig drift og 5-8 togsæt i driftsreserve.
Fra 2019 understøtter den nye jernbane mellem
København og Ringsted over Køge
hastigheder på 200 km/t.
Med nogenlunde lige stor afstand mellem ind- og udstigningsdørene adskiller IC4 sig fra både
IC3
IR4
og
Øresundstoget
, hvor udstigningsdørene er placeret tæt på
bogierne
frem for med lige så lang afstand mellem dørene.
Midterarmlænene er ca. 5 cm bredde i IC3 og IR4 og ca. 8 cm i IC4.
I foråret 2011 leveredes ingen togsæt til DSB, fordi serieleverancen var så fejlbehæftet, at DSB nægtede at modtage flere togsæt. Leverancerne genoptoges i løbet af sommeren 2011. Ifølge DSB's statusrapport for IC4, oktober 2011, side 10, leveredes 1 togsæt i hhv. maj og juni, 2 togsæt i juli, 3 togsæt i august, 2 togsæt i september og 1 togsæt i oktober 2011.
Ifølge
IC4's leveringsoversigt
observeredes togsæt 10 i drift bl.a. som lyntog nr. 208 og 257 i september 2013.
På trods af at MG 5604, MG 5608, MG 5606 og MG 5607 i juni-oktober 2007 godkendtes til prøvedrift, fremgår det af DSB's årsrapporter fra 2008-2013, at kun tre togsæt leveredes til DSB i 2007.
Kildehenvisninger
redigér
rediger kildetekst
"Ansaldobreda tager endnu en fabrik i brug til at samle IC4 | Ingeniøren"
. Arkiveret fra
originalen
26. juni 2012
. Hentet 27. maj 2012
Statusrapport 31. december 2012 side 9 | Folketingets Transportudvalg
Den 17. februar 2013.
Det sidste IC4-tog er nu afleveret til DSB | DR.dk
Hentet den 30. september 2013
"IC4-afrapportering 3. kvartal 2019"
(PDF)
DSB.dk
. 18. november 2019
. Hentet 28. februar 2020
"Overblik: Sådan vil de manglende IC4-tog påvirke togtrafikken"
. nyheder.tv2.dk. 7. marts 2017
. Hentet 13. februar 2018
IC4-tog ruller ind på Nordvestbanen | SN.dk
Arkiveret
9. august 2014 hos
Wayback Machine
Den 6. august 2014
"FAKTA: Her kører IC4- og IC2-togene"
. Politiken.dk. 5. december 2014
. Hentet 13. februar 2018
Products and Services - High Speed Trains - IC4 | Ansaldo Breda
Arkiveret
23. juli 2014 hos
Wayback Machine
Hentet den 8. august 2014
Fra Lyntog til Intercity (2010) Forlaget Banebøger, side 184
"Pressemeddelelser: Flere lyntog til alle"
DSB.dk
. 24. maj 2004
. Hentet 18. juli 2015
Preisler, DSB, Jakob (c. 1998).
"Gode Tog til Alle - Planens elementer og visionen bag, s. 2, nederste afsnit"
(PDF)
Trafikdage.dk
. Hentet 19. juli 2015
DSB køber Ferrari-tog for 5 milliarder | Ingeniøren.dk
Arkiveret
27. marts 2012 hos
Wayback Machine
Hentet den 14. januar 2013
Fem giganter kæmper om 80 tog til DSB | Ingeniøren.dk
Arkiveret
21. september 2011 hos
Wayback Machine
Hentet den 2. februar 2013
"DSB er dybt nede i IC4-toget"
Ing.dk
. 7. december 2001
. Hentet 18. juli 2015
Poulsen 2010, s. 152, 1. spalte
IC4 - Brochure fra DSB Koncernmarketing ver. 2 november 2015, side 3 | Hentet den 15. oktober 2015
Poulsen (2010) s. 149
Poulsen (2010), s. 151
Poulsen 2010, s. 184
"Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark | Trafikstyrelsen"
. Arkiveret fra
originalen
6. oktober 2014
. Hentet 14. juli 2012
6 by samarbejdet – Om hurtige tog mellem byerne
"Løvfald tvinger IC4 til at køre med bumletogsfart hele efteråret | Ingeniøren.dk"
. Arkiveret fra
originalen
4. oktober 2012
. Hentet 1. oktober 2012
Turen med IC4 vil tage længere tid | Epn.dk
Arkiveret
2. september 2013 hos
Wayback Machine
Den 30. august 2013
Løvfald: IC4 må igen sænke farten til 140 km/t | ing.dk
Den 30. september 2014
"Nedfaldne blade kan ikke længere forsinke IC4-tog"
Berlingske.dk
. 20. februar 2015
. Hentet 6. oktober 2015
Timemodel kræver ombygninger på Storebælt | Ing.dk
Arkiveret
14. oktober 2013 hos
Wayback Machine
Den 12. oktober 2013
Jernbanen nr. 3, juni 2011 side 15, 3. spalte nederst
Lars Abild, Magnus Bredsdorff (5. december 2015).
