Valdemar Sejr - Wikipedia, den frie encyklopædi

Valdemar Sejr - Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til indhold
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Valdemar Sejr
Seglbillede i forstørrelse
Konge af Danmark og de Venders
Kroning
25. december
1202
Regerede
1202
1241
Forgænger
Knud 6.
Regent
Valdemar 2. Sejr
Efterfølger
Erik Plovpenning
Ægtefæller
Dronning Dagmar
Berengária af Portugal
Børn
Med
Helena Guttormsdatter
Knud Valdemarsen
(1205-60)
en datter
Med Dagmar:
Valdemar den Unge
Med Berengaria:
Erik Plovpenning
Abel
Sofia af Danmark
Christoffer 1.
Med ukendt:
Niels af Halland
(død 1218)
Født
Maj
juni
1170
Ribe
Død
28. marts
1241
Vordingborg
Hvilested
Skt. Bendts Kirke
Ringsted
Far
Valdemar den Store
Mor
Sophia af Minsk
Hus
Jellingdynastiet
Valdemar Sejr
, også kendt som
Valdemar 2
, (
maj
juni
1170
Ribe
28. marts
1241
Vordingborg
) var konge af
Danmark
fra
1202
til sin død. Han var søn af
Valdemar den Store
og
Sophia af Minsk
. Han efterfulgte sin bror
Knud 6.
, der døde barnløs.
Juledag
1202 blev han kronet i
Lund Domkirke
af
ærkebisp
Anders Sunesen
. I
1188
var han
hertug
af
Slesvig
Den danske ekspansion, som Valdemar den Store påbegyndte, blev videreført under sønnerne Knud 6. og Valdemar Sejr. Først indtog Valdemar Sejr
Holsten
; siden
Ditmarsken
Lübeck
og
Hamburg
Tilnavnet
"Sejr" fik han, fordi han var en af de store erobrere i
Danmarkshistorien
, der sikrede sig store områder ved
Østersøen
som
Pommern
og
Estland
. Især den sidste erobring fik stor betydning, da det ifølge
sagnet
var her,
Dannebrog
faldt ned fra himlen.
Danmark kom til at strække sig fra
Elben
og
Vadehavet
i vest til
Gdansk
i øst og grænsede mod syd op mod floden Netze i vore dages
Polen
Tilnavnet "Sejr" erhvervede han dog først i 1500-tallet.
Liv og gerning
redigér
rediger kildetekst
Barndom og ungdom
redigér
rediger kildetekst
Valdemar var 12 år, da hans far døde. I
1187
overtog han
hertugdømmet
Sønderjylland
, som
biskop Valdemar
(en
frillesøn
af
Knud 5.
) havde styret i hans sted. De to navnebrødre foretog i
1189
et fælles hærtogt, hvorved de erobrede Ditmarsken fra ærkesædet i
Bremen
. Et par år senere blev det imidlertid afsløret, at biskoppen planlagde at overtage kongemagten. Han flygtede fra Danmark, men vendte tilbage i
1192
med en fremmed hær i et mislykket forsøg på at tage magten med støtte af grev
Adolf 3. af Holsten
og kong
Knut Eriksson af Sverige
og den norske
kong Sverre
. I stedet blev han taget til fange af den unge hertug, der lod ham fængsle på
Søborg
, hvor biskoppen sad indespærret de næste 14 år.
Hertug Valdemar indtog ikke
Lauenborg
; men ved en natlig overrumpling af
Hamburg
juleaften
1201
tog Valdemar grev Adolf til fange under
slaget ved Stellau
og løslod ham kun mod Lauenborgs overgivelse.
Konge af Danmark
redigér
rediger kildetekst
Valdemar Sejr på kongefrisen i
Sankt Bendts Kirke
Ringsted
Ved sin barnløse brors død den
12. november
1202 blev Valdemar Danmarks konge og kronet juledag af ærkebiskop Anders Sunesen i Lunds Domkirke. I Holsten satte Valdemar sin søstersøn,
Albert af Orlamünde
, for styret. Samtidig godkendte han
Otto 4.
som
tysk konge
, og til gengæld afstod denne ham alle lande nord for
Elben
; af dem kom
Lübeck
og
Ditmarsken
til at stå umiddelbart under den danske krone.
