Norge - Wikipedia, den frie encyklopædi

Norge - Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til indhold
Koordinater
61°N
8°Ø
61°N 8°Ø
61; 8
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kongeriget Norge
(jævnfør
Eidsvoll-forfatningen
Kongeriket Norge
bokmål
Kongeriket Noreg
nynorsk
Norgga gonagasriika
nordsamisk
Vuona gånågisrijkka
lulesamisk
Nöörjen gånkarïjhke
sydsamisk
Flag
Rigsvåben
Motto
Kongeligt
Alt for Norge
Alt for Noreg
("Alt for Norge")
1814
Eidsvoll-forfatningen
Enig og tro til
Dovre
faller
Einig og tru til Dovre fell
("Enig og tro til Dovre falder")
Nationalmelodi
Ja, vi elsker dette landet
("Ja, vi elsker dette land")
Kongesang
Kongesangen
("Kongesangen")
Norges
placering
mørkegrøn
på det
europæiske kontinent
mørkegrå
Forklaring
Hovedstad
og største
by
Oslo
59°56′N
10°41′Ø
59.933°N 10.683°Ø
59.933; 10.683
Officielle sprog
Norsk
Bokmål
Nynorsk
Samisk
Nordsamisk
Lulesamisk
Sydsamisk
Etnicitet
81,0
nordmænd
pr. 2012
heraf 0,8
samer
pr. 2011
kvenere
19,0
% andre (
pr. 2012
Demonym
nordmand
Regeringsform
Parlamentarisk demokrati
under
konstitutionelt monarki
Konge
Harald 5.
Statsminister
Jonas Gahr Støre
Ap
Stortingets formand
Masud Gharahkhani
Ap
(2021–)
Høyesterettsdommer
Toril Marie Øie
(2016)
Nuværende regering 2021
Regeringen Støre
Ap
Sp
Lovgivende forsamling
Storting
Sámediggi
Etableret
Forening
Slaget i Hafrsfjord
872
Kalmarunionen
1397
Eidsvoll-forfatningen
17. maj
1814
Unionsopløsningen
fra
Sverige
udråbt
7. juni
1905
Areal
Total
385.207
km
nr.
67
Vand
Befolkning
Anslået
2026
5.627.400
nr.
120
Folketælling 2015
5.214.890
Tæthed
15/km
BNP
KKP
Anslået
2011
Total
274,177
mia.
USD
nr.
41
Pr. indbygger
54.476
USD
nr.
BNP
(nominelt)
Anslået
2012
Total
501,582
mia.
USD
nr.
24
Pr. indbygger
99.659
USD
nr.
Gini
(2000)
25,8
lav
nr.
HDI
(2022)
0,966
meget
høj
nr.
Valuta
Norske kroner
NOK
Tidszone
UTC
+1
CET
Sommertid
UTC
+2
CEST
Datoformat
dd-mm-åååå
Kører i
højre side af vejen
Kendings-
bogstaver
(bil)
Luftfartøjs-
registreringskode
LN
Internetdomæne
.no
.sj
og
.bv
Telefonkode
+47
ISO
3166-kode
NO
NOR
578
Anerkendt regionalsprog:
Kvensk
Inkluder
Svalbard
og
Jan Mayen
Procenterne er for hovedlandet og inkluderer også gletsjere.
De to internetdomæner
.sj
for Svalbard og Jan Mayen samt
.bv
for
Bouvetøen
hører officielt til Norge, men er ikke taget i brug.
Norge
norsk
Norge
bokmål
) eller
nynorsk
Noreg
nordsamisk
Norga
lulesamisk
Vuodna
sydsamisk
Nöörje
), officielt
Kongeriget Norge
(fra
oldnordisk
Norðvegr
('Nordvejen')), er en
skandinavisk
enhedsstat
i form af et
konstitutionelt monarki
, der består af den vestlige del af den
skandinaviske halvø
samt
Jan Mayen
og
Svalbard
. Dertil kommer
Bouvetøen
, et såkaldt biland, som ikke er en del af Kongeriget Norge. Norge har et areal på 385.207
km² og et indbyggertal på 5.601.049 (31. marts 2025).
Det er det næsttyndest befolkede land i
Europa
. Den længste grænse går mod øst til
Sverige
, mod nord til
Finland
og
Rusland
. Med den næstlængste kystlinje i verden, afgrænses resten af landet havet:
Barentshavet
mod nord,
Norskehavet
mod vest,
Nordsøen
mod sydvest og
Skagerrak
mod syd. Landets hovedstad er
Oslo
. Norge gør krav på territorierne
Dronning Maud Land
og
Peter I's Ø
i og ved
Antarktis
, men disse krav er ikke alment anerkendt.
Det første norske aftryk på verdenshistorien kom i
vikingetiden
, hvor mænd fra
Norden
drog ud i en stor del af Europa samt mod nord og vest. Vikingerne var både handelsmænd og røvere, der blandt andet nåede
Grønland
og
Nordamerika
. Vikingetiden blev efterhånden afløst af
kristendommen
, og den norske indflydelse i omverdenen, der nåede sit største omfang i midten af 1200-tallet, svandt efterhånden ind. Norge blev en del af en union med
Danmark
, hvor magten lå gennem mere end fire århundreder, inden landet i 1814 fik sin egen
grundlov
. Det blev i første omgang ikke til selvstændighed, idet
Sverige invaderede landet
, men svenskerne gav Norge et udstrakt
selvstyre
. Nationalfølelsen blev i løbet af det 19. århundrede en stadig vigtigere faktor i Norge, der først blev selvstændigt i 1905 .
Under første verdenskrig var Norge neutralt, men led alligevel store tab primært i den store handelsflåde. Ved indgangen til
2. verdenskrig
forsøgt Norge igen at holde sig neutralt, men blev invaderet af
Nazi-Tyskland
i 1940 og besat til 1945. Efter krigen opgav Norge neutraliteten og var blandt grundlæggerne af
NATO
. Opdagelsen sidst i 1960'erne af store
oliereserver i havbunden ud for Norge
har ført til stor velstand. Ved afstemninger i 1972 og 1994 har den norske befolkning modsat sig landets medlemskab af
EU
Norges regeringsform er konstitutionelt monarki med
parlamentarisme
med
Harald 5.
som konge og
Jonas Gahr Støre
Arbeiderpartiet
) som
statsminister
. Landet er administrativt opdelt i
fylker
og
kommuner
Samerne
har et vist selvstyre og indflydelse på dets traditionelle områder gennem
Sametinget
og
Finnmarksloven
. Selv om landet ikke er medlem af EU, har Norge tætte forbindelser til unionen og dens medlemslande samt til
USA
. Norge deltager i internationale militæraktioner i bl.a.
Afghanistan
Kosovo
Sudan
og
Libyen
. Norge er også medlem af en række internationale institutioner som
FN
Europarådet
Nordisk Råd
EØS
WTO
og
OECD
; desuden deltager Norge i
Schengen-samarbejdet
Norge har rige forekomster af olie og
naturgas
samt en række
mineraler
og
tømmer
ferskvand
vandkraft
og fødevarer fra havet. Landet har det fjerdestørste
BNI pr. indbygger
i verden, især som følge af de rige olieforekomster, der har gjort Norge til den største olie- og gasproducent pr. indbygger uden for
Mellemøsten
10
11
Landet er præget af den
skandinaviske velfærdsmodel
med ret til offentlige sundhedsydelser, uddannelse og sociale ydelser. I flere år siden 2000 har Norge ligget øverst på den verdensomspændende
Human Development Index
, der sætter tal på befolkningens udvikling på en række punkter, der ikke direkte har med økonomi at gøre.
12
I 2011 lå Norge desuden øverst på
demokrati-indekset
13
Historie
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikler:
Norges historie
og
Krige Norge har været med i
Forhistorien
redigér
rediger kildetekst
De første beboere i Norge hører til
Ahrensburgkulturen
(11. til 10. årtusinde f.Kr. fra
ældre stenalder
, som er en del af
yngre dryas
, den sidste kuldeudløber af
Weichsel-istiden
. Kulturen er navngivet efter landsbyen Ahrensburg 25
kilometer nord for
Hamborg
Slesvig-Holsten
, hvor der er udgravet pileskafter og trækøller. De tidligste spor efter bosættelser er fundet langs kysten, hvor den store iskappe efter sidste istid først smeltede (mellem 11.000 og 8.000 f.Kr.). De ældste fund er stenredskaber, der kan dateres til mellem 9.000 og 6.500 f.Kr. fundet dels i
Finnmark
Komsakulturen
) mod nord, dels i
Rogaland
Fosna-Hensbackakulturen
) mod sydvest. Teorien om to helt forskellige kulturer blev i 1970'erne regnet for forældet. Fund langs hele kysten overbeviste arkæologerne om, at forskellen mellem de to kulturer ganske enkelt kan henføres til forskellene i de redskaber, der blev anvendt, ikke til selve kulturen. Dyrelivet ved kysten skabte livsgrundlag for fiskere og jægere, som kan have fundet frem til de sydlige kyster omkring 10.000 f.Kr., hvor indlandet fortsat var dækket med is. Det er nu den almindelige opfattelse, at de
arktiske folk
senere kom fra syd og fulgte kysten nordpå. Nogle kan være ankommet langs den isfri kyst på
Kolahalvøen
, men det er der er kun sparsomme beviser for.
Norske helleristninger fra bronzealderen.
På den sydlige kyst er der fundet spor efter bosteder fra omkring 5.000 f.Kr. Fund fra disse bosteder giver en klarere forståelse af livet blandt fiskere og jægere. Redskaberne varierer i størrelse og form og er oftest lavet af forskellige stenarter. Der er fundet
helleristninger
især i nærheden af fiske- og jagtområder. Indhugningerne viser byttedyr som
hjorte
rensdyr
elge
bjørne
fugle
sæler
hvaler
og
fisk
(især
laks
og
helleflyndere
), dyrearter centrale for livets opretholdelse hos beboerne ved kysten.
Helleristningerne ved Alta
i Finnmark er de mest omfattende i Skandinavien. De er ristet nær ved kysten i en lang fortsat periode fra 4.200 f.Kr. til 500 f.Kr. og markerer landjordens opdukken fra havet efter sidste istid.
Bronzealderen
redigér
rediger kildetekst
Udbredelsen af enkeltgravskulturen (Corded Ware).
Mellem 3.000 og 2.500 f.Kr. ankom nye folk til Østnorge (
enkeltgravskulturen
). De var
urindoeuropæiske
landbrugere
, der dyrkede
korn
og holdt
kvæg
og
får
. Jæger-fiskerfolket på vestkysten blev også efterhånden fortrængt af landbrugere, men jagt og fiskeri vedblev at være brugbart som sekundært livsgrundlag.
Fra omkring 1.500 f.Kr. kom
bronzen
efterhånden til landet, men brugen af sten til redskaber fortsatte; der var kun få varer i Norge, der kunne byttes for bronzen, der derfor var sjælden. De få bronzefund er ofte rigt udsmykkede våben og brocher, som kun høvdinge havde råd til. Store
dysser
med grave blev anlagt nær havet så langt nordpå som ved
Harstad
samt inde i landet i det sydlige Norge; de er karakteristiske for perioden. Motiverne i helleristningerne adskiller sig fra dem, man kender fra stenalderen. Billeder af
solen
dyr
træer
våben
skibe
og mennesker er stærkt stiliserede og skal formodentlig være
fertilitetssymboler
med tilknytning til de religiøse forestillinger.
Vikingesværd fra Bergens Museum.
Jernalderen
redigér
rediger kildetekst
Der er kun få fund fra den tidlige
jernalder
(de sidste 500 år f.Kr.). De døde blev brændt, og deres grave indeholder kun få gravgenstande. Gennem de første 400 år e.Kr. kom folk i kontakt med det
romerskbesatte
Gallien
. Man har fundet omkring 70 romerske bronzegryder, ofte brugt som
urner
. Kontakten med mere civiliserede folkeslag mod syd gav kendskab til
runer
, og de ældste kendte runeinskriptioner stammer fra det 3. århundrede. På den tid øgedes det beboede område. Det kan spores ved koordineringen af
topografi
arkæologi
og stednavne. De ældste enkeltstående navne som "nes", "vik" og "bø" ("næs", "vig" og "gård") er meget gamle og stammer formodentlig fra bronzealderen, mens de ældste sammensatte navne med suffikser som "vin" ("eng") og "heim" ("bosted"), som i Bjorgvin (Bergen) og Saeheim (Seim) stammer fra det første årtusind e.Kr.
Folkevandringstiden
redigér
rediger kildetekst
Da
germanske stammer
i det 5. århundrede vandrede sydover, forårsagede deres indfald
Romerrigets undergang
. Det afspejles i Norge af rige fund som
høvdingegrave
med fornemme våben og guldgenstande. Forsvarsbefæstninger blev anlagt på stejle klipper. Udgravninger har afsløret stenfundamenter for gårde på 18 til 27 meter i længden – i et enkelt tilfælde hele 46 meter – hvor tagene blev båret af træstolper. Disse huse var hjem, hvor flere generationer og husdyr boede under samme tag. Fra denne periode og senere (år 600-800) kan man spore spirende tendenser til samfundsdannelser. Forsvarsværker kræver samarbejde og lederskab, så dannelsen af småstater af en slags med en forsvars- og administrativ organisering må have eksisteret.
Disse stater havde basis i
klaner
eller
stammer
fx hordere fra
Hordaland
i det vestlige Norge. I det niende århundrede havde hver af disse små stater
ting
(lokale eller regionale forsamlinger), hvor man forhandlede og afgjorde uenigheder. Disse
tingsteder
, mange med
hørg
(altre) lå ofte på de ældste og bedste gårde, ejet af høvdinge eller velhavende bønder. Med de regionale ting kom efterhånden større enheder med forsamlinger af repræsentanter fra flere områder. På denne måde gik udviklingen mod skabelsen af lagtinget (forsamling til forhandling og lovgivning). Gulatinget havde sit tingsted ved
Sognefjorden
og kan have været centrum for en adelsstyret konføderation langs de vestlige fjorde og øer under navnet Gulatingslag. Tilsvarende var Frostatinget forsamlingen af ledere fra områderne omkring
Trondheimsfjorden
. Her er der tegn på, at jarlerne fra Lade nær
Trondheim
har øget Frostatingslaget til at omfatte kystlandet fra
Romsdalsfjorden
til
Lofoten
. Der udviklede sig også et lagting omkring
Mjøsa
mod øst, som fik etableret mødested i
Eidsvoll
under navnet Eidsivating. Området omkring
Oslofjorden
, der i perioder var tæt knyttet til
Danmark
, dannede Borgarting med tingsted ved
Sarpsborg
Vikingetiden
redigér
rediger kildetekst
Gokstadskibet
Vikingeskibsmuseet
, Oslo.
Harald Blåtands
rige omfattede ikke kun Danmark, men også
Viken
i det moderne Syd-Norge, der udgjorde den nordligste danske provins
Norgesvældets
største udstrækning, 1265.
Vikingetiden
er karakteriseret ved ekspansion og emigration af de
vikinger
, der var søfolk.
kilde mangler
Ifølge traditionen samlede
Harald Hårfager
en række mindre vikingekongeriger
i 872 efter
slaget i Hafrsfjord
Stavanger
, kaldet
Rigssamlingen
, hvorved han blev den første
konge af Norge
(dateringen til 872 kan være noget tilfældig, og det reelle år kan meget vel have været kort før 900).