"Nye togsignaler ikke testet: Minister var advaret"
Ing.dk
. Arkiveret fra
originalen
7. december 2015
. Hentet 25. februar 2015
DSB Lyntog og togsæt - DSB IC4 Litra MG | Jernbanen.dk
Spisevognen tilbage i danske tog | Avisen.dk
Hentet den 29. november 2012
Poulsen (2010), side 184-185
"Nyheder: DSB's tog får frit, gratis og forbedret internet"
DSB.dk
. 9. juni 2015
. Hentet 15. juli 2015
IC4-tog snart på banen – men allerede forsinket – Nationalt | www.b.dk
Gad vide om det mon også kan køre | Berlingske.dk
Hentet den 27. januar 2013
"Arkiv-video: Italiensk begejstring for Danmarks første IC4-tog"
DR.dk
. 19. september 2003
. Hentet 16. marts 2015
Jernbanen nr. 3, juni 2010 side 11, 2. spalte nederst
"28 danske IC4-inspektører i Italien – Hvad laver de egentlig | www.ing.dk"
. Arkiveret fra
originalen
15. maj 2012
. Hentet 4. juni 2012
IC4 bryder ned 74 gange så ofte som lovet | Ingeniøren.dk
Arkiveret
17. oktober 2012 hos
Wayback Machine
Hentet den 2. februar 2013
AnsaldoBreda tager endnu en fabrik i brug til at samle IC4 | Ingeniøren.dk
Den 18. juni 2008. Hentet den 21. juni 2013
Jernbanen nr. 1, februar 2012 side 5, 1. spalte
Jernbanen nr. 3, juni 2010 side 11, 3. spalte øverst
Jernbanen nr. 2. april 2011 side 13, 2. spalte nederst
DSB Motorlokomotiver - ME 1531 | Jernbanen.dk
Hentet den 21. juni 2013
ic3.dk
» Blog Archive
» DSB MZ 1425 og 3 x IC4
Atkins IC4 Background Report (2011) side 8 og 11
DSB - Pressemeddelelse | DSB.dk
Den 23. august 2013
DSB får stort set alle IC4 inden deadline | DR.dk
Den 23. august 2013
DSB's Årsrapport 2008 side 132
"DSB's Årsrapport 2013 side 86"
(PDF)
. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
7. april 2014
. Hentet 8. august 2014
Beretning til Statsrevisorerne om DSB's anskaffelse og færdiggørelse af IC4- og IC2-togsæt (juni 2012), side 42 (Ordliste) | Rigsrevisionen.dk
Arkiveret
27. december 2014 hos
Wayback Machine
Hentet den 27. december 2014
Status IC4/IC2 pr. 31. december 2011, pkt. 5, side 5 | Folketingets Transportudvalg
Den 3. februar 2012. Hentet den 27. december 2014
Orientering til pressen, side 5 | DSB.dk
Arkiveret
30. juni 2011 hos
Wayback Machine
Den 20. maj 2009
IC4-status, oktober 2011, side 10 | Folketingets Transportudvalg
Hentet den 27. december 2014
DSB: Test med sammenkoblede IC4-tog
Personalebladet DSB i dag den 24. august 2010
Aarhus Stiftstidende, 10. januar 2012, indlægget "Viden" side 6-7
AnsaldoBreda brugte træklodser til at bygge IC4 | Ingeniøren.dk
Arkiveret
17. oktober 2012 hos
Wayback Machine
Hentet den 2. februar 2013
DSB: DSB beder advokater undersøge IC4-kontrakt
Flere MG til hensættelse i Aalborg 17.7.2013 | Jernbanen.dk
Den 17. juli 2013
IC4-tog i Libyen var en gave til Gaddafi | Ingeniøren
Arkiveret
21. februar 2011 hos
Wayback Machine
Den 18. februar 2011
Atkins IC4 Backgound Report (2011) side 13
Dårligt Nyt finder forsvundet IC4-tog i Libyen | DR.dk
Gaddafis luksus-IC4 sidder fast i ørkenen | Ing.dk
Den 4. februar 2013
Folketingets Transportudvalg - 2012-13 - TRU Alm. del - Endeligt svar på spørgsmål 447