Også i forholdet til sine nordlige naboer blandede Valdemar sig, men ikke med samme held: I 1204 gjorde han et togt til Norge for at støtte
baglerne
tronkræver, Erling Stenvæg
mod
kong Sverres
parti,
birkebeinerne
. (Kong Sverre var død to år forinden, uden nogen endelig sejr over baglerne, og uden forsoning med kirken.) Valdemar kom sejlende ind i
Viken
med en stor flåde. Både Erling Stenvæg og hans
jarl
og senere efterfølger som baglerkonge, Filippus Simonsson,
skal have aflagt lens
ed
til den danske konge, og har dermed underkastet sig ham. Dette togt blev dog aldrig andet end en episode; det sidste af en række danske fremstød under de norske
borgerkrige
1130
1240
for at genvinde den kontrol, den danske kongemagt en gang havde haft over området omkring
Oslofjorden
. Efter Valdemar Sejrs død forstummede danske kongers krav på Viken.
10
Nogle år senere søgte den fordrevne svenske konge,
Sverker 2.
, med dansk hjælp at genvinde sit rige, men tabte
slaget ved Lena
1208
, hvor mange danske stormænd faldt. Der vides dog intet om, at Valdemar selv skulle have sluttet forbund med Sverker. Denne faldt to år efter i slaget ved
Gestilren
Ægteskaber og familie
redigér
rediger kildetekst
Det siges at Valdemar angiveligt skulle have ægtet en datter af
Henrik 5. "Løve", hertug af Sachsen og af Bayern
med dennes hustru Mathilda af England, datter af
Kong Henrik 2. af England
, ved navn Ingibiorg (af Sachsen).
11
12
Ægteskabet skulle have fundet sted i 1202, og ophørte, da Ingibiorg døde i 1204.
13
Om ægteskabet udløste afkom vides ikke, dog spekulerer nogle historikere (blandt andet
Gregory King
, som var en engelsk
historiker
og
genealog
), at Kong Valdemars søn
Niels
, var søn af dette ægteskab.
12
Dette har dog ikke kunnes bevises med nogle samtidshistoriske skrifter.
1205
ægtede Valdemar
Dagmar af Bøhmen
, der var datter af
Ottokar 1.
af
Böhmen
, omtrent ved den tid, han fik en søn,
Knud Valdemarsen
, med
Esbern Snares
enke
Helena Guttormsdatter
Folkeviserne
priser Dagmars godhed og skønhed i høje toner; men ægteskabet blev kun kortvarigt, for Dagmar døde allerede i
1212
efter i
1209
at have født ham endnu en søn,
Valdemar den Unge
1214
ægtede Valdemar den portugisiske kongedatter
Berengaria
(Bengerd). Med hende fik han fire børn, før hun, ligesom sin forgænger Dagmar, døde i barselseng. De tre sønner, Berengaria fødte, blev alle danske konger,
og styrtede Danmark ud i ødelæggende borgerkrig.
Valdemar Sejr var optaget af at etablere udenlandske kontakter og ikke kun gennem sine egne ægteskaber. Fire af hans søstre var gift med udenlandske
fyrster
. Danmark var pga. sin stærke
flåde
af
vikingeskibe
en stormagt. Frankrig håbede at styrke sin sag overfor søfartsnationen England ved en
alliance
med Danmark. Fra dansk side ville man ikke i konflikt med England, men der blev aftalt ægteskab mellem
prinsesse Ingeborg
og den franske konge
Filip August 2.
, og Knud 6. betalte ham en stor
medgift
for sin søster. En anden central årsag til ægteskabet for både Frankrig og Danmark var at markere sig politisk overfor det
tysk-romerske kejserdømme
14
1193
blev
brylluppet
fejret i
Amiens
; dog forskød kong Filip allerede næste morgen sin danske brud. Samlivsbruddet resulterede i, at paven i
1200
forkyndte
interdikt
over Frankrig, og fra Danmark pressede Valdemar Sejr på for at finde en løsning for sin søster, der blev holdt i husarrest af sin mand under kummerlige forhold. Først efter tyve år, i
1213
, tog kong Filip hende til sig som sin dronning.