14
Haralds rige omfattede først og fremmest de sydlige kystområder. Dog var dele af det moderne Syd-Norge, herunder
Oslo
, del af
Danmark
. Gennem det meste af vikingetiden i det 8. og 9. århundrede var
Viken
formentlig kontrolleret af danske konger, som var meget opmærksomme på området, og udgjorde den nordligste danske provins. I slutningen af vikingetiden blev området en del af Norge. Den første norske konge til at tage kontrol over Viken kan have været Olav Tryggvason (norsk konge ca. 995–1000), men danske konger fortsatte med at gøre krav på Viken indtil kong
Valdemar Sejr
(død 1241).
Harald Hårfager regerede med hård hånd, og ifølge sagaerne forlod mange nordmænd landet til fordel for
Island
Færøerne
og
Grønland
samt dele af
Storbritannien
og
Irland
. Nutidens irske byer som
Dublin
Limerick
og
Waterford
blev grundlagt af norske (samt danske) bosættere.
15
Nordisk mytologi
blev efterhånden fortrængt af
kristendommen
i det 10. og 11. århundrede. Det henføres oftest til missionerende konger som
Olav Tryggvason
og
Olav den Hellige
. Den første kristne konge var
Håkon den Gode
i midten af det 10. århundrede, selv om hans forsøg på at indføre den nye religion i det store og hele blev afvist.
note 1
Olav Tryggvason, født omkring 963-969, drog af sted til England for at plyndre med 390 skibe. I den forbindelse angreb han blandt andet
London
. Da han vendte tilbage til Norge i 995, lagde han til ved Moster, og her anlagde han den første kirke i Norge.
16
Fra Moster sejlede Olav videre mod nord til Trondheim, hvor han blev udråbt til konge af Norge ved Eyratinget.
16
Der udviklede sig aldrig rigtigt
feudalisme
i Norge og Sverige, som man ellers så det i det øvrige Europa.
17
Dog tog administrationen af regeringen efterhånden karakter af konservativ feudalisme.
17
Hanseforbundet
tvang kongedømmet til at betale sig større og større afgifter af udenrigshandelen og økonomien i øvrigt.
17
Forbundet havde denne magt over kongemagten på grund af lån, som det havde ydet kongerne, som dermed skyldte store summer væk.
17
Hanseforbundets monopollignende kontrol over økonomien i Norge var en byrde for alle
klasser
, særligt bondestanden, i en grad så der ikke eksisterede nogen borgerstand i landet.
17
Kalmarunionen
redigér
rediger kildetekst
Kalmarunionen, omkring år 1500.
Da kong
Håkon 5.
døde i 1319, arvede den tre år gamle
Magnus Eriksson
tronen som kong Magnus 7. af Norge.
18
På samme tid havde man held til at få indsat Magnus som
konge af Sverige
(på den tid blev kongerne af Sverige og af Danmark valgt af deres respektive adel),
18
og han var dermed konge af både Norge og Sverige.
18
I 1349 ramte
den sorte død
Norge og mellem 40 og 50
% af landets indbyggere omkom af sygdommen,
19
hvilket afstedkom en periode med social og økonomisk nedgang. Pesten efterlod Norge meget forarmet.
20
Skønt dødsraten var nogenlunde på niveau med resten af Europa, tog den økonomiske genoprettelse noget længere tid på grund af en meget spredt befolkning. Mange gårde lå forladte hen, og befolkningstallet steg kun meget langsomt. Lejerne på de få overlevende gårde oplevede, at deres handelsposition over for gårdenes ejere var betydeligt forbedret.
Magnus 7. regerede indtil 1355, hvor han blev efterfulgt af sin søn,
Håkon 6.
21
Håkon giftede sig med
Margrete
, datter af den danske kong
Valdemar Atterdag
. Da Håkon 6. døde i 1379, var hans søn
Olav
blot ti år, men allerede tre år forinden var han valgt til
dansk konge
. Da han ved sin fars død blev konge af Norge, indgik Danmark og Norge en
personalunion
22
Mens Olaf var mindreårig, var det moderen, Margrete, der varetog de to landes udenrigspolitik.
Margrete arbejdede for at skabe en union mellem Danmark, Norge og Sverige ved at få Olav valgt til konge af Sverige. Det var tæt på at lykkes, da Olav pludselig døde. I Danmark valgte man ved hans død Margrete som midlertidig regent, og et halvt år senere fulgte Norge trop og kronede Margrete til dronning af landet. Margrete vidste, at hun ville sidde mere sikkert på magten, hvis hun kunne finde en konge til at regere på hendes vegne. Hun besluttede sig for
Erik af Pommern
, der var barnebarn af hendes søster. Med den syvårige Erik som konge af navn lykkedes det Margrete ved et skandinavisk topmøde i
Kalmar
af samle Danmark, Norge og Sverige i en personalunion med Erik som konge af alle tre lande. I denne
Kalmarunion
var Margrete den egentlige magthaver.
Union med Danmark
redigér
rediger kildetekst
Efter
1450
blev unionen mellem
Danmark og Norge
stadfæstet i en
traktat
, og selv om Sverige brød ud af unionen i 1521, forblev Danmark og Norge samlet i det, som i Norge i eftertiden ofte kendes under betegnelsen "400-årig natten" (
Ibsen
), hvor Norge blev anset for at være den svagere part i unionen med Danmark. Efterhånden blev kongens magt og administration koncentreret i
København
, og i 1536 blev
reformationen
indført i dobbeltriget, og i den forbindelse blev ærkebispesædet i Trondheim nedlagt, hvilket yderligere bidrog til at stadfæste Norge som en vasalstat, idet bispesædets indtægter nu gik direkte til hoffet i København. Norge mistede nu også indtægter, der tidligere havde forekommet i en pæn mængde fra pilgrimme på valfart til
Olav den Helliges
grav i
Nidarosdomen
og samtidig tillige en stor del af den hidtidige sociale og kulturelle kontakt med det øvrige Europa. Op gennem det 17. århundrede led Norge yderligere under, at Danmark-Norge i de mange krige med Sverige måtte afgive land. Det betød, at de gamle norske landskaber
Båhuslen
Jemtland
og
Herjedalen
blev svenske. Dette blev dog til en vis grad opvejet af, at Norge mod nord udvidede sit territorium med overtagelsen af
Troms
og
Finnmark
fra Sverige og
Rusland
En alvorlig hungersnød ramte Norge i 1695-96 og medførte, at omkring 10
% af landets befolkning omkom.
23
Også anden halvdel af det 18. århundrede var landet udsat for, at høsten slog fejl; der er rapporteret om mindst ni af årene mellem 1740 og 1800.
24
Union med Sverige
redigér
rediger kildetekst
Skildring af forsamlingen til Eidsvoll-forfatningen, 1814, malet af
Oscar Wergeland
, 1885.
Selv om
Danmark-Norge
var
neutral
napoleonskrigene
i begyndelsen af det 19. århundrede, blev nationen angrebet af
Storbritannien
, der vandt en overvældende sejr ved
Københavns bombardement
i 1807. Det kostede stort set hele den dansk-norske flåde. Snart efter tabte Napoleon og hans nye allierede – heriblandt Danmark-Norge – den store europæiske konflikt, og det førte til omfattende hungersnød i Norge. Kongen blev ved
freden i Kiel
tvunget til at afstå Norge til kongen af Sverige, mens de gamle norske provinser i
Grønland
Island
og
Færøerne
forblev danske.
Norge forsøgte at etablere sig som uafhængig stat med
Eidsvoll-forfatningen
den
17. maj
1814 (
Grundlovsdagen
, Norges
nationaldag
) baseret på modellerne fra
USA
og
Frankrig
. Landet valgte statholderen, prins Christian Frederik (den senere kong
Christian 8. af Danmark
), til konge af Norge. Denne modstand mod at anerkende de store nationers beslutning om at koble Norge til Sverige førte senere samme år til en krig de to lande imellem. Imidlertid var den svenske militærstyrke ikke stor nok til straks at underlægge sig Norge, mens Norge ikke havde midler til at modstå en langvarig krig samtidig med, at britiske og russiske styrker blokerede de norske kystbyer, og dermed blev de krigsførende nationer tvunget til at forhandle, hvilket førte til
Mosskonventionen
. Ifølge den skulle Christian Frederik
abdicere
og give
Stortinget
bemyndigelse til at foretage de nødvendige forfatningsmæssige ændringer, så der blev dannet en
personalunion
med Sverige under fælles konge,
Karl 13. af Sverige
. Denne union trådte i kraft 4. november 1814.
25
Med unionen beholdt Norge sin ret liberale forfatning og sine egne uafhængige institutioner på nær udenrigsområdet. Den konfliktfyldte periode satte sine spor på økonomien i Norge, til fremgangen begyndte omkring 1830.
Høst af havre i
Jølster
Foto:
Axel Lindahl
(omkring år 1890)
Karl 14. Johan
, der blev konge af Sverige og Norge i 1818, var den anden svenske konge over Norge efter indførelsen af personalunionen. Han var en kompleks person, der regerede til 1844 og beskyttede forfatningerne og de øvrige frihedsrettigheder, som Norge og Sverige havde gennem
Metternich
-perioden. På den baggrund blev han anset som en ret liberal regent. Men samtidig var han hensynsløs i sin brug af betalte meddelere, det hemmelige politi og begrænsninger i
pressefriheden
for at holde folkelige bevægelser til fordel for reformer nede – særligt den norske nationale uafhængighedsbevægelse.
26
Samefamilie i Norge omkring år 1900.
Med de politiske ændringer i landet og de generelle kulturelle strømninger i Europa oplevede man i midten af det 19. århundrede en markant norsk
nationalromantik
, hvor norske kunstnere søgte at definere og udtrykke en særlig norsk karakter. Bevægelsen omfattede alle sider af kulturen: litteraturen (
Henrik Wergeland
Bjørnstjerne Bjørnson
Peter Christen Asbjørnsen
Jørgen Moe
), malerkunsten (
Hans Gude
Adolph Tidemand
), musikken (
Edvard Grieg
) og forsøgt på at definere et eget norsk skriftsprog. Det ses i nutiden i de to officielle
norske sprog
Bokmål
og
nynorsk
Efter Karl 14. Johans regeringstid gennemgik Norge i
romantikken
markante sociale og politiske reformer. I 1854 fik kvinder ret til på lige fod med mænd at arve ejendom.
27
I 1863 forsvandt de sidste spor af, at ugifte kvinder var umyndige.
27
Desuden fik kvinder ret til en række embeder, særligt som skolelærere.
27
Trods dette var Norge i midten af det 19. århundrede langt fra at være et
demokrati
i moderne forstand. Stemmeretten gjaldt kun embedsmænd, jordbesiddere, forpagtere og borgere i
købstæderne
27
Denne gammeldags opfattelse opstod der efterhånden utilfredshed med.
Norge var et ret konservativt samfund. Særligt økonomien var "domineret af aristokratiet med veluddannede folk, der indtog langt de fleste af de vigtige poster i den centrale regering".
28
Der var ikke et dominerende borgerskab i Norge, der forlangte at få nedbrudt aristokratiets kontrol med økonomien. Så derfor var Norge stort set uberørt af oprørene i 1848. De fleste forsøg på oprør strandede på den stenhårde konservatisme i det norske samfund. Det eneste oprør, der kom til udbrud i 1848, var
Thrane-bevægelsen
Marcus Thrane
var utopisk socialist.
29
Han søgte at appellere til den arbejdende klasse for at få dem til at gennemføre en forandring af den sociale struktur "nedefra og op".
29
I 1848 organiserede han en arbejderforening i
Drammen
. I løbet af få måneder havde foreningen omkring 500 medlemmer og udgav sin egen avis.
29
På bare to år opstod der 300 sådanne arbejderforeninger over hele Norge med et samlet medlemstal på omkring 20.000.
29
Medlemmerne blev rekrutteret fra de underste klasser både i byerne og på landet.
29
For første gange indså disse to grupper, at de havde et fælles mål.
29
Bevægelsen blev dog ret nemt kvalt, da Thrane blev arresteret og fængslet i tre år for forbrydelser mod statens sikkerhed. Efter at have afsonet sin straf immigrerede Thrane til USA.
I 1898 fik alle mænd
lige valgret
; kvinderne i 1913.
Uafhængighed
redigér
rediger kildetekst
Christian Michelsen
, der var skibsreder og politiker, var
statsminister
1905-07, og han spillede en central rolle i den fredelige separation mellem Norge og Sverige, der blev virkelighed 7. juni 1905. Efter at et nationalt
referendum
fastslog, at det norske folk gik ind for
monarki
frem for
republik
som statsform, tilbød den norske regering den norske trone til den danske prins Carl. Stortinget valgte ham enstemmigt til den første konge over et fuldstændigt uafhængigt Norge i 586 år. Carl besteg tronen under navnet
Haakon 7. af Norge
, navnet på flere tidligere norske konger fra middelalderen.
Første verdenskrig
redigér
rediger kildetekst
Montage af billeder fra angrebet på Norge under 2. verdenskrig.
Under
1. verdenskrig
var Norge officielt
neutralt
. I realiteten blev landet imidlertid presset af
Storbritannien
til at overgive større og større dele af sin
handelsflåde
til briterne samt til at deltage i handelsblokaden mod
Tyskland
. Norske orlogsfartøjer med norske søfolk blev dernæst indforskrevet til at sejle under britisk flag, hvorved de risikerede at blive mål for angreb fra tyske ubåde.
30
Dette medførte, at mange norske skibe og søfolk blev tabt.
30
Som en konsekvens heraf faldt den norske handelsflådes fra en fjerde- til en sjetteplads på listen over de største søfarende nationer.
30
Anden verdenskrig
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel:
Norge under 2. verdenskrig
Under
2. verdenskrig
proklamerede Norge sig igen neutralt, men landet blev alligevel
angrebet af Tyskland
den
9. april
1940
Om morgenen den 9. april flygtede kongen og stortingsmedlemmer fra Oslo. Om aftenen den 9. april udstedte Stortinget en fuldmagt, der gav regeringen bemyndigelse til at handle på parlamentets vegne, indtil parlamentet igen kunne samles.
31
Fuldmagtens intention var at regeringen kunne forhandle med tyskerne.
32
31
En delegation blev oprettet samme dag for at tage til Oslo for at forhandle med tyskerne.
31
Parlamentsmedlemmerne "ønsket at rejse hjem før noe forhandlingsresultat kunne ventes at foreligge. Derfor foreslo Hambro at regeringen skulle ha fuldmagt til at godta et forhandlingsresultat på vegne av Stortinget"
32
(fuldmagten blev mundtlig udformet af formanden for
Stortinget
C. J. Hambro
, det skete i
Elverum
32
; fuldmagten blev senere kaldt for
Elverum-fuldmagten
33
).
Om aftenen den 9. april blev et
statskup
forsøgt af den norske
nazist
Vidkun Quisling
– leder af partiet
Nasjonal Samling
. Den 10. april nægtede kongen at godkende et tysk krav om en ny regering.
31
I stedet tog tyskerne selv magten under ledelse af rigskommissær
Josef Terboven
34
Hæren og
flåden
gjorde modstand i nogle måneder.
Den 7. juni flygtede regeringen og kongen fra Norge (fra
Tromsø
) og ankom senere til
Storbritannien
35
Da Frankrig blev angrebet af Tyskland, blev allierede styrker trukket tilbage fra Norge.
Slaget om Narvik
var ovre den 8. juni 1940; det varede i to måneder.
Den 10. juni opgav man kampen mod tyskerne, da det blev klart, at
de Allierede
koncentrerede deres indsats i Frankrig.
Kongen og regeringen var i eksil i Storbritannien, og med Elverum-fuldmagten havde regeringen fortsat magten med Stortingets velsignelse hele krigen. Norges regering,
eksilregeringen
, havde militærudgifter til at støtte
de Allieredes
planlagte invasion af Europa. Regeringen sendte radioudsendelser gennem
BBC
som opildnede norske borgere til passiv modstand.
Norske piloter i Storbritannien under 2. verdenskrig.