DSB vil opgradere IC4-tog hos Bombardier i Randers | Ingeniøren.dk
Arkiveret
17. august 2012 hos
Wayback Machine
Hentet den 2. februar 2013
"Danske IC4-håndværkere brugte 20.000 timer på ét IC4-tog | Ingeniøren"
. Arkiveret fra
originalen
15. maj 2012
. Hentet 23. maj 2012
10
Statusrapport 31. december 2012 offentliggjort den 23. januar 2013 | Folketingets Transportudvalg
Hentet den 25. januar 2013
DSB's ældste IC4-tog strippet for komponenter og stærkt misligholdte | Ingeniøren.dk
Arkiveret
1. februar 2013 hos
Wayback Machine
Hentet den 30. januar 2013
Jernbanen nr. 6, december 2014, side 13
"Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 30. april 2015"
(PDF)
DSB.dk
. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
19. maj 2015
. Hentet 19. maj 2015
Fredericia Dagblad, 20. oktober 2015, side 7.
Nye målinger: IC4 støjer dobbelt så meget som IC3 | Ing.dk
Arkiveret
19. oktober 2013 hos
Wayback Machine
Den 18. oktober 2013
IC4-togets støj er en årelang lidelseshistorie | Ing.dk
Arkiveret
19. oktober 2013 hos
Wayback Machine
Den 18. oktober 2013
DSB: Vi har løst støjproblemerne i IC4 | Ing.dk
Den 13. maj 2014
Lugt bremser alle IC4-tog | TV2.dk
Hentet den 1. februar 2013
"DSB indstiller passagerdriften med IC4 indtil videre"
DSB.dk
. 7. marts 2017
. Hentet 7. marts 2017
"DSB stopper alle tog: Ved ikke hvornår IC4 kører igen"
DR.dk
. 7. marts 2017
. Hentet 7. marts 2017
"DSB udskyder fejlsøgning: IC4-pumper skal hænge i ny wire"
Ing.dk
. 20. marts 2017
. Hentet 20. marts 2017
"DSB sender nogle IC4-tog på skinnerne igen"
DR.dk
. 24. marts 2017
. Hentet 24. marts 2017
Trafikstyrelsen og IC4
Arkiveret
6. juni 2007 hos
Wayback Machine
, Trafikstyrelsen, 13. juni 2007.
DSB: IC4-toget på pressetur
Folketinget – 2007-08 (2. samling) – TRU, Alm. del – Bilag 23 – Status for IC4 – (Trafikudvalget)
DSB pressemeddelelse - IC4-toget nærmer sig landsdelsdrift | DSB.dk
Den 4. december 2007
DSB gik stille med IC4-premiere – TV 2 GO'
permanent dødt link
Første IC4 i landsdelstrafikken | Myldretid.dk
Folketingets Transportudvalg - 2012-13 - Alm. del - endeligt svar på spørgsmål 479
Den 2. maj 2013
IC4 - nu med plads til 410 passagerer | DSB.dk
Den 17. januar 2011
DSB i dag, nr. 2, 18. januar 2011, s. 5
Hentet den 4. januar 2015
"IC4 kører sammenkoblet mellem 0 og 3 gange om dagen | Ingeniøren"
. Arkiveret fra
originalen
27. juni 2011
. Hentet 26. juni 2011
IC4-togenes tages helt ud af drift | Politiken
IC4-togene tages ud af drift | TV2
DTU foreslår optimering af IC4-togenes bremsesystemer og kørepolitik | DTU
"DTU-undersøgelse frikender IC4-bremser | Ingeniøren"
. Arkiveret fra
originalen
22. juni 2012
. Hentet 20. juni 2012
Statusrapport August 2014 side 7 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 24. oktober 2014
DSB's IC4-optur: Næste måned kan vi køre med tre sammenkoblede togsæt | Ing.dk
Den 3. november 2014
DSB måtte igen opgive at køre med sammenkoblede IC4-tog | Ing.dk
Den 19. december 2014
"IC4-tog havde mekaniker med på jomfrurejse fra Aarhus til Esbjerg | Ingeniøren!"