15
Problemer i Nordtyskland
redigér
rediger kildetekst
Valdemar Sejrs besiddelser i Østersøimperiet.
På Dagmars og ærkebiskop Anders Sunesøns
forbøn
havde Valdemar kort efter
brylluppet
givet
biskop Valdemar
fri af fængslet, men allerede i 1207 brød denne sit løfte og lod sig vælge til ærkebiskop af
Hamburg-Bremen
; men i Hamburg, hvor Valdemar havde magten, fik han dog aldrig sat sin fod.
Valdemar støttede
Otto 4.
i hans kamp mod
hohenstaufernes
tronkræver,
Frederik Barbarossas
søn Filip af
Schwaben
. Som tak udstedte Otto 4. i
1214
et brev, hvori han overførte sin ret til alt land nord for Elben og dens biflod
Elde
(der løber syd for
Mecklenburg
) til den danske konge.
16
Men efter at Filip var snigmyrdet i
1208
, kølnede venskabet, og da den unge
Frederik 2.
optrådte som Ottos rival, hjalp Valdemar ham i stedet for. Samtidig underlagde Valdemar sig Mecklenburg fuldstændig, og da kejser Otto 4. besatte Hamburg, erobrede Valdemar byen tilbage i
1216
. Kort efter blev også biskop Valdemar fordrevet fra Bremen.
Korstoget til Estland
redigér
rediger kildetekst
Også mod de østlige østersølande havde Valdemar vendt sit blik. Allerede i
1206
gjorde han tog mod
Øsel
1210
til
Preussen
og
Samland
, og da de nordtyske forhold var helt ordnede, tænkte Valdemar på et stort
korstog
mod Estland.
Sankt Hansdag
1218 kronedes hans lille søn Valdemar til konge i
Slesvig
, og her kom også biskop
Albert af Riga
til stede og bad kongen underlægge sig Estland.
17
Den
15. juni
1219
kom
Estland
under dansk overherredømme.
Paven
havde opfordret Valdemar Sejr til at iværksætte et dansk
korstog
som hjælp i
Palæstina
eller føre korstog mod hedenske baltere, og kongen foretrak at færdiggøre mange års erobringspolitik i Estland, så
Sværdridderne
(senere indlemmet i
Den Tyske Orden
) ikke blev for magtfulde.
Valdemar Sejrs
segl
1217
sendte Valdemar sin nevø
Albert af Orlamünde
til Estland i håb om at erobre
Øsel
. Vinteren 1218/19 var streng nok til, at man kunne sende styrker fra
Riga
over
isen
til Estland. Ekspeditionen fik i eftertiden tilnavnet
Det kolde korstog
Sværdbroderordenen
, tyske korsfarere og nyomvendte lettere og litauere begav sig i vinternattens mørke over isen til
Suntaken
og derfra over land til
Reval
. Frosten og den bidende
vind
fik ansigts
huden
til at slå sprækker og falde af. Mange forfrøs
næse
, hænder eller fødder i løbet af natten. Om morgenen satte de i fortvivlelse ild til den første landsby, de fandt, for at få varmen og tilbragte de næste dage med at plyndre og dræbe hedninge, hvorefter de jagede
krigsfanger
og
kvæg
ud på isen ved Reval og gik tilbage til Riga med byttet.
Med Estlands erobring havde det danske østersøvælde nået sit højdepunkt. Men dette herredømme var ikke underbygget med nogen form for kolonisation fra dansk side, og begivenhederne skulle kun alt for snart vise, hvor let den store bygning kunne styrte sammen.
17
Jagten på Lyø
redigér
rediger kildetekst
Valdemarstårnet
i det tidligere
slot Dannenberg
, hvor Valdemar Sejr og sønnen
Valdemar den Unge
sad i fangenskab.