Den 27. december 1941
landede en britisk kommandostyrke med nogle nordmænd på Måløy
. Angrebets arkitekt var den britiske premierminister
Winston Churchill
; han ønskede tyske lig for at skræmme tyskerne og motivere briterne.
36
Rigskommissæren
lod i 1942 Quisling danne en
marionetregering
. I befolkningen var der et mindretal, der støttede nazisterne, og op imod 15.000 nordmænd meldte sig til tysk militærtjeneste, også i
Waffen-SS
34
Omvendt var der mange nordmænd og mænd af norsk afstamning i andre lande, der gik i tjeneste eller i norske væbnede eksilstyrker. Ved besættelsen i 1940 var der en lille gruppe bestående af tretten skibe, fem fly og 500 mand fra den
norske flåde
, der fulgte kongen til Storbritannien, og denne gruppe øgedes, så der ved krigens slutning var 58 fartøjer og 7.500 søfolk i tjeneste i den norske flåde mod Aksemagterne, fem
eskadriller
af fly (heriblandt
Spitfire
-jagerfly,
Short Sunderland
-flyvebåde og
Mosquito
-bombefly) i det nyoprettede
norske luftvåben
samt landstyrker som
Kompagni Linge
samt
kommandosoldater
I løbet af de fem besættelsesår blev der opbygget en
norsk modstandsbevægelse
, der modarbejdede Quisling-styret og den tyske besættelsesmagt med både civil ulydighed og væbnet modstand. Blandt de spektakulære aktioner var
sprængningen
af
Norsk Hydros
tungtvandsanlæg
ved
Rjukan
, en aktion der reducerede
Nazi-Tysklands
kapacitet til at skaffe
tungt vand
til sit
atomvåbenprogram
, som også havde oplevet tilbageslag uden for Norge. Af større betydning for de allierede styrker var dog den norske handelsflådes indsats. I 1940 var den norske handelsflåde igen blevet verdens fjerdestørste med rederiet
Nortraship
som den førende aktør. Handelsflåden gik helhjertet ind på allieret side og deltog i en række markante operationer som
evakueringen ved Dunkerque
og
landsætningerne i Normandiet
Finnmark Fylke
blev befriet af
Den Røde Hær
1944
45
, mens den tyske besættelsesmagt kapitulerede endeligt
8. maj
1945
Efterkrigstiden
redigér
rediger kildetekst
Fra 1945 til 1962 havde
Arbeiderpartiet
absolut flertal i Stortinget. Regeringen oftest under ledelse af
Einar Gerhardsen
tog fat på et økonomisk udviklingsprogram inspireret af
keynesianismen
med fokus på statsfinansieret industrialisering og samarbejde mellem
fagforeninger
og
arbejdsgiverorganisationer
. Mange af de midler, der blev brugt til statslig økonomisk kontrol, var nødvendiggjort af krigen og blev fortsat i årene efter, selv om
rationeringen
på mælkeprodukter blev ophævet i 1949; kontrol og rationering af boliger og biler fortsatte så helt til 1960.
Som et resultat af den tyske invasion og besættelse under
2. verdenskrig
blev nordmændene langt mere skeptiske over for neutralitetspolitikken. Krigen havde skabt et tæt bånd mellem Norge og Storbritannien samt USA, og skønt Arbeiderpartiet førte en socialistisk politik, tog det stærkt afstand fra
kommunismen
, særligt efter
Sovjetunionens
besættelse af
Tjekkoslovakiet
i 1948. Den tætte forbindelse til USA betød også, at Norge fra 1947 fik hjælp efter
Marshallplanen
, blev medlem af
OECD
året efter og var en af de stiftende partnere ved
NATO
's dannelse i
1949
. Ligeledes var landet et af de grundlæggende medlemmer af
FN
samt i
1952
medstifter af
Nordisk Råd
Den store støtte til udvikling af industrien medvirkede til, at denne del af erhvervslivet i mange år var af afgørende betydning, men fra 1975, hvor antallet af ansatte i industrien toppede, er den gradvist faldet, og arbejdskrævende industrier som
skibsværfter
og masseproduktion er i stedet efterhånden gået til andre lande med billigere arbejdskraft.
I 1969 fandt
Phillips Petroleum Company
omfattende mængder af
olie
Ekofisk
-feltet i havbunden vest for Norge. I 1973 oprettede den norske regering det statslige olieselskab
Statoil
, der gik ind i olieudvindingen. På grund af de store investeringer kom olieproduktionen først til at give overskud i begyndelsen af 1980'erne, men har siden udviklet sig til at være en af de største indkomstområder for landet.
Norge var med til at stifte
EFTA
i 1960, men begge afstemninger om medlemskab af
EU
1972
og
1994
har begge givet nej. Landet er dog medlem af
EØS
. Da
Kåre Willoch
som leder af en
Høyre
-regering blev statsminister i 1981, var der
stagflation
i økonomien, hvilket han søgte at imødekomme med en kombination af skattelettelser, økonomisk liberalisering, fjernelse af reguleringer af markederne og forskellige midler til at stoppe den voldsomme inflation (13,6
% i 1981).
Rådhuspladsen i Oslo fyldt med folk, der sørger over ofrene for
Utøya-massakren
25. juli 2011.
Willochs efterfølger fra Arbeiterpartiet,
Gro Harlem Brundtland
, som var Norges første kvindelige statsminister, fortsatte mange af sin højreorienterede forgængers reformer samtidig med, at hun holdt fast i traditionelle arbejderpartimærkesager som bekymring for
social sikkerhed
, høje skatter, miljøet og feminisme. Mod slutningen af 1990'erne havde Norge afviklet sin nationale udlandsgæld og var begyndt på at etablere statslige etableringsfonde. Siden 1990'erne har det været et stridspunkt i den norske politiske debat om hvor stor en del af indtægterne fra olieproduktionen, som skulle bruges, og hvor stor en del, der skulle spares op.
I 2011 blev Norge udsat for to alvorlige
angreb
udført af
Anders Behring Breivik
mod henholdsvis regeringskvarteret i Oslo og en sommerlejr for Arbeiderpartiets Ungdom på den lille ø
Utøya
. De to angreb kostede i alt 77 døde og 96 sårede.
Geografi
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikler:
Norges geografi
Fjorde i Norge
Vandfald i Norge
og
Øer i Norge
Satellitbillede af Norge, februar 2003.
Lavlandsområde i nærheden af
Trondheimsfjorden
Fiskeværet
Reine
på
Lofoten
Norge udgør den vestlige del af
Skandinavien
Nordeuropa
. Den forrevne kystlinje, afbrudt af dybe
fjorde
og
tusinder af øer
, strækker sig over 100.915 km.
37
Norges grænse mod
Sverige
er på 1.630
km, mod
Finland
på 736
km og mod
Rusland
på 196 længst mod nordøst.
37
Havene, der grænser op til Norge, er fra nord mod uret
Barentshavet
Norskehavet
Nordsøen
og
Skagerrak
. Norge ligger mellem
57.
og
81. nordlige breddekreds
samt mellem
4.
og
32. østlige længdekreds
Arealet på 385.207
km² (med
Jan Mayen
og
Svalbard
, 323.779
km² uden disse to)
37
er i stort omfang domineret af bjerge og højdedrag med mange forskellige udtryksformer, skabt af forhistoriske
gletsjere
og varieret
topografi
. Særligt markante er fjordene: Dybe render skåret ind i landet, fyldt op med havvand og skabt ved slutningen af sidste
istid
. Med 204
km er
Sognefjorden
den længste fjord i verden, og den er samtidig verdens næstdybeste.
Hornindalsvatnet
er med 514 m dybde den dybeste sø i Europa. Der er
permafrost
i de højeste bjergområder samt i det indre af
Finnmark
. Der findes talrige gletsjere i landet.
De tre højeste bjerge (
fjelde
på
norsk
) er
Galdhøpiggen
på 2.469
m,
Glittertind
på 2.460
m og
Stora Skagastølstind (Storen)
på 2.405 m.
37
I almindelighed består fjeldene mest af hård
granit
og
gnejs
, der suppleres af relativt pæne forekomster af
skifer
sandsten
og
kalksten
. Norge har
tempereret klima
, specielt langs kysten, som påvirkes af
Golfstrømmen
og den dominerende vestenvind, hvilket giver højere temperaturer og mere nedbør, end man skulle forvente så langt mod nord, især langs kysterne. I hovedlandet har man fire tydelige årstider, hvor vintrene inde i landet generelt er koldere og med mindre nedbør.
Østlandet
, dvs. egnen omkring Oslo, hvor størstedelen af befolkningen bor, har samme klimatiske og naturmæssige forhold som Sydsverige. Klimaet inde i landet er mere barskt, og i den nordlige del hersker
subarktiske
forhold; på
Svalbard
er der
arktisk
tundraklima
Som følge af landets store udstrækning og de forskelligartede topografier og klimaer har Norge et større antal forskellige
habitater
end næsten alle andre lande i Europa. Landet og de omgivende farvande rummer op imod 60.000 forskellige dyrearter, og økosystemet i havet omkring den norske kontinentalsokkel regnes for at være særdeles produktiv.
38
Klima
redigér
rediger kildetekst
De sydlige og vestlige dele af Norge får mere nedbør og har mildere vintre end den sydøstlige del. De lave områder omkring Oslo har de varmeste og mest solrige somre, men også koldt vejr og
snefald
om vinteren, særligt inde i landet.
På grund af Norges placering relativt langt oppe på den nordlige halvkugle er der store forskelle i dagens længde hen over året. Fra slutningen af maj til slutningen af juli går solen slet ikke rigtigt ned under horisonten i områderne nord for
polarcirklen
(deraf Norges tilnavn som "midnatssolens land"), og længere mod syd kan have over tyve timer med dagslys i døgnet. Omvendt fra sidst i november til sidst i januar står solen slet ikke op i nord, mens perioden med dagslys er meget kort også længere mod syd.
Biodiversitet
redigér
rediger kildetekst
Det samlede antal kendte
insektarter
er på omkring 16.000 (der er måske omkring 4.000 ubeskrevne arter), af algearter er der omkring 20.000, af
lavarter
1.800, af
mosser
1.050, af
karplanter
2.800, mens der findes op imod 7.000
svampearter
, 450 fuglearter (hvor 250 yngler i Norge), 90 arter af
pattedyr
, 45 arter af ferskvandsfisk, 150 arter af saltvandsfisk, 1.000 arter af
hvirvelløse dyr
i ferskvand samt 3.500 arter af hvirvelløse dyr i saltvand.
39
Omkring 40.000 af disse arter er videnskabeligt beskrevet.
Rødlisten
indeholdt i 2010 4.599 arter.
40
Sytten af arterne er opført på rødlisten, fordi de er truet på globalt plan, som fx den
eurasiske bæver
, hvor populationen i Norge er så stor, at den ikke er specielt truet. Antallet af truede eller næsten-truede arter er på 3.682; dette inkluderer 418 svampearter, 36 fuglearter og 16 arter af pattedyr. Per 2010 er 2.398 arter beskrevet som truede eller sårbare; heraf er 1250 arter sårbare, 871 er truede og 276 arter er kritisk truede. Blandt sidstnævnte gruppe er den grå
ulv
polarræven
(hvoraf der dog findes en sund bestand på Svalbard) og den
kortbenede grønne frø
40
Det største
rovdyr
i norske farvande er
kaskelothvalen
, mens den største fisk er
brugden
. Største rovdyr på landjorden er
isbjørnen
, hvor
elgen
er det største dyr.
Miljø
redigér
rediger kildetekst
Ifølge
Environmental Performance Index
ligger Norge tredjebedst i verden i miljøbeskyttelse med basis i landets førte politik.
41
Rondeslottet i
Rondane
Nationalpark, Østnorge.
Feigefossen,
Sogn og Fjordane
Moskusokse
i den lave alpine
tundra
ved
Dovrefjell
Nogle af de største øer langs den nordnorske kyst.
Norge er bjergrigt, men der er også flade områder som
Jæren
Toten
og
Ørland
Politik
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel:
Norges politik
Norge
Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Norge
Forfatning
Norges grundlov
Kongehuset
Konge
Harald 5.
Tronfølger
Kronprins Haakon af Norge
Statsrådet
Udøvende magt
Regering
Regeringen Støre
Statsminister
Jonas Gahr Støre
Lovgivende magt
Stortinget
Politiske partier
Politikere
Dømmende magt
Højesteret
Valg
Seneste valg
Stortingsvalget 2021
Geopolitiske enheder
Fylker
Andre lande
Politik
Den norske grundlov
, der var inspireret af
USA's
og
Frankrigs forfatning
, blev vedtaget 17. maj 1814 og foreskriver, at Norge er et
konstitutionelt monarki
med et
etkammersystem
og et
parlamentarisk
regeringssystem. Landets overhoved er
kongen
, der formelt set har den udøvende magt, udover at han er chef for de væbnede styrker, men i praksis er kongens magt primært ceremoniel.
42
Statsministeren
står i spidsen for regeringen, som udnævnes af kongen. Kongen må i teorien udnævne hvem, han vil, men en parlamentarisk styreform blev indført i 1884, uden at det fremgår af grundloven. Magten i landet er ifølge grundloven opdelt i en
udøvende
, en
lovgivende
og en
dømmende del
. I praksis er det statsministeren, der forestår den udøvende magt.
Harald 5.
, Norges konge siden 1991.
Den nuværende konge er
Harald 5.
af den
glücksburgske slægt
. Han tiltrådte i 1991 og er den første norske konge siden det 14. århundrede, der er født i Norge.
43
Kronprins Haakon
er tronfølger og skal følge sin far på tronen.
Stortinget i Oslo.
Foto:
Konstantin Lübeck
Ifølge grundloven udøves den lovgivende magt af
Stortinget
og den norske regering i fællesskab, men i sidste instans er det Stortinget i et
etkammersystem
, der er bestemmende. Love vedtages efter forslag af Stortingets medlemmer eller regeringen ved simpel flertalsafgørelse blandt de 169 stortingsmedlemmer. Valgsystemet ligger tæt op ad det danske valgsystem og kan beskrives som et
repræsentativt demokrati
med en valgperiode på fire år. 150 af medlemmerne vælges ved forholdstalsvalg i nitten valgdistrikter, der svarer landets
fylker
, mens de sidste nitten er
tillægsmandater
, der skal sikre, at Stortingets fordeling så godt som muligt kommer til at svare til afstemningsresultater. Afstemningen baseres på partier, som skal have en tilslutning på mindst 4
% for at opnå valg.
44
Stortinget ratificerer lovene og sikrer, at regeringen og forvaltningen gør deres arbejde godt nok. Til dette er nedsat en kontrol- og konstitutionskomité.
45
Det er også Stortinget, der kan tvinge regeringen til at gå af, hvis et flertal nærer mistillid til den. Statsminister bliver den af Stortingets medlemmer, der kan støttes af et flertal kollegerne. Det er som regel lederen af det største parti eller den største koalition af partier, da det ikke er så almindeligt, at ét parti har flertal. Det er dog også sket, at Norge er blevet ledet af en
mindretalsregering
Statsministeren udpeger sin regering, oftest med personer fra hans eget parti eller partierne i koalitionen. Grundloven tilsiger dog samtidig, at mindst halvdelen af ministrene skal tilhøre den norske folkekirke. Dette har givet grobund for en debat om
adskillelse mellem stat og kirke
Kongeslottet i Oslo.
Den udøvende magt foregår formelt set gennem
statsrådet
, hvor kongen og regeringen mødes på
Det Kongelige Slott
Oslo
, og hvor regeringen ifølge grundloven konsulterer kongen. Kongen underskriver lovene, der er vedtaget i Stortinget, men han skal også formelt set godkende lovforslag, inden der stemmes om dem i tinget. Modsat godkender statsrådet kongens handlinger som statsoverhoved.