. Arkiveret fra
originalen
17. oktober 2012
. Hentet 12. juli 2012
IC4 indsættes gradvist | DSB
"DSB: Nu gør vi IC4 til et ordentligt, troværdigt og pålideligt tog | Ingeniøren"
. Arkiveret fra
originalen
4. juli 2012
. Hentet 2. juli 2012
Statusrapport 31. juli 2012 offentliggjort den 17. september 2012 | Folketingets Transportudvalg
Ny plan: IC4 skal køre som regionaltog på Sjælland | Ingeniøren
Den 16. maj 2013
Nordvestnyt tirsdag den 16. december 2014 side 15
Tre gange så mange IC4-tog på Nordvestbanen | TV Øst
Arkiveret
8. januar 2015 hos
Wayback Machine
Den 17. december 2014
"IC4-tog ny fast vikar på Svendborgbanen"
fyens.dk
. 24. marts 2015
. Hentet 26. marts 2015
"DSB prøver igen: Sammenkoblede IC4-tog mellem storbyerne | Ingeniøren"
. Arkiveret fra
originalen
15. oktober 2012
. Hentet 15. august 2012
Præsentation fra mødet mellem Transportudvalget og DSB side 17 offentliggjort den 25. oktober 2012 | Folketinget.dk
Hentet den 8. november 2012
Debatforum | Jernbanen.dk
Den 12. juni 2013
Statusrapport 30. april 2013 | Folketingets Transportudvalg
Den 11. juni 2013. Hentet den 19. juni 2013
I dag vil DSB sætte to IC4-tog sammen | Jyllands-Posten.dk
Arkiveret
22. august 2013 hos
Wayback Machine
Den 19. august 2013
DSB sætter igen sammenkoblede IC4-tog i køreplanen | Ingeniøren.dk
Den 19. august 2013
Statusrapport pr. 31. december 2013 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 20. marts 2014
DSB indstiller kørslen med sammenkoblede IC4-tog | Ing.dk
Den 20. juni 2014
Statusrapport August 2014 side 5-7 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 24. oktober 2014
"Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 31. maj 2015"
(PDF)
DSB.dk
. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
3. juli 2015
. Hentet 17. juni 2015
"Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 30. juni 2015"
(PDF)
DSB.dk
. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
14. juli 2015
. Hentet 13. juli 2015
Ritzau (11. august 2015).