Under et jagtselskab på
Lyø
blev Valdemar lokket i
baghold
af et af ofrene for hans erobringspolitik, grev
Henrik af Schwerin
. Ved et overfald natten mellem 6. og 7. maj
1223
lykkedes det greven at fange kongen og hans søn af samme navn. Henrik førte dem til sin borg Lenzen i Brandenburg; senere til
Dannenberg
ved
Elben
, hvor han sad i
Valdemarstårnet
(senere opkaldt efter ham) på
Schloss Dannenberg
. I Danmark var bestyrtelsen stor. Imidlertid blev Albert af Orlamünde valgt til rigsforstander. Tidligere havde Valdemar været allieret for
pave Innocens 3.
, da han i 1214 fik Frederik 2. indsat som kejser.
18
Nu bad man pave
Honorius
3. om hjælp. Kejser Otto nærede planer om at få Valdemar udleveret, men de gik hurtig i vasken, navnlig på grund af pave Honorius' strenge skrivelse. I øvrigt var paven så at sige Danmarks eneste støtte i disse tider. I Dannenberg pågik lange forhandlinger om fangernes løsladelse; men de strandede på grevens krav. Så faldt kongens fjender ind i Holsten, hvor Albert tabte
slaget ved Mölln
i januar 1225 og selv blev taget til fange.
Forlig
blev omsider sluttet i november
1225
på betingelse af, at Valdemar afstod alle tyske områder, bortset fra
Rügen
, og i løsepenge betalte 45.000 mark
sølv
samt mange mindre ydelser. Fangerne skulle løslades, efterhånden som
løsesummen
blev betalt.
17
Valdemar Sejrs søster i Frankrig, Ingeborg, der var blevet enke efter den franske konge i 1223, bidrog til at få løsesummen betalt.
15
Ved løskøbelsen indgik også formue efter den afdøde dronning Berengaria, "
alt det
guld
, som havde hørt til dronningens pryd, med undtagelse af kronen, og det, hun før sin død havde givet kirker og klostre
".
19
Først
19. april
1226
efter henved tre års fangenskab blev Valdemar den Unge sat fri; noget senere end sin far.
20
Valdemars sidste kamp
redigér
rediger kildetekst
I julen 1225 kom Valdemar Sejr hjem. Da hans fangne søn også blev løsladt i marts 1226, følte kongen sig mere tryg og skrev til paven om at blive løst fra den ed, han havde svoret på, ikke at fejde mod grev Henrik og hans forbundsfæller. Pavens svar var imødekommende, så i foråret 1227 rykkede Valdemar ind i Holsten, men led nederlag i
slaget ved Bornhöved
den
22. juli
1227
. Atter måtte han løskøbes og holdt sig herefter klogelig i ro resten af sin regeringstid.
Først i
1230
kom hans andre sønner ud af fangenskab — de havde måttet sidde som gidsler, da deres far og ældre bror blev løsladt — og stadig var kun halvdelen af den meget store løsesum udredet.
17
Valdemar den Unges død
redigér
rediger kildetekst
Soldat
spænder sin
armbrøst
bagved et legemsstort
skjold
Snart efter fik Valdemar en ny sorg, da Valdemar den Unge - der nylig var blevet enkemand - omkom ved et vådeskud fra en
armbrøst
under en
jagt
på
Refsnæs
den
28. november
1231.
17
Hans kone Eleonore, brordatter af hans stedmor Berengaria, var - ligesom begge Valdemar Sejrs dronninger - død i
barselseng
21
Kong Valdemars Jordebog
redigér
rediger kildetekst
Svære økonomiske tab havde landet lidt i al denne tid, ikke blot ved udredelsen af de høje løsepenge, men også ved
kvægpest
og dyrtid. Herpå søgte Valdemar i sin kongetids sidste år med stor dygtighed at råde bod. For at skaffe sig en virkelig oversigt over kongens indtægter lod Valdemar foretage store forarbejder til en
jordebog
over kongens og Kronens gods og en skatteliste over hele landet, kendt den dag i dag under navn af "
Kong Valdemars Jordebog
".