Der er tradition for, at Stortingets medlemmer vælges via partilister i et
flerpartisystem
46
Historisk set har
Arbeiderpartiet
og
Høyre
været de ledende partier; Arbeiderpartiet med Jonas Gahr Støre har stået i spidsen for en mindretalsregering ved
valget i 2021
sammen med
Senterpartiet
, efter at Høyre havde ledet en regering i de seneste to valgperioder.
Administrative opdelinger
redigér
rediger kildetekst
Norge er en
enhedsstat
, der er opdelt på øverste niveau (2024) i 15 amter –
fylker
på
norsk
, samt
Svalbard
og
Jan Mayen
. Disse dele udgør tilsammen Kongeriget Norge.
47
Disse fylker ledes af direkte valgte råd (fylkesting), anført af fylkesordføreren. Desuden er der i hvert fylkesting en
fylkesmann
, der er udpeget af kongen og regeringen, og som har tilsynspligt med fylketingets beslutninger samt fungerer som klageinstans. Fylkerne er igen i 2024 opdelt i 357
kommuner
(ny kommune:Haram kommune (tidligere (kortvarigt) en del af Ålesund kommune)), der tilsvarende hver ledes af et kommunestyre, hvor
borgmesteren
står i spidsen.
Oslo
består som det eneste fylke af kun én kommune og regnes både som fylke og kommune.
Dertil kommer områder, som ikke er en del af Kongeriget Norge, nemlig
afhængige territorier
Antarktis
-området i form af
Bouvetøen
, et såkaldt biland til Norge, og derudover områder, som Norge gør krav på, nemlig
Peter I's Ø
og
Dronning Maud Land
Et Regionalt Helseforetak (RHF) driver sundhedsvæsenet og er ejet af den norske stat. Der er fire af slagsen i Norge: Helse Nord, Helse Midt-Norge, Helse Vest og Helse Sør-Øst (sammenlægning af Helse Sør og Helse Øst 1. juni 2007). De blev oprettet 17. august 2001.
På det norske fastland findes 96 bebyggelser, der har bystatus. I de fleste tilfælde er der overlap mellem disse byer og de kommuner, de ligger i. Det er almindeligt med norske byer, at de omfatter større ubebyggede arealer; således er der store skovområder nord og sydøst for Oslo by, mens der til Bergen hører store bjergområder.
De norske fylker er følgende:
Geopolitisk kort over Norge, hvor man ser de 15
fylker
dog ikke
Svalbard
og
Jan Mayen
47
Fylker 2024
47
Administrativt center
Mest folkerige kommune
Oslo
Oslo
Oslo
11
Rogaland
Stavanger
Stavanger
15
Møre og Romsdal
Molde
Ålesund
18
Nordland
Bodø
Bodø
31
Østfold
Sarpsborg
Fredrikstad
32
Akershus
Oslo
Oslo
33
Buskerud
Drammen
Drammen
34
Innlandet
Hamar
Ringsaker
39
Vestfold
Tønsberg
Tønsberg
40
Telemark
Skien
Skien
42
Agder
Kristiansand
Kristiansand
46
Vestland
Bergen
Bergen
50
Trøndelag
Steinkjer
Trondheim
55
Troms
Tromsø
Tromsø
56
Finnmark
Vadsø
Alta
Retssystem og politi
redigér
rediger kildetekst
Norge benytter sig i lighed med de fleste øvrige europæiske lande af et
civilretssystem
, hvor lovene skabes og vedtages i Stortinget og reguleres i
retsvæsenet
. Det består af en
højesteret
("
høyesterett
") med 19 faste dommere med en højesteretsjustitiarius og en appelkomité ("
høyesteretts kjæremålsuttvalg
"), appeldomstole ("
lagmannsrett
"), by- og distriktsdomstole ("
tingrett
") samt et forligsråd ("
forliksrådet
").
48
Retsvæsenet er uafhængigt af den lovgivende og den udøvende magt. Det er statsministeren, der udpeger højesteretsdommerne, men de skal godkendes af Stortinget og af kongen i statsrådet. Dommere til domstolene på de øvrige niveauer udpeges normalt af kongen på efter statsministerens forslag.
Lovens håndhævelse varetages af
politi- og lensmannsetaten
. Det norske politi udgør en samlet enhed, der er opdelt i 27 politidistrikter samt flere specialgrene som
Økokrim
og Kripos (bekæmpelse af organiseret kriminalitet). Hvert distrikt og hver gren ledes af en politimester. I spidsen for politiet står Politidirektoratet under ledelse af politidirektøren; dette direktorat er underlagt justitsministeriet.
Ifølge den verdensomspændende organisation
Journalister uden grænser
ligger Norge (og Finland) som nummer 1 på listen over lande med højeste grad af pressefrihed.
49
Der har ikke eksisteret
dødsstraf
i Norge siden 1902, mens dødsstraffen for højforræderi og krigsforbrydelser blev afskaffet i 1979.
Udenrigsrelationer
redigér
rediger kildetekst
Fregat af
Fridtjof Nansen-klassen
fra
den norske marine.
Norge har
ambassader
i 85 lande,
50
mens 66 lande er repræsenteret med ambassader i Norge, alle i Oslo.
Norge var med til at grundlægge internationale organisationer som de
Forenede Nationer
NATO
Europarådet
og
EFTA
. I lighed med andre af de nordiske lande har Norge været lidt tilbageholdende med at gå ind i arbejdet for større
europæisk integration
. Landet søgte dog i lighed med blandt andet Danmark om optagelse i
EF
i 1962 og 1967, hvor ansøgerne ikke blev godkendt. Sammen med Danmark,
Storbritannien
og
Irland
blev Norges ansøgning godkendt i 1972, men i modsætning til de tre øvrige lande faldt Norges medlemskab efter en folkeafstemning. I stedet opnåede landet en frihandelsaftale med EF. I 1994 blev der holdt endnu en folkeafstemning om optagelse i det, der nu hed EU. Igen stemte befolkningen mod optagelsen, og der har siden ikke været forslag om nye folkeafstemninger om spørgsmålet. I stedet blev Norge i 1994 medlem af
EØS
, hvilket afløste frihandelsaftalen med EU. Dermed har Norge adgang til EU's indre marked under forudsætning af, at Norge implementerer de dele af EU's lovgivning, der af unionen skønnes nødvendige for adgangen. De forskellige regeringer har siden 1994 arbejdet på at få Norge med i dele af EU-samarbejdet ud over EØS. Landet har opnået deltagelse uden stemmeret i fx EU's
fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
Schengen-samarbejdet
, det europæiske forsvarsagentur og en række andre samarbejder.
Norge regnes for en markant deltager i den globale udvikling og var med i den mæglingsindsats i 1990'erne, der førte til
Oslo-aftalen
, der uden større held søgte at opnå resultater i
den israelsk-palæstinensiske konflikt
Militær
redigér
rediger kildetekst
To norske kampvogne på manøvre i sneen ved
Målselv
i Nordnorge.
De norske væbnede styrker omfatter for tiden omkring 24.025 personer, heri indregnet civile ansatte. Ifølge mobiliseringsplanerne, der er gældende i 2012, vil en total mobilisering give en kampstyrke på omkring 83.000.
51
Norge har
værnepligt
for mænd (6-12 måneders træning), mens kvinder kan få militær træning.
52
De væbnede styrker er underlagt forsvarsministeriet og den øverste leder er kong Harald 5. Det norske militær består af følgende værn:
Hæren
Sjøforsvaret
Luftforsvaret
og
Heimevernet
Delvist på grund af Norges manglende evne til at opretholde neutralitet under anden verdenskrig, hvor man gik i allieret krigstjeneste efter landets besættelse af Nazityskland, var Norge en af de nationer, der grundlagde
NATO
i 1949. Nu deltager Norge i
International Security Assistance Force
(ISAF) i
Afghanistan
53
Desuden har landet bidraget til adskillige missioner under ledelse af FN, NATO og det europæiske fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde under EU.
Økonomi
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikler:
Norges økonomi
Norges fiskeri
og
Skat i Norge
Grafisk præsentation af norske eksportartikler, 2012.
BNI per indbygger
og stigningen heraf over en årrække.
Norge har verdens næsthøjeste
BNI per indbygger
(efter
Luxembourg
) og verdens femtehøjeste
BNP per indbygger
. Nu om stunder figurerer Norge som det næstrigeste land i verden i materiel forstand med den største kapitalreserve per indbygger.
54
Landet ligger for tiden øverst på
UNDP
's
Human Development Index
55
Levestandarden i Norge er blandt de højeste i verden. Bladet
Foreign Policy
placerede landet nederst på Failed States Index i 2009 og karakteriserede det som verdens bedst fungerende og mest stabile land (placeringen er i 2012 ændret til femtenederst).
56
En solid eksport af gas og olie kombineret med en sund økonomi og en betydelig oparbejdet velfærd ledte til den konklusion, at Norge vil forblive blandt de rigeste lande i verden et pænt stykke ind i fremtiden.
Den norske
økonomi
er et eksempel på en
blandingsøkonomi
, et rigt
kapitalistisk
velfærdssamfund
med en kombination af de
frie markedskræfter
og
offentlig regulering
samt betydelig offentlig kontrol af vitale områder. Staten sikrer gratis sundhedsbehandling (til et vist niveau), og forældre har ret til 46 ugers betalt barselsorlov.
57
Den indtægt, som staten får fra naturressourcer, omfatter et betydeligt bidrag fra den
petrokemiske sektor
og den enorme og omhyggeligt styrede indtægt herfra. Arbejdsløsheden i Norge er så lav som 2,6
% i 2012,
58
30
% af arbejdsstyrken er offentligt ansat, en andel der er den højeste inden for
OECD
59
22
% er på
overførselsindkomst
, og 13
% er ude af stand til at arbejde (de højeste andele i verden).
60
Produktiviteten per time er lige som den gennemsnitlige timeløn blandt de højeste i verden.
61
62
Lighedsstræbelserne
i det norske samfund sikrer, at forskellen mellem den lavest betalte arbejder og direktøren i de fleste virksomheder er betydeligt lavere, end det kendes fra sammenlignelige vestlig økonomier, hvilket også afspejles i Norges lave
Gini-koefficient
63
Staten ejer en stor andel af i vigtige sektorer som den petrokemiske industri (
Statoil
og
Aker Solutions
),
vandkraftindustrien
Statkraft
),
aluminiumproduktion
Norsk Hydro
), bankvirksomhed (
DnB ASA
) og telekommunikationsudbud (
Telenor
). Gennem disse store virksomheder kontrollerer staten omkring 30
% af aktiemarkedet på
Oslo Børs
. Når man regner ikke-noterede virksomheder med, er statens andel endda højere (primært fra ejerskab af olielicenser). Norge er desuden en betydelig skibsfartsnation med den sjettestørste
handelsflåde
i verden bestående af over 1.400 norskejede fartøjer.
Ved folkeafstemningerne i 1972 og 1994 afgjorde det norske folk, at det ønskede at stå uden for
EU
. Norge har dog sammen med
Liechtenstein
og
Island
fået lov til at deltage i det indre marked via en
EØS
-aftale. EØS-aftalen mellem EU og
EFTA
-landene ("EØS-loven"
64
) beskriver procedurerne for at EU-regler i Norge og de øvrige EFTA-lande. Med dette tilhørsforhold er Norge i realiteten et integreret medlem på de fleste områder i EU's indre marked. Visse områder, som landbrug, olie og fiskeri, er ikke fuldstændig dækket af EØS-loven. Norge har også tiltrådt
Schengen-samarbejdet
og en række andre mellemstatslige aftaler med EU-medlemslandene.
Skønt Norge er bjergrigt, er landbruget et relativt markant erhverv.
Landet er rigt på
naturressourcer
i form af
olie
vandkraft
fisk
tømmer
og
mineraler
. Der blev opdaget enorme lagre af olie og naturgas i Nordsøen i 1960'erne, hvilket ledte til en stærkt forbedret økonomi. Omkring 20
% af landets indtægter stammer fra denne sektor.
65
Selvom Norge har mange råstoffer i form af træ, fisk, landbrugsvarer og billig energi som elektricitet, olie- og naturgas, er det forholdsvis få, der er beskæftiget med disse erhverv. I dag arbejder de fleste med service i den offentlige sektor, f.eks. på skoler, sygehuse, børnehaver og plejehjem. Mange har også job inden for
finanssektoren
med handel, bankforretning og
forsikringer
Den økonomiske vækst var i
2000
2,7
%, sammenlignet med 0,8
% i 1999. Væksten faldt dog tilbage i 2001 til 1,3
%. Der blev igangsat
privatiseringer
i 2000, hvor regeringen solgte 1/3 af det 100
% statsejede olieselskab
Statoil
Flere undersøgelser viser at nordmænd har den største
livskvalitet
i verden. En stor del af den overskydende indtægt ved det nuværende oliesalg er placeret i
Norges oliefond
og efterfølgende investeret i udlandet. Fonden har nu en formue på ca. 2300 milliarder
norske kroner
maj 2009
). (reel formue siges at være over 3000 milliarder).
Fonden er blandt de allerstørste investorer i verden, og ejer per juli 2009 mere end 1,25
% af alle børsnoterede aktier i Europa. Statens pensjonsfond er verdens næststørste statsejede
kapitalfond
, efter
Abu Dhabi Investment Authority
Energi
redigér
rediger kildetekst
Norge har tre markante kilder til energi:
Olie
naturgas
og
vandkraft
, som dels dækker landets eget behov for energi, dels eksporteres, hvorved energien udgør en af landets allerstørste eksportindtjeninger.
Olieproduktion har udgjort rygraden i den norske økonomi siden 1970'erne.
I 1969 fandt
Phillips
olie i Norges undergrund
ved feltet "
Ekofisk
", som ligger i den sydligste del af det norske havområde. Norge har siden hen fundet andre felter med både olie og gas. I 2007 udgjorde olieeksporten omkring 45
% af
eksportindtægterne
og mere end 20
% af
BNI
66
Norge er den femtestørste olieeksportør og den tredjestørste gaseksportør i verden, men er ikke medlem af
OPEC
. For at undgå en overophedning af økonomien som følge af olieindtægterne og minimere usikkerheden i indtjeningerne som følge af varierende oliepriser og for samtidig at imødegå effekten af en befolkning, hvis gennemsnitsalder er stigende, etablerede den norske regering i 1995
Statens pensjonsfond
, som blev finansieret af olieindtægterne.
Staten kontrollerer olieressourcerne ved en kombination af statsligt medejerskab af de store operatører på området (således ejedes omkring 62
% af
Statoil
af den norske stat i 2007) samt ved fuldstændigt ejerskab af
Petoro
, der har en markedsværdi på omkring det dobbelte af Statoil, og SDØE (
Statens Direkte Økonomiske Engasjement
). Endelig uddeler staten koncessionen til at søge efter olie samt til selve udvindingen. Den tidligere nævnte pensionsfond investeres på veletablerede finansielle markeder uden for Norge. Man anvender den såkaldte "handlingsregel", der går ud på ikke at bruge mere end 4
% af fonden hvert år, svarende til det normale afkast af fonden.
Per marts 2011 rådede Statens Pensjonsfond over værdier på omkring $570 milliarder, svarende til $114.000 per indbygger, et beløb der er på omkring 140
% af landets nuværende BNI. Det på nuværende tidspunkt verdens næststørste statsejede formue i verden, kun overgået af
Abu Dhabis
. Forsigtige skøn estimerer pensionsfonden til at nå en størrelse på $800–900 milliarder i 2017.
Norges Bank
har investeringsafdelinger i
New York
London
og
Shanghai
. Ifølge retningslinjer fra 2007 må der maksimalt investeres i 60
aktier
(40
% primæraktier), mens resten sættes i
obligationer
og fast ejendom. Da aktiemarkederne kom i problemer i september 2008, var fonden i stand til at erhverve sig aktier til ret lave priser. Det var med til at sørge for, at de tab, der blev lidt på grund af uroen på aktiemarkederne i 2008, var indvundet igen i november 2009.
Andre lande, hvis økonomier ligeledes er baseret på naturressourcer, som fx Rusland, søger at lære af Norge ved at oprette tilsvarende fonde. De norske investeringer er også styret af etiske retningslinjer; for eksempel må fonden ikke investere i virksomheder, der fremstiller dele til atomvåben. Den meget gennemskuelige investeringsordning prises af det internationale samfund.
Pensionsfondens fremtidige størrelse er naturligvis meget afhængig af oliepriserne og af udviklingen på de internationale finansmarkeder. Norge har overskud på sin handel med udlandet, i 2008 $80 milliarder. Med de enorme beløb, Norge har investeret internationalt, havde landet en økonomisk kraft, der var stor nok til at undgå de værste følger af den internationale økonomiske krise i 2008. Mens de fleste vestlige lande kæmper med stigende udlandsgæld, er Norge et land med penge på kistebunden, finansiel stabilitet og økonomisk styrke til at møde udfordringer fra verdensomspændende økonomiske kriser. Selv når krisen er på sit højeste, opererer den norske regering med et overskud på statsbudgettet på 9
% som det eneste vesteuropæiske land med overskud per 2009.
Der har været eksporteret
tørfisk
fra
Lofoten
i mindst 1.000 år.
I 2000 solgte staten en tredjedel af Statoil via en
børsintroduktion
. Året efter fulgte børsnotering af den førende teleudbyder,
Telenor
på
Oslo Børs
. Staten ejer fortsat også betydelige andele af den største bank,
DNB ASA
, og af flyselskabet
SAS
. Siden 2000 har den økonomiske udvikling været stærkt stigende, hvilket har fået arbejdsløsheden ned på et niveau, man ikke havde set siden begyndelsen af 1980'erne med en arbejdsløshedsandel på 1,3
% i 2007. Selv om finanskrisen har ændret på dette, var arbejdsløsheden ikke blevet større end 3,3
% i 2011. I sammenligning hermed har nabolandet Sverige måttet registrere en større påvirkning af den internationale krise, hvilket medførte, at Norge for første gang nogensinde overgik Sverige i samlet
bruttonationalprodukt
i første kvartal i 2009 trods det, at Sveriges befolkning er næsten dobbelt så stor som Norges.
Sammen med olien er der fundet enorme mængder af naturgas i Nordsøen, så landet er den sjettestørste udvinder af dette produkt samt den tredjestørste eksportør i verden.
Der har siden 2000 været varierende forventninger til den mængde olie og naturgas, der fortsat kan udvindes på norsk territorium. Således det fra det norske Oliedirektoratet i 2007 estimeret, at der var 54,1 milliarder tønder olie tilbage i Nordsøen (næsten dobbelt så meget, som der hidtil var udvundet).
67
Siden har nye fund i 2011 i Nordsøen øget estimatet med mellem 500 og 1200 millioner tønder,
68
og et nyt fund året efter, denne gang i
Barentshavet
, med yderligere 400-600 millioner tønder.
69
70
Norge er selvforsynende med elektricitet produceret primært ved
vandkraft
, hvor man nyder godt af det smeltevand, der fra de mange fjelde løber via de
elve
og fjorde mod havet. I 2010 blev der produceret i alt 124,5 TWh el, hvoraf 94,8
% blev skabt ved vandkraft, mens resten primært stammede fra varmekraftværker og vindkraft. Denne produktion kan nogenlunde dække landets eget forbrug, der i 2010 var på 132 TWh,
71
men der har i en årrække været overskud af produktion, hvilket har givet anledning til en eksport af el til nabolandene, heriblandt Danmark.
Erhvervsliv
redigér
rediger kildetekst
Ud over olien og vandkraften har Norge også gode indtægter fra
fiskeriet
, hvor landet er den næststørste eksportør i verden efter Kina
72
og den sjettestørste våbeneksportør i verden.
73
Det er muligt at fund af
thorium
, der bl.a. kan bruges i
atomkraftværker
vil blive vigtige for Norge i fremtiden, da landet har en af verdens største forekomster af dette.
På grund af klimaet og jordforholdene er Norge ikke et udpræget landbrugsland. Kun tre procent af arealet (9.716,85
km²) er opdyrket, og sammenhængende landbrugsområder findes kun i Syd- og Midtnorge og i Østnorge omkring Oslo og Gudbrandsdalen. Omkring
Stavanger
findes Norges største og bedste samlede landbrugsområde,
Jæren
. Det kan være svært for de norske landmænd at have en ordentlig indtjening ved faget, og for at forhindre affolkningen fra land til by yder staten støtte til landbrugsdrift. Landmændene holder får, køer, grise og høns, så Norge er
selvforsynende
med
animalske produkter
som mælk, smør, ost, kød og æg, mens korn og grøntsager til dels importeres. Selvom den vestlige del af Norge er velegnet til frugt- og grøntproduktion, dyrkes der ikke nok til at forsyne hele landet.
Sammenlignet med Sverige og Finland er Norge fattig på skove, for kun en tredjedel af landet er dækket af træer. Hovedparten af skovene ejes af landmænd, der har skovdrift som bierhverv, og resten drives af store selskaber. Gran, fyr og birk er i nævnte rækkefølge de vigtigste træer i skovdrift. Træet skæres op og bearbejdes til brædder, bjælker, spånplader og krydsfiner. I Norge er træ det mest brugte materiale til husbyggeri, og det bruges desuden til cellulose og papir.
Fiskeri har altid været et vigtigt erhverv i Norge.
Fiskeri
har i århundreder været rygraden i norsk erhvervsliv. Især har fangst af
torsk
og
sej
spillet en væsentlig rolle, og eksport af fisk er næst efter olie den største indtægtskilde. Kystfiskeri har højsæson mellem
jul
og
påske
, hvor store mængder af
torsk
kommer til
Lofoten
fra
Arktis
for at gyde. Tidligere blev fiskene ofte hængt til tørre på meterhøje træstativer, men i nutiden er dette afløst af moderne fryse- og køleteknik som
konserveringsmetode
Laks
er ikke længere så udbredte i havet, hvorfor, man har udviklet opdræt i havbassiner nær kysten eller inde i fjordene for at klare den store efterspørgsel. Øvrige fiskearter som
sild
makrel
lodde
og
sardin
forekommer mere ustabilt.
49% af arbejderne er medlemmer af en
fagforening
, pr. 2016.
74
Transport
redigér
rediger kildetekst
Klasse 73 tog fra
NSB
på
Oslo Centralstation
, den største station i landet
Fly fra
Norwegian
og
SAS
Oslo Lufthavn, Gardermoen
På grund af den lave befolkningstæthed, den smalle form og den lange kystlinje er den
kollektive trafik
i Norge knap så veludviklet som i andre europæiske lande, særligt uden for de større byer. Traditionelt har haft veludbygget skibstransport, men i de senere år har det norske trafikministerium etableret og udbygget
jernbaner
veje
og
lufttrafikken
ved hjælp af en række offentlige arbejder og tilskud for at forbedre landets infrastruktur. Senest har der været forslag om at etablere højhastighedsjernbaneforbindelser mellem de største byer.
75
76
Hovedjernbanenettet i Norge består af 4135
km
normalsporslinjer
, hvoraf de 247
km er dobbeltsporede og 64
km er
højhastighedslinjer
(210
km/t); 68
% af linjerne er elektrificerede. Togene transporterede 3,165 milliarder passagerkilometer samt 3456 tonskilometer fragt i 2011.
77
Hele nettet ejes af
Jernbaneverket
, mens alle indlandspassagertog, bortset fra
Flytoget
, opereres af
Norges Statsbaner (NSB)
. En række firmaer står for fragttransporten.
77
Investeringer i ny infrastruktur og vedligehold af jernbanenettet finansieres over statsbudgettet, og der ydes tilskud til passagertransport.
78
NSB opererer langdistancetog, herunder nattog, regionale forbindelser og pendlertog i de store byer Oslo, Bergen og Stavanger (se samlet oversigt over jernbanenettet i
Jernbanen i Norge
).
Der findes omkring 93.000
km veje i Norge; heraf er 72.033
km asfalterede og 664
km er
motorveje
79
Der findes fire typer af veje: Nationale, regionale, kommunale og private, hvoraf det kun er de nationale veje, der er nummererede. De vigtigste nationale veje indgår i
Europaveje
, og de to mest prominente er
E6
, der går nord-syd gennem hele landet, samt
E39
, der følger vestkysten. De nationale og de regionale veje styres af
Statens vegvesen
Af Norges 97 lufthavne
79
er de 52 offentlige,
80
og 46 opereres af det statsejede
Avinor
81
Syv af lufthavnene har over en million passagerer årligt.
80
I 2007 var der 41.089.675 passagerer, der passerede gennem norske lufthavne, deraf 13.397.458 på internationale forbindelser.
80
Langt de fleste internationale flyruter beflyver
Oslo Lufthavn, Gardermoen
80
omkring 50
km nord for Oslo, med afgange til de fleste europæiske lande samt et udvalg af oversøiske destinationer.
82
Gardermoen er
hub
for de to største luftfartselskaber i Norge,
Scandinavian Airlines
og
Norwegian
samt for
Widerøes
trafik på Vestnorge.
Turisme
redigér
rediger kildetekst
Bryggen i Bergen er en turistattraktion.
Uddybende artikel:
Turisme i Norge
Turismen er et vigtigt erhverv i Norge, hvor man især drager fordel af den varierede natur, der af branchen betragtes som den vigtigste faktor i at tiltrække udenlandske gæster.
83
National Geographic
har udnævnt
de norske fjorde
som verdens største turistattraktion.
84
I modsat retning trækker de relativt høje omkostninger, som de fleste udlændinge oplever i landet, hvorfor det er afgørende for erhvervet, at man til hver en tid sikrer, at gæsterne får tilstrækkelig værdi for deres udgifter.
83
Den samlede værdi af turismen i Norge var på 3,3
% af BNI i 2009, hvilket er fremkommet ved en omsætning i erhvervet på lidt over 105 milliarder NKR dette år.
85
Antallet af overnatninger på hoteller, campingpladser, i hytter og på
vandrerhjem
var 29,1 millioner i 2011.
86
De fleste udenlandske turister kommer fra Europa og især fra
Tyskland
(20
%),
Sverige
(11
%),
Danmark
(10
%) og
Holland
(9
%), men turistmængden fra disse lande har de senere år været stagnerende eller svagt faldende. Til gengæld tegner der sig et billede af stigning i besøgende fra fjernere lande som
Kina
Sydkorea
Rusland
samt flere af de øvrige asiatiske lande.
87
Norge har tilbud inden for de fleste turistformer. Den vidtstrakte og varierede natur giver et utal af muligheder for aktiv ferie, hvor der blandt andet er mulighed for at dyrke skisport, vandring, lystfiskeri, cykling, jagt samt forskellige vandaktiviteter på havet samt i fjorde, søer og elve. Den lange kyst giver mulighed for store naturoplevelser med
krydstogtskibe
, der sejler op langs vestkysten. Mod nord kan man om sommeren opleve midnatssolen, og der er mulighed for at opleve mange vilde dyr på egen hånd eller på guidede ture. Derudover kan man opleve den norske kultur med en række attraktioner i Oslo og omegn samt
stavkirker
, samisk kultur og andre ting, der unikke i Norge.
88
Demografi
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel:
Norges demografi
Udviklingen af demografiske tal 1900-2000.
Norges indbyggertal 1734-2012.
Statistisk Sentralbyrå
har opgjort Norges indbyggertal pr. 1. oktober 2012 til 5.038.100.
89
NRK kunne dog i 2014 fortælle, at det reelle indbyggertal kan være væsentlig lavere.
90
91
Nordmændene
er et nordgermansk folkeslag.
Der er ikke nogen officiel optælling på etnicitet i Norge. Primo 2012 havde næsten 87
% af befolkningen mindst en forælder, som var født i Norge. 13,1
% eller cirka 655.000 var enten immigranter eller børn af forældre, der begge var født uden for Norge. Af disse folk med udenlandsk baggrund stammede omkring 323.000 fra Europa, omkring 220.000 fra Asien, omkring 80.000 fra Afrika, omkring 20.600 fra Syd- og Mellemamerika og omkring 11.000 fra Nordamerika.
92
I 2012 havde lidt over 400.000 af indbyggerne med indvandrerbaggrund norsk statsborgerskab.
93
Der var immigranter i alle norske kommuner. De byer eller kommuner med højest indvandrerandel var
Oslo
(26
%) og
Drammen
(18
%).
94
Ifølge
Reuters
er Oslo hurtigst voksende by i Europa på grund af indvandring.
95
Samerne
har traditionelt boet i det nordlige Norge, Sverige, Finland samt Rusland på Kolahalvøen. Et andet nationalt mindretal udgøres af
kvenerne
, der er efterkommere efter
finsktalende
indvandrere til Nordnorge fra det 18. til det 20. århundrede. Både samerne og kvenerne har været underkastet en stærk assimileringspolitik fra den norske regering fra det 19. århundrede og op til 1970'erne.
96
Som følge af denne "fornorskningsproces" identificerer mange samiske og kvenske familier sig nu som etniske nordmænd.
97
Af øvrige grupper, der anerkendes som nationale mindretal, findes
jøder
skovfinner
og
romaer
De største byer
redigér
rediger kildetekst
Liste over de største byområder i Norge
Oslo
Bergen
Stavanger/Sandnes
Trondheim
Nr.
Byområde
Indbyggertal
Fredrikstad/Sarpsborg
Drammen
Porsgrunn/Skien
Kristiansand
Tromsø
Oslo
1.019.513
Bergen
257.087
Stavanger/Sandnes
225.020
Trondheim
186.364
Fredrikstad/Sarpsborg
113.622
Drammen
105.545
Porsgrunn/Skien
93.255
Kristiansand
89.397
Tromsø
67.873
10
Ålesund
53.234
11
Tønsberg
52.419
12
Moss
47.135
13
Haugesund
45.040
14
Sandefjord
44.368
15
Arendal
43.515
16
Bodø
41.720
17
Hamar
27.947
18
Halden
25.708
19
Larvik
24.647
20
Harstad
21.070
Indbyggertal ifølge Statistisk sentralbyrå 4. november 2019
98
Migration
redigér
rediger kildetekst
Udvandring
redigér
rediger kildetekst
Norman Borlaug
, amerikansk videnskabsmand af norsk afstamning.
I anden halvdel af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede udvandrede et stort antal nordmænd, primært til Nordamerika. Derfor lever der i dag en markant gruppe norskamerikanere i USA. Ifølge den amerikanske folketælling i 2011 var omkring 4,4 millioner amerikanere af norsk afstamning,
99
et antal der næsten er lige så stort som Norges indbyggertal. I 2006 havde 432.515 canadiere norske rødder ifølge folketællingen der.
100
Indvandring
redigér
rediger kildetekst
Omkring 655.000 personer i Norge var enten selv indvandrere eller børn af to indvandrere i 2012, svarende til 13,1
% af den samlede befolkning. Den årlige indvandring er steget markant siden 2005. I årene 2001-2005 var det gennemsnitlige antal af indvandrere pr. år 13.613; dette tal steg til 37.541 i årene 2006-2010, og nettoindvandringen i 2011 var på 47.032.
101
Tallet dækker især over indvandring fra EU, specielt fra
Polen
101
I de senere år er tilvæksten i befolkningstallet blandt indvandrere i stort omfang årsag til Norges samlede befolkningstilvækst. Således steg indvandrerbefolkningen i 2011 med 46.245, hvilket udgjorde 70
% af den samlede befolkningstilvækst; omkring 22
% af de nyfødte havde indvandrerbaggrund.