"Udskældte IC4-tog må endelig køre med ekstra togvogne"
Information.dk
. Hentet 12. august 2015
"Jernbanen Forum - IC4 x2 fra torsdag"
Jernbanen.dk
. 20. august 2015
. Hentet 20. august 2015
"Jernbanen Forum - IC4 x2 fra torsdag"
Jernbanen.dk
. 18. august 2015
. Hentet 20. august 2015
Statusrapport pr. 31. august 2013 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 29. oktober 2013
TRU 2013-14 svar på spm. 558 | Folketingets Transportudvalg
Den 7. maj 2014
"IC4 x3 køreplan Ar-Es-Ar"
Jernbanen.dk
. 12. august 2015
. Hentet 12. august 2015
Nyheder: En kvart km IC4-tog på jomfrutur | DSB's intranet den 10. marts 2016
TRU 2013-14 svar på spm. 559 | Folketingets Transportudvalg
Den 7. maj 2014
Alle gode gange (IC)4 - Debattråd | Jernbanen.dk's forum
Den 3. juni 2014
Folketidende den 4. juni 2014 side 2
DSB udskyder sammenkobling af fire IC4-togsæt på ubestemt tid | Ing.dk
Den 13. november 2014
Glatte skinner får DSB til at droppe stop i Odense | Ing.dk
Arkiveret
3. oktober 2013 hos
Wayback Machine
Den 1. oktober 2013
IC4-tog bliver på langtidsparkering | Epn.dk
Arkiveret
1. september 2013 hos
Wayback Machine
Den 30. august 2013
2014 kan blive IC4-togets år | Epn.dk
Arkiveret
8. september 2013 hos
Wayback Machine
Den 4.september 2013
Ud & Se, november 2013, side 4
DSB: Vi har styr på IC4 og sætter flere tog ind i køreplanen | Ing.dk
Den 3. december 2013
Folketingets Transportudvalg | 2013-14, Alm. del - Endeligt svar på spørgsmål 158
Den 18. december 2013
IC4-sammenkobling tåler ikke fugt | Ing.dk
Den 8. oktober 2014
IC4 runder et skarpt hjørne - Nyhed på DSB's intranet den 14. oktober 2014
10
"Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 31. januar 2015"
(PDF)
DSB.dk
. 31. januar 2015. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
25. februar 2015
. Hentet 25. februar 2015
"Ind&Se nr. 10, juni 2015"
DSB.dk
. juni 2015
. Hentet 14. august 2015
Sammenfatning
DSB
/Prose, December 2014. Tilgået: 6 December 2014.
Arkiv
Rapport: Der er håb for IC4 | DR.dk
Den 5. december 2014
Andersen, Ulrik. "
Eksperternes dom: IC4 kan blive på skinnerne
Ingeniøren
, 5 December 2014. Tilgået: 6 December 2014.
"Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 31. maj 2015 side 3"
(PDF)
DSB.dk
. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
3. juli 2015
. Hentet 17. juni 2015
"IC4-anbefaling side 2 og 5"
(PDF)
dsb.dk
. 15. december 2016
. Hentet 15. december 2016
"IC4-afrapportering 4. kvartal 2018"
(PDF)
DSB.dk
. 7. februar 2019. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
11. maj 2019
. Hentet 11. maj 2019
Rigsrevisionen
permanent dødt link
, august 2020
Rigsrevision: DSB's indsats med at færdigbygge IC4 er tilfredsstillende
Ingeniøren
, 12. august 2020.
Lindqvist, Andreas (12. april 2021).
"Fremtidens tog er fundet: Franske Alstom vinder kontrakten på IC4's afløser"
Ingeniøren
Arkiveret
fra originalen 12. april 2021.
"Atkins-rapporten (2011), s. 54"
Ing.dk
(engelsk). 29. november 2011
. Hentet 15. august 2015
"Prose-rapporten, sammenfatning (2014), s. 8"
(PDF)
DSB.dk
. 5. december 2015. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
8. december 2014
. Hentet 15. august 2015
10
11
12
13
14
"DSB's årsrapport 2013, s. 87"
(PDF)
DSB.dk
. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
7. april 2014
. Hentet 3. august 2015
Statusrapport December 2014 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 11. februar 2015
"Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 31. december 2015"
(PDF)
DSB.dk
. 9. februar 2016. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
15. februar 2016
. Hentet 9. februar 2016
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: December 2016"
(PDF)
DSB.dk
. 27. januar 2017
. Hentet 23. april 2017
"DSB-redegørelse afslører: Ingen reservedele til IC4-tog | Ingeniøren.dk"
. Arkiveret fra
originalen
18. november 2011
. Hentet 6. februar 2013
Atkins-rapporten (2011), side 50