17
Jyske Lov
redigér
rediger kildetekst
Valdemar Sejrs bidrag som lovgiver var "
Jyske Lov
", der blev vedtaget på et
danehof
Vordingborg
10. marts
1241. Valdemars vigtigste rådgiver i disse sager var
biskop Gunner af Viborg
17
Det originale
manuskript
gik tabt i
middelalderen
; men teksten er overleveret i 14
håndskrifter
fra før
1400
og ca. 230 senere afskrifter, hvoraf ca. 150 på dansk, ca. 70 på
plattysk
og
højtysk
og 10 på
latin
. På trods af sit navn var Jyske Lov ikke begrænset til Jylland, men var den første landsdækkende danske lov, der åbner med de berømte ord: "
Med Lov skal Land bygges.
22
Stensby-aftalen
redigér
rediger kildetekst
Mønt fra Valdemar Sejrs tid.
I det hele stod Valdemar kirken og dens mænd nær, og i hans regerings første halvdel var ærkebiskop Anders Sunesøn ham en udmærket hjælp og støtte. Valdemar viste stor gavmildhed mod kirker og klostre, og med paverne stod han på den venskabeligste fod, hvad der ikke viste sig helt uden betydning i hans fangenskabs tid. Det sidste, han opnåede ved pavelig mellemkomst, var et
forlig
med
Sværdbroderordenen
Stensby
ved Vordingborg i
1238
, hvorved han genvandt den større nordlige del af det tabte Estland.
17
Hverken der eller i Tyskland blev Valdemar Sejrs erobringer fulgt af nogen dansk
bosættelse
Erik Menved
(1286–1319) ville genoplive Valdemarernes østersøpolitik ved et forsøg på at vinde indflydelse i Nordtyskland og Sverige, men kunne kun opnå lån ved at långiverne - holstenske grever - fik sig overladt dele af riget som
pant
23
Sine sidste 14 år fokuserede Valdemar på
indenrigspolitik
, hvor han fik indført
feudalismen
i Danmark.
Fra
Kullens
folketro
kendes den såkaldte "kullenmand", som ifølge sagnet blev budsendt af Valdemar Sejr på hans ældre dage. Kongen skulle være grebet af tungsind; og sådan som livet var blevet for ham, kan der være en historisk kerne af sandhed i det.
Arild Huitfeldt
skriver, at kong Valdemar engang, han var ved at stige til hest, faldt i tanker, så han blev stående, og "
kullemanden udi
Skåne
(en bjergmand og
spøgelse
udi Kullen)
" kommenterede det sådan:
Din Herre og Konge tænkte på,
hvorlunde det skulde hans Sønner gå,
når han var gangen af Live.
Men sig ham for Sandingen så,
at Ørlog og Tvedragt
[krig og kiv]
skulle de få,
dog skulde de alle Konger blive.
24
Og den
profeti
slog også til, for som det hedder i en middelalderlig
folkevise
: "
Der er så mange i Danmark, som alle vil herrer være.
25
Riget splittes
redigér
rediger kildetekst
Frygt for fremrykkende
mongolske
krigere prægede Valdemar Sejrs sidste leveår. Billede fra BnF. MS. Supplément Persan 1113. 1430-1434 AD.
Efter Valdemar den Unges død i 1231 lod Valdemar den ældste, levende, legitime søn,
Erik 4. Plovpenning
, krone til medkonge i 1232, mens han gav de andre store forleninger; ikke blot sine ægtefødte børn
Abel
og
Christoffer
, men også sønnen Knud, som han havde fået med Esbern Snares enke Helena, og Niels samt sine tyske søstersønner
Albert af Orlamünde
og
Otto af Braunschweig-Lüneburg
. Abel blev hertug i Sønderjylland, og Christoffer 1. herre til
Lolland
og
Falster
26
Niels blev i 1216 forlenet med
Halland
27
Knud i 1219 med Estland, senere
Blekinge
Dermed lagdes grunden til den splittelse i riget, som viste sig umiddelbart efter Valdemars død.