102
Den største gruppe af ikke-europæere i Norge har
pakistanske
rødder, og flertallet heraf bor i og omkring Oslo. Gruppen med
irakiske
rødder er steget betydeligt de seneste år. Efter udvidelsen af EU i 2004 er der indvandringen steget markant fra Øst- og Centraleuropa, særligt fra Polen, Tyskland, Sverige, Litauen og Rusland.
103
104
National baggrund
Befolkningstal
104
Procent
Nordmænd
4.040.363
note 2
86,2
Polakker
72.103
1,4
Svenskere
36.578
0,7
Pakistanere
32.737
0,7
Somaliere
29.395
0,7
Irakere
28.935
0,6
Tyskere
25.683
0,5
Religion
redigér
rediger kildetekst
Nidarosdomen
Trondheim
71,5
% af nordmænd er (pr. 1. januar 2016) medlemmer af
den norske kirke
105
som er en
evangelisk luthersk kirke
, fra
dåben
. Størstedelen heraf forbliver medlemmer af den statslige kirke, hvilket giver dem ret til kristne tjenester som barnedåb,
konfirmation
, kirkelige bryllupper og begravelser; alle ritualer, der har en rodfæstet kulturel betydning i Norge. Det er dog blot 20
% af nordmændene, der giver udtryk for, at religion er et vigtigt aspekt af deres liv, hvilket gør Norge til det fjerdemindst religiøse land i verden (efter
Estland
Sverige
og
Danmark
).
106
I mange år har antallet af kirkegængere været faldende; der var 5,7 millioner besøgende ved 62.500 gudstjenester i 2016.
105
Antallet af registrerede
katolikker
i Norge har været svagt stigende i slutningen af det 20. århundrede (der var 31.642 katolikker i 1992), men det er siden steget voldsomt og passerede i 2012 100.000.
107
Stigningen skyldes for en stor dels vedkommende stigende indvandring fra europæiske lande som Polen og Litauen. Desuden menes der at være titusinder af uregistrerede katolikker i landet.
107
I 2010 havde 10
% af befolkningen ikke nogen religiøs tilknytning, mens 10
% (484.500) var medlemmer af religiøse samfund uden for den norske kirke.
108
Af de religiøse samfund uden for den norske kirke udgør andre kristne samfund den største del med lidt over 250.000, herunder den store gruppe katolikker.
108
Af andre større kristne grupper findes
pinsebevægelsen
, den evangelisk-lutherske frie kirke, den svenske Margaretaforsamling i Oslo,
Jehovas Vidner
og metodister, der alle har over 10.000 medlemmer.
108
Bait-un-Nasr-moskeen i Oslo.
Blandt de ikke-kristne religioner er
islam
størst med lidt over 100.000 medlemmer i 2011.
108
Denne religion praktiseres hovedsageligt af indvandrere af somalisk, arabisk, albansk, tyrkisk og pakistansk afstamning. Ingen andre religioner praktiseres af over 1
% af befolkningen.
I lighed med de øvrige skandinaviske lande var Norges
oprindelige religion
en praksisorienteret religion, der gik ud på at overholde en række religiøse pligter med henblik på at have et godt forhold til guderne. Mod slutningen af det 11. århundrede var Norge blevet kristnet og den gamle tro forbudt. Rester af den oprindelige religion har overlevet i form af person- og stednavne, ugedage og andre steder i hverdagssproget. Moderne interesse for livet i fortiden har betydet en fornyet interesse for
asetro
, men det er dog kun få hundrede, der er registreret som medlemmer af Åsatrufellesskapet Bifrost.
Samerne praktiserede en
shamanistisk
religion til et godt stykke ind i det 18. århundrede, indtil dansk-norske missionærer fik de fleste til at konvertere til kristendom. Shamanismen har i lighed med asetroen vundet en vis interesse, og nogle af samerne har holdt fast i deres oprindelige religion.
Religion (2011)
Medlemstal
Procent
Kristendom
4.115.675
83,6
Lutheranisme
3.911.622
79,4
Katolicisme
83.018
1,6
Pinsebevægelsen
39.599
0,8
Jehovas Vidner
11.739
0,2
Metodisme
11.055
0,2
Baptisme
9.922
0,2
Ortodoksi
9.894
0,2
Adventisme
5.066
0,1
Andre kristne
33.760
0,6
Ikke-kristne religioner
133.219
2,7
Islam
106.735
2,1
Buddhisme
14.580
0,2
Hinduisme
5.858
0,1
Sikhisme
2.975
0,06
Bahá'í
1.064
0,02
Jødedom
819
0,01
Andre religioner
1.188
0,02
Uden religion og ukendt
671.411
13,6
Humanisme
84.481
1,7
Samlet
4.920.305
100,0
Uddannelse
redigér
rediger kildetekst
Hovedbygningen ved
Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet
i Trondheim.
Højere uddannelse
finder man i Norge på syv
universiteter
, seks særlige
professionshøjskoler
, 23 andre professionshøjskoler, alle offentligt drevet, samt en række private professionshøjskoler. I systemet følger man
Bolognaprocessen
med
bachelorniveau
(3 år),
magisterniveau
(2 år) og
ph.d.
(3 år).
109
Adgang gives efter bestået
gymnasial eksamen
med generelle studiekompetencer.
Offentlig uddannelse er stort set gratis for alle, uanset nationalitet,
110
og den er struktureret i to
semestre
pr. år, henholdsvis fra august til december og januar til juni. Det overordnede ansvar for uddannelsen i Norge ligger hos undervisnings- og forskningsministeriet.
Sprog
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikler:
Norsk (sprog)
og
Samiske sprog
Det
nordiske
sprog
norsk
har to officielle skrevne former:
Bokmål
og
nynorsk
. Begge disse sprog anerkendes som officielle sprog, idet de kan bruges i offentlig administration, skoler, kirker og medier. Bokmål er langt mest udbredt og anvendes af 80-85
% af befolkningen. Omkring 95
% af befolkningen taler norsk som modersmål, selv om mange taler en eller anden form for
dialekt
, som kan afvige betydeligt fra det skrevne sprog. Alle dialekterne er indbyrdes forståelige, selv om folk, der stort set kun behersker deres egen dialekt, kan have besvær med at forstå visse fraser eller udtalen i nogle andre dialekter. Der tales og skrives også flere
uralske
samiske sprog
i landet, særligt i mod nord, af folk, der hører til
samerne
(det estimeres, at omkring en tredjedel af de norske samer taler et samisk sprog
111
). De, der taler det, har ret til at blive undervist på samisk, uanset hvor i landet de bor, og borgerne har også ret til at kommunikere med det offentlige i et af flere samiske sprog. Det
kvenske
mindretal har historisk set talt
kvensk
, ligeledes et uralsk sprog; det betragtes som et selvstændigt sprog i Norge, mens det generelt i Finland betragtes som en finsk dialekt. I Norge er det få eller ingen kvener, der kender og behersker sproget. Ifølge
Kainun institutti
, det norske institut for kvensk sprog og kultur, er "den typiske moderne kvener en norsktalende nordmand, der kender sin afstamning".
112
Endelig er der nogle, der argumenterer for at gøre
norsk tegnsprog
til et officielt sprog i landet.
Oversigt over de norske dialektgrupper: Nordnorsk (gult), trøndelagnorsk (mørkeblåt), vestnorsk (orange) og østnorsk (lyseblå).
I det 19. og 20. århundrede var det norske sprog genstand for en
politisk og kulturel strid
. Denne strid førte til, at nynorsk blev skabt i det 19. århundrede, og at der i det 20. århundrede blev opstillet alternative standarder for stavningen. Specielt blev der opstillet riksmål-standarden, der er mere konservativ (det vil sige tættere på dansk) end bokmål.
Norsk ligner meget de andre skandinaviske sprog,
svensk
og
dansk
. Alle tre sprog forstås nogenlunde af folk med et af de andre sprog som modersmål og kan bruges i kommunikation mellem indbyggerne i de tilsvarende lande – og bliver i stor udstrækning brugt. Som et resultat af samarbejdet i
Nordisk Råd
har indbyggerne i hele Norden, også
Island
og
Finland
, ret til at kommunikere med de norske myndigheder på deres eget sprog.
kilde mangler
Alle børn af indvandrere i Norge opmuntres til at lære norsk. Den norske regering tilbyder kurser i sproget for de indvandrere, der ønsker at blive norske statsborgere. Siden 1. september 2008 skal en ansøger om norsk statsborgerskab vise færdigheder i norsk eller samisk eller levere bevis på at have fået undervisning i norsk i 300 timer eller opfylde sprogkravene for universitetsstudier i Norge (hvilket man gør, hvis man har færdigheder i et af de skandinaviske sprog).
Det første fremmedsprog, der undervises i i det norske uddannelsessystem, er
engelsk
. Størstedelen af befolkningen taler udmærket engelsk, især hvis de er født efter anden verdenskrig.
Tysk
fransk
eller
spansk
er det typiske andet eller tredje fremmedsprog, mens
russisk
japansk
italiensk
latin
og sjældent
kinesisk (mandarin)
tilbydes i mindre omfang, primært i de største byer. Traditionelt har engelsk, tysk og fransk været betragtet som de vigtigste fremmedsprog i Norge. Disse sprog blev fx brugt i de norske pas indtil 1990'erne, og universitetsstuderende har ret til at bruge disse sprog, når de afleverer deres hovedopgaver.
Kultur
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel:
Norges kultur
To mænd i folkedragter fra det nordlige
Gudbrandsdalen
og en kvinde i folkedragt fra
Oppdal
Den norske bondekultur, der fortsat sætter sit præg på kulturen i Norge, er et resultat af såvel knappe ressourcer som det barske klima og gamle ejendomsretslove. I det 18. århundrede var denne bondekultur basis i den
romantiske nationalisme
, som stadig er synlig i det norske sprog og medierne. I det 19. århundrede blomstrede norsk kultur, idet bestræbelserne fortsatte på at opnå en uafhængig identitet inden for litteratur, teater, musik og billedkunst. Kulturarbejdet er båret videre i moderne kunstformer, og nu om stunder støtter de offentlige myndigheder tiltag i form af udstillinger, kulturprojekter og kunstnerisk arbejde.
Norge har på mange måder været et foregangsland inden for kvinders, minoriteters og homoseksuelles rettigheder. Blandt andet var Norge i 1990 det første land, der ratificerede
ILO
-konvention 169 om oprindelige folk, og i 1913 var det et af de første lande, der gav alle borgere stemmeret (uanset civil status). Det var også det første uafhængige land, der tillod kvinder at stille op til offentlige embeder.
Hvad angår homoseksuelles rettigheder var Norge det første land i verden, der vedtog en antidiskriminationslov, der beskyttede bøsser og lesbiskes rettigheder. I 1993 var Norge det andet land, der legaliserede
registreret partnerskab
for par af samme køn, og 1. januar 2009 blev
homovielser
vedtaget, hvorved par af samme køn fuldt ud har samme rettigheder som par af modsatte køn.
Omvendt blev den norske grundlov først i 1990 ændret, så
førstefødselsretten
til den norske trone blev absolut, hvilket betyder, at det ældste barn af en regent bliver tronfølger uafhængigt af kønnet. Loven blev dog ikke ændret med bagudrettet virkning, så det er først for regentbørn født efter 1990, at denne ligestilling gælder: "For dem som ere fødte tidligere end Aaret 1990 gjælder ligevel at Mand gaar foran Kvinde" (Norges grundlov, §6
113
).
Som glødende fortaler for menneskerettighederne er Norge hjemsted for den årlige
Oslo Freedom Forum
-konference, en konference, som
The Economist
har beskrevet som "på vej til at blive en menneskerettighedspendant til det økonomiske forum i Davos."
114
Litteratur
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel:
Forfattere fra Norge
Den norske litteraturhistorie begynder med den
Ældre Edda
og
skjaldedigtene
fra det 9. og 10. århundrede med digtere som
Brage den Gamle
og
Eyvind Skaldaspillir
. Med kristendommens indtog omkring år 1000 kom Norge i kontakt med den europæiske middelalders lærdom,
hagiografierne
og historieskrivning. Iblandet den traditionelle mundtlige tradition og islandsk indflydelse gav dette en periode med megen litteraturproduktion i slutningen af det 12. og begyndelsen af det 13. århundrede. Markante værker fra denne periode er blandt andet
Didrikssagaen
og
Kongespejlet
Forfatteren Henrik Ibsen.
Ud over
Historia Norwegiæ
fra begyndelsen af det 15. århundrede kom der ikke så megen norsk litteratur ud af perioden med Kalmarunionen og den efterfølgende union med Danmark. Undtagelserne herfra er
Petter Dass
og ikke mindst
Ludvig Holberg
. I sit skuespil
Peer Gynt
karakteriserede Ibsen denne periode således: "Firehundreårig natten ruged over abekatten". I denne periode blev et norske skriftsprog også i stor udstrækning fortrængt af dansk.
To store begivenheder fremskyndede en ny æra for norsk litteratur. I 1811 blev der etableret det første norske universitet i
Kristiania
, og grebet af ånden fra den
amerikanske
og den
franske revolution
vedtog nordmændene deres første
grundlov
i 1814. Snart efter blev Norge revet ud af sit kulturelle dødvande af en række markante forfattere, der først blev anerkendt i Norden, senere også i resten af verden. Disse forfattere omfattede navne som
Henrik Wergeland
Peter Christen Asbjørnsen
Jørgen Moe
og
Camilla Collett
Mod slutningen af det 19. århundrede oplevede norsk litteratur sin guldalder, hvor "
de fire store
" forfattere virkede:
Henrik Ibsen
Bjørnstjerne Bjørnson
Alexander Kielland
og
Jonas Lie
. Bjørnsons "bondefortællinger" som
Synnøve Solbakken
og
En glad gutt
er typiske for den nationalromantik, der var fremherskende på den tid, mens Kiellands romaner og noveller er mere realistiske. Ibsen havde et ben i begge lejre, hvor han med værker som
Peer Gynt
var tydeligt nationalromantisk, mens andre af hans kendte værker som
Et dukkehus
og
Vildanden
er i den realistiske tradition; mange af de sidstnævnte vakte stor furore i samtiden med deres ærlige portrætter af middelklassen.
Forfatteren Knut Hamsun.
I det 20. århundrede har tre norske forfattere modtaget
Nobelprisen
: Bjørnson i 1903,
Knut Hamsun
for bogen
Markens grøde
i 1920 og
Sigrid Undset
i 1928. Af andre markante forfattere i nyere tid kan nævnes
Sigurd Hoel
Aksel Sandemose
Johan Borgen
Olaf Bull
Tarjei Vesaas
Johan Falkberget
Dag Solstad
Kjartan Fløgstad
Herbjørg Wassmo
Jostein Gaarder
Lars Saabye Christensen
Erik Fosnes Hansen
Jan Kjærstad
, Jon Fosse og
Karl Ove Knausgård
Musik
redigér
rediger kildetekst
Hardangerfele.
Norge har ikke nogen lang tradition for nedskreven folkelig musik, idet eksemplerne herpå fra før cirka 1840 er yderst sparsomme. Den
folkelige musik
er dog formodentlig meget ældre, og den bygger på såvel kristne som mytologiske traditioner samt eventyr. Folkemusikken kan opdeles i to typer: Instrumental og vokal. Den instrumentale musik har primært været brugt som akkompagnement til dans (slåtter) og er ofte præget af
violin
, især
hardangerfelen
. Vokalmusikken inkluderer ballader og stev.
Komponisten Edvard Grieg.
Den klassiske musik kom til Norge sydfra, i første omgang til de største byer som Kristiania, Bergen og Trondheim. De første dokumenterede norske komponister stammer fra begyndelsen af det 18. århundrede og inkluderer den tyskfødte
Georg von Bertouch
. Med den store nationalromantiske bølge i slutningen af dette og begyndelsen af det følgende århundrede kom der for alvor gang i norsk komposition og musikliv. I den periode vandt violinisten
Ole Bull
et verdensomspændende ry, og flere komponister dukkede op. Blandt disse var
Martin Andreas Udbye
, der skrev den første norske
opera
samt
Rikard Nordraak
, komponist til Norges nuværende
nationalsang
. Nationalfølelsen inspirerede de norske komponister til at inddrage elementer fra folkemusikken, blandt andet da Bull begyndte at spille hardangerfele. Den mest prominente norske klassiske komponist er uden tvivl
Edvard Grieg
, der var meget præget af Bull, blandt andet i sit
orkesterstykke
til Ibsens
Peer Gynt
Af andre norske klassiske komponister kan nævnes
Johan Svendsen
Christian Sinding
og
Harald Sæverud
, lige som sangeren
Kirsten Flagstad
også har gjort sig bemærket ud over landets grænser.
Inden for den rytmiske musik har Norge i lighed med andre europæiske lande fulgt strømningerne fra især
USA
i det 20. og 21. århundrede. I
jazzen
har navne som
Jan Garbarek
og
Terje Rypdal
vakt international opmærksomhed, og i pop og rock har især
A-ha
slået igennem på verdensplan. Norge har tre gange vundet
Eurovision Song Contest
Eurovision Song Contest 1985
med
Bobbysocks
1995
med
Secret Garden
samt
2009
med
Alexander Rybak
; i de to sidstnævntes vindersange var der markante elementer af norsk folkemusiktradition til stede. Andre internationalt kendte navne er
Lene Nystrøm
, der som markant forgrundsfigur i den ellers danske gruppe
Aqua
i 1990'erne opnåede verdensberømmelse, samt
technoduoen
Röyksopp
, der ligeledes har opnået stor anerkendelse ud over Norges grænser.
Siden 1990'erne har Norge i lighed med især Sverige og Finland fostret mange
heavy metal
-navne. Der har dannet sig en undergenre af dette i form af
black metal
, hvoraf mange navne, der kendes blandt tilhængere over store dele af verden, kommer fra Norge. Det drejer sig om blandt andet
Darkthrone
Mayhem
Burzum
og
Dimmu Borgir
Billedkunst
redigér
rediger kildetekst
I en lang periode var var den norske billedkunstscene domineret udefra, især fra Holland, Tyskland og Danmark. Med den nationale vækkelse begyndte der at danne sig en egen norsk malerskole, der først skabte portrætter og senere landskaber.
J.C. Dahl
var den, der for alvor skabte genlyd om norsk billedkunst med sine landskaber fra det vestlige Norge i første halvdel af det 19. århundrede; han betegnes ofte som "far til det norske landskabsmaleri".
115
Brudefærd i Hardanger
Hans Gude
og
Adolph Tidemand
, 1848.
Dahl blev fulgt af malere som
Hans Gude
og
Adolph Tidemand
, og mod slutningen af det 19. århundrede introducerede
Frits Thaulow
impressionismen
i Norge.
Christian Krohg
kendes for sine realistiske billeder af blandt andet prostituerede fra Paris, noget der vakte skandale i samtiden.
Den nok mest kendte norske maler er
Edvard Munch
, der mod slutningen af århundredet og begyndelsen af det 20. århundrede skabte værker, der blev verdenskendte, især
Skriget
. Hans stil byggede på
symbolismen
, og han var selv en stor inspirationskilde til
ekspressionismen
Nogenlunde samtidig med Munch skabte
billedhuggeren
Gustav Vigeland
sine værker, hvoraf mange nu kan findes i
Vigelandsanlegget
i Oslo.
Arkitektur
redigér
rediger kildetekst
Urnes stavkirke
er optaget på
UNESCOs Verdensarvsliste
Norge har altid haft tradition for at bygge i træ. Også i vore dage er mange af de mest interessante nybyggerier opført i træ, hvilket afspejler attraktionen af dette materiale hos norske arkitekter og designere.
116
Med overgangen til kristendommen for omkring 1000 år siden fulgte også sten som byggemateriale, først og fremmest i kirker, hvilket blandt andet ses i
Nidarosdomen
Trondheim
. Men træet var alligevel det mest brugte materiale, og det vidner de mange
stavkirker
om, hvoraf en stor del blev opført i middelalderen. De stavkirker, der er bevaret, repræsenterer i dag Norges mest betydningsfulde bidrag til arkitekturens historie. Et af de fineste eksempler herpå er
Urnes stavkirke
, der figurerer på
UNESCOs Verdensarvsliste
. Et andet bemærkelsesværdigt eksempel på træbaseret arkitektur er
Bryggen
Bergen
, som består af en række smalle træhuse på stribe ud til kajen.
Den gamle mineby
Røros
med sine karakteristiske smalle gader og gamle træhuse.
I det 17. århundrede i unionen med Danmark blev byer som
Kongsberg
med barokkirken og
Røros
med mange træbygninger anlagt. Efter unionens opløsning i 1814 blev Oslo hovedstad, og
Christian H. Grosch
tegnede de ældste dele af
Universitetet i Oslo
Oslo Børs
og en række andre bygninger i byen.
I begyndelsen af det 20. århundrede blev
Ålesund
efter en voldsom brand genopbygget i
jugendstil
. 1930'erne, hvor
funktionalismen
var dominerende, blev en stor tid for norsk arkitektur, men det er først i de seneste år, at norske arkitekter har vundet international anerkendelse i større stil. En af de mest imponerende nyere bygninger er
Sametinget
Karasjok
designet af
Stein Halvorson
og
Christian Sundby
. Selve tingsalen er en abstrakt udgave af en
lavvu
, det traditionelle telt brugt af samerne.
117
Film
redigér
rediger kildetekst
Det er først i de seneste år, at norsk film er blevet internationalt kendt i større omfang, men allerede i 1951 vandt
Thor Heyerdahls
film om
Kon-Tiki
-ekspeditionen en
Oscar for bedste dokumentarfilm
Arne Skouens
Ni liv
blev i 1959 nomineret til en Oscar og er i 2005 kåret som den bedste norske film nogensinde. I 1975 udsendte
Ivo Caprino
animationsfilmen
Bjergkøbing Grandprix
, der nok er den mest kendte udbredte film på verdensplan nogensinde.
I 1987 udkom
Stifinderen
af
Nils Gaup
, som var med til for alvor at sætte gang i udbredelsen af norsk film. Også denne film, der fortæller samernes historie, blev nomineret til en Oscar og blev en stor succes.
Søndagsengler
af
Berit Nesheim
blev i 1997 nomineret til en Oscar.
Siden 1990'erne er der produceret op mod tyve spillefilm om året i Norge. Blandt succeserne er
Kristin Lavransdatter
af
Liv Ullmann
Erik Gustavsens
Telegrafisten
og
Erik Skjoldbjærgs
debutfilm
Insomnia
, der senere også blev en succes i en
amerikansk genindspilning
. I de seneste år kender man
Max Manus
om modstandsmanden fra anden verdenskrig af samme navn.
Blandt de norske skuespillere, der er mest kendt i udlandet, er Liv Ullman, der blandt andet har medvirket i flere
Bergman
-film, samt
Rolv Wesenlund
, kendt fra
Fleksnes
-tv-serien og -film.
Det norske landskab har fungeret som scene for en række internationale filmproduktioner, heriblandt
Telemarks helte
Det gyldne kompas
Die Another Day
og
Star Wars Episode V: Imperiet slår igen
Mad og drikke
redigér
rediger kildetekst
Uddybende artikel:
Det norske køkken
Norske madtraditioner er i høj grad baseret fiskeri og landbrug. Mange retter er baseret på
laks
(både fersk og konserveret),
sild
(blandt andet marineret),
ørred
torskefisk
sammen med ost og andre mælkeprodukter samt brød (særligt mørkt brød).
Lefse
er en norsk specialitet.
Blandt specialiteterne er
lefse
, et
fladbrød
baseret på kartofler, ofte serveret med sukker og smør, navnlig ved juletid. En anden type brød specielt fra Norge er
flatbrød
, der spises særlig til fisk, slat kød og suppe. Andre specialiteter er
ludfisk
smalahove
(fårehoved),
pinnekjøtt
og
fårikål
118
En særlig type
gedeost
kaldet
myseost
eller
brunost
er også en norsk specialitet. Den fremstilles af
valle
fra gede- og/eller komælk og har en karakteristisk brun farve og sød smag.
Kaffe
er en meget central drik i Norge, der er den næstmest kaffedrikkende nation i verden pr. indbygger med et forbrug på 9,9
kg for hver nordmand.
119
Af alkoholiske drikke bruger man især
øl
(primært af
pilsnertypen
) og
akvavit
. Der er tradition for både industrifremstillede produkter og for mere håndværkskabte drikke, lige som hjemmebrænderier til tider og især i tyndt befolkede områder har været almindelige.
Sport
redigér
rediger kildetekst
Skiskytten
Ole Einar Bjørndalen
Norges fodboldlandshold
, der vandt bronze ved
OL 1936.
Norge er et meget sportsdyrkende og -elskende land. Landet er et af de førende inden for
vintersport
; sportsudøverne har gode muligheder særligt for at dyrke
skisport
, og de
nordiske discipliner
stammer fra de nordiske lande. Et af centrene for sporten er
Holmenkollen
i Oslo, hvor der er afholdt flere verdensmesterskaber samt
vinter-OL 1952
Vinter-OL 1994
fandt sted i
Lillehammer
. Blandt de største norske skiløbere er
Vegard Ulvang
Bjørn Dæhlie
Marit Bjørgen
, mens man fra andre vintersportsdiscipliner kender kunstskøjteløberen
Sonja Henie
, skiskytten
Ole Einar Bjørndalen
og den alpine skiløber
Aksel Lund Svindal
Herudover er
fodbold
og
håndbold
to af de store idrætsgrene i landet. I fodbold har Norge ikke opnået de store internationale resultater hos herrerne med en bronzemedalje fra
sommer-OL 1936
som det bedste resultat.
Herrelandsholdet
har tre gange (1938, 1994 og 1998) kvalificeret sig til VM-slutrunden og en gang (2000) til EM-slutrunden uden nævneværdige resultater. Klubben
Rosenborg BK
har i en årrække været en af landets førende og har adskillige gange kvalificeret sig til gruppespillet i
UEFA Champions League
. Blandt de mest kendte norske fodboldspillere er
Ole Gunnar Solskjær
, der havde en fornem karriere hos
Manchester United FC
, og
John Arne Riise
, der især kendes fra sin tid i
Liverpool FC
. Det kvindelige norske fodboldlandshold har klaret sig betydeligt bedre end det mandlige, idet holdet blev verdensmester i 1995, europamester i 1987 og 1993 samt vandt guld ved
sommer-OL 2000
Inden for håndbold er det også kvinderne, der har klaret sig bedst. Landsholdet har vundet EM fem gange, VM to gange og OL to gange.
Andre sportsgrene, hvor Norge har klaret sig flot internationalt, er
atletik
, hvor løberen
Grete Waitz
vandt det første VM i
maratonløb
, mens spydkasteren
Trine Hattestad
har vundet både VM, EM og OL. Der har også været flotte resultater inden for
sejlsport
beachvolley
og
orienteringsløb
, mens
skakspilleren
Magnus Carlsen
er den højestratede spiller i verden for tiden.
Referencer og noter
redigér
rediger kildetekst
Noter
Teksten på
Kulistenen
beskriver at "
Tolv vintre havde kristendommen sørget for lov og ret i Norge
" og betegnes som landets dåbsattest, men der hersker usikkerhed om den præcise datering.
Inkluderer personer med ingen udenlandskfødte forældre
Referencer
"Population 1 January 2011 and 2012"
. Statistisk Sentralbyrå. 2012
. Hentet
2012-10-04
"Sami statistics"
. Statens Sentralbyrå. 2012
. Hentet
2012-10-04
{{
cite web
}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (
link
"Arealstatistics for Norway 2019"
. Kartverket, mapping directory for Norway. 2019. Arkiveret fra
originalen
8. juni 2019
. Hentet
2019-03-22
"Population, 2026-01-01"
(engelsk). Statistics Norway. 2026-02-25
. Hentet
2026-02-26
"Population, 1 January 2015"
Statistics Norway
. Arkiveret fra
originalen
25. januar 2016
. Hentet 18. januar 2016
"Norway"
. International Monetary Fund
. Hentet
2012-10-04
"2022 Human Development Index Ranking"
(engelsk). United Nations Development Programme. 2023-03-13
. Hentet
2024-03-17
"Areal"
. SSB.
"Befolkning"
. Statistisk Sentralbyrå
. Hentet
2022-10-20
"Oil - production"
The World Factbook
. CIA. Arkiveret fra
originalen
12. maj 2012
. Hentet
2013-01-20
"Natural gas - production"
The World Factbook
. CIA. Arkiveret fra
originalen
21. september 2012
. Hentet
2013-01-20
"Human Development Index and its components"
(PDF)
. FN. 2011
. Hentet
2013-01-20
"Democracy Index 2011"
. Economist Intelligence Unit
. Hentet
2013-01-20
Larsen, p. 83
Foster, R.F. (1989).
The Oxford History of Ireland
. Oxford University Press.
Larsen, p. 95
Larsen, p. 201
Larsen, p. 192
Oeding, P (1990-06-30).
"The black death in Norway"
Tidsskrift for den Norske Lægeforening
. US National Library of Medicine
. Hentet
2012-10-08
Larsen, p. 203
Larsen, p. 195
Larsen, p. 197
Ewan, E. og Nugent, J. (2008).
Finding the Family in Medieval and Early Modern Scotland
. Ashgate. s.
153
. Hentet
2012-10-08
{{
cite book
}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (
link
Macfarlane, Alan (1997).
The Savage Wars of Peace
. Wiley. s.
63.
Larsen, p. 572
Scott, Franklin D. (1977).
Sweden: The Nation's History
. Minneapolis: University of Minnesota Press. s.
380
Larsen, p. 432
Larsen, p. 412
Larsen, p. 433
Larsen, p. 510
1940: «En sinnssvak odyssé» - I blytunge biler på råtne vårveier flyktet konge og kronprins i blinde gjennom et hærtatt Norge. Uten livvakter og uten kontakt med regjering eller landets væpnede styrker. Nesten arrestert i Sverige, gjemt i godsvogn og i skjul hos skipsreder. En thriller fra virkeligheten.
Arkiveret
1. april 2016 hos
Wayback Machine
, side 28
Lars Borgersrud
(23. december 2016). «General Fleischer var forsommeren 1940 ikke alene om å akseptere et tysk-dominert Europa, tilpasse seg og vente på en fredskonferanse. Fleischers feiltrinn og andres». Aftenposten, s. 29
Slik solgte den norske politiske eliten frivillig landet til nazistene - Dagbladet
Bjørn Jervås.
"Norwegian volunteers in the wehrmacht and SS"
. www.nuav.net
. Hentet
2012-10-15
1940: «En sinnssvak odyssé» - I blytunge biler på råtne vårveier flyktet konge og kronprins i blinde gjennom et hærtatt Norge. Uten livvakter og uten kontakt med regjering eller landets væpnede styrker. Nesten arrestert i Sverige, gjemt i godsvogn og i skjul hos skipsreder. En thriller fra virkeligheten.
Arkiveret
1. april 2016 hos
Wayback Machine
, side 34
Trakka over lik i gata - Sogn og Fjordane
"Oversikt over geografiske forhold"
. ssb.no. 2013
. Hentet 29. august 2018
"Norwegian Shelf large marine ecosystem"
. eoearth.org
. Hentet
2012-10-17
"Hovedtrekk ved norsk natur"
(norsk). Miljøverndepartementet. 2004
. Hentet
2012-10-19
"Rødlistede arter"
(norsk). Artsdatabanken. 2010-11-09. Arkiveret fra
originalen
9. september 2012
. Hentet
2012-10-19
"EPI Rankings"
. Yale University. 2012. Arkiveret fra
originalen
5. juni 2012
. Hentet
2012-10-19
"H.M. Kongens konstitutjonelle rolle"
(norsk). www.kongehuset.no
. Hentet
2012-10-19
"The Monarchy"
. www.norway.org
. Hentet
2012-10-19
"Stortingsvalg"
(norsk). Stortinget
. Hentet
2012-10-19
"Kontrollvirksomheten"
(norsk). Stortinget
. Hentet
2012-10-19
"Form of Government"
. www.norway.org
. Hentet
2012-10-19
"Fylkesinndelingen fra 2024"
(norsk). Regjeringen. 2022-07-05
. Hentet
2024-03-02
"The Judiciary"
. www.norway.org
. Hentet
2012-10-21
"Press Freedom Index 2011-12"
. Journalister uden grænser. Arkiveret fra
originalen
3. marts 2016
. Hentet
2012-10-21
"Norske utenriksstasjoner"
(norsk). Utenriksdepartementet
. Hentet
2012-10-21
"Facts and figures"
. mil.no. Arkiveret fra
originalen
8. februar 2013
. Hentet
2012-10-21
"Kva er verneplikt?"
(norsk). forsvaret.no. Arkiveret fra
originalen
16. januar 2013
. Hentet
2012-10-21
"International operations"
. mil.no. Arkiveret fra
originalen
3. januar 2013
. Hentet
2012-10-21
Baltais, Simon (2010). "Environment And Economy: Can They Co-Exist In The "Smart State"?".
Issues
. Education Research Complete (91): 21-24.
"Human Development Index and its components"
(PDF)
. UNDP. 2011
. Hentet
2012-10-24
"The Failed States Index 2012"
. www.fundforpeace.org
. Hentet
2012-10-24
"Foreldrepenger til far ved fødsel og adopsjon"
(norsk). NAV. 2012. Arkiveret fra
originalen
14. november 2012
. Hentet
2012-10-24
Riise, K.v. og Becker, C.L. (2012-08-31).
"Norge i særstilling"
(norsk). Dagens Nyheter. Arkiveret fra
originalen
8. maj 2013
. Hentet
2012-10-24
{{
cite news
}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (
link
Tønnessen, Marianne (2010-09-10).
"Flere offentlig ansatte"
(norsk). Vårt Land. Arkiveret fra
originalen
20. november 2012
. Hentet
2012-10-24
Riise, Kari Vartdal (2010-02-12).
"Den norske syken er verst"
(norsk). Dagens Nyheter. Arkiveret fra
originalen
24. januar 2013
. Hentet 21. januar 2013
"International Comparisons of GDP per Capita and per Hour, 1960–2010"
(PDF)
. Bureau of Labor Statistics. 2011-08-15
. Hentet
2012-10-24
"Hourly compensation costs, U.S. dollars and U.S. = 100"
. Bureau of Labor Statistics. 2011-12-21
. Hentet
2012-10-24
"Country comparison: Distribution of family income"
The World Factbook
. CIA. Arkiveret fra
originalen
4. juni 2011
. Hentet
2012-10-24
"Lov om gjennomføring i norsk rett av hoveddelen i avtale om Det europeiske økonomiske samarbeidsområde (EØS) m.v. (EØS-loven)"
(norsk). Lovdata.no
. Hentet
2012-10-24
"Norway"
. www.state.gov. 2012
. Hentet
2012-10-24
"From manufacturing to oil"
(PDF)
. Statistics Norway
. Hentet
2012-10-26
Eilers, Henrik (2007-08-03).
"Norge forbereder sig på et liv efter olien"
. www.metal-supply.dk
. Hentet
2012-11-12
"Statoil: Største oliefund i Norge siden 80'erne"
Ritzau Finans
. Børsen. 2011-08-16. Arkiveret fra
originalen
26. august 2011
. Hentet
2012-11-12
"Norge gør endnu et stort oliefund"
Ritzau
. 2012-01-09
. Hentet
2012-11-12
Rosendal, Sara (2012-01-18).
"Norsk optimisme uden ende efter oliefund i Barentshavet"
. Ingeniøren. Arkiveret fra
originalen
6. februar 2013
. Hentet
2012-11-12
"Energi i Norge"
(PDF)
(norsk). Norges vassdrags- og energidirektorat. 2010. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
29. januar 2012
. Hentet
2012-11-12
"World fish trade exceeds USD 100 billion for the first time in history"
. www.globefish.org
. Hentet
2012-10-26
"Mener Norge bør satse på våpen når oljen tar slutt"
(norsk). Dagbladet. 2011-01-28
. Hentet
2012-10-26
Bergsli, Alf Tore.
"Antall fagorganiserte og organisasjonsgrad i Norge"
www.arbeidslivet.no
(bokmål)
. Hentet
2025-11-10
Sandelson, Michael (2011-03-08).
"Updated: Majority in favour of high-speed trains"
. theforeigner.no. Arkiveret fra
originalen
24. juli 2011
. Hentet
2013-01-21
Bentzrød, S.B. og Skjeggestad, H. (2011-03-07).
"De aller fleste sier ja takk til lyntog"
. Aftenposten
. Hentet
2013-01-21
{{
cite news
}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (
link
"Årsrapport 2011 kortversjon"
(PDF)
(norsk). Jernbaneverket. juni 2012. s.
16-19. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
31. marts 2013
. Hentet
2013-01-21
"Kollektivtransport"
. Norges regering
. Hentet
2013-01-21
"Norway"
The World Factbook
CIA
. 2013. Arkiveret fra
originalen
16. oktober 2015
. Hentet
2013-01-21
Avinor (2008).
"2007 Passasjerer"
(norsk). Arkiveret fra
originalen
(.xls)
28. december 2010
. Hentet
2013-01-21
"About Avinor"
. Avinor. Arkiveret fra
originalen
31. marts 2008
. Hentet
2013-01-21
"159 destinasjoner fra Oslo Lufthavn"
(norsk). Oslo Lufthavn
. Hentet
2013-01-21
"Nøkkeltall for Norsk Reiseliv 2011"
. Visit Norway. s.
. Hentet
2013-01-20
"Best, Worst World Heritage Sites Ranked"
. National Geographic. 2010-10-28
. Hentet
2012-10-19
"Nøkkeltall for Norsk Reiseliv 2011"
. Visit Norway. s.
. Hentet
2013-01-20
"Reiseliv"
. Statistisk Sentralbyrå. 2011. Arkiveret fra
originalen
27. marts 2010
. Hentet
2013-01-20
"Nøkkeltall for Norsk Reiseliv 2011"
. Visit Norway. s.
12-13
. Hentet
2013-01-20
"Aktiviteter og attraktioner"
. www.visitnorway.com
. Hentet
2013-01-20
"Befolkning"
(norsk). Statistisk sentralbyrå
. Hentet
2012-11-29
Norges officielle indbyggertal er forkert
dr.dk
. 17. januar 2014. Læst s.d.
Eksperter om folketall: – Vi er færre enn vi tror.
NRK
(norsk)
16. januar 2014. Læst 17. januar 2014.
"Innvandring"
(norsk). Statistisk sentralbyrå
. Hentet
2012-11-29
"Three categories of immigration background, country of birth and citizenship by country background and sex"
. Statistisk sentrabyrå. 2012-01-01. Arkiveret fra
originalen
20. november 2012
. Hentet
2012-11-29
"Innvandrerbefolkningen"
(norsk). Statens sentralbyrå. 2012-04-26
. Hentet
2012-11-29
Hares, Sophie (2011-07-22).
"Key facts about Norway"
. Reuters. Arkiveret fra
originalen
31. marts 2013
. Hentet 21. januar 2013
Jensen, Eivind Bråstad.
Fra fornorskningspolitikk mot kulturelt mangfold
. Nordkalott-Forlaget.
Bjørklund, I; Brantenberg, T; Eidheim, H; Kalstad, J. A.; Storm, D (2002).
"Sapmi – Becoming a nation: The emergence of a Sami national community"
(1). Australian Indigenous Law Reporter
. Hentet
2012-11-29
{{
cite journal
}}
Cite journal kræver
journal=
hjælp
CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (
link
"Tettsteders befolkning og areal"
(norsk). Statistisk sentralbyrå. 2019
. Hentet
2020-05-09
"Selected population profile in the United States"
. American FactFinder. 2011
. Hentet
2012-11-30
"Ethnic origins, 2006 counts, for Canada, provinces and territories"
. Statistics Canada. 2006. Arkiveret fra
originalen
18. august 2016
. Hentet
2012-11-30
"Netto innvandring, etter land. 1966-2011"
(norsk). Statens sentralbyrå. 2012. Arkiveret fra
originalen
20. november 2012
. Hentet
2012-11-30
"Innvandrerbefolkningen"
(norsk). Statens sentralbyrå. 2012-04-26
. Hentet
2012-11-30
"Kvartalsvise befolkningsendringer"
(norsk). Statens sentralbyrå
. Hentet
2012-11-30
"Folkemengde, etter norsk/utenlandsk statsborgerskap, botid og landbakgrunn. 1. januar 2012"
(norsk). Statens sentralbyrå
. Hentet
2012-11-30
Church of Norway, 2011
Statistisk Norway 19.5.2012
"Gallup Poll Results Reveal Estonia as the Most Atheistic Country in the World"
. 02varvara.wordpress.com. 2009-02-11
. Hentet
2012-12-02
Helgheim, Sindre Øye (2012-05-16).
"Innvandring gir rekordmange katolikker i Norge"
(norsk). NRK
. Hentet
2012-12-02
"10 prosent er medlem i trus- og livssynssamfunn"
(norsk). Statens sentralbyrå
. Hentet
2012-12-02
"Norway. Implementation of the elements in the Bologna Process"
(PDF)
. Conference of European Ministers responsible for Higher Education. 2003. Arkiveret fra
originalen
(PDF)
21. februar 2011
. Hentet
2013-01-07
"Tuition fees"
. Study in Norway. 2008-08-27. Arkiveret fra
originalen
19. juli 2011
. Hentet
2013-01-07
"Nordens sprog med rødder og fødder - Samiske sprog"
. norden.org. Arkiveret fra
originalen
25. marts 2014
. Hentet
2013-01-12
"Kvener"
(norsk). Kainun institutti
. Hentet
2013-01-12
"Kongeriget Norges Grundlov"
(norsk). 1990-07-13
. Hentet
2013-01-13
"Human Rights - A Crowded Field"
. The Economist. 2010-05-27
. Hentet
2013-01-13
Haverkamp, Frode (1992).
Hans Gude
. Aschehoug.
"The evolution of Norwegian architecture"
. www.norway.org
. Hentet
2013-01-19
"Norwegian Architecture"
. Leslie Burgher. Arkiveret fra
originalen
12. oktober 2010
. Hentet
2013-01-19
"Culture of Norway - history, people, clothing, traditions, women, beliefs, food, family"
. everycultur.com. 2010-09-04
. Hentet
2013-01-19
"Current Worldwide Annual Coffee Consumption per capita"
. chartsbin.com
. Hentet
2013-01-19
Litteratur
redigér
rediger kildetekst
Larsen, Karen (1948).
A History of Norway
. Princeton University Press.
Eksterne henvisninger
redigér
rediger kildetekst
Søsterprojekter med yderligere information:
Kategorien "Norway"
på
Wikimedia Commons
Citater
fra
Wikiquote
Norge.no
– Officiel regeringsportal
Stortinget
– Officiel side for Stortinget
Norges Ambassade i Danmark
VisitNorway.com
– Officiel rejseportal
Officielle rejseapps
Lande i
Europa
Albanien
Andorra
Armenien
Aserbajdsjan
Belarus
Belgien
Bosnien-Hercegovina
Bulgarien
Cypern
Danmark
Estland
Finland
Frankrig
Georgien
Grækenland
Holland
Irland
Island
Italien
Kasakhstan
Kosovo
Kroatien
Letland
Liechtenstein
Litauen
Luxembourg
Malta
Moldova
Monaco
Montenegro
Nordmakedonien
Norge
Polen
Portugal
Rumænien
Rusland
San Marino
Schweiz
Serbien
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Storbritannien og Nordirland
Sverige
Tjekkiet
Tyrkiet
Tyskland
Ukraine
Ungarn
Vatikanstaten
Østrig
Territorier m.v.
Akrotiri
og
Dhekelia
Færøerne
Gibraltar
Grønland
Guernsey
Jan Mayen
Jersey
Isle of Man
Svalbard
Ålandsøerne
1. Ligger delvist i
Asien
2. Regnes normalt som del af
Europa
af kulturelle og historiske årsager.
3. Britisk baseområde på
Cypern
Organisation for Economic Co-operation and Development
(OECD)
Australien
Belgien
Canada
Chile
Colombia
Danmark
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Holland
Irland
Island
Israel
Italien
Japan
Letland
Litauen
Luxembourg
Mexico
New Zealand
Norge
Polen
Portugal
Sverige
Schweiz
Sydkorea
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Tjekkiet
Tyrkiet
Tyskland
Ungarn
USA
Storbritannien
Østrig
Nordisk Råd
Stater
Danmark
Finland
Island
Norge
Sverige
Associerede
Færøerne
Grønland
Ålandsøerne
Observatører
Estland
Letland
Litauen
Medlemslande af
European Free Trade Association
(EFTA)
Island
Liechtenstein
Norge
Schweiz
Norge
og
EU
Generelt
EØS-aftalen
Europaudredningen
Institutioner
EFTAs overvågningsorgan
(ESA)
EFTA-domstolen
EØS-komiteen
Norges delegation til Den europæiske union
Den europæiske unions delegation til Norge
Afstemninger
Rådgivende folkeafstemning om Norges tilslutning til EF 1972
Rådgivende folkeafstemning om Norges tilslutning til EU 1994
Organisationer imod norsk medlemskab i EU
Nuværende
Nei til EU
Ungdom mot EU
Tidligere
Folkebevægelsen mod norsk medlemskab i EEC
Arbejderkomiteen mod EEC og dyrtid
Arbejderbevægelsens informationskomite mod norsk medlemskab i EF
Socialdemokrater mod EU
Organisationer for norsk medlemskab i EU
Nuværende
Europabevegelsen i Norge
Europæisk Ungdom
Radikalt Europa
Tidligere
Ja til EF
Fra Nej til Ja
Kysten ind i EU
61°N
8°Ø
61°N 8°Ø
61; 8
Autoritetsdata
WorldCat
VIAF
155855229
LCCN
n79021528
ISNI
0000 0001 2298 9524
GND
4042640-3
SUDOC
026396009
BNF
cb11865124d
(data)
BIBSYS
90052905
HDS
003365
NDL
00568689
NKC
ge130191
BNE
XX451946
CiNii
DA06999205
KulturNav
id
DSD
Norge
Hentet fra "
Kategorier
Norge
Konstitutionelle monarkier
Medlemsstater af Europarådet
Kongeriger
Monarkier i Europa
Skjulte kategorier:
CS1-vedligeholdelse: url-status
CS1: Kilder på engelsk (en)
Kilder mangler (samlet liste)
Kilder mangler siden december 2019
CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list
Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine
CS1: Kilder på norsk (no)
CS1: Kilder på bokmål (nb)
CS1-fejl: Mangler periodica-titel
Koordinater på Wikidata
Gode artikler
Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med BIBSYS autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID
Norge
Tilføj emne