Jernbanen nr. 3, juni 2010 side 11, 2. spalte
Statusrapport 28. februar 2013 | Folketingets Transportudvalg
Den 11. april 2013. Hentet den 3. maj 2013
Folketingets Transportudvalg | 2013-14, TRU Alm. del - Endeligt svar på spørgsmål 156
Den 18. december 2013
Statusrapport pr. 31. juli 2013 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 28. august 2013
Statusrapport pr. 31. september 2013 side 3 og 10 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 18. november 2013
Statusrapport pr. 31. oktober 2013 side 3 og 10 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 2. december 2013
Statusrapport pr. 31. november 2013 side 3 og 10 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 29. januar 2014
Pressemeddelelse: Solidt resultat i 1. halvår | DSB.dk
Den 20. august 2014
Statusrapport Januar 2014 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 11. april 2014
Statusrapport Februar 2014 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 15. april 2014
Statusrapport Marts 2014 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 28. maj 2014
Statusrapport April 2014 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 14. juli 2014
Statusrapport Maj 2014 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 14. juli 2014
Statusrapport Juni 2014 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 26. august 2014
Statusrapport Juli 2014 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 2. oktober 2014
Statusrapport August 2014 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 24. oktober 2014
Statusrapport September 2014 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 18. november 2014
Statusrapport November 2014 | Folketingets Transportudvalg
Offentliggjort den 13. januar 2015
"Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 28. februar 2015"
(PDF)
DSB.dk
. 19. marts 2015. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
2. april 2015
. Hentet 21. marts 2015
"Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 31. marts 2015"
(PDF)
DSB.dk
. 21. april 2015. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
14. juli 2015
. Hentet 23. april 2015
"Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 31. juli 2015"
(PDF)
DSB.dk
. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
23. september 2015
. Hentet 27. august 2015
"Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 31. august 2015"
(PDF)
DSB.dk
. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
4. marts 2016
. Hentet 17. september 2015
"Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 30. september 2015"
(PDF)
DSB.dk
. 25. november 2015. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
26. november 2015
. Hentet 25. november 2015
"Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 31. oktober 2015"
(PDF)
DSB.dk
. 8. december 2015. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
10. december 2015
. Hentet 8. december 2015
"Statusrapport IC4/IC2 Status pr. 30. november 2015"
(PDF)
DSB.dk
. 5. januar 2016. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
15. februar 2016
. Hentet 6. januar 2016
"IC4 status for 2. halvår 2015"
(PDF)
FT.dk
. 15. april 2016
. Hentet 27. april 2016
"IC4 præsterer ny bundrekord: Ringere end før redningsplan"
Ingeniøren
. 6. september 2016.
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Januar 2016"
(PDF)
FT.dk
. 27. april 2016
. Hentet 2. maj 2016
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Februar 2016"
(PDF)
FT.dk
. 27. april 2016
. Hentet 2. maj 2016
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Marts 2016"
(PDF)
FT.dk
. 2. maj 2016
. Hentet 4. maj 2016
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: April 2016"
(PDF)
FT.dk
. 30. maj 2016
. Hentet 1. juni 2016
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Maj 2016"
(PDF)
DSB.dk
. 22. juni 2016
. Hentet 15. juli 2016
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Juni 2016"
(PDF)
DSB.dk
. 25. august 2016
. Hentet 10. september 2016
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Juli 2016"
(PDF)
DSB.dk
. 25. august 2016
. Hentet 10. september 2016
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: August 2016"
(PDF)
DSB.dk
. 26. september 2016
. Hentet 9. oktober 2016
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: September 2016"
(PDF)
DSB.dk
. 24. oktober 2016
. Hentet 1. november 2016
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Oktober 2016"
(PDF)
DSB.dk
. 28. november 2016
. Hentet 1. december 2016
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: November 2016"
(PDF)
DSB.dk
. 22. december 2016
. Hentet 23. april 2017
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: December 2017"
(PDF)
Folketinget.dk
. 7. februar 2018
. Hentet 12. februar 2018
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Januar 2017"
(PDF)
DSB.dk
. 17. marts 2017
. Hentet 23. april 2017
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Februar 2017"
(PDF)
DSB.dk
. 7. april 2017
. Hentet 23. april 2017
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Marts 2017"
(PDF)
DSB.dk
. 9. maj 2017
. Hentet 16. juni 2017
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: April 2017"
(PDF)
DSB.dk
. 6. juni 2017
. Hentet 16. juni 2017
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Maj 2017"
(PDF)
DSB.dk
. 29. juni 2017
. Hentet 10. september 2017
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Juni 2017"
(PDF)
DSB.dk
. 15. august 2017
. Hentet 10. september 2017
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Juli 2017"
(PDF)
DSB.dk
. 4. september 2017
. Hentet 19. september 2017
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: August 2017"
(PDF)
DSB.dk
. 19. september 2017
. Hentet 26. september 2017
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: September 2017"
(PDF)
DSB.dk
. 26. oktober 2017
. Hentet 1. november 2017
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Oktober 2017"
(PDF)
Folketinget.dk
. 27. november 2017
. Hentet 28. november 2017
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: November 2017"
(PDF)
Folketinget.dk
. 19. december 2017
. Hentet 21. december 2017
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Januar 2018"
(PDF)
Folketinget.dk
. 2. marts 2018
. Hentet 29. marts 2018
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Februar 2018"
(PDF)
Folketinget.dk
. 23. maj 2018
. Hentet 11. juni 2018
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Marts 2018"
(PDF)
Folketinget.dk
. 23. maj 2018
. Hentet 11. juni 2018
"Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: April 2018"
(PDF)
Folketinget.dk
. 23. maj 2018
. Hentet 11. juni 2018
"IC4-afrapportering 2. kvartal 2018"
(PDF)
DSB.dk
. 19. oktober 2018
. Hentet 11. maj 2019
"IC4-afrapportering 3. kvartal 2018"
(PDF)
DSB.dk
. 21. januar 2019
. Hentet 11. maj 2019
"Revner i IC4's aksellejer spøger igen"
. Ing.dk
. Hentet
2015-02-06
"Transportudvalget 2014-15 (2. samling) TRU Alm. del Bilag 52 - Notat: IC4-status"
(PDF)
. FT.dk. 28. august 2015
. Hentet 12. oktober 2015
"DSB slipper alligevel for at udskifte aksellejer på IC4"
. Ing.dk. 8. oktober 2015
. Hentet 12. oktober 2015
Ulrik Andersen.
"DSB indleder milliardindkøb af eltog"
Ingeniøren
. Hentet 2. februar 2016
"Togkapløb om milliardkontrakter i fuld gang"
. DSB.dk. 24. november 2014
. Hentet 2. februar 2016
"DSB: Fremtidens tog koster 20 mia. kr"
. Ing.dk. 26. august 2014
. Hentet 2. februar 2016
"DSB pressemeddelelser: Beslutningsoplæg vedrørende Fremtidens tog"
. DSB.dk. 26. august 2014
. Hentet 2. februar 2016
Foreløbig redegørelse - opdateret udgave: IC4-togsæt passeret signal i ”stop” ved Marslev den 7. november 2011 | Havarikommissionen
permanent dødt link
Den 30. januar 2012
Havarikommissionens endelige rapport
Arkiveret
30. januar 2018 hos
Wayback Machine
Den 30. august 2013
Redegørelse - MG 5631 kollideret med anden MG under rangering på Klargørings- center Kastrup (KAC) | Havarikommissionen
permanent dødt link
Den 12. september 2012
"IC4-kørsel indstillet efter sammenstød i Kastrup | Ingeniøren.dk"
. Arkiveret fra
originalen
17. oktober 2012
. Hentet 2. februar 2013
IC4-tog glipper stop og kører ind i bom | ing.dk
Den 23. oktober 2013
IC4-tog stødt sammen i Esbjerg | Ing.dk
Den 9. december 2013
Så skete det igen: IC4 stødte sammen under rangering | Ing.dk
Den 8. januar 2014
Seks døde i togulykke på Storebælt
DR
. Hentet 2/1-2019
"Resultatet for 1. halvår blev et underskud før skat på 447 mio. kr. efter nedskrivning af IC2-flåden og 5 IC4-togsæt"
DSB.dk
. 23. august 2016
. Hentet 10. september 2016
"DSB skrotter IC4-tog"
DSB.dk
. 2. marts 2017
. Hentet 2. marts 2017
"Nu ophugges fem IC4-togsæt"
jernbanen.dk
. 25. marts 2017
. Hentet 25. marts 2017
"IC4-tog skal køre på Gedserbanen | folketidende.dk"
. Arkiveret fra
originalen
18. januar 2011
. Hentet 29. november 2010
YouTube – IC4 x 3 på Gedser Banen 15122010
"IC4 kommer aldrig til at afløse IC3"
Ingeniøren
. Hentet 7. september 2016
100 modeltog i drift - men ingen IC4
, Favrskov Avisen, 7. februar 2014"
. Arkiveret fra originalen den 12. september 2015
. Hentet 15. februar 2014
{{
cite web
}}
: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (
link
Litteratur
redigér
rediger kildetekst
Forslund, Jan (2001),
På sporet af 2001
(side 51)
, Holsund
ISBN
87-89385-24-1
Forslund, Jan (2003),
På sporet af 2003 (side 4 og 51)
, Holsund
ISBN
87-89385-28-4
Forslund, Jan (2004),
På sporet af 2004 (side 7 og 48)
, Holsund
ISBN
87-89385-29-2
Forslund, Jan (2005),
På sporet af 2005 (forsiden og side 8-9)
, Holsund
ISBN
87-89385-30-6
Forslund, Jan (2006),
På sporet af 2006 (side 8)
, Holsund
ISBN
87-89385-31-4
Forslund, Jan (2007),
På sporet af 2007 (side 18)
, Holsund
ISBN
87-89385-32-2
Forslund, Jan (2008),
På sporet af 2008 (side 4, 8 og 12)
, Holsund
ISBN
978-87-89385-33-4
Forslund, Jan (2009),
På sporet af 2009 (side 7 og 17)
, Holsund
ISBN
978-87-89385-35-8
Forslund, Jan (2010),
På sporet af 2010 (side 6 og 14-15)
Dansk Jernbane-Klub
ISBN
978-87-87050-99-9
Jernbanebøger
Forslund, Jan (2011),
På sporet af 2011 (side 5-6 og 13-14)
, Dansk Jernbane-Klub
ISBN
978-87-87050-98-2
Forslund, Jan (2012),
På sporet af 2012 (side 7-8 og 16-17)
, Dansk Jernbane-Klub
ISBN
978-87-87050-97-5
Havresøe, Niklas (2013),
På sporet af 2013 (forsiden, side 3, 7-8 og 14-15)
, Dansk Jernbane-Klub
Arkiveret
1. oktober 2023 hos
Wayback Machine
ISBN
978-87-87050-96-8
Havresøe, Niklas (2014),
På sporet af 2014 (side 2, 4, 7 og 16-17)
, Dansk Jernbane-Klub
Arkiveret
1. oktober 2023 hos
Wayback Machine
ISBN
978-87-87050-95-1
Poulsen, John (2010),
Fra Lyntog til InterCity - Historien om landsdelstrafikken i Danmark gennem 75 år (side 149-155 og 184-185)
, Bane bøger
Arkiveret
3. januar 2015 hos
Wayback Machine
ISBN
978-87-91434-26-6
Eksterne henvisninger
redigér
rediger kildetekst
Wikimedia Commons
har medier relateret til:
IC4
DSB's IC4-anbefaling (december 2016)
DSB's side om IC4 og IC2
Arkiveret
7. august 2016 hos
Wayback Machine
Videoklip med to sammenkoblede IC4-togsæt på Nordvestbanen (august 2015)
Jernbanen (tidsskrift), nr. 6, dec. 2013 side 32-47 - 16-siders tema om IC4 (baggrund, historik og teknik)
DSB's video om ombygningen af IC4 (september 2011)
AnsaldoBredas hjemmeside
Arkiveret
24. marts 2014 hos
Wayback Machine
AnsaldoBredas produktspecifikation af IC4 (på engelsk)
Arkiveret
21. marts 2015 hos
Wayback Machine
Billeder af togsættet i Libyen - fra Jernbanen.dk
Hentet fra "
Kategorier
IC4
AnsaldoBreda
Dieselmekaniske togsæt
DSB
Lyntog
Skjulte kategorier:
Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine
Artikler med døde links (samlet)
Artikler med døde links siden januar 2022
Artikler med permanent døde eksterne links
CS1: Kilder på engelsk (en)
CS1-vedligeholdelse: Uegnet url
Commons-kategori på Wikidata er forskellig fra sidetitel
Fremragende artikler
IC4
Tilføj emne