17
Valdemars datter med Berengaria,
Sofia
, giftede sig i 1230 med
Berlins
grundlægger,
markgreve
Johan 1. af Brandenburg
, bror til Otto den Fromme. Fortvivlet over sine brødres indbyrdes kiv og strid rejste den højgravide Sofia vinteren
1247
til Danmark i håb om at kunne mægle mellem dem. I stedet for døde hun i barselseng. Hun og den nyfødte blev begravet i
Flensborg
28
Død og begravelse
redigér
rediger kildetekst
Moderne gravsten for Valdemar Sejr og hans hustru
dronning Dagmar
Skt. Bendts Kirke
Ringsted
Valdemar Sejr døde i
Vordingborg
og ligger begravet i
Skt. Bendts Kirke
Ringsted
29
Ved hans død gik der
rygter
om et forestående mongolsk angreb, så ingen skibe forlod dansk
havn
i foråret 1241, hvis der blev brug for dem til det hjemlige forsvar. Selv i
Portugal
blev der holdt kirkemøder og bedt til Gud om at standse mongolernes fremrykning.
30
Ægteskab og familie
redigér
rediger kildetekst
Før sit første ægteskab havde Valdemar været forlovet med Rixa af
Bayern
, datter af
hertugen af Sachsen
. Da denne aftale faldt til jorden, giftede han sig i 1205 med
Dagmar af Böhmen
, også kendt som Margrete af Bøhmen. Hun var datter af kong
Ottokar 1. af Bøhmen
og hans første hustru
Adelheid af Meissen
og blev hurtigt populær blandt danskerne. I dette ægteskab fik Valdemar en søn,
Valdemar den Unge
, som han i 1218 ophøjede til medkonge i Slesvig. Valdemar den Unge blev ved et uheld skudt under en jagt ved
Refsnæs
Nordjylland
i 1231.
17
Dronning Dagmar døde i barselsseng i 1212. I
folkevisen
Dronning Dagmars død
" fortælles, at hun på sit dødsleje bad Valdemar om at gifte sig med Kirsten, datter af Karl von Rise, og ikke med den “smukke blomst”, Berengaria af Portugal (
Bengjerd
).
31
Med andre ord forudsagde hun, at Berengarias sønner ville kæmpe om tronen og bringe ulykke over Danmark.
Efter Dagmars død giftede Valdemar sig i 1214 med
Berengária af Portugal
for at styrke forbindelserne til
Flandern
. Hun var den forældreløse datter af kong
Sancho 1. af Portugal
og
Dulce af Aragonien
samt søster til
Ferdinand, greve af Flandern
, hos hvem hun opholdt sig indtil sit bryllup. Dronning Berengaria var smuk, men så hårdhjertet, at hun generelt blev hadet af danskerne indtil sin tidlige død i barselsseng i 1221. Valdemars to hustruer spiller en fremtrædende rolle i danske
ballader
og myter – Dagmar som den milde, fromme og populære idealhustru og Berengaria som den smukke og hovmodige kvinde.
Børn
redigér
rediger kildetekst
Niels af Halland
(ca 1195-1218) - moderen ukendt, muligvis uden for ægteskab (se ovenfor)
Knud Valdemarsen
(ca 1205-1260) - med
Helena Guttormsdatter
(uden for ægteskab)
Med sin første kone, Dagmar, som han giftede sig med i 1205 fik han følgende børn:
Valdemar den Unge
(1209 - 1231), gift med
Eleonora af Portugal
Dødfødt barn (1212)
Han fik følgende børn med sin anden kone
Berengaria
, som han giftede sig med i 1214:
Erik Plovpenning
(1216-1250)
Sofie af Danmark
(1217-1247)
Abel af Danmark
(1218-1252)
Christoffer 1.
(1219-1259)
Dødfødt barn (1221)
Eftermæle
redigér
rediger kildetekst
Valdemar indtager en central plads i dansk historie på grund af sin rolle som “kongen af
Dannebrog
” og som lovgiver. For eftertiden fik de borgerkrige og den opløsning, der fulgte efter hans død, ham til at fremstå som den sidste konge i en guldalder. Siden 1912 er 15. juni officielt blevet kaldt
Valdemarsdag
. Datoen hører nu til gruppen af 33 danske årlige
flagdage
, hvor der flages med Dannebrog.
Filmen
Ørnens øje
fra 1997 handler om en fiktiv historie om Valdemar den Unge. Hans far Valdemar blev spillet af
Lars Lohmann
Den estiske hovedstad
Tallinn
har en park på
Toompea
kaldet
Den Danske Konges Have
, hvor Dannebrog ifølge de gængse legender blev født. Hvert år den 15. juni fejres Dannebrogs dag i haven.
32
Se også
redigér
rediger kildetekst
Terra Mariae
Hertugdømmet Estland
Sværdbroderordenen
Stensby-aftalen
Historisk roman af BS Ingemann, fra 1826
Kong Valdemars Jordebog
Valdemarårbogen
Valdemar Sejr
(film)
Referencer
redigér
rediger kildetekst
Valdemar Sejr
på
gravsted.dk
Valdemar 2. Sejr (1202 - 1241)
Valdemar Sejr, konge af Danmark, født i Ribe
Valdemar 2. Sejr | Gyldendal - Den Store Danske
Valdemar | Gyldendal - Den Store Danske
Olrik, s. 418
baglerne | Gyldendal - Den Store Danske
Erling Steinvegg | Gyldendal - Den Store Danske
Filip Simonsson | Gyldendal - Den Store Danske
Valdemar 2 Sejr – Store norske leksikon
Alison Weir,
Britain's Royal Families: The Complete Genealogy
(London, U.K.: The Bodley Head, 1999), side 62
Sandford, Francis, 1630-1694,
A genealogical history of the kings of England, and monarchs of Great Britain,
side 69
Rogeri de Hoveden,
Chronique de Normandie
, side 1000
"Ingeborg: Prinsesse af Danmark og dronning af Frankrig"
. Arkiveret fra
originalen
29. august 2018
. Hentet 3. oktober 2018
Den hellige Ingeborg av Danmark (~1175-1237) — Den katolske kirke
"Kong Valdemar Sejr"
. Arkiveret fra
originalen
7. maj 2018
. Hentet 6. maj 2018
10
Olrik, s. 419
//
Arkiveret
19. april 2019 hos
Wayback Machine
Berengaria | Gyldendal - Den Store Danske
Valdemar den Unge | Gyldendal - Den Store Danske
Dronning Eleonora
Jyske Lov - Det Kongelige Bibliotek
Danmarks historie – Store norske leksikon
Kullen
Minnesang og folkevise | Gyldendal - Den Store Danske
Christoffer 1. | Gyldendal - Den Store Danske
Niels af Halland | Gyldendal - Den Store Danske
168 (Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup)
Billede af Mindepladen på Gravsted.dk
Arkiveret
11. august 2017 hos
Wayback Machine
(s. 100)
Dronning Dagmars død
Højskolesangbogen
. Hentet 13/3-2026
"Danish King's Garden, Estonia"
Litteratur
redigér
rediger kildetekst
Aksel E. Christensen
Kongemagt og Aristokrati. Epoker i middelalderlig dansk statsopfattelse indtil unionstiden
; Akademisk Forlag 1976;
ISBN
87-500-1663-6
Eksterne henvisninger
redigér
rediger kildetekst
M. Mackeprang: "De danske fyrstelen i middelalderen. Deres udvikling og statsretlige stilling Et forsøg." (
Historisk Tidsskrift
, 6. række, Bind 6; 1895)
J. Olrik: "Valdemar Sejr" (
Salmonsens Konversationsleksikon
, 2. udgave, bind XXIV (1928); s. 418-420)
Johannes Steenstrup: "Valdemar Sejrs Død og de ved Tronskiftet vedtagne Ændringer i Landets Styrelse" (
Historisk Tidsskrift
, 10. række, Bind 3; 1934)
Mønt fra hans tid fundet i Odense
Valdemar Sejr
på sanktbendtskirke.dk
Wikimedia Commons
har flere filer relateret til
Valdemar Sejr
Foregående:
Kongerækken
Efterfølgende:
Knud 6.
Erik 4. Plovpenning
Danske regenter
og
Den danske tronfølge
En tidligt nævnt
dansk konge fra
500-tallet
Chlochilaicus (Hugleik)
Forhistoriske konger
700-tallet
og
800-tallet
Ongendus
Harald
Sigfred
Godfred
Hemming
Sigurd
Anulo
Harald Klak
Reginfred
Horik 1.
og 4 andre
Horik 1.
Horik 1.
og 2 af hans nevøer
Horik 2.
Bagsecg
Sigfred
Halvdan
Helge
Forhistoriske konger
(begyndelsen af
900-tallet
– indtil
930'erne
Olaf
Gurd
Gnupa/Knud
Sigtryg
Jellingdynastiet
(senest
916
1448
Hardeknud
Gorm den Gamle
Harald Blåtand
Svend Tveskæg
Harald 2.
(†)
Knud den Store
†#
Hardeknud
Magnus den Gode
ikke beslægtet med Jellingdynastiet
Svend Estridsen
Harald Hen
Knud den Hellige
Oluf Hunger
Erik Ejegod
Niels
Erik Emune
Erik Lam
Svend Grathe
Knud 5.
og
Valdemar
Valdemar den Store
Knud 6.
Valdemar Sejr
Erik Plovpenning
Abel
Christoffer 1.
Erik Klipping
Erik Menved
Christoffer 2.
Valdemar 3.
Christoffer 2.
Interregnum -
Den kongeløse tid
Gerhard 3. af Holsten
og
Johan "den Milde"
pantherrer og fungerende
rigsforstandere
Valdemar Atterdag
Oluf 2.
Margrete 1.
Erik af Pommern
Christoffer af Bayern
Forskellige medkonger og modkonger
930'erne
1523
Harald
(bror til
Gorm
Knud Danaást
Guldharald
(i
Skåne
964
970
Toke Gormsen
(i
Skåne
971
984
985
986
Svend Estridsen
1044
47
Harald Hårderåde
1047
64
Erik Emune
1131
34
Magnus den Stærke
Harald Kesja
Oluf Haraldsen
(i
Skåne
Harald Skrænk
(i
Skåne
Valdemar Knudsen
Valdemar den Unge
Erik Christoffersen
Magnus Eriksson af Sverige
(i
Skåne
Erik Magnusson af Sverige
(i
Skåne
Frederik 1.
(jan.-apr.
1523
Oldenborgske slægt
1448
1863
Christian 1.
Hans
Christian 2.
Frederik 1.
Christian 3.
Frederik 2.
Christian 4.
Frederik 3.
Christian 5.
Frederik 4.
Christian 6.
Frederik 5.
Christian 7.
Frederik 6.
Christian 8.
Frederik 7.
Glücksburgske slægt
1863
2024
Christian 9.
Frederik 8.
Christian 10.
Frederik 9.
Margrethe 2.
Glücksburgske slægt
af linjen
de Laborde de Monpezat
Frederik 10.
Den danske tronfølge
Kronprins Christian
Prinsesse Isabella
Prins Vincent
Prinsesse Josephine
Prins Joachim
Greve Nikolai
Greve Felix
Greve Henrik
Komtesse Athena
Prinsesse Benedikte
=Konge af Jylland, Skåne og Vestfold *=Måske kun konge af Jylland
=Også konge af Norge
=Også regent af Norge og Sverige
=Også konge af England
=Også konge af Island
Kategori:Regenter af Danmark
Autoritetsdata
WorldCat
VIAF
267616228
LCCN
n88222645
ISNI
0000 0003 8683 2926
GND
119523531
SELIBR
283200
BNF
cb10257897n
(data)
BIBSYS
90921982
DSD
Valdemar_2._Sejr
Hentet fra "
Kategorier
Gravsted.dk
Født i 1170
Døde i 1241
Regenter af Danmark
Hertuger af Slesvig
Jellingdynastiet
Danskere i 1100-tallet
Danskere i 1200-tallet
Skandinaver fra middelalderen
Personer i Dansk Biografisk Leksikon
Skjulte kategorier:
Gravsted ej angivet
Lokalt billede forskelligt fra Wikidata
Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine
Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link
Mand
Wikipedia artikler med VIAF autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med ISNI autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med SELIBR autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med BIBSYS autoritetsdata-ID
Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID
Valdemar Sejr
Tilføj emne