Portal:Botanik - Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til indhold
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Velkommen
Rediger
Ordet
botanik
kommer af
græsk
botáne
= "urt" eller "plante". Botanikken beskæftiger sig med studiet af
planterne
, og det gør den til en væsentlig del af
biologien
. Derudover har den adskillige træk, som knytter den til de andre grene af naturlæren.
Den botaniske videnskab blev grundlagt allerede i
antikken
, og den var længe knyttet til
lægekunsten
, fordi studiet af planterne først og fremmest var motiveret af en søgen efter deres medicinske eller magiske egenskaber. Derfor samlede man sig mest om at klassificere planterne, at
systematisere
dem. I løbet af det 20. århundrede blev botanikken efterhånden udspaltet i en række specialer, som spænder fra
plantefysiologi
via
genetik
og
plantesociologi
til
planteøkologi
Se også artiklen om
botanikkens specialer
Botanikprojektet
Rediger
Hvis du vil arbejde med botanik-artikler kan du finde inspiration her på portalen, eller på wiki-projektet
Wikipedia:WikiProjekt_Botanik
Wikipedia:WikiProjekt_Botanik#Opgaver
Kategori:Botanikartikler_efter_kvalitet
Nyheder
rediger kildetekst
Se det nye afsnit
Wikipedia:WikiProjekt_Botanik#Opgaver
Der er vedtaget ny standard for navngivning af plante-artikler på wikipedia
Adgang til planterigets grupper via billeder
Rediger
Rødalger
Grønalger
Kransnålalger
Levermosser
Hornblade
Mosser
Ulvefodsplanter
Padderokplanter
Psilophyta
Bregner
Gnetophyta
Koglepalmer
Tempeltræer
Nåletræer
Énkimbladede planter
Tokimbladede planter
Underemner
Rediger
Plantemorfologi
Planteanatomi
rediger kildetekst
Plantemorfologi
eller
fytomorfologi
er studiet af planternes
fysiske form og ydre opbygning
. Dette ses oftest som adskilt fra
planteanatomi
, der er studiet af planternes indre
opbygning
, i særdeleshed på det
mikroskopiske
niveau. Planternes morfologi er især nyttig ved den visuelle identifikation af planterne.
Rod
Stængel
Stamme
Gren
Blad
Rhizom
Blomst
Frø
Frugtanlæg
Arkegonium
Gametangium
Gametofyt
Sporofyt
Sporangium
Spore
Plantefysiologi
rediger kildetekst
Plantefysiologi
(eller – hvis fremmedordet skulle være konstrueret korrekt – fytofysiologi) er læren om planternes livsfunktioner. Det drejer sig for det første om forhold som spiring, vækst, blomstring og frøsætning. Men for det andet drejer det sig også om optagelse af vand og næringssalte, transportsystemer, oplagring af næring, opfangning af energi, beskyttelse og forsvar mod sygdomme og beskadigelser. Plantefysiologien drejer sig kort sagt om planterne som systemer, der etablerer en indre ligevægt og en balance overfor ydre vilkår i deres miljø.
Plantecelle
Organel
Grønkorn
Mitokondrie
Kromosom
Ribosom
Vakuole
Vækstpunkt
Parenkym
Kambium
Sivæv
Fotosyntese
Klorofyl
Planteformering
Planternes evolution
rediger kildetekst
Planternes evolution
har bevæget sig gennem stadigt højere niveau'er af kompleksitet fra de tidligste
alger
via
mosser
ulvefodsplanter
bregner
og
nøgenfrøede
til de højtudviklede
dækfrøede
planter af i dag. Mens de primitive planter forsat trives, isæri de miljøer, hvor de udviklede sig, har hvert nyt organisationsnveau i de fleste tilfælde været mere "succesrigt" end de foregående. Desuden antyder de fleste analyser af plantearternes kladistiske forhold, at hvert af de "mere komplekse" niveau'er opstod i den mest komplekse gruppe blandt forgængerne.
Planteøkologi
rediger kildetekst
Planteøkologien
eller
vegetationsøkologien
er et delområde under
botanik
og
økologi
. Forskerne undersøger både forholdene (også de historiske forhold) inden for
plantesamfundene
og mellem dem, men de interesserer sig også for
vegetationens
afhængighed af
miljøforholdene
og for påvirkninger fra menneskers udnyttelse af området. Da plantebestandens sammensætning kan bruges som indikator for et områdes miljøstilstand, er planteøkologien af central betydning for økologiske bedømmelser.
Vækstperiode
Floraprovins
Jordtekstur
Jordstruktur
Bonitet
Succession
Plantesociologi
rediger kildetekst
Plantesociologi
eller
Fytosociologi
er studiet af
vegetationer
, dvs. undersøgelsen af
plantesamfunds
kendetegn, organisering og gensidige afhængighed samt af deres udvikling, geografiske fordeling og klassificering. Plantesociologien er derfor en videnskab, som arbejder med udgangspunkt i
floralister
, der er så fuldstændige som muligt, og den er også den botaniske forskningsgren, der undersøger de rumlige og tidsmæssige forhold mellem planterne.
Plantegeografi
Plantesamfund
Botanisk taksonomi
rediger kildetekst
Botanisk taksonomi
er
principperne
bag klassifikationen af alle kendte planter. '
Taksonomi
' kommer fra det græske "ταξινομία", dvs. en sammensætning af
taxis
= "orden" og
nomos
= "lov" (altså en ordenslov eller et inddelingsprincip). En enhed i en taksonomi (f.eks. en planteart eller -slægt eller -orden) betegnes et taxon, flertal taxa. Planternes nugældende taksonomi er en videreudvikling af den Linnéske taxonomi, som er baseret på et
system
udarbejdet af den
svenske
videnskabsmand
Carl von Linné
i hans værk
Species Plantarum
Archaeplastida
Rødalger
Rhodophyta
Glaucophyta
– mikroskopiske grønne alger
Planter
Plantae
eller
Viridiplantae
eller
Chloroplastidae
Grønalger
Charofytter
Charophyta
) – omfatter bl.a. Kransnål-alger
Stængelplanter
Levermosser
Hornblade
Mosser
Karplanter
Ulvefodsplanter
– den ældste nulevende gruppe af karplanter
Psilotopsida
– små buskagtige planter fra de tørrere tropiske områder. De formerer sig ved sporer ligesom bregner, har ingen blade og ingen egentlige rødder og betragtes generelt som meget primitive.
Padderokplanter
Bregner
Frøplanter
Tempeltræ
Gnetophyta
Koglepalme
Nåletræer
Dækfrøede planter
Tokimbladede
Enkimbladede
Hentet fra "
Kategorier
Botanik
Portaler på Wikipedia
Portal
Botanik
Tilføj